Indlæg

Klimalov

Skriv under

Lige nu kan man skrive under på et såkaldt borgerforslag om, at vi skal have en klimalov, og det jo før jo bedre. Et borgerforslag kræver minimum 50.000 underskrifter for at komme i folketingssalen. I aftes var der indsamlet ca. 35.000 underskrifter, så det skal let nok lykkes, da der er seks måneder til at nå det i. Bag forslaget står 11 organisationer herunder Folkekirkens Nødhjælp, som bl.a. skriver:

Klimaforandringer er ikke længere noget, vi tror, vil ramme os en dag. De har ramt os. Nu handler det om at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt – og det kræver en langt mere ambitiøs indsats.

Hvorfor en lov?

Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med en lov, når det drejer sig om, at vi alle hver og en ‘bare’ skal ‘svine’ mindre. Vi udleder ca. ti tons CO² pr. år pr. dansker. I de fattigste lande udledes ca. et ton CO² pr. indbygger pr. år.

Lovgivning prioriterer, sætter retning og fokus. Lovgivning fortæller, hvad vi synes er vigtigt. Regeringen vil med 50.000 underskrifter – og gerne mange flere – blive tvunget til at fremrykke mange af klimamålene eller at gøre dem meget mere realistiske. Hvor mange elbiler var det nu der skulle være i 2025? Jeg kan ikke huske det, men tallet faldt i hvert fald drastisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, fordi den slags ikke interesserer Dansk Folkeparti.

Med lovgivning kan man forhåbentlig inddrage områder, der i dag unddrager sig fokus pga. dygtige lobbyvirksomheder. Jeg tænker selvfølgelig på landbruget, som har fået lov at svine. Det er næppe en rettighed, de har tiltaget sig selv. Senest var det fremme, hvor tæt på vandboringer, der må sprøjtes. Det er der vist ikke noget nyt i, men det nye er trods alt, at zonen er blevet større – men de har to år til at undlade det, og ellers kan de betale sig fra det efter aftale med kommunen. Det er ikke videre ambitiøst.

Flere partier formulerer, at vi er den første generation, der oplever klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem.

Hvad med mig?

Jeg bor til leje i en dejlig ejendom, der er ejet af min pensionskasse, så der burde være styr på tingene. Nede på parkeringspladsen er de grønne affaldscontainere da også linet op, så man kan sortere alt det, der ikke må komme i skakten: glas, pap, papir, jern, metal osv. Problemet er, at kapaciteten er alt for lille, så det flyder med fx flasker og pap. Beboerne vil altså gerne sortere affaldet og gør det også, men de ‘stationer’, der skal modtage det, har slet ikke den rette dimensionering. Når skraldemændene kommer en gang om ugen, tømmer de containerne og lader resten ligge, og det kan man ikke fortænke dem i! De skal jo holde, til de er 74 🙂

Jeg har taget fat i viceværten, fortalt om problemet og spurgt om vi kunne få flere containere? Svaret var, at det var for dyrt. Så er det svært at være klimabevidst forbruger. Men jeg har alligevel skrevet under på borgerforslaget!

 

Næstekærlighed

Katastrofen i Indonesien

Folkekirkens Nødhjælp skriver på deres forside og på deres Facebookside

LIGE NU: Situationen udvikler sig dramatisk efter jordskælvet i Indonesien.

❗Hjælp dem, der har overlevet tsunamien.
Sms AKUT til 1911 og støt med 100 kr.❗

Web: hjlp.dk/Red-Liv

Flere tusinde mennesker frygtes omkommet og mange flere har desperat brug for hjælp efter et jordskælv udløste en tsunami, der ramte den indonesiske ø Sulawesi.

Der er akut brug for lægehjælp, mad og telte i de hårdest ramte områder. Vi er netop nu i gang med at få overblik og forberede hjælpen.

Jeg vil så for egen regning tilføje, at man også kan sende de 100 kr. via MobilePay på nummer: 50 60 20 40. Mange mennesker har doneret, og de fleste mennesker har 100 kr. til overs den 1. i måneden.

De sædvanlige kommentarer

Der er kommentarer, man hører igen og igen, når der er tale om at hjælpe mennesker i nød – især hvis de bor i udlandet. Her er et udvalg:

  1. Vi I DANMARK kan ikke redde hele verden
  2. Men de gamle på plejehjemmene skal ligge i en lorteble og få elendig mad.
  3. Hjælp de hjemløse først.

Vi tager  lige den med de hjemløse

Der var ifølge SFI  6.635 hjemløse i Danmark i 2017 og over halvdelen af dem havde også en psykisk sygdom. Det er ganske enkelt 6.635 for mange., og det kan vi som samfund ikke være bekendt. Og jeg hopper ikke på den med, at de fleste har valgt at leve på gaden, fordi de ikke kan holde ud at være i en lejlighed. Måske er der tre af dem

Hvis nu alle de mennesker, der siger “hjælp de hjemløse først” ville der ikke være flere hjemløse. Hvor bliver deres handlekraft af, hvor bliver deres næstekærlighed af? Hvis bare en af dem oprettede en Facebookside, kunne alle dem der fyrer flosklen af, hurtigt samle de småpenge ind, der skulle bruges for at hjælpe sølle 6.635 (eller 6.635 sølle) mennesker. Så ville der slet ikke være nogen hjemløse mere.

Næstekærlighed

Jeg har altid godt kunnet lide Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Når det er nødvendigt, træder hun i karakter og siger tingene ligeud. Hun taler p.t. om næstekærlighed, og at det kan man udvise, ved at donere 100,00 kr.

Men hvad er næstekærlighed egentlig? Jeg bliver sikkert uenig med alle de teologer, jeg omgiver mig med 🙂 Jeg har været på jagt på nettet, for jeg kender ikke selv alle de bibelsteder kun det lidt forslidte, men ikke mindre sande “Du skal elske din næste som dig selv.” Der er selvfølgelig mange hits. Jeg har valgt et klart og et vanvittigt.

Sognepræst Birgitte Graakjær Hjorth: “Men i Det Nye Testamente udvides næstebegrebet til at omfatte ethvert menneske.” Det er altså ikke bare ens husstand og til nød naboen.

DF’eren Marie Krarup:  Hun vakte en del opsigt, da hun i sommeren 2015 offentligt erklærede, at det var næstekærlighed at slå sin søn.  Hun har også et noget andet syn på, hvem næsten er. Hun siger: “De syriske flygtninge og børnene i Afrika er ikke mine næster. Det ville være vanvittigt at stille et krav om, at jeg skulle elske dem, for dem kender jeg ikke.:” Altså man skal kende dem.  Jeg har ikke kunnet finde udlægninger af det kristne budskab, som støtter Marie Krarup.

Og det er jo egentlig ganske rart.

 

,

Fast arbejde

107 uger senere

Det er lykkedes – er du sød at glæde dig med mig?

Jeg har nu kontrakt med Nordsjællands Port Center ApS (NPC) fra nu af, og til en af parterne dør. Det er så fantastisk, at jeg var ved at græde at glæde og lettelse, da en anden anden aktør ringede til mig i morges 9:15, hvor jeg sad i toget på vej til Farum. Han kunne fortælle, at de var meget tilfredse, at de oplevede, at jeg kunne mere, end de forventede, og at de derfor gerne ville fastansætte mig.

Jeg er blevet set an i samlet 107 uger: FKN – HR: 52 uger, FKN – Genbrug: 52 uger og NPC: tre uger. Endelig er jeg blevet vejet og fundet tung nok. (Måske passer min kur ikke helt ind her 🙂 ?)

Jeg er så glad og så lettet, at da jeg fik beskeden, var jeg ved at græde. Lige nu – mens jeg skriver – triller tårerne, for jeg er blevet en sentimental gammel kone på 54 år. Det er overstået! Og jeg skal nu leve af det, jeg elsker: “Webmaster og skribent”. Jeg har selv fundet på titlen, og de har ikke protesteret, når de har set min signatur. Så det er jo nok OK.

Jeg har været til eksamen i 107 uger. Når man er det, møder man op og er maksimalt open minded, smilende, hjælpsom, effektiv osv. og det er pokkers anstrengende uge efter uge.

Jeg har været så træt hver onsdag de seneste uger, at jeg tørnede ind kl. 20, og ikke kunnet noget om torsdagen. Jeg var “sove-træt” uden at kunne sove. Jeg anstrengte mig til det yderste for at bestå mine eksamener og for at være god nok. For det første fordi jeg gerne ville blive. For det andet fordi jeg ikke kunne overskue at skulle et nyt sted hen og gøre mine hoser grønne en gang til. Det er hårdt konstant at være til eksamen og være overvåget.

Jeg havde i virkeligheden nok ikke troet på, at jeg nogensinde skulle få et fast job igen, men at jeg i stedet skulle hoppe fra tue til tue (man kan også sige “hutle mig igennem”) de 14 år, der er, til jeg kan på pension. Nu kan jeg gøre det med værdighed – og det passer altså noget bedre til det menneske, jeg er.

Jeg har vist, at man kan komme et langt stykke trods alvorlig psykisk sygdom. Mit mantra er: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg!” Og det mener jeg dybt og inderligt hvert eneste sekund, jeg arbejder.

Glæd dig med mig og smid en kommentar, så bliver jeg så glad.

De bedste hilsner

Webmaster og skribent 🙂