Indlæg

Faster Johanne og 2.032 stedkoder i Legacy

Alt for mange slægtsfuskere

Johanne Kristiane ANDREASSEN (Født KRISTENSEN)

Du kender ikke “Faster Johanne”, og det gør jeg sådan set heller ikke, for hun døde i Sønder Stenderup på Fyn i april 1966, da jeg var 2½ år. Alligevel har jeg fået samlet en masse historier om hende, som du kan læse, hvis du klikker på linket. Hun var min morfars søster. Det er fortællinger, der er skrevet ned af hendes datter Bertha Emilie Maria Andreasen (1914 – 1992), som jeg vist heller aldrig har truffet, så hvor pokker jeg har dem fra, ved jeg ikke.

Af databasen fremgår, at jeg lagde stamdata ind for 15 år siden, så alt er selvfølgelig for længst glemt. Hver gang jeg opdager en kilde, jeg har overset at angive, ærgrer jeg mig.

Det er fortællinger om fattigdom og smalhals, om at cykle ud og søge plads i 1924, om at gå på tvangsauktion efter husmandsstedet var brændt, om at hakke roer, om at koge sæbe og cykle ud og sælge den eller nogle gange bytte sæben for naturalier, om adskillige flytninger, om små lejligheder osv. Læs selv i feltet “Notater”. Tænk evt. bagefter på, hvor godt vi har det i dag 100 år senere.

Gamle billeder

Jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvor jeg har billedet fra. Jeg faldt bare tilfældigvis over det i dag, og det er derfor, I skal have historien om Faster Johanne. Det er taget i 1937 formentlig på en udflugt. Jeg elsker den game bil, der, selvom den ser rummelig ud, næppe har kunnet rumme dem alle.

Da jeg må have fået/lånt det af en eller anden i 2006, havde jeg kun tre års slægtsforskning på bagen, og havde ikke erfaring nok til at vide, at man altid skal skrive ned, fra venstre mod højre, hvem der er på billedet. Jeg ved simpelthen ikke, hvem der er Faster Johanne, og hvem alle de andre er. Bilen er skøn, men det havde nu været rart også at vide, hvem personerne er. Så er de gamle billeder sjovere.

Vandmærker på de gamle billeder

Jeg er begyndt at vandmærke de billeder, jeg viser vedrørende slægten. Det skyldes, at jeg er så uendeligt træt af, at folk stjæler med arme og ben. Faktisk synes jeg, vandmærkerne ødelægger billederne. Keine Hexerei nur Behändigkeit. På min computer har jeg naturligvis en udgave uden vandmærker. Den, der har en legitim interesse i et givent billede, kan selvfølgelig få en ikke-vandaliseret kopi direkte fra mig efter henvendelse.

2.032 stedkoder i slægtsprogrammet Legacy

Nu, hvor jeg har fået ryddet op i billedfilerne, lavet standarder, knyttet til de rigtige personer (forhåbentlig), er næste projekt at gennemgå stedkoderne. Det bliver et længerevarende projekt, men det er once in a lifetime.

Legacy sætter nogle GPS-koordinater, som jeg aldrig nogensinde har koncentreret mig om. Og når jeg bare ser data i det program, er alt i orden, der kigger jeg jo ikke på kort. Jeg har altid kun angivet sogn og herred. Det var fint nok til mig, og for 18 år siden drømte jeg ikke om, at jeg en dag ville vedligeholde en hjemmeside med slægtsdata i TNG. Så mine stedkoder/GPS-koordinater er ofte helt hen i vejret. Adskillige medlemmer af slægten vises som om, de er døde et eller andet sted i Sydtyskland, i Afrika eller i USA. Det går jo ikke, når man gerne vil fremstå habil.

Jeg har brugt en masse tid på at prøve at finde ud af, hvordan søren GPS-koordinater fungerer og hvor og hvordan man lettest finder stedbetegnelserne fra før kommunalreformen i 1972, for det er sådan mine stamdata findes, da det er det, der står i kirkebøger og folketællinger. Eller hænger det jo ikke sammen.

Jeg har læst om Google Maps, de forskellige systemer osv.; og fatter faktisk ikke ret meget af det. Hjernen følger ikke ret godt med. Koordinaterne skal angives i Legacy, men skal kunne forstås af TNG, der bruger Google Maps. Det bliver en enorm opgave, og det bliver enormt kedeligt, men når det er overstået, bliver det godt. Jeg glæder mig allerede.

I TNG har vi et fantastisk (primært amerikansk) community, hvor deltagerne er utrolig hjælpsomme. Jeg har oprettet en tråd om “Geocoding”, hvor jeg har sat dem på arbejde, for det er vist slet ikke så simpelt endda.

, ,

Hvem er skrap til tysk?

Jeg søger hjælp til 67 tyske ord og vendinger

Jeg vil så gerne have min slægtsdatabase på tysk, og helst på et fornuftigt tysk. Men jeg har ikke helt kompetencerne til det selv.

Findes der mon en hjælpsom sjæl med styr på tyske ord og vendinger, som vil kigge listen herunder igennem og udrydde de værste misforståelser? Bare nogle stykker vil også være en hjælp.

Jeg har brugt diverse ordbøger på nettet, men en del af ordene er gamle og/eller kirkelig fagudtryk, som vist ikke findes online, så der må et menneske på opgaven, så “skilt” ikke bliver til “Schild”, når det burde være “Entscheidet” osv. 🙂

Opgaven er

At vurdere rigtigheden af det der står næsten bagest i hver af de 67 rækker lige efter German-UTF8| – fx: German-UTF8|Angenommen ud for nummer 1.

Diverse tal, parenteser, underlige tegn og gerninger skal du ikke tage dig af. Det sørger jeg selv for.

Da det måske kan være svært at overskue listen herunder pga. den lille skriftstørrelse, kan du også downloade en fil med de 67 rækker her.

På forhånd tusind tak for hjælpen.

Her kommer listen

(1, ‘ADOP’, ‘Adopteret’, ‘Danish-UTF8|Adopteret|English-UTF8|Adopted|German-UTF8|Angenommen’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(2, ‘CONF’, ‘Konfirmation’, ‘Danish-UTF8|Konfirmation|English-UTF8|Confirmation|German-UTF8|Bestätigung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(3, ‘GRAD’, ‘Afsluttet uddannelse’, ‘Danish-UTF8|Afsluttet uddannelse|English-UTF8|Completed education|German-UTF8|Abgeschlossene Ausbildung’, 1, 1, 0, 0, ‘I’),
(4, ‘OCCU’, ‘Beskæftigelse’, ‘Danish-UTF8|Beskæftigelse|English-UTF8|Occupation|German-UTF8|Beschäftigung’, 1, 1, 0, 0, ‘I’),
(6, ‘ANCI’, ‘Ane-interesse’, ‘Danish-UTF8|Ane-interesse|English-UTF8|Ancestor Interest|German-UTF8|Ahne Interesse’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(7, ‘CENS’, ‘Folketælling’, ‘Danish-UTF8|Folketælling|English-UTF8|Census|German-UTF8|Volkszählung’, 1, 1, 0, 0, ‘I’),
(8, ‘EDUC’, ‘Uddannelse’, ‘Danish-UTF8|Uddannelse|English-UTF8|Education|German-UTF8|Ausbildung’, 1, 1, 0, 0, ‘I’),
(9, ‘DEAT’, ‘Død’, ‘Danish-UTF8|Død|English-UTF8|Death|German-UTF8|Tod’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(10, ‘EVEN’, ‘Vaccineret’, ‘Danish-UTF8|Vaccineret|English-UTF8|Vaccinated|German-UTF8|Geimpft’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(11, ‘EVEN’, ‘Kundgjort’, ‘Danish-UTF8|Kundgjort|English-UTF8|Announced|German-UTF8|Angekündigt’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(12, ‘EVEN’, ‘Fremstillet’, ‘Danish-UTF8|Fremstillet|English-UTF8|Represented|German-UTF8|kirchliche Vertretung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(13, ‘ADDR’, ‘Adresse’, ‘Danish-UTF8|Adresse|English-UTF8|Address|German-UTF8|Adresse’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(14, ‘EMAIL’, ‘E-mail’, ‘Danish-UTF8|E-mail|English-UTF8|Email|German-UTF8|Email’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(15, ‘ALIA’, ‘Også kendt som’, ‘Danish-UTF8|Også kendt som|English-UTF8|Also known as|German-UTF8|Auch bekannt als’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(16, ‘PROB’, ‘Skifte’, ‘Danish-UTF8|Skifte|English-UTF8|Probate|German-UTF8|Schalter’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(17, ‘RESI’, ‘Bopæl’, ‘Danish-UTF8|Bopæl|English-UTF8|Domicile|German-UTF8|Wohnort’, 1, 1, 0, 0, ‘I’),
(18, ‘EVEN’, ‘Nationality’, ‘Danish-UTF8|Nationalitet|English-UTF8|Nationality|German-UTF8|Staatsangehörigkeit’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(19, ‘RELI’, ‘Religion’, ‘Danish-UTF8|Religion|English-UTF8|Religion|German-UTF8|Religion’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(20, ‘FCOM’, ‘Første altergang’, ‘Danish-UTF8|Første altergang|English-UTF8|First communion|German-UTF8|Erstkommunion’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(21, ‘EVEN’, ‘Udmærkelse’, ‘Danish-UTF8|Udmærkelse|English-UTF8|Distinction|German-UTF8|Unterscheidung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(22, ‘EVEN’, ‘Bekræftet’, ‘Danish-UTF8|Bekræftet|English-UTF8|Confirmed|German-UTF8|Bestätigt’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(23, ‘EVEN’, ‘Publiceret’, ‘Danish-UTF8|Publiceret|English-UTF8|Published|German-UTF8|Veröffentlicht’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(24, ‘EVEN’, ‘Grad’, ‘Danish-UTF8|Grad|English-UTF8|Degree|German-UTF8|Grad’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(25, ‘EVEN’, ‘Værnepligt’, ‘Danish-UTF8|Værnepligt|English-UTF8|Enlistment|German-UTF8|Einberufung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(26, ‘EVEN’, ‘Pension’, ‘Danish-UTF8|Pension|English-UTF8|Pension|German-UTF8|die Pension’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(27, ‘EMIG’, ‘Udvandring’, ‘Danish-UTF8|Udvandring|English-UTF8|Emigration\’|German-UTF8|Auswanderung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(28, ‘EVEN’, ‘Gårdnavn’, ‘Danish-UTF8|Gårdnavn|English-UTF8|Farm name|German-UTF8|Hofname’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(29, ‘EVEN’, ‘Alt. dåb’, ‘Danish-UTF8|Alt. dåb|English-UTF8|Alt. christening’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(30, ‘EVEN’, ‘alt. Vaccineret’, ‘Danish-UTF8|Alt. vaccineret|English-UTF8|Alt. vaccinated’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(31, ‘BAPM’, ‘Dåb’, ‘Danish-UTF8|Dåb|English-UTF8|Christening|German-UTF8|Taufe’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(32, ‘EVEN’, ‘Kaldenavn’, ‘Danish-UTF8|Kaldenavn|English-UTF8|Nickname|German-UTF8|Spitzname’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(33, ‘EVEN’, ‘Navneændring’, ‘Danish-UTF8|Navneændring|English-UTF8|Name change|German-UTF8|Namensänderung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(34, ‘RETI’, ‘Pensioneret’, ‘Danish-UTF8|Pensioneret|English-UTF8|Retired|German-UTF8|Im Ruhestand’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(35, ‘EVEN’, ‘Kremering’, ‘Danish-UTF8|Kremering|English-UTF8|Cremation|German-UTF8|Einäscherung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(36, ‘EVEN’, ‘Bisat’, ‘Danish-UTF8|Bisat|English-UTF8|Funeral|German-UTF8|Beisetzung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(37, ‘EVEN’, ‘Dødfødt’, ‘Danish-UTF8|Dødfødt|English-UTF8|Stillborn|German-UTF8|Tod geboren’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(38, ‘PHON’, ‘Telefonnummer’, ‘Danish-UTF8|Telefonnummer|English-UTF8|Phone|German-UTF8|Telefonnummer’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(39, ‘IMMI’, ‘Indvandring’, ‘Danish-UTF8|Indvandring|English-UTF8|Immigration|German-UTF8|Einwanderung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(40, ‘EVEN’, ‘Dømt’, ‘Danish-UTF8|Dømt|English-UTF8|Convicted|Gerrman-UTF8|Verurteilt’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(41, ‘EVEN’, ‘Tilgang’, ‘Danish-UTF8|Tilgang|English-UTF8|Influx|German-UTF8|Zugang’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(42, ‘EVEN’, ‘Alt. fødsel’, ‘Alt. fødsel|English-UTF8|Alt. birth|German-UTF8|Alt. Geburt’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(43, ‘EVEN’, ‘Statsborgerskab’, ‘Danish-UTF8|Statsborgerskab|English-UTF8|Citizenship|German-UTF8|Staatsbürgerschaft’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(44, ‘EVEN’, ‘Alt. død’, ‘Danish-UTF8|Alt. død|English-UTF8|Alt. death|German-UTF8|Alt. Tod’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(45, ‘EVEN’, ‘Stadfæstet’, ‘Danish-UTF8|Stadfæstet|English-UTF8|Confirmed|German-UTF8|Bestätigt’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(46, ‘EVEN’, ‘Kongebrev’, ‘Danish-UTF8|Kongebrev|English-UTF8|Special license|German-UTF8|Brief des Königs’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(47, ‘EVEN’, ‘Skole’, ‘Danish-UTF8|Skole|English-UTF8|School|German-UTF8|Schule’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(48, ‘EVEN’, ‘Jordpåkastelse’, ‘Danish-UTF8|Jordpåkastelse|English-UTF8|To throw earth on|German-UTF8|Erdung’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(49, ‘EVEN’, ‘Skilt’, ‘Danish-UTF8|Skilt|English-UTF8|Divorced|German-UTF8|Entscheidet’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(50, ‘EVEN’, ‘Annulled’, ‘Danish-UTF8|Annulleret|English-UTF8|Annulled|German-UTF8|Abgesagt’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(51, ‘EVEN’, ‘Kærester’, ‘Danish-UTF8|Kærester|English-UTF8|Friends|German-UTF8|Freunde’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(52, ‘EVEN’, ‘Tillysning’, ‘Danish-UTF8|Tillysning|English-UTF8|Publication of the banns|German-UTF8|Beleuchtung’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(53, ‘EVEN’, ‘Trolovelse’, ‘Danish-UTF8|Trolovelse|English-UTF8|Engagement|German-UTF8|Verlobung’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(54, ‘EVEN’, ‘Samlevere’, ‘Danish-UTF8|Samlevere|English-UTF8|Cohabiters|German-UTF8|Mitlieferanten’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(55, ‘ENGA’, ‘Forlovelse’, ‘Danish-UTF8|Forlovelse|English-UTF8|Engagement|German-UTF8|Engagement’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(56, ‘MARL’, ‘Ægteskabstilladelse’, ‘Danish-UTF8|Ægteskabstilladelse|English-UTF8|Marriage license|German-UTF8|Heiratserlaubnis’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(57, ‘_STAT’, ‘Status’, ‘Danish-UTF8|Status|English-UTF8|Status|German-UTF8|Status’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(58, ‘EVEN’, ‘Alt. vielse’, ‘Danish-UTF8|Alt. vielse|English-UTF8|Alt. marriage|German-UTF8|Alt. Hochzeit’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(59, ‘EVEN’, ‘Bandlysning af ægteskab’, ‘Danish-UTF8|Bandlysning af ægteskab|English-UTF8|Excommunication of marriage|German-UTF8|Heiratsverbot’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(60, ‘EVEN’, ‘Lysning’, ‘Danish-UTF8|Lysning|English-UTF8|Publication of the banns|German-UTF8|Aufgebot’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(61, ‘DIV’, ‘Skilt’, ‘Danish-UTF8|Skilt|English-UTF8|Divorced|German-UTF8|Entscheidet’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(62, ‘EVEN’, ‘Separation’, ‘Danish-UTF8|Separation|English-UTF8|Separation|German-UTF8|Trennung’, 1, 0, 0, 0, ‘F’),
(63, ‘MEDI’, ‘Media’, ‘Danish-UTF8|MEDIA|English-UTF8|MEDIA|German-UTF8|MEDIA’, 1, 0, 0, 0, ‘S’),
(64, ‘DATE’, ‘Dato’, ‘Danish-UTF8|Dato|English-UTF8|Date|German-UTF8|Datum’, 1, 0, 0, 0, ‘S’),
(92, ‘NAME’, ‘Navn’, ‘Danish-UTF8|Navn|English-UTF8|Name|German-UTF8|Nahme’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(93, ‘EVEN’, ‘(Stats)borgerskab’, ‘Danish-UTF8|(Stats)borgerskab|English-UTF8|(State) citizenship|German-UTF8|(Staats-)bürgerschaft’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(94, ‘DESI’, ‘Efterkommerinteresse’, ‘Danish-UTF8|Efterkommerinteresse|English-UTF8|Descendancy interest|German-UTF8|Nachkommensinteresse’, 1, 0, 0, 0, ‘I’),
(95, ‘EVEN’, ‘Dødsårsag’, ‘Danish-UTF8|Dødsårsag|English-UTF8|Cause of death|German-UTF8|Todesursache’, 1, 0, 0, 0, ‘I’);

, ,

Nye vinduer og fætter Svend Kaae

Nye vinduer og fætter Svend Kaae

Vi skal have nye vinduer

Nye vinduer og fætter Svend Kaae.

Min ejendom er, så vidt jeg husker, fra 1955 og sund og god, men vinduerne er to-lags, og skal nu skiftes ud med moderne tre-lags. Den omkostningsbestemte husleje vil stige 250 kr. pr. måned, men så skulle varmeudgiften til gengæld falde tilsvarende. Jeg har aldrig tænkt på, at der skulle være noget galt med vinduerne, at det trækker, at der er “kuldebroer” eller lignende. Men der er vel en grund til, at de skal skiftes.

Arbejdet vil vare fire uger, og det betyder fire uger med støj, som slet ikke er godt for en Asperger-hjerne.

Center for Autisme skriver fx.:

Derudover er mange personer med autisme/Aspergers syndrom meget følsomme overfor sansepåvirkninger – støj, lugte, synsindtryk.

I dag er de hos mig. Hold da op en larm!

Jeg har syv vinduer, som alligevel trængte til at blive pudset 🙂 Jeg har ikke villet have vinduespudseren inden for dørene i hele Coronatiden.

Alt skulle flyttes minimum en meter væk fra vinduerne, så det havde jeg travlt med i går eftermiddag. Støvsuger og gulvklud måtte også frem. Det var tiltrængt. Min seng kunne jeg ikke flytte alene, men det har han lovet at hjælpe med. Han er begyndt ud mod Hvidovre Torv, så jeg kan sidde lidt her ved computeren. Hvor jeg skal gøre af mig selv, når han når her ind, ved jeg ikke.

Noget helt andet: Kontakt til Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF)

Nye vinduer og fætter Svend Kaae

Min fætter Svend Kaae med den uundværlige cigar i mundvigen.

Min fætter Svend Kaae var en berømt sejler, der blandt andet sejlede alene over Atlanten i en lille båd flere gange. Han døde på tragisk vis ved i 1988 at falde på molen i Aarhus Havn. En blæsende augustdag blev Svend fundet død drivende i Begtrupvig.

Tænk at en så markant og berømt sejler skulle dø ved at falde på en mole.

Han var en af medstifterne af Foreningen Til Langtursejladsens Fremme. I går kontaktede jeg foreningen og korresponderede med Kim Bork Mathiesen, der har givet tilladelse til, at jeg viser dele af vores korrespondance om Svend, fordi den så fint bekræfter mine egne erindringer.

Kim Bork Mathiesen skriver blandt andet

1) Mange tak for din beretning om din fætter. Der er ikke ret mange tilbage i foreningen, som har kendt Svend personligt, men han har altid været en del af foreningens historie. Og det var dejligt at få sat lidt flere ord på, hvem han var, samt se nogle fotos af ham.

Foreningen fik hans veltjente ankerlanterne foræret af hans mor. Og den har siden Svends alt for tidlige bortgang været brugt som vandrepokal i FTLF: Svend Kaaes Mindelampe. Den tildeles medlemmer, som har ydet en særlig indsats for foreningen, og det er en stor ære at få den tildelt. Vi tildeler den ikke årligt, men kun når der er nogen som særligt har fortjent det. Modtagerens navn bliver indgraveret i lampen.

På den måde bliver Svend jo også mindet i foreningssammenhæng med jævne mellemrum. Vi skal faktisk overrække Mindelampen til en ny modtager i forbindelse med FTLF’s generalforsamling på søndag. Og jeg vil benytte lejligheden til at fortælle lidt om Svend, hvilket også vil blive publiceret i medlemsbladet. Så dine informationer kom helt perfekt timet og til stor gavn!

2) Min gode ven Gert Brügge overtog kassererjobbet efter Svend, og betegner Svend som en af sine nære venner. Gert har gennem årene fortalt en del om Svend, og hans sagnomspundne sejladser til Færøerne og rundt om Island i sin lille båd. Det var ikke noget Svend talte meget om selv, men i festligt lag kunne man godt lokke nogle gode historier ud af ham. Han var højt respekteret i sejlerkredse, og var lidt af et idol og forbillede for mange unge sejlere i Aarhus. – Tænk at kunne sejle så langt i så lille en båd!

Og det stemmer jo fint med det billede du også selv har af ham, som en enspænder der gik stille med dørene, men foretog nogle fantastiske togter helt alene.

3) Han var en af tidens store sejlere, og burde være mere kendt. Men det lå jo i ham selv ikke at gøre et stort nummer ud af sine bedrifter


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, , ,

Klage til Datatilsynet

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

Klage til Datatilsynet

Engang hed Datatilsynet faktisk Registertilsynet, og der arbejdede jeg som student i 1985/1986. Det var et godt studenterjob, for jeg fik lov at være med til mange spændende opgaver og sad ikke kun og behandlede private klager over optagelse i Ribers (på IBM-skrivemaskine (dog med kuglehoved) og efter gule konceptark…). Jeg var fx med på inspektioner i kommuner, hvor vi gennemgik deres registre og deres sikkerhed. Vi administrerede to regelsæt: Lov om offentlige myndigheders registre og Lov om private registre.

Internettet var jo ikke opfundet for 36 år siden, så dengang var det fint at kalde samlinger af data for registre. Jeg vil gætte på, at myndigheden tog navneforandring, fordi internettet kom til med dets milliarder af data.

Men hvorom alting er, har jeg her til formiddag indsendt en klage til Datatilsynet over urigtige oplysninger og en indsigelse mod behandling af oplysninger i en slægtsdatabase med 103.758 personer. Til sammenligning indeholder min database 4.375 personer.

Jeg er rasende, uagtet jeg normalt er fredelig

  1. For det første er jeg rasende over, at vedkommende slægtsfusker har tilranet sig adskillige (flere hundrede) af mine personer. Hos ham kan man fx finde 25 personer med mit efternavn, men der er altså ikke andre end mig, der har ordentligt styr på de mennesker efter at have arbejdet med deres data i 18 år. Søger man i vedkommendes kilder, finder man ikke mig – hverken stavet forkert eller rigtigt. Her kan man fx se min stamtavle i seks generationer på hans side. Det er da altid noget, at billederne ikke er med.
  2. Datatilsynet kan næppe forholde sig til selve tyveriet, når mine data er offentligt tilgængelige, med mindre dette hører under “indsigelse mod behandling af oplysninger”, som jeg godt kunne have på fornemmelsen, det gør, men jeg er ikke sikker.
  3. Data, han har tilranet sig fra mig, er ikke angivet korrekt. Datatilsynet kan behandle en klage over urigtige oplysninger.
  4. Personer, der er levende, vises. Det er vist ikke i overensstemmelse med GDPR mv., men her er jeg heller ikke sikker. Selv viser jeg kun én levende person, og det er mig selv. Jeg skal nemlig ikke have noget bøvl med diverse offentlige myndigheder.
  5. Jeg har klaget over, at vedkommende ikke mener at være ansvarlig for de data, han viser på sin hjemmeside, fordi de kommer fra andre databaser/hjemmesider. Har man en side, er man naturligvis ansvarlig for dens indhold.

Nu er jeg spændt på, hvad tilsynet svarer.

Ordvekslingen med slægtsfuskeren

Det kom sig til en længere ordveksling pr. mail i går. Jeg oplyste, at jeg ville henvende mig til Datatilsynet, og det fik jeg dette svar på:

Du skal være så velkommen til det!
Vi får så at se hvilke data du selv arbejder med!

Klage til DatatilsynetArgumentet er sådan lidt a la “Min far er stærkere end din far” og optager mig ikke. Datatilsynet vil næppe gå ind i mine data, når der er tale om en klage over hans data. Skulle de alligevel finde på det, er de velkomne, for jeg har styr på mine kilder. Hvis en information er usikker, angives troværdigheden til “1” = “Usikkert”. Det kan både Legacy (offline-programmet) og TNG håndtere.

For mange, mange år siden var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi var tre “slægtsnørder”. De to af os lærte den tredje op, og en af de ting, han stadig husker, er, at man altid skal validere oplysningerne selv, selv kigge i de originale kilder, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og så naturligvis også angive sine kilder.

Som nævnt i går er alting blevet meget lettere nu til dags. Der er ganske enkelt ingen undskyldninger for ikke at gøre arbejdet ordentligt. For sjov sad jeg og søgte lidt på nogle af de slægtninge jeg har med tilknytning til Hastrup Mølle i Thyregod Sogn.

Jeg fandt en oplysning om, at Grene Lokalarkiv havde information om Thorvald Schiøtt Nielsen. Jeg skrev og spurgte, om de ville dele ud af deres viden. Til morgen kom en mail med en scannet version af en lille dødsannonce og en lille nekrolog i en avis. Den er vist her til højre. Jeg fik dermed ny, ret sikker, information om begravelsesdato og -sted.