Køkkenglæder: Oxo Good Grips
Køkkenglæder: Oxo Good Grips. Godt værktøj i køkkenet er så dejligt. Jeg er blevet meget begejstret for Oxos produkter. De er dyre men dejlige.
Migrering
Jeg har givet op
Jeg giver fortabt. Jeg kan ikke overføre arbejdsgivers testside til en liveside. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne og har brugt alt for mange timer på det. Det plejer at tage 15 minutter. Nu har jeg brugt 11 timer. Intet har hjulpet. Jeg hader den manglende logik, for så ved jeg ikke, hvad jeg skal gribe og gøre i.
Jeg prøvede endda at slette hele livesiden, installere WordPress på ny, lavede en lille testside, hvor der bare stod ÆØÅ, den blev fint vist – også i Chrome. Så snart jeg hælder testsiden over på livesiden, går det galt. Men testsiden er jo korrekt. Jeg er stået af for længst og er vist ikke kompetent nok til dette. Jeg har migreret andre sider 100 gange før. Det har aldrig været et problem.
Jeg har spurgt arbejdsgiver om lov til at købe et klippekort hos den konsulent, jeg kender rigtig godt. Det koster lige knap 3.000 kr. for fem timer. Svaret var, at han ikke ville bruge flere penge på det. Så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Vi kan genskabe hele domænet fra fx den 19. (i onsdags), og det er en udmærket her og nu løsning, hvor det hele er smadret, men hvad gør vi ved næste migrering? Selve problemet er jo ikke løst.
Suk.
Sjovere
Langts sjovere var det at udpakke ugens madkasser fyldt med de bedste lækkerier. Der er mini-mini-appelsiner med, som jeg ikke vidste hvad var. Indholdsfortegnelsen afslører, at det er kumquats. Det har jeg vist ikke prøvet før. De skal bruges i morgenmaden på dag 3: “Overnight oats med appelsin, kumquats og cashewnødder”.
Det er vigtigt, at man spiser måltiderne på de rigtige dage, da varerne selvfølgelig har forskellig holdbarhed.
Jeg bruger temmelig lang tid på at pakke kasserne ud. For det første fordi det er dejligt at stå med de lækre ting og de smukke grøntsager, for det andet fordi det er hyggeligt at se, hvad menuerne vil byde på i den kommende uge. Jeg følger altid deres råd til opbevaring. Fx skal kål i plastikposer, og inden de lægges i poserne, skal roden/stokken lige have en sjat koldt vand, idet planten jo stadig lever og er i stand til at “drikke” vandet. Det fungerer vældig godt. Varerne holder sig let en uge.
Orden i kolonialskuffen?
Er der evt. en af jer, der har gode tips til at holde god orden i en kolonialskuffe? Lige nu smider jeg det bare ned, så skuffen er fyldt med nødder, chiafrø, havregryn mv. i et helt igennem gennemført kaos. Men hvordan kan jeg organisere det lidt/bedre/ordentligt, så jeg kan finde mine ting og sager?
Også sjovt
Jeg vil til at samle på sjove stavemåder fundet på nettet. Nedenstående tre er gode eksempler på, at det trods alt er forståeligt, selvom stavningen er helt ude i hampen:
- psygatrien
- abodomang
- abselout
Der vil komme flere sjove ord i den kommende tid.
Bare materialisme?
Jeg er bare blevet gammel? – Tjah…
Jeg har i lang tid ønsket mig nye gryder, idet dem, jeg har, er minimum 27 år gamle. De er købt, mens jeg boede på kollegiet, og der flyttede jeg fra i 1990… Serien hed “Signature”. Det må være OK at købe afløserne!
Nu synes jeg jo, det er fedt at lave mad. Jeg glæder mig over det, og så vil jeg også have nogle ordentlige gryder, potter og pander at gøre det med! Fra det gamle sæt resterer sauterpanden og en eller anden enorm suppegryde. Dem vil jeg gemme. Resten ryger ud. De er ganske enkelt ikke mere værd. De er slidt op.
Jeg har nu købt et “Eva Trio Multi Collection Box” med to gryder og en kasserolle plus låg. Jeg fik det hele for 1.200 kr. Jeg har sparet mindst 1.300 kr. Det kan jeg jo godt lide…
Jeg tillod mig også at bestille et stort træskærebræt, normalt 600,00 kr., nu 150,00 kr. De to plastikbræt er virkelig ikke mere værd. Måske gemmer jeg det lille til at skære løg på. Min ven – og rådgiver udi køkkenkunst – siger ganske vist, at man godt kan skære løg på et træskærebræt, uden at det tager smag af løget, men det vil jeg nu lige undersøge selv.
Hvem glæder sig?
Det er sikkert kun gamle mennesker, der glæder sig så meget over tre gryder og et spækbræt. Men så er jeg så gammel! Jeg synes nemlig også, at det er vild luksus den 18. i en måned at kunne købe tre gryder, to låg og et spækbræt. Der var så mange (tre) år, hvor jeg overhovedet ikke kunne tænke på den slags. Nu kan jeg gøre det inden for de rigtige økonomiske rammer. Jeg føler mig heldig! Jeg er privilegeret – og det ved jeg godt.
Som så ofte før: Jeg er glad for at være invalid. Det månedlige beløb fra pensionskassen gør livet sjovere. Det bevirker, at jeg kan købe tre gryder, de tilhørende låg og et spækbræt.
Diverse hvor jeg vandt over ASE
Madglad
Diverse hvor jeg vandt over ASE
- Det er søndag – derfor billedet!
- Det er lykkedes at partere en frisk røget makrel på 400 gr, uden at noget af vægten var fordelt på mere end fem ben.
- Denne uge røg der lige et kilo parmesan med i kasserne. Muligvis ikke så godt for “projekt vægttab”, men af og til må jeg gerne “synde”, og en klods ost er vel ikke det værste?
De sidste fire
Min lokale Kvickly har en vældig vestibule, hvor der dels stinker af indisk fastfood, dels altid står påtrængende repræsentanter for alt muligt.
Forleden dag var det Hjerteforeningen, der antastede mig. Jeg plejer altid at starte med at sige til de typer, at jeg ikke vil købe noget, og det gjorde jeg også her. Ih næh hun var helt altruistisk. Hun ville blot fortælle mig om risikofaktorerne, men jeg afbrød hende ved at sige, at jeg er i risikogruppen, og det ved jeg ganske udmærket. Men hun ville alligevel gerne give mig forskellige serviceoplysninger. Hun skulle bare bruge min fødselsdato og de sidste fire i CPR-nummeret, som skulle tastes ind på en iPad, godt nok blindt. Men de vil jo ikke være “blinde” i det øjeblik, de anvendes. Jeg spurgte, hvad hun skulle med dem. Det var så noget med koordination med sundhedsvæsen og politi…
Mit svar var selvfølgelig nej, og jeg må sige, at min tillid til Hjerteforeningen faldt drastisk. Hvad komme mine sidste fire cifre dem ved?
Cowboyland – slut på føljetonen
ASE erkendte, at de havde rådgivet virksomheden forkert. Det vil sige, at jeg har fået de frister, der fremgår af funktionærloven. Jeg er naturligvis tilfreds med, at virksomheden har tænkt sig at overholde gældende lovgivning. Virksomheden oplyser, at jeg er den eneste, der er ansat under funktionærloven, og at jeg har fået meget bedre betingelser end de øvrige, og at det har stillet virksomheden ringere. Jeg undrer mig, men jeg må hellere tie stille, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om bare at hytte mit eget skind og lade andre sejle i deres egen sø, når jeg ved, det er ulovligt. Jeg er normalt mere solidarisk end som så.
Med kort og kompas – visuospatiale forstyrrelser
Topografisk desorientering: Termen omfatter både evnen til personlig topografisk orientering, dvs. at finde vej i velkendte omgivelser og til at orientere sig på landkort eller arkitekttegninger. Kilde: En lærebog.
Jeg er virkelig, virkelig dårlig til at finde vej, og de 51 ECT-behandlinger har bestemt ikke gjort det bedre. Jeg har nul fornemmelse af, hvor jeg er.
Lige p.t. er det lidt af et cirkus for mig at at finde de to km fra Farum station til arbejdspladsen. Jeg bruger selvfølgelig Google Maps og drejer til højre og til venstre, som “damen” befaler. Problemet kommer, når hun af og til siger fx “gå mod nordøst”. Hvordan i alverden skulle jeg vide, hvor nordøst er? Den første dag gik jeg 50 pct. længere, end jeg skulle. Dagen efter fandt jeg ud af, at min iPhone faktisk har et indbygget kompas. Så med kort og kompas kan jeg finde vej til min arbejdsplads. Jeg håber, det bliver bedre.
Med kugledyne
Jeg har vovet at sige mange tak til en fin invitation til Nordjylland i Store Bededagsferien sammen med dejlige mennesker, som jeg kender ret godt. En af de ting, der var medvirkende til mit “ja tak”, var, at jeg kan tage min kugledyne med, da de har bil. Det er første gang i mange år, jeg vover mig ud på den slags ekspeditioner. Spændende projekt!
God søndag!