Forbrug

Forbrug

Der kan gå lidt sport i det

Der kan forskes ikke bare i indtag af kalorier men også i forbrug af elektricitet.

I lang tid har jeg undret mig over mine elregninger: lidt over tusind kroner i kvartalet, når jeg hverken har tørretumbler eller mikroovn og kun har lys i det rum, jeg er i. Kunne det være en fejl?

Standbyfunktioner

Jeg startede med at ringe til Dong, der nu hedder Ørsted. Han tog telefonen med det samme og konkluderede, at mit forbrug lå lige under gennemsnittet. Det undrer mig, at det ligger så højt, eftersom jeg forbruger som beskrevet.

På deres hjemmeside har de flere forskellige tests, og de viste selvfølgelig alle det samme.

En af dem var dog interessant: Testen der viser standbyforbruget. Et apparat bonnede markant ud: TV og TV-boks. Hvis man slukker rigtigt for de to, skulle man kunne spare ca. 500 kr. på årsbasis. Det er da også penge, som man reelt ikke får noget for. Og jeg får slet ingenting, da jeg primært ser TV-avisen på min iPad.

Herudover har min elkedel af en eller anden mærkelig årsag et konstant blåt lys i sig, også når den er slukket. Det er nu længe siden, jeg begyndte at slukke den på kontakten.

Jeg tror egl. ikke, skærmen til computeren bruger ret meget, men det skader ikke at slukke den. Det samme gælder oplader til telefon og tablet.

Routeren kunne overvejes og det samme kunne den eksterne harddisk. Det bliver bare så bøvlet, da routeren er omkring fem minutter om at finde netværket, og harddisken helst skal være i stand til at tage imod backuppen kl. 07:00.

Om et år vil jeg kunne se effekten… men allerede nu en interessant øvelse.

 

Tasta(re)tur!

Dag et

Tasta(re)tur!

Jeg vil så gerne have et tastatur til min iPad, så jeg kan fumle lidt på turen mellem Hvidovre Station og Farum Station. Så jeg har købt og bestilt to og konstateret, at de slet ikke passede. Det nummer et, der lå før nummer et og to, var udsolgt, selvom det fandtes i webshoppen. Havde det været til ægte salg, havde jeg været oppe på tre fejlkøb. Jeg er åbenbart en tosse til den slags.

Jeg var ikke opmærksom på at:

  • Der er vældig forskel på en iPad Air, en iPad Air 2 og en iPad Pro
  • En iPad Air er 9,7″ stor
  • Det ikke er alle tastaturer, der er udstyret med Æ, Ø og Å
  • Det ikke er alle tastaturer/etuier, der levner hul til kameraet
  • Det ikke er alle tastaturer, der har ordentligt mellemrum mellem tasterne
  • Det ikke er alle tastaturer, der har konkave taster
  • Det ikke er alle tastaturer/etuier, der har hul til jackstikket.

Det har heldigvis været helt uproblematisk at få nummer et og to sendt retur. UPS kom her og hentede pakken fra Logitech, og PostNord kunne bare undlade at aflevere pakken, efter jeg havde skrevet et bestemt nummer på den. Vupti – jeg er home free.

Næste tastaturforsøg gennemføres med en mellemhandler lidt nede ad Hvidovrevej. Jeg har sagt, hvad jeg vil have, og så er det ikke mit problem, hvis de skaffer noget forkert hjem. Jeg har ydet mit på den front.

,

Impulskøb – ikke her?

Søndag

Søndag er Aarstidernedag. I dag kom chaufføren først ved 16-tiden, så jeg var helt bange for, om der var gået noget galt i logistikken, men det var der heldigvis ikke.

Når jeg pakker kassen med grøntsager ud, står jeg mutters alene og siger “Uhm”, “mums” og synonymer her til. I denne uge er der grønkål med. Jeg elsker grønkål: Det er smukt at se på med den dybe grønne farve, og så smager det ubeskriveligt godt.

Genoptræning

Inden mit liv gik i stå, tænkte jeg ikke så meget over det med at lave mad. Jeg gjorde det bare. Måske var det ikke så spændende kreationer, men det var da mad, og det var hjemmelavet. Efter det “lille” intermezzo på tre fire år er det som om, hjernen skal genoptrænes:

Jeg har endnu noget at lære mht. den rigtige opbevaring, men det går fremad. Jeg har da i hvert fald fundet ud af, at kålen skal i en plastikpose, inden den kommer i køleskabet. Friske krydderurter skal også i en pose med et par skefulde vand i bunden, som stilkene skal dyppe sig i. Herefter kan posen stille i køleskabsdøren med en lille klemme på toppen, og krydderurterne holder fint en lille uge. I dag brugte jeg koriander, der havde været opbevaret som beskrevet i en uge. De var fine og lækre. Derudover er der noget med, at der er forskellige grøntsager, der ikke må opbevares sammen, da nogle udskiller et eller andet, der går ud over de sagesløse andre. – Nå men det klarer Google nok for mig.

Jeg bøvler med igen at kunne dosere salt. Før i tiden var det aldrig et problem, nu smager det enten alt for salt eller også smager det slet ikke af noget. Sidstnævnte er trods alt at foretrække. I mange opskrifter står der: “En knivspidsfuld salt”. Jamen det kommer da an på, hvilken kniv man har!

Impulskøb

Mange hævder, at en af fordelene ved at handle hos fx Aarstiderne er, at man ikke foretager impulskøb. Det er noget sludder, synes jeg.

I dag kiggede jeg lidt rundt på deres flotte hjemmeside, og blev fristet af en “Herlighedskasse” med alskens lækkerier. Måske nok lidt dyrt – men dejligt. Og det er rart at have lidt i reserve til de dage, hvor der måske ikke er så meget af selve måltidskassen tilbage.

Går jeg i et supermarked, har jeg altid huskeliste med, og jeg køber kun det, der står på sedlen. Andet har jeg sådan set ikke fantasi til.

Juleferie

Firmaet holder juleferie i 14 dage. Jeg tror, jeg køber lidt ekstra ind inden, så slipper for selv at skulle finde på i to uger, for det, jeg selv finder på, er temmelig trivielt: kartofler, noget dødt dyr på en pande og champignon-fløde-sauce. Når man er blevet vant til noget spændende, er det simpelthen for kedeligt.

, , , , ,

Som fod i hose

Gås til

Man kan overveje, om jeg har lavet en masse gode grøntsager, som der skal serveres gås til, eller om det handler om handler om fodtøj, der skal gås til?

Det handler om fodtøj! Og mit fodtøj skal ikke gås til.

ecco

Mine “ballerinasko” i størrelse 40 er ikke egnede til vinterbrug. Det bliver for koldt, og modstanden mod snedriverne er utilstrækkelig, så jeg gik til ecco, hvis sko og støvler passer godt til mig.

De har en en fantastisk service, for jeg fik min egen personlige assistent. Han tog tålmodigt støvler frem og tilbage fra kælderen. Efterhånden fik jeg indkredset, hvilken model jeg kunne lide, men ak den var ikke i størrelse 41. Størrelse 40 duede ikke for pløsen gnavede på vristen. Og jeg er af den faste overbevisning, at fodtøj ikke skal gås til. Det skal være som fod i hose. Det skal passe med det samme. Det skal være som at komme hjem.

Jeg prøvede mindst syv par. Endelig faldt valget på “ecco gora”, og de er fede. Jeg synes godt nok, prisen er lidt hamper. Men hvis de nu holder ti år, og vi snyder og regner sommermånederne med, er den månedlige omkostning reduceret til 12 kroner og 50 øre. Det er da til at holde ud.

Skulle snedriverne denne vinter blive eksorbitante, finder jeg mine elskede vandrestøvler frem. De har været på toppen af både Kilimanjaro (Tanzania) og Fansipan (Vietnam), så de er for længst gået til.