Egenomsorg
Gør noget godt…
Jeg har en rigtig kær ven, der er rigtig dygtig til at forkæle sig selv – fx med lækker mad. Hun har fx altid rejer i køleskabet. Nu er jeg blevet inspireret, og vil til at udmønte det i lidt egenomsorg. I flere år har jeg ikke lavet ordentlig mad til mig selv. Jeg har ikke orket det, og har syntes, at det var for trist at spise alene. Egentlig var jeg tidligere ret ferm med potter og pander, men det er færdigheder, der skal holdes vedlige, og det har jeg ikke gjort, så nu er jeg lidt af et fjols derude.
Nu er det sådan, at jeg er single (og det er fint), hvilket jeg sikkert vil vedblive at være. Men jeg kan vel for søren ikke leve resten af mit liv af Nettos frosne pizzaer? 🙂 – selvom de er udmærkede.
Piben må have en anden lyd, og skeen tages i den anden hånd!
Irma på Nørrevold har ofte “Måltidsposer” – papirposer der indeholder to stykker godt oksekød, to * rösti, god hjemmelavet bearnaisesovs i et lille glas og en ordentlig salat med fx grønkål eller kørvel. Det hele for en hund. Der har jeg mad til to – måske tre – dage. Størrelsen er passende og der bliver ikke noget, der skal smides ud. Det er nemlig ofte et problem, når man er single: portionerne er simpelthen så store, at jeg ikke kan nå at spise det. Jeg hader madspild, når der er 795 millioner i verden, der ikke får mad hver dag. Der er jo en grund til, at Folkekirkens Nødhjælp driver Wefood.Og vi har stor succes med det.
I dag havde Irma ikke poserne, så det blev i stedet til oksemørbrad, rösti, godt italiensk brød og øko jordbær med fløde. Jeg glæder mig faktisk til at lave det og spise det.
Jeg tror, der er noget sundt i at begynde at drage lidt omsorg for mig selv. Sådan lidt mentalhygiejne. Velbekomme.
God weekend til dig.
Jeg kender det, man forfalder let til at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis man kun skal lave mad til sig selv. Så jeg tror, det er en rigtig god idé, du har fået. For ligesom at motivere sig selv kunne man måske “lege”, at man får en gæst, og lave mad til to, hvor det så er mad til to dage til én.
@ Eric
Ja for søren – og her har gærdet været ret lavt de seneste to til tre år.(*) Det føltes allerede ret højt og godt her til aften; jeg vil dog sige, at man ikke får så meget oksemørbrad for “en hund”, når det først er brunet, stegt og har trukket. Jeg kunne da nemt spise det hele 🙂 Og det smagte skønt! Det med den imaginære gæst er vist en god idé.
* I virkeligheden har jeg altid syntes, at det i mange sammenhænge var det mest fornuftige, at springe over gærdet, hvor det er lavest. Hvorfor dog have mere bøvl end højst nødvendigt?