Alt for mange slægtsfuskere
Der er alt for mange slægtsfuskere!
Der er alt for mange, der fører sig frem med enorme slægtsdatabaser bestående af data, de har hugget andre steder fra, og hvor de aldrig selv har kontrolleret grunddata. Her finder du et eksempel. Databasen rummer mere end 100.000 navne og en del af dem stammer fra min side – og er i øvrigt forkerte. Jeg kan virkelig ikke se en idé i blot og bar indsamling af mængder af data. Det er jo ikke datoerne, der er de interessante; det er menneskerne bag dem. Det er de historier, der knytter sig til menneskerne.
- Som eksempel er mit efternavn stavet forkert. Vi hedder altså ikke “Stegemuller”. Hold da kæft noget sjusk!
- Min kusine, en datter af Sigvard Kaae, er (formentlig) nulevende og bør derfor slet ikke vises (i henhold til GDPR mv.), og er i øvrigt forkert navngivet! Hold da kæft noget sjusk!
Min kusine havde en bror, dvs. min fætter, Svend Kaae, der, den 15. august 1988, druknede i Aarhus Havn. Det var så tragisk, for Svend havde sejlet single over Atlanten flere gange, men nu skulle han altså drukne i Aarhus havn efter at være faldet ud af “Optimist 2”, der var hans sejlbåd nummer to. Den første sejlbåd hed også “Optimist”.
- Svend var min yndlingsfætter. Jeg husker, at da jeg var barn, lovede han mig, at når jeg blev stor, ville han tage mig med ud at sejle. Han var et specielt menneske, men det er jeg også, så vi havde det fint sammen.
- Hans data er slet ikke vist på den pågældende side, uagtet de kunne vises, da Svend altså er død for mange år siden. Hold da kæft noget sjusk!
Min kusine havde en bror, dvs. min fætter, Svend Kaae, der, den 15. august 1988, druknede i Aarhus Havn. Det var så tragisk, for Svend havde sejlet single over Atlanten flere gange, men nu skulle han altså drukne i Aarhus havn efter at være faldet ud af “Optimist 2”, der var hans sejlbåd nummer to. Den første sejlbåd hed også “Optimist”.
Problemet med slægtsfuskerne
Jeg finder naturligvis også data på nettet, men inden jeg offentliggør noget på min egen side, eller bare gemmer noget i mit slægtsforskningsprogram, tilgår jeg officielle kilder og henholder mig til dem, inden jeg gemmer eller offentliggør noget som helst. Gemmer jeg alligevel noget “fra nettet” angiver jeg kilden og angiver, at det er usikkert, hvis der ikke fx. kan fremvises et billede af en dødsattest, en kirkebog, en folketælling eller lignende sikker kilde.
Nu til dags er det så let at finde affotograferede gravsten, originale lægdsruller, originale dødsattester osv. på nettet. Der er så ufatteligt meget, der er tastet ind som led i fx Dansk KirkegårdsIndex (DKI), Rigsarkivets crowdsourcingprojekter osv., osv.
Enhver har mulighed for døgnet rundt at kontrollere data i de originale kilder, inden de offentliggør noget på deres egen side. Der er ganske enkelt ingen undskyldning for ikke at gøre arbejdet ordentligt. Engang skulle vi tidligt op (også) om lørdagen eller hele turen til Viborg, hvis man har jyske aner, for at blive klogere på slægten. Den tid er for længst forbi.
Jamen jeg har det fra en anden profil…
Både jeg og Datatilsynet er tindrende ligeglade med, hvor vedkommende har sine informationer fra. Den, der viser data på en side, er ansvarlig for data og for deres validitet. Jeg har haft ordveksling med ejeren af den omtalte side, der undskylder sig med, at han har sine data fra diverse profiler. Jeg er så inderligt ligeglad!
Jeg vil i morgen kontakte Datatilsynet for at få at vide, hvordan jeg kan kan komme videre med en sag som denne.
Han kun kunne da i det mindste have rettet henvendelse til mig for at bede om tilladelse til at bruge mine data. Det er ikke sket. Jeg er intet mindre end rasende.
Stegemüller