Indlæg

Næstekærlighed

Katastrofen i Indonesien

Folkekirkens Nødhjælp skriver på deres forside og på deres Facebookside

LIGE NU: Situationen udvikler sig dramatisk efter jordskælvet i Indonesien.

❗Hjælp dem, der har overlevet tsunamien.
Sms AKUT til 1911 og støt med 100 kr.❗

Web: hjlp.dk/Red-Liv

Flere tusinde mennesker frygtes omkommet og mange flere har desperat brug for hjælp efter et jordskælv udløste en tsunami, der ramte den indonesiske ø Sulawesi.

Der er akut brug for lægehjælp, mad og telte i de hårdest ramte områder. Vi er netop nu i gang med at få overblik og forberede hjælpen.

Jeg vil så for egen regning tilføje, at man også kan sende de 100 kr. via MobilePay på nummer: 50 60 20 40. Mange mennesker har doneret, og de fleste mennesker har 100 kr. til overs den 1. i måneden.

De sædvanlige kommentarer

Der er kommentarer, man hører igen og igen, når der er tale om at hjælpe mennesker i nød – især hvis de bor i udlandet. Her er et udvalg:

  1. Vi I DANMARK kan ikke redde hele verden
  2. Men de gamle på plejehjemmene skal ligge i en lorteble og få elendig mad.
  3. Hjælp de hjemløse først.

Vi tager  lige den med de hjemløse

Der var ifølge SFI  6.635 hjemløse i Danmark i 2017 og over halvdelen af dem havde også en psykisk sygdom. Det er ganske enkelt 6.635 for mange., og det kan vi som samfund ikke være bekendt. Og jeg hopper ikke på den med, at de fleste har valgt at leve på gaden, fordi de ikke kan holde ud at være i en lejlighed. Måske er der tre af dem

Hvis nu alle de mennesker, der siger “hjælp de hjemløse først” ville der ikke være flere hjemløse. Hvor bliver deres handlekraft af, hvor bliver deres næstekærlighed af? Hvis bare en af dem oprettede en Facebookside, kunne alle dem der fyrer flosklen af, hurtigt samle de småpenge ind, der skulle bruges for at hjælpe sølle 6.635 (eller 6.635 sølle) mennesker. Så ville der slet ikke være nogen hjemløse mere.

Næstekærlighed

Jeg har altid godt kunnet lide Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Når det er nødvendigt, træder hun i karakter og siger tingene ligeud. Hun taler p.t. om næstekærlighed, og at det kan man udvise, ved at donere 100,00 kr.

Men hvad er næstekærlighed egentlig? Jeg bliver sikkert uenig med alle de teologer, jeg omgiver mig med 🙂 Jeg har været på jagt på nettet, for jeg kender ikke selv alle de bibelsteder kun det lidt forslidte, men ikke mindre sande “Du skal elske din næste som dig selv.” Der er selvfølgelig mange hits. Jeg har valgt et klart og et vanvittigt.

Sognepræst Birgitte Graakjær Hjorth: “Men i Det Nye Testamente udvides næstebegrebet til at omfatte ethvert menneske.” Det er altså ikke bare ens husstand og til nød naboen.

DF’eren Marie Krarup:  Hun vakte en del opsigt, da hun i sommeren 2015 offentligt erklærede, at det var næstekærlighed at slå sin søn.  Hun har også et noget andet syn på, hvem næsten er. Hun siger: “De syriske flygtninge og børnene i Afrika er ikke mine næster. Det ville være vanvittigt at stille et krav om, at jeg skulle elske dem, for dem kender jeg ikke.:” Altså man skal kende dem.  Jeg har ikke kunnet finde udlægninger af det kristne budskab, som støtter Marie Krarup.

Og det er jo egentlig ganske rart.

 

,

Fast arbejde

107 uger senere

Det er lykkedes – er du sød at glæde dig med mig?

Jeg har nu kontrakt med Nordsjællands Port Center ApS (NPC) fra nu af, og til en af parterne dør. Det er så fantastisk, at jeg var ved at græde at glæde og lettelse, da en anden anden aktør ringede til mig i morges 9:15, hvor jeg sad i toget på vej til Farum. Han kunne fortælle, at de var meget tilfredse, at de oplevede, at jeg kunne mere, end de forventede, og at de derfor gerne ville fastansætte mig.

Jeg er blevet set an i samlet 107 uger: FKN – HR: 52 uger, FKN – Genbrug: 52 uger og NPC: tre uger. Endelig er jeg blevet vejet og fundet tung nok. (Måske passer min kur ikke helt ind her 🙂 ?)

Jeg er så glad og så lettet, at da jeg fik beskeden, var jeg ved at græde. Lige nu – mens jeg skriver – triller tårerne, for jeg er blevet en sentimental gammel kone på 54 år. Det er overstået! Og jeg skal nu leve af det, jeg elsker: “Webmaster og skribent”. Jeg har selv fundet på titlen, og de har ikke protesteret, når de har set min signatur. Så det er jo nok OK.

Jeg har været til eksamen i 107 uger. Når man er det, møder man op og er maksimalt open minded, smilende, hjælpsom, effektiv osv. og det er pokkers anstrengende uge efter uge.

Jeg har været så træt hver onsdag de seneste uger, at jeg tørnede ind kl. 20, og ikke kunnet noget om torsdagen. Jeg var “sove-træt” uden at kunne sove. Jeg anstrengte mig til det yderste for at bestå mine eksamener og for at være god nok. For det første fordi jeg gerne ville blive. For det andet fordi jeg ikke kunne overskue at skulle et nyt sted hen og gøre mine hoser grønne en gang til. Det er hårdt konstant at være til eksamen og være overvåget.

Jeg havde i virkeligheden nok ikke troet på, at jeg nogensinde skulle få et fast job igen, men at jeg i stedet skulle hoppe fra tue til tue (man kan også sige “hutle mig igennem”) de 14 år, der er, til jeg kan på pension. Nu kan jeg gøre det med værdighed – og det passer altså noget bedre til det menneske, jeg er.

Jeg har vist, at man kan komme et langt stykke trods alvorlig psykisk sygdom. Mit mantra er: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg!” Og det mener jeg dybt og inderligt hvert eneste sekund, jeg arbejder.

Glæd dig med mig og smid en kommentar, så bliver jeg så glad.

De bedste hilsner

Webmaster og skribent 🙂

, ,

Diverse

Rissanslamande

Om det nu er korrekt på fransk, er jeg ikke klar over, men i hvert fald var risalamanden fra Meyers uden indlejrede mandler. Ganske vist medfulgte der en fin lille pose med sukkerristede mandler beregnet til at drysse på, men det er da ikke det samme. Mandlerne skal være i, ellers er det ikke rigtigt, og til jul skal alting være rigtigt, jfr. min egen “jul”. Værre bliver det ikke, men der er da stadig to andelår og den fremragende rødkål til rest. Det er til i morgen. Men så har jeg også fået and i fire dage og trænger til nogle grøntsager 🙂

Julehjælpen fortsat

Dette er i forlængelse af et tidligere indlæg om julehjælp:

Sædvanligvis plejer der at være stor ståhej om det betimelige i, at også muslimer søger om – og får – julehjælp, når de færreste holder jul, spiser grisebasser eller pynter op med nisser. Jeg synes ikke, debatten har været så skarp i år, men det kan jo skyldes, at de forsmåede har haft andet at tage sig til. Fx at passe egen fattigdom. På mange måder kan jeg godt se det mærkelige i, at man skal have hjælp til jul, når man netop ikke holder jul. Vi diskuterede det en del i bestyrelsen for menighedsplejen, og bølgerne gik lidt højt. Det bedste indlæg i debatten var, da en af præsterne sagde: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”.

Dansk Folkehjælp skriver ligefrem: “Vi skelner ikke mellem kristne, muslimer, jøder, ateister eller andre trosretninger. Julehjælpen er fattigdomsorienteret, derfor hjælper vi børnefamilier efter nævnte kriterier.”

Vi diskuterede også flere gange i bestyrelsen, om vi skulle skrive på gavekortet til Rema 1000, at det ikke måtte bruges til tobak og alkohol? Jeg var selv imod denne moralisering, og jeg syntes ikke, det tilkom mig/os at dømme. En af præsterne sagde ret klart: “Hvis det kræver en flaske whisky at komme igennem juleaften, så er det i orden!”

De store “udbydere” af julehjælp har nu gjort årets “resultater” op:

  • Blå Kors: 6.400 ansøgninger, i fjor 2.400, 700 bevillinger, 11 pct. 1) Der er kommet flere fattige og 2) julehjælpen kan søges digitalt. For to år siden 1.200 ansøgninger.
  • Frelsens Hær: 12.000 ansøgninger, 9.000 bevillinger, 75 pct. Den egentlige historie er ikke, at flere er blevet fattige, men at de fattige er blevet fattigere.
  • Røde Kors: Antal ansøgninger N/A, lige knap 11.000 bevillinger, cirka 1.000 mere end sidste år. Antal ansøgninger finde heller ikke på hjemmesiden.
  • Dansk Folkehjælp: Ingen tal – heller ikke på hjemmesiden. Det kan undre, da de, jfr. artiklen fra i forgårs, er den største spiller på dette “marked”.

Når man tjekker hjemmesiderne, ses flere gange de samme tal om 2016, som dr.dk bringer vedrørende 2017. Lidt mærkeligt. Det viser bare, at man altid skal kontrollere sine kilder.

Som det sidste fremgår det af DRs artikel, at “I år har flere end 30.000 danskere valgt at købe enten en ged, en køkkenhave eller ti høns og haner til mennesker i nød” – hos Folkekirkens Nødhjælp. Det er et flot resultat for dem hjælpen går til.