/6 Kommentarer/i , /af ,

Dårlig tandstatus

Mine dårlige tænder

Forhistorien

I oktober 2015 gjorde en speciallæge mig opmærksom på, at min tandstatus var dårlig. I november 2015 fik jeg lavet et overslag. På det tidspunkt havde jeg ikke den ringeste mulighed for at betale det selv.

På grund af “sendrægtighed” fra mine side indleverede jeg først overslaget, ansøgningen og alle de krævede bilag til Hvidovre Kommune i august 2016. Jeg kunne ikke overskue at gøre det tidligere. Det blev mine tænder selvfølgelig ikke bedre af.

Herefter hørte jeg ikke mere før forleden dag, hvor de ringede og bad om et nyt opdateret overslag. Fair nok. De må ikke anbefale tandlæger, så jeg ringede bare til den tandklinik, der ligger på den anden side af gaden, Hvidovre Tandklinik, og fik en tid til i dag. De havde prøvet at kontakte den oprindelige tandlæge, men hun havde været sur og usamarbejdsvillig. Jeg har haft hende i 34 år, men føler mig ikke stavnsbundet til hende.

Hos tandlægen i dag

Da jeg ringede og bestilte tiden, bad jeg dem være “rare” ved mig, da det er pinefuldt og flovt for mig at have dårlig tandstatus. Jeg kan ikke lide at smile, og jeg føler, at jeg ser ud som om, jeg hører til på samfundets bund.

Jeg var rigtig nervøs for besøget, men det gik over al forventning, og hun var bare så sød. Hun sagde, at det ikke var nær så slemt, som jeg havde gjort det til. Hvor er jeg bare glad for det.

Hun forklarede alt, hvad hun foretog sig, og hvorfor hun gjorde det. Hun gik i dybden med det hele og samlede alle de oplysninger, hun havde behov for. Hun tog panoramabilleder og almindelige billeder for at danne sig det bedst mulige overblik.

Det hele skal så forelægges klinikejeren, der skal lave selve overslaget til Hvidovre Kommune. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at det bliver mindre end det oprindelige.

Årsagen til den dårlige tandstatus

Årsagen til moradset er primært antipsykotisk medicin, som medfører mundtørhed. Det medfører igen, at de naturlige forekomster af enzymer, der beskytter tænderne, forsvinder. Jeg undrer mig lidt over, at apoteket først forleden dag anbefalede forskellige produkter mod mundtørhed. Det er ret slemt hos mig, og når det er værst, kan jeg kun dårligt tale.

Åh hvor vil jeg være glad, hvis dette kan ordnes inden for en overskuelig fremtid. Det handler om livskvalitet. Der er to muligheder: Facader eller kroner. Jeg er sådan set ligeglad, hvad de finder frem til, bare det bliver pænt.

På en eller anden måde, er dette også en del af “oprydningen”. Jeg skal nok nå i mål!

/16 Kommentarer/i , /af ,

Diverse

Børn og brøker

Onsdag aften satte jeg mig og så TV, hvilket ellers kun sker kl. 18:30 til TV Avisen. Jeg rendte ind i programmet “Delebørn”, hvor børnene selv fortalte, hvordan det var at leve som delebørn efter forældrenes skilsmisse.

De kunne alle sammen deres brøker, altså hvor mange dage hos mor og hvor mange dage hos far? Der var alle afskygninger/modeller: 7/7 5/9 13/1 osv.

Jeg kan ikke lade være at synes, at det er synd for dem, at de får sådan et rakkerliv så tidligt i livet. De pakkede tasker hos den ene forælder og pakkede ud hos den anden. Nogle konkurrerede med sig selv om, hvor hurtigt de kunne pakke. En var nede på 10 minutter. For to drenge startede dagene hos far med, at de skulle op kl. 6:00, da der var en times kørsel til skolen.

De havde indkaldt en psykolog (var det vidst), der fortalte om, at så sent som langt op i 70-erne delte man bare børnene mellem sig: et til mor og et til far. Gudskelov har det ændret sig, og så man leve med brøkerne.

Det ville naturligvis være endnu værre, hvis de skulle bo hos samlevende forældre, der burde blive skilt, hvilket alligevel sker for ca. 44 pct. af parrene (2013-tal) jfr. Danmarks Statistik.

Oprydning

Jeg har taget det første skridt – jeg har købt en rulle sorte affaldssække! Min intention er at gennemgå samtlige skabe og skuffer, og rydde dem for alt det, jeg alligevel aldrig bruger og for det, som jeg ikke engang ved, hvad skal bruges til. Jeg kan bedst lide minimalisme og har ikke lyst til at eje mere end det nødvendige. En kategori, som jeg ikke tør kassere, er skuffen fyldt med kabler. Jeg ved faktisk ikke, hvad de skal bruges til, men jeg tør ikke smide dem ud for hvis nu…

Succeskriteriet er bare et skab/en skuffe pr. dag, mere kan jeg ikke overskue, men jeg glæder mig til at komme i gang. Det er sådan en slags oprydning i livet, der nu er vendt, hvilket jeg glæder mig usigeligt over.

Bare det at lave aftaler med elektriker, vinduespudser og murer – det er også en måde at få gang i livet igen.

Vinduespudseren var her i går, nu er det så skønt at kunne se ud igen. Jeg har ikke haft pengene, og forårssolen har ikke skinnet så ubarmhjertigt endnu i år, så det er blevet udsat og udsat og udsat i det uendelige.

Social

Min tidligere bisidder har inviteret til frokost kl. 13:00. Jeg glæder mig blandt andet til “Værdifællesskabet”, som jeg har skrevet om tidligere.

Jeg kan lige nå et skab først 🙂

PS: Nu er skab nummer et klaret. Det er så skønt.

/13 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer

Hos psykologen

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer.

Jeg har været hos psykologen Anette Friis, og hvor er jeg glad for, at jeg har mulighed for det. Hun er så dygtig, jeg kan rigtig godt lide hende, og jeg føler mig 100 pct. tryg ved hende, men jeg har selvfølgelig også kendt hende (vist nok) siden ca. januar 2015. Her er ikke noget med at fortælle historien forfra. Hun kender det hele på forhånd – og hun kan også huske det. Herudover har hun på et tidspunkt sagt, at hun godt kunne lide mig. Det er gode betingelser.

Hun kan udpege en masse punkter, hvor der er sket en positiv udvikling. Selv har jeg det sådan, at jeg på mange måder begynder forfra. Jeg vil aldrig ramme de gamle niveauer, men det er også OK, bare jeg kan bygge et nyt fundament, og det, synes vi begge, lykkes:

  • Der er styr på økonomien,
  • jeg er i en eller anden form på arbejdsmarkedet,
  • jeg får meldt mig til højskole i julen,
  • jeg prøver at skabe noget med fx Line, som jeg lærte at kende på 808,
  • jeg bliver mere sikker på mine værdier osv.

Så noget sker der da.

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer

Det, der er svært, er at erkende, at jeg aldrig rammer de gamle niveauer. Det synes jeg ellers, jeg har erkendt 50 gange, men alligevel er det svært. Det er svært ikke at være særlig “vigtig” på arbejdet. Jeg kan fx være væk tre dage, og alligevel ligger der kun fem mails i indbakken. Før i tiden lå der 50. Egentlig passer det mig fint med de fem!

Det er svært med de kognitive problemer (hukommelse, overblik og koncentration). Jeg er hele tiden bange for at virke dum i andres øjne. På afdelingen var der en oversygeplejerske, der drillede mig med disse problemer. Det er et meget følsomt emne, og til sidst måtte jeg bede hende stoppe.

Jeg talte med Anette om nogle af de spil, man kan spille online, som skulle kunne hjælpe med en form for genoptræning. Et af dem er “Lumosity“, som jeg spillede en del for et par år siden, indtil jeg læste, at det eneste, man bliver god til af det, er at spille spil. Hun anbefalede trods det at prøve det. For et par år siden var det afdelingen, der indstillede det, så det fangede de rette problemstillinger. Hvis jeg ikke kan finde ud af, tager jeg (sgu) min cykel og kører ud til dem, så de kan hjælpe mig.

Alt i alt en dejlig formiddag.

Nye visitkort – også en slags forfra

Det har i lang tid irriteret mig, at mine visitkort var forældede. Fx er der ingen grund til at der står “Specialkonsulent, Cand. Jur.” Det giver jo ikke mening længere, for det er en historie fra fortiden. Derfor besluttede jeg simpelthen at designe nye. Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Vistaprint, så dem valgte jeg igen. Deres kvalitet og pris er i orden, og de har mange skabeloner i varierende kvaliteter. Jeg valgte de-luxe-udgaven, som er tykkere end de normale. Selve designet er så enkelt som muligt.

De er kommet i dag, og jeg synes, de er pæne. Billedet er ganske vist temmelig gammelt, men det kan gå an.

Apropos Syrien og Aleppo

Hvis man bor i Aleppo, skal man i høj grad starte forfra med at få en tilværelse stablet på benene. Der er intet – alt er smadret.

Jeg besluttede at give dem en julegave – jeg skal ikke give til andre – i form af en stor overlevelsespakke, der er designet specielt til Aleppo. Det er så lidt, man kan gøre, men lidt har også ret.

/12 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Landsindsamling

Kirkens Korshær

I dag søndag den 27. november – som også er første søndag i advent – holder Kirkens Korshær for første gang nogensinde siden 1938 en landsindsamling. Behovet har aldrig været tilstede før, men nu er fattigdommen i Danmark blevet markant større efter indførelsen af det “moderne” kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg kalder dem nu ved rette navn: “Fattigdomsydelser”.

Modsætninger mødes, for der har lige været forbrugsfest på “Black Friday”. Afstanden mellem mennesker er altså blevet større.

Nogle mennesker er trætte af landsindsamlingerne, og det er måske forståeligt nok, da der efterhånden er mange af dem. For at være helt præcis er der 18 styks. Her er en liste over dem.

Du kan støtte mennesker, der har det svært, ved at sende et beløb til Kirkens Korshær via MobilePay på nummer 40 16 87 88.

Julehjælp

Folkekirken.dk har lavet en liste over muligheder for julehjælp: Listen er her.

Forleden læste jeg en artikel om, at en af de store nødhjælpsorganisationer (jeg kan desværre ikke huske hvilken, men det var vist noget med børn) oplevede en stigning på 525 pct. i antallet af ansøgninger til julehjælp allerede nu, og så er der endda længe til jul.

Som noget helt nyt har Hvidovre Kirke lagt et ansøgningsskema på hjemmesiden. Desværre er der ikke angivet en ansøgningsfrist.