,

Hvad skal kirken?

Lad de små børn komme til mig

Sådan står der i Markusevangeliet 10, 14. Og det er rigtigt sådan. Kristus inviterer os ind i et stort fællesskab både jordisk og hinsides. Tanken er smuk, men hvad betyder ‘børnearbejdet’ for en moderne sognekirke?

De kommende kunder

Jeg har som bekendt været i menighedsrådet i otte år (2008-2016) i Hvidovre sogn i Helsingør stift. Jeg hører mig selv sige mange, mange gange, at vi aldrig må spare på ‘børnearbejdet’ for børnene er vores kommende kunder. Jo mere jeg tænker over det, er det tågesnak. Man kan som bekendt blive klogere.

Faktum er jo, at ingen kirker eller stifter nogensinde har lavet effektmålinger: kommer der flere børn/unge/voksne i den erhvervsaktive alder til de almindelige handlinger, jo flere aktiviteter vi har for børn? Nej ikke så vidt vides!

Aktiviteterne kan være:

  • Vordende mor
  • Babysalmesang
  • Gud og spaghetti
  • Klub for børn med forskellige aktiviteter
  • Mini- /Juniorkonfirmand

Investeringen er massiv. Det koster kassen. Aktiviteterne varetages af alt fra teologer, til lærere, til pædagoger mv. helt afhængig af det ansættende menighedsråd. Præsten bliver nødt til at vise sig i fuldt ornat en gang imellem, så børnene ved, hvordan en rigtig præst ser ud og får fornemmelsen af det storladne i kirken. Det er godt sådan. Der er ofte behov for en organist, og der skal en kirketjener til at gøre rent bagefter.

Den nye treenighed

Der er opstået en ny treenighed. En præst kan ikke få embede, hvis hun ikke kan sige ja til vielse af fraskilte og homoseksuelle men også til, at børnearbejdet er en væsentlig del af jobbet. Sådan er det i hvert fald i mit sogn, og jeg kan slet ikke forestille mig, at det ikke også er lige sådan i de ca. 2.300 andre sogne.

Den danske folkekirke er blevet en form daginstitution, hvor mor og/eller far kan opholde sig, når de ikke selv har overskud til at passe deres eget barn.

Hvad kunne vi ellers få?

Der er formentlig ingen, der nogensinde har prøvet at opgøre omkostningerne. Det kunne ellers være interessant nok. Men i en tid hvor medarbejderne i kirkerne er tidsmæssigt pressede, kan man overveje, hvor meget andet pengene kunne bruges til og som vel at mærke direkte har med det egentlige kirkelige arbejde at gøre.

For i hvert fald to år siden var det ikke muligt at finde selv det ringeste beløb til etablering af sorggrupper i mit sogn (5.000 kr.). Det var heller ikke muligt at finde et lignende bagatelagtigt beløb til en ekstra gudstjeneste på psyk. (5.000 kr.). Begge dele småpenge i forhold til det beløb, der bruges de aktiviteter, vi alligevel aldrig ser effekten af. Måske skal jeg bare blive ved at tro på det, for det er og bliver et trosspørgsmål. Og jeg tror ikke på det længere.

,

Indforståethed i kirken – #439

Hvor skulle jeg vide det fra?

Jeg har lige haft en lang snak med min bedste ven, der har været præst i mange år, og vi kunne slet ikke blive enige. Og den slags er jo inspirerende.

Jeg fortalte hende, at jeg – de første par måneder jeg kom i kirken – undrede mig meget over, at alle præsterne vældig godt kunne lide nr. 439, for den var på tavlen hver søndag.

Senere gik det op for mig, at den salme (“Oh du guds lam” eller “Agnus Dei”) er en del af nadverritualet, og da der er nadver hver søndag, blev den selvfølgelig spillet hver søndag.

Hun sagde så, at jeg bare kunne have slået op bagi salmebogen. Igen “Hvor skulle jeg vide det fra?”.

Jeg er fra et fuldstændig kirkefremmed sted, hvor vi end ikke kom i kirke til jul. Så hvor skulle jeg vide det fra. Jeg blev konfirmeret i 1977, så 31 år efter huskede jeg ikke, om pastor Boas lærte os rytmen og pulsen i gudstjenesten. Altså var jeg bare dum! Men jeg kan næppe være den eneste!

Af og til spiser jeg en bid frokost vores menighedsrådsformand (som godt nok er en kvinde – det lyder bare så tåbeligt), og senest sagde hun noget, jeg har tænkt en del over: “Man skal lære at gå i kirke”. Det er jeg fuldstændig enig i. Hvis der var nogen, der havde lært mig det, havde jeg ikke været så dum, at jeg troede, alle præsterne bare rigtig godt kunne lide # 439.

Forslag til menighedsrådene

Hvis I ikke bare vil fortsætte jeres indforståethed og forblive en lille, lukket, selvsupplerende forsamling, er der forskellige tiltag, I kunne sætte i værk. Det kunne fx være, at man mødtes 45 – 60 minutter pr. måned og “belærte” alle  fremmødte om:

  1. Hvad fortæller vores altertavle
  2. Hvad fortæller vores prædikestol – har vi fx symbolet med Jesu flyvende fødder i vores kirke? Og hvorfor det?
  3. Er der en historie knyttet til vores døbefont?
  4. Hvad betyder dåben? Hvorfor gør nogle præster noget ud af at lade vandet plaske ned i døbefonten?
  5. Hvilke forpligtelser påtager man sig, hvis man “står fadder”?
  6. Hvorfor har vi et kirkeskib, når der alligevel aldrig er nogen, der ser det, og det koster kassen at fået det efterset/repareret?
  7. Hvorfor har nogle præster messetøj (messehagel og alba) på? Og hvorfor er det ikke dem alle? Og hvad betyder det?
  8. Hvorfor er der nogle præster, der messer? og hvorfor er det ikke dem alle? Hvad betyder det, hvis de gør det?
  9. Hvad betyder de liturgiske farver?  Og hvorfor har vi dem?
  10. Kunne vi gennemgår de forskellige ritualer (dåbsritualet, vielsesritualet. begravelses-/bisættelsesritualet) Og for hver af dem fortælle om deres opbygning og betydning?

Listen kunne helt sikkert være længere.

Det er bare et forslag til et menighedsråd eller flere

, , ,

Ydelseskatalog

Nye græsgange

Da jeg alligevel var nede i Kvickly, traf jeg Hvidovre Kirkes kirke- og kulturmedarbejder, og vi talte om kirkens hjemmeside, og at jeg p.t. er uden job. Jeg præsenterede hende for min idé om, at stiftet kunne ansætte mig som en art konsulent for de kirker, der har vanskeligt ved at klare udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider og opbygning af profiler på de sociale medier. Hun gav mig et navn: Kåre Gade i Helsingør Stift. Den slags er guld værd.

Idéen med det kirkelige spektrum er: den enkelte kirke er alt for lille til at beskæftige mig i 15 timer ugentligt. Et provsti er nok også for småt, men et stift vil være stort nok til at have behov for mine “ydelser”.

Jeg ridder ikke  så længe, som jeg sadler (eller hvad det nu hedder), så jeg gik hjem og ringede til min gode Morten fra Jobøst. Han syntes, det var en god idé, så det kører vi på med sammen med det firma, han har gang i. Jeg vil gerne, at vi spiller på flere heste, så min tid, i det der jobcenter-helvedet, kan blive kortest mulig. Jeg har lavet ydelseskataloget nedenfor, og så kan Morten – den ekstroverte del af af os to – kontakte Kåre Gade i Helsingør Stift. Jeg tager mig af papirarbejdet, og han står for det “udkørende”, som jeg slet ikke kan. Det er en befrielse at kunne sige det ærligt.

Det, jeg kan se som en knast, er, at stiftet også har en “Mediekonsulent og SoMe-redaktør” ved navn Sarah Auken ansat som en  form for assistent for Kåre Gade. Auken… så er man af præsteslægt og har fortrin, men det skal ikke afskrække mig/os fra at prøve.

Ydelseskatalog

  • Udvikling af lækre websites fra scratch. Senere vedligeholdelse i tæt samarbejde med den enkelte kirke- og kulturmedarbejder.
  • SEO – sikre at det er den enkelte kirke, der kommer øverst ved Googlesøgninger og ikke omvejen via sogn.dk.
  • Optimering af hastighed og mobilvenlighed. Vi skal i dag forholde os til, at ca. 60 pct. af de, der besøger hjemmesiderne, surfer vha. mobil eller tablet.
  • Brugerundersøgelser for at blive klogere på, hvem der bruger vores sider, da det er afgørende for hvilke elementer, der skal være på hjemmesiden. Hvis fx 75 pct. af brugerne er over 60 år, skal der ikke være for meget, der ”hopper og danser”, selvom det ser smart ud.
  • Opbygning og vedligeholdelse af den enkelte kirkes profil på de sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter mv.).
  • Stilsikre og ensartede designlinjer. Se gerne: https://supportpcogandet.dk, der netop er redesignet.
  • Udvikling af guides så den enkelte kirke selv bliver bedre i stand til at varetage opgaverne.
  • Gennemgang af skriftlige materialer mhp. at sikre, at den enkelte kirkes faglige profil afspejler sig i kirkens tekster, herunder korrekturopgaver.

Personlig profil

Jeg er 54 år og har en psykisk lidelse. Da den er velbehandlet, hindrer den mig ikke i at:

  • Arbejde struktureret.
  • Trives bedst foran min 32” skærm.
  • Lave pæne, indbydende og stilsikre hjemmesider fx som nævnt tidligere https://supportpcogandet.dk.
  • Koncentrere mig om det samme i lang tid.
  • Holde af alskens læreprocesser og af at finde (nye) løsninger. Gennem de seneste 1½ år har jeg lært meget om SQL-databaser og om backend i fx WordPress.
  • Skrive indlæg på min blog: https://test.stegemueller.dk/blog/ Her er opgaven at skrive indlæg, der blandt andet fortæller om psykisk sygdom, politik, webdesign og i øvrigt om alt mellem himmel og jord.
  • Være noget ”nørdet”.
  • Jeg har gennem otte år været medlem af menighedsrådet ved Hvidovre Kirke, ligesom jeg har været frivillig i forbindelse med konfirmandarbejdet. Opgaven med sidstnævnte har været at tage knivskarpe fotos af deres malede altertavler.

Om stiftet så bidder på eller ej, ved jeg ikke. Men nu er jeg i hvert fald kommet med et udspil, som der kan files på. Jeg er lidt spændt, især da idéen er helt og holdent er min egen. Jeg kan godt uden hjælp!

Det er i morgen, jeg skal til det lokale jobcenter og have pænt tøj på… Jeg leger med på legen, det er jeg nødt til, og har vasket min fedeste trøje fra Red & Green, som faktisk klæder mit ret godt. Kvaliteten er så god, at ingen kan se, at den er årevis gammel – måske mere end ti.

Formålet med det pæne tøj er, at man skal have et billede lagt ind på http://fleksmatch.dk/ sammen med en latterligt lille tekst, så man kan stå “skarpt” overfor div. arbejdsgivere. Idéen med tiltaget er, at arbejdsgivere sjældent er opmærksomme på, at der er fleksjobmedarbejdere i deres område, der kan varetage de opgaver, der trænger til at blive løst. Formålet er i sin grundsubstans ædelt – jeg er bare holdt op med at tro på databaser til jobsøgning. Jeg tror på Mortens model med den personlige kontakt, den er jeg bare ikke i stand til selv at stå for.

Jeg har kigget mig omkring på siden og kan se, at det skarpe fx er:

Jeg er en “ung” pige på 49 år med stor livs- og arbejdsmæssig erfaring, indenfor mange områder.

Oprindelig er jeg uddannet elektronikmekaniker, men brænder for området som salgsassistent indenfor butiksområdet. Jeg har flere års erfaring som butiksassistent bla. hos Superbest

I min fritid er jeg kreativ med bla. blomster og knytning af tyrkiske tæpper og holder meget af at bruge tid i haven.”

Samlet set så ved jeg ikke rigtig, men naturligvis skal alle døre holdes åbne. I vil høre fra min advokat…