Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

75 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er syge

Efter Ydelseskommissionens rapport er der fokus på mennesker, der modtager kontanthjælp.

Marianne Stein, der er forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver, havde således en kronik i Politiken søndag den 30. maj 2021, hvor hun sammen med sociolog Anne Marie Lyager Kaae skrev, at det for de syge drejer sig om at overleve jobcenterets kynisme – og ikke mindst, at 75 pct. af kontanthjælpsmodtagerne reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de er syge. Jamen de burde jo slet ikke figurere i kontanthjælpssystemet. De burde være på sygedagpenge og hjælpes derfra.

På Marianne Steins hjemmeside findes også en blog, hvor læserne kan kommentere indlæg. Der er en kommentar til det seneste indlæg, hvor Jane Pihlman (som er kendt fra debatten, men jeg kan ikke huske hvordan) bekræfter de ca. 70-73 pct. Hun henviser til en statistikbank ved navn Jobindsats.dk, så den har jeg besøgt, fordi jeg ville prøve, om jeg kunne danne samme andele. Det kunne jeg ikke, for jeg kan ikke overskue alle sidens muligheder, men der er en ironisk ting:

En af tabellerne hedder “Overlevelseskurver”. Hvordan kan de få sig selv til det på en side fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der publicerer data om Arbejdsmarkedet? I realiteten handler alle data dog om mennesker, der ikke er på arbejdsmarkedet. Måske siden skulle have haft en helt anden undertitel?

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

Jeg ved det ikke. Der er dog en oplagt mulighed og det er, at kommunen sparer en hel del ved at flytte borgeren til kontanthjælp fra sygedagpenge, der udgør 4.460 kr. pr. uge (* 4 = 17.840 pr. md. før skat). Hvis man skal have nogenlunde det samme (15.547 kr. pr. md. før skat) i kontanthjælp, skal man være forsørger og over 30 år eller fx psykisk syg, under 30 med forsørgelsespligt. Der er dog stadig 2.300 kr. i forskel.

Der er adskillige satser for kontanthjælp. De er, sammen med en række andre ydelser, listet her. Det er positivt, at Ydelseskommissionen vil rydde op i det roderi og i stedet operere med bare to ydelser. Sagen er vel, at det nuværende system er vokset ved knopskydning, og så er resultatet ofte den slags roderi.

Marianne Stein og hendes medforfatter stiller sagen på spidsen

Det er at stille sagen på spidsen, når man skriver om at “overleve jobcentrets kynisme”, men det skal man, hvis man vil opnå noget med en kronik, og hvis man vil råbe Christiansborg op. Det kommer bare til at virke som om, de kommunale medarbejdere er ansat ud fra et “ondsindethedskriterium”, og det er selvfølgelig langt fra tilfældet.

Jeg tænker naturligvis tilbage på mine egne oplevelser med jobcenteret i Hvidovre Kommune, og de var vist kun positive. Det var mig, der pressede dem og ikke omvendt. Sagsbehandleren roste mig efter sagens afslutning for at have været positiv gennem hele forløbet. For min part syntes jeg, han havde været kompetent og forstående. Jeg var også så heldig vist nok kun at have den samme – muligvis kun to forskellige sagsbehandlere. Men kan det være rigtigt, at man skal være “heldig”? Burde alle borgere ikke have den samme sagsbehandler gennem hele forløbet? Burde alle ikke have en kompetent og forstående sagsbehandler?

Når presset er væk, får man det bedre

Psykologen sagde på et tidspunkt, at det ikke kun er på grund af ECT, jeg har fået det meget bedre. Det skyldes også, at hele det udefrakommende pres er taget af bordet, og det har hun ret i.

(Syge) Kontanthjælpsmodtagere, der lever i årevis i usikkerhed om fremtiden, får det naturligvis ikke bedre. Der er en stresstilstand knyttet til ikke at vide, hvad der skal blive af en. Flytning? Overlevelse? Økonomi? Arbejdsmarked?

Tilkender rehabiliteringsteamet ressourceforløb, der kan vare mellem et og fem år, er der tale om en relativ tryghed i de år, forløbet varer, men derefter er fremtiden igen usikker for de fleste. Presset er ikke taget af.

Når jeg skriver “for de fleste” skyldes det, at der selvfølgelig er undtagelser. Jeg glemmer aldrig en medpatient på 808, psyk. i Hvidovre, der var 35 – 37 år, meget syg af skizofreni og havde været indlagt mange gange. I hvert fald havde jeg truffet hende mange gange. Hun var vældig sød, og vi talte godt sammen.

Hun var tilkendt ressourceforløb, så jeg spurgte hende, hvad der foregik i et sådant. Der foregik ingenting. Og hendes fremtid tegnede sådan her: Når de fem år var gået, ville hun blive tilkendt et nyt femårigt ressourceforløb, og når det løb ud, ville hun være 40 år, og så kunne hun få førtidspension. Hvis det ikke er vanvittigt, ved jeg ikke, hvad man skal kalde det.

De kommunale ressourcer kunne sikkert være brugt meget mere fornuftigt, og måske ville patienten have fået det meget bedre meget hurtigere?

/i , /af ,

Barndom på bistand

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.

/i /af

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloft

Fup eller fakta?

Det kan være svært at forholde sig til de mange tal fra Beskæftigelsesministeriet, når de, regeringen og Dansk Folkeparti siger, at det stadig kan lade sig gøre at opretholde et helt fint liv på kontanthjælp, selv med kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet i tal

Slår man op på Beskæftigelsesministeriets side om kontanthjælpsloftet for 2019 her, ser man fx, at en enlig forsørger over 30 år med to børn har et bruttobeløb på 16.201 kr. pr. md. Jeg slår ned på denne gruppe, da det var den, man særligt ville ramme, fordi de tjente mere ved at gå derhjemme end ved at sidde ved kassen i Irma.

En anden grund er, at TV-serien “Barndom på bistand” viste et ufatteligt godt portræt af to drenge, der var alt for involverede i familiens økonomi. Der var ikke altid var mad nok til, at alle tillod sig at spise sig mætte. Her så man kontanthjælpsloftet i praksis.

Flere tal

De 16.201 kr. pr. md. brutto kan omregnes til ca. 9.900 kr. pr. md netto ved en trækprocent på 39. Her ser jeg bort fra fradrag, da det antageligt er et ret ligegyldigt beløb. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Point taken – 500 kr. kan betyde meget!

Der skal også penge til husleje. I følge landsbyggefondens “Huslejestatistik 2017” er den gennemsnitlige størrelse på en almen bolig 79 m². Den gennemsnitlige pris for en sådan bolig er 5.200 kr. pr. md.

Til rest til resten er således 4.700 kr. Det er ikke meget. Jeg vil faktisk sige, det er under eksistensminimum, især hvis der også er medicinudgifter. Det understøtter de to drenges udsagn om, at der ikke altid er mad nok til alle. Det kan vi som samfund ikke byde dem. 64.500 børn skal ikke vokse op i fattigdom!

Tillæg?

Der findes muligvis (men jeg tror det ikke, loftet er netop et loft) nogle forskellige tillæg, måske tillæg til fritidsaktiviteter eller lignende, men de er jo netop kendetegnet ved, at de skal gå til specifikt disse formål. De øger ikke beløbet på 4.700 kr. til forbrug.

Børneydelsen herunder er jo netop til børnene. Beløbene er skattefrie og pr. barn.

0-2 år – 4.506 kroner pr. kvartal
3-6 år – 3.567 kroner pr. kvartal
7-14 år – 2.808 kroner pr. kvartal

Talmagi?

Alt dette kan siges at være talmagi og gennemsnit af gennemsnit, der er usikkerheder mv., men bedre haves ikke, og alt er baseret på officielle kilder. Nogle huslejer er måske lidt lavere, men de fleste vil være noget højere, da der skal flere m² end 79 til både en forælder og to drenge, der snart nærmer sig teenageårene.

Den værste talmagi komme dog fra regeringen og Dansk Folkeparti, der altid står og præsenterer nogle tal, jeg slet ikke kan genkende, når jeg dykker ned i dem fx i kontanthjælpsloftet.

OBS: Tilføjelse/rettelse

Min ven har studeret bestemmelserne nærmere og er kommet frem til disse tal:

Kontanthjælp til moder…………………….. 16.201 kr.
2 * normalbørnebidrag ……………………    2.456 kr.
1 ekstra børnetilskud ……………………….      480 kr.
Børne- og ungeydelse 2 børn 7-14 år…..   1.824 kr.
………………………………………………………………………………..
I alt pr. måned brutto                               20.961 kr.
Hun har utvivlsomt ret: jeg har overset både børnebidrag og børnetilskud, men så forstår jeg bare ikke, hvordan så mange mennesker har så svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen? Er det huslejen og smøgerne, der tynger? (Jeg er selv ryger.)
/2 Kommentarer/i , /af ,

Det vælter ud af Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Jeg abonnerer på nyhederne

Beskæftigelsesministeriet sender i øjeblikket læssevis af pressemeddelelser ud om, hvor godt det går for ministeren, hans departement og de to styrelser.

Dem det går bedst for er dog kontanthjælpsmodtagerne, og det gælder især dem, der har været længe i systemet, og så seniorerne, der pludselig har fået lyst til at afholde sig fra pensionisttilværelsen. Valgkampen er godt i gang.

Markant flere på kontanthjælp arbejder i småjobs

Overskriften er dagens glade nyhed fra Beskæftigelsesministeriet. Jeg synes ikke, det er nogen stor overraskelse, når man tænker på 225-timersreglen. Det, der kan komme som en overraskelse, er følgende formulering:

Udviklingen kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for at skabe et yderligere incitament til at tage et job og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Her skulle jo ikke have stået “…kommer samtidig med…”, men “…kommer fordi…”

225-timersreglen er forhadt og det med god grund, for det er jo stort set umuligt at finde en arbejdsgiver, der vil beskæftige en medarbejder i 6,08 fuldtidsuger. Det er virkelig svært at finde en sådan stilling. Finder man den ikke, bliver der skåret ca. 1.000 kr. brutto af kontanthjælpen.

Evne og vilje

Jeg er sådan indrettet, at jeg tror på, at de mennesker, der kan arbejde også vil arbejde. Regeringen og dermed Beskæftigelsesministeriet har det modsatte udgangspunkt. De tror, alle vil snyde og bedrage, ligge hjemme på sofaen og se TV. Men hov det giver jo status at arbejde. Man er en del af samfundet, man bidrager, det månedlige udkomme er større. Hvorfor skulle alle, der kan, ikke være interesserede i det? Og erhvervslivet siges jo at skrige efter ledige hænder. Og manglen på arbejdskraft vil stige markant de kommende år.

Kontanthjælpen som en midlertidig ydelse

Det har aldrig nogensinde været tiltænkt at man skulle kunne være på kontanthjælp i årevis. Kontanthjælpsmodtagerne skal på arbejdsmarkedet, hvis de kan, og kan de ikke på grund af sygdom, skal de have en førtidspension eller et fleksjob, så snart det er afklaret, at de aldrig kommer i ordinær beskæftigelse igen.

Der er absolut ingen mening i de endeløse jobprøvninger, ulønnede virksomhedspraktikker og hvad det eller hedder alt sammen. Hvis dygtige læger og andre specialister er enige om, at fru Hansen aldrig kommer på arbejdsmarkedet igen, så lad hende dog være i fred.

Der er heller ingen mening i ressourceforløbene. Lidt ondt sagt kan man sige, at formålet med ressourceforløbene er at holde borgerne væk fra førtidspensionen og spare på kommunens penge, og af og til medfører det absurde situationer, som følgende lille historie viser:

På psykiatrisk afdeling traf jeg frk. x på 32 år. Hun var i et 5-årigt ressourceforløb. Jeg spurgte, hvad der foregik i et sådant forløb. Svaret kom prompte: “Ingenting”. Herefter spurgte jeg, hvad der så ville ske, når de fem år var gået? Jo så ville hun få et nyt 5-årigt ressourceforløb, og derefter var hun over 40 år, og så kunne hun søge førtidspension.

Evne og vilje gælder alle

De Radikales leder Morten Østergaard stiller tingene noget skarpt op i Berlingske den 2. april 2019, hvor han skitserer kravene for at støtte en S-ledet regering:

Jeg vil kræve, at vi tilrettelægger en integrationspolitik, der går ud på, at imødekomme folk, der hurtigst muligt kan forsørge sig selv, men også naturligt belønner dem, der bidrager til vores samfund, når vi skal vurdere, om de kan få lov til at blive.

Ikke desto mindre er jeg enig. Selvfølgelig skal vi belønne dem, der viser, at de gerne vil være i Danmark og bidrage til det danske samfund. Det virker jo altid som om, RV er klar til at åbne en ladeport, men det synes jeg ikke, de er, men de har i modsætning til de fleste andre en anstændig og human flygtningepolitik, som de så kobler sammen med manglen på arbejdskraft.