, , ,

Landsindsamling

Kirkens Korshær

I dag søndag den 27. november – som også er første søndag i advent – holder Kirkens Korshær for første gang nogensinde siden 1938 en landsindsamling. Behovet har aldrig været tilstede før, men nu er fattigdommen i Danmark blevet markant større efter indførelsen af det “moderne” kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg kalder dem nu ved rette navn: “Fattigdomsydelser”.

Modsætninger mødes, for der har lige været forbrugsfest på “Black Friday”. Afstanden mellem mennesker er altså blevet større.

Nogle mennesker er trætte af landsindsamlingerne, og det er måske forståeligt nok, da der efterhånden er mange af dem. For at være helt præcis er der 18 styks. Her er en liste over dem.

Du kan støtte mennesker, der har det svært, ved at sende et beløb til Kirkens Korshær via MobilePay på nummer 40 16 87 88.

Julehjælp

Folkekirken.dk har lavet en liste over muligheder for julehjælp: Listen er her.

Forleden læste jeg en artikel om, at en af de store nødhjælpsorganisationer (jeg kan desværre ikke huske hvilken, men det var vist noget med børn) oplevede en stigning på 525 pct. i antallet af ansøgninger til julehjælp allerede nu, og så er der endda længe til jul.

Som noget helt nyt har Hvidovre Kirke lagt et ansøgningsskema på hjemmesiden. Desværre er der ikke angivet en ansøgningsfrist.

12 Svar
  1. Anette
    Anette siger:

    Enig med de andre hvor er det trist at det er nødvendigt, et moderne velfungerende samfund burde ikke presse sine borger ud i så desperate situationer.
    Eneste positive er at folk beder om hjælp når der er behov, og at der er mennesker som vil og kan hjælpe

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anette

      Ja – det er absolut ikke nødvendigt at presse borgerne ud i den ringeste fattigdom. Men nå der nu skal penge til skattelettelser til de rigeste… – så må nogen jo betale, og det bliver så de fattigste.

      Jeg har egentlig ikke så meget at give af, men jeg fandt alligevel lidt, fordi jeg gerne vil bidrage lidt til de, der har endnu endnu mindre en mig. Hvis nu flere tænkte sådan…

      • Anette
        Anette siger:

        Gør jeg også gerne, bare meget sjællent folk samler ind her. Men de lokale børn sælger gave mærker for et godt formål ? selvom jeg ikke manglede købte jeg da.
        var vildt imponeret og rørt over den lokale husforbi sælger i sommers, demens foreningen samlede ind ved brugsen og han gav dem penge…. om nogle har han ikke meget at rutte med.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Anette

          Hvis der ikke samles ind i dit område, kan du jo altid støtte via MobilePay.
          Ja – du har ret: Det er nærmest smukt, at din Hus Forbi-sælger gav til Demensforeningen.

          • anette
            anette siger:

            kan jeg, vælger dog primært dem der samler ind her… har ikke uanede mængder
            syntes det dejligt når de ringer på… ligesom jeg elsker ungerne til fastelavn (nostalagi) der giver jeg dog mest slik/kage

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Anette

            Næh hvem har egl. uanede mængder… Normalt støtter jeg kun Folkekirkens Nødhjælp (også inden jeg begyndte at arbejde der). Jeg synes bare, at Kirkens Korshær havde så god og vigtig en sag, at jeg gerne ville støtte dem.

            Til gengæld er jeg ikke så meget for fastelavn.

  2. Eric
    Eric siger:

    Det er trist, at det er kommet dertil, at fattige skal have supplerende, privatdonerede almisser. Når staten ikke vil tage vare på sine svageste borgere, selvom den sagtens kunne, har den spillet fallit.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja det er meget trist. Kirkens Korshær havde senest landsindsamling i 1938. Du har også ret i, at det er almisser. Der er altså et eller andet galt i dette land.

      Jeg håber, at alle de mennesker, der altid råber op om, at “vi skal tænke på vores egne først” og lignende kommer til lommerne. Det er lige præcis i dag, de har muligheden for at gøre deres drømme til virkelighed.

  3. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det er meget trist, at det er kommet dertil. Den lille pige med svovlstikkerne om igen.

    Det er meget godt med donationer, når det nu ikke kan være anderledes, men der er det ubehagelige ved dem, at det ikke er noget, man har ret til.

    De at holde tag over hovedet, mad i maven, tøj på kroppen og også en lille julefest, hvis man føler for det, burde være noget, man havde ret til.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Du har helt ret i det med “Den lille pige med svovlstikkerne”. Du har selvfølgelig også ret i, at det ikke er rettigheder, men noget der skal søges om, og i år tror jeg ganske enkelt ikke, at der er et antal donationer, som kan følge med efterspørgslen.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.