Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Rygklapperi og fra Adelgade, Trinitatis, til Horsens

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Advarsel: Denne artikel indeholder lidt “praktisk nørderi”.

Jeg har lavet et regneark, hvor jeg kan registrere data fra oprydningen.

Det hjælper med overblik over, hvad jeg har foretaget mig med hver person og hvor langt jeg i det hele taget er nået. Det er også nyttigt for ikke at fare vild: “Hvem kom jeg nu fra?”, når man har bevæget sig et stykke op eller ned.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, havde jeg et ret godt billede af hvilke data, der var brug for. Det er sjældent, der er behov for nye.

Billedet til højre viser et udpluk af listen. Den reelle liste (fx med alle folketællingerne) med forklaringer til forkortelserne er vist nederst i denne artikel.

Det er jo ingen videnskab, og der er helt sikkert inkonsistens i, hvordan jeg bruger dem. Fx kunne der helt sikkert stå fejlrettelse adskillige steder; men sådan kan man blive klogere.

Gennem et stykke tid har jeg alligevel tænkt på, at der manglede to:

  • “Bedre kilde”.
    • Jeg gider ikke opdatere alle de gamle henvisninger til mikrokortene.
    • Vil andre kigge mig i (mikro-)kortene, må de selv slå efter; men af og til er det fordelagtigt for mig selv, og så opdaterer jeg kilden.
  • “Bedre tydning”. Den er der af naturlige årsager i høj grad behov for. Det er jo det, der gør det sjovt, og det der gør, at jeg bliver klogere og finder nye sammenhænge. Men det er også det, der tager tid.
  • Nu skal jeg jo heldigvis ikke stå til regnskab for mit tidsforbrug og min produktivitet overfor en chef eller andre, men af og til tænker jeg over, hvorfor jeg kun har registreret at have færdiggjort fem personer på en dag. Det er måske fordi, jeg har bikset med tydninger fra fx Trinitatis eller Helliggeist? Så man kan sige, at jeg bare klapper mig selv lidt på ryggen, altså ren og skær rygklapperi.
  • Men altså ville jeg oprette to nye.

Området for datavalidering

Det er en makro, der sørger for, at rullelisten/dropdownlisten fungerer. Jeg har tidligere uden problemer lavet ændringer i listen, men jeg kunne simpelthen ikke få de to nye “Bedre kilde” og “Bedre tydning” (som selvfølgelig er en fejlrettelse …) til at fungere. De ville bare ikke blive vist i dropdownlisten.

Jeg spurgte en ven, der – i modsætning til mig – er meget dygtig til makroer og VBA, og jeg spurgte ChatGPT i flere omgange. Og det endte såmænd med, at det var ChatGPT, der kom med løsningen: Det område, som dropdownlisten henter sine data fra, var forkert. Så banalt var det. Det var datavalideringen, der var forkert.

Når det ikke uden videre lykkedes denne gang, skyldtes det, at jeg havde indsat de to felter for oven, dvs. udvidet området. De andre gange, jeg har rettet i listen, har jeg indsat noget inde i det område, der allerede var defineret. Og det registrerer Excel ganske af sig selv.

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Og fra Adelgade i Trinitatis Sogn til Horsens i Nim Herred

Af og til kan MyHeritage noget – ikke via brugernes data men via deres originale kilder.

Rasmus Hansen WENTZEL er en 4 * tipoldefar (grafisk fremstilling af slægtskabet her – og hvis du klikker på en person, kommer du til hans/hendes egne data) og det er fra ham al morskaben med Adelgade og Trinitatis stammer. Han er far til Danmarks største slavehandler Jens Adolph KIØGE, så ham/dem gør jeg af naturlige årsager mere ud af.

Jeg synes, først personerne er rigtig “færdige”, hvis de har en dødsdato, når de er født i 1700- eller 1800-tallet, så jeg besluttede at se, om MyHeritage kunne byde på noget. De sagde: “Død i Horsens”, og jeg sagde højt ud i rummet til mig selv “Nej, nu må I altså stoppe”, men der var en henvisning til en original kilde, så jeg tjekkede. Og det var sandt!

Anmærkningerne kunne fortælle, at han var død hos en svigersøn Sandberg. Kilde: Skanderborg Amt, Nim, Horsens – Vor Frelser, 1829-1846, KM, Døde mænd – opslag: 6 af 26 opslag.

Folketællingen 1834 kunne fortælle, at Adolphine Helene WENTZEL var enke efter SANDBERG; og han var helt korrekt død som Told- og Konsumptionsbetjent efter svigerfaderen men før folketællingen 1834. Og i øvrigt var han gift med Adolphine Helene i Holmen Sogn i 1816. Også der var han Told- og Konsumptionsbetjent.

Og så passede pengene. Det kunne ikke være bedre. Den aften gjorde MyHeritage sig fortjent til sine skyhøje priser. Jeg havde da aldrig drømt om at lede i Horsens efter en mand fra Adelgade i Trinitatis.

Nu forestår at finde 4 * tipoldemor Karen KIØGE død  (vel i Adelgade, Trinitatis?) …

Data til rulleliste/dropdown

Evt. forklaring til rulleliste/dropdown
Bedre kilde  
Bedre tydning  
Begr. Begravelse
Begr.sted Kirkegård
Besk. Beskæftigelse
Bopæl  
Data kunne ej verificeres -> slettet  
Dsted Dødssted
Dåb  
Dåb ikke fundet  
Død  
Død ej fundet  
Dødsattest  
Dødsårsag  
Enavn Efternavn
Fadd. Faddere
Fader Far
Fejlrettelse  
Fmåned Født måned
Fnavn Fornavn
Forskningsnote  
Fsted Født sted
Flere FT Adskillige nye folketællinger
FT 1771  
FT 1787  
FT 1801  
FT 1834  
FT 1840  
FT 1845  
FT 1850  
FT 1855  
FT 1860  
FT 1870  
FT 1880  
FT 1885  
FT 1890  
FT 1901  
FT 1906  
FT 1911  
FT 1916  
FT 1921  
FT 1925  
FT 1930  
FT 1940  
Får Fødselsår
Generel note  
Gravsten  
Img. Billede
Introd. Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet  
Konf. Konfirmeret
Konf. ikke fundet Konfirmation ikke fundet
Lysning Lysning til ægteskab
Medicinsk note  
Medicolegal Ligsynsattest  
Moder Mor
Navneændring  
Opgives Der skal ikke gøres mere. Bruges, hvis noget er fundet, og der ikke kan findes mere.
Politiets Registerblade  
Skifteattest dato Typisk foruds. for nyt ægteskab
Skilsmisse  
Statstidende tjekket for død  
Trolovelse  
Vacc. Vaccination
Vielse  
Vielser  
Ægtefælle tilføjet  
/6 Kommentarer/i , /af ,

Fra gift i februar til Gigtfeber

Fra gift i februar til Gigtfeber

Gotisk skriftlæsning er en træningssag

Fra gift i februar til Gigtfeber

Det vanvittige projekt er til tider virkelig sjovt, og Trinitatis kirkebog (Sokkelund Herred) er vanskelig.

Jeg rydder op til den store guldmedalje, og til tider morer jeg mig storartet over mine gamle fejl; behovet for oprydning er tydeligt. Det er også tydeligt, at gotisk skriftlæsning er en træningssag. Hvor er der dog mange husmænd, jeg har gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne se forskel på et gotisk H og G. Og det kan af og til stadig drille.

I perioder, hvor jeg har været lidt borte fra genealogien, har jeg også kunnet mærke, at jeg lige skulle “ind i rytmen igen”.

En 4*tipoldefar var gift tre gange – og jeg havde noteret, at de var gift i februar (underforstået 1770). Andet stod der ikke, og det lever slet ikke op til mine nuværende kvalitetskrav. Men hvor kom det fra?

Fra gift i februar til GigtfeberDet stammede fra hans første hustrus død den 4. maj 1770, så det var et kortvarigt ægteskab, men jeg kunne ikke finde vielsen i Trinitatis. Så jeg måtte tilbage til udgangspunktet: hendes død. Det viste sig, at der stod “Gigt.Feber” som dødsårsag 🙂 Der er immervæk en forskel.

Når jeg ser på det igen, bliver jeg faktisk i tvivl, om det overhovedet er rigtigt. Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen:

  1. Gigtfeber er i et ord.
  2. Hvad laver det punktum der? Det sættes normalt for at vise, at der er tale om en forkortelse. Det passer ikke med “Gigt.Feber”.
  3. Ligner det ikke meget mere “st” foran punktummet?

Nuvel, jeg synes, Trinitatis er svær, for der blev sparet på papiret. Det er ikke en kirkebog, man nemt får overblik over. Jeg tilgiver mig selv, at jeg i 2007 læste det som “Gift Februar”.

Som billedet viser, er der tale om en af de meddelsomme præster, der fortæller dødsårsagen for hver eneste person. Det viser også et udvalg af, hvad man nemt døde af i 1770: Brystsyge, Colik, Gigtfeber(?), Kopper, Slag og Tæring.

En lang trolovelse (ca. 10 år)

En enkelt tastefejl i et årstal bevirkede, at trolovelsen var i 1741 og vielsen i 1751. Den slags er rart at få korrigeret. Der skal meget lidt til, før resultatet bliver noget frygteligt vrøvl.

Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke fanger alt; det bliver ikke perfekt, men det bliver meget bedre. Og det er fantastisk så mange detaljer, der nu kan tilføjes fra originale kilder hjemme ved skrivebordet. Der er sket meget på 20 år.

Andre detaljer

Fra gift i februar til Gigtfeber

  • Nu, hvor tiden er til det, tilføjer jeg også mere end en beskæftigelse for at vise livets op- og nedture. Af og til er der ingen ændringer: en indsidder forblev indsidder. Andre gange startede han som gårdmand og endte som indsidder. Altså en social deroute. Kan de forskellige kilder fortælle om årsagen? Eller omvendt: Han starter som indsidder og arbejder sig op til enten husmand eller måske helt til gårdmand. Den slags, synes jeg, er spændende, for det fortæller en historie om et menneske.
  • Jeg har modtaget mange transskriptioner og har været meget glad for dem. Jeg tjekker dem for at se, om jeg er enig. Og det gælder ikke altid. Jeg foretrækker kildetro transskriptioner, hvorefter det er op til brugeren (evt. mig selv) at fortolke dem. Som eksempel skal store bogstaver være store, og “Peders Dat.” skal ikke blive til “Pedersdatter”. Det er ikke kildetro.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Muligheder i moderne slægtsforskning

Oprydning = dejlige data i tabeller

På billedet i toppen af dette opslag er det formentlig vanskeligt at se, hvad det er, jeg laver i øjeblikket, og som jeg på et tidspunkt beregnede ville tage ca. 1½ år. Det handler om oprydningen. Derfor findes billedet også i en stor udgave med forklaringer nederst i artiklen.

Jeg elsker data i tabeller! De kræver fokus på detaljer og kontrol af sammenhænge. Det er min #Superkraft.

Jeg ser, hvis et billede er et par pixels for stort, eller hvis der er et mellemrum for meget mellem to ord, og selvfølgelig alle stavefejlene og ofte de forkerte eller manglende kommaer. Det kan gøre det svært at færdes på sociale medier.

Mennesker med Aspergers syndrom (eller andre diagnoser på Autismespektret) har altid en #Superkraft. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Det har fx GladTeknik inddraget i deres strategi, koncept og markedsføring. 80 pct. af medarbejderne har en diagnose.

Der er uendeligt mange muligheder i moderne slægtsforskning.

Facebookgruppen “Slægtsforskning” med 29.000 medlemmer

For 20 år siden var der ikke noget, der hed Facebook. Der var forskellige fora/hjemmesider, hvor man kunne stille spørgsmål, men der kun en til at svare, for der var jo kun en, der så spørgsmålet, og det var ejeren af hjemmesiden. Selv havde jeg meget glæde af “Hammerum Herred”, som Arne Feldborg drev. Desværre døde Arne alt, alt for tidligt. Han var utrolig dygtig og ditto hjælpsom.

Der er meget skrammel på Facebook, men der er også mange styrker. En af dem er grupperne. Jeg er medlem af en snes grupper, hvor dygtige mennesker hjælper hinanden.

Jeg er medlem af “Slægtsforskning”, der lige nu har 29.002 medlemmer. Mange er ufatteligt dygtige til tydning, så den tyer jeg til, når jeg ikke kan få mening i det, præsten/degnen skrev for ca. 300 år siden. Svartiden er sjældent mere end 15 minutter. Det er fantastisk.

Pudsigt nok ser man aldrig ejerne af de enorme MyHeritage-sider her 🙂

Forklaring til billedet nederst – fortællingen om oprydningen

  1. Jeg har gennemgået de første 747 personer.
  2. Fornavn og efternavn giver sig selv.
  3. RIN-nr. er Legacys navn for et ID-nummer.
  4. Hashtag sat: Legacy tilbyder at markere en person med et såkaldt hashtag. Jeg sætter mærket/tagget for om ca. 1½ år at kunne lave et udtræk over personer i filen, der ikke har mærket/hashtagget. Det vil være mennesker:
    1. Jeg har overset
    2. Jeg har gennemgået men glemt at tagge. Og dem vil der sikkert være en del af.
  5. Tilføjet nyt/lavet rettelse: tre muligheder:
    1. Ja
    2. Nej
    3. Ny person. Formålet med at rydde op er at perfektionere det, jeg allerede har, ikke at tilføje nye personer. Men det sker selvfølgelig at jeg falder over et par 6*tipoldefædre. Og det kan jeg ikke sidde overhørig.
  6. Stikord om nyt: Kolonnen kan ses som eksempler på alt det, man nu kan sidde hjemme og finde i originale kilder. Jeg ændrer på ca. ¾ af personerne.
    • Data i kolonnen er standardiserede: dvs. de vælges fra en liste. Det giver sikkerhed for, at de er ensartede gennem hele filen.
    • Var de ikke ensartede, ville der helt sikkert nogle gange stå “Efternavn” og andre gange “Enavn” osv. Når de er ens, kan man søge på dem og få fornuftige resultater.
    • Forkortelserne og metoden er beskrevet i denne artikel.
    • Er du interesseret i en tom Excelfil men med funktionaliteten til listen, kan du få den ved at henvende dig til mig. Har du idéer til at gøre det smartere, hører jeg gerne fra dig. Jeg er nemlig ingen haj til VBA. Jeg kan kontaktes her.
  7. Dato giver næsten sig selv. Det er datoen, jeg har “haft fat i” personen.
Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/20 Kommentarer/i /af

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Kilder i Vestre Nørvang Herred

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Efter mange års slægtsforskning er jeg nået til den store oprydning.

Målet er at rydde op – ikke at finde nye personer. Men det kan ske, og det gjorde det i dag ved hjælp af Villy M. Sørensens fremragende hjemmeside om “Historiske kilder i Vestre Nørvang Herred før 1900“. Det er sørme sjældent, jeg finder en direkte ane – og så endda to på samme dag.

Den vestre del af Nørvang Herred består af sognene Brande, Thyregod, Vester, Give, Øster Nykirke og Givskud med enkelte dokumenter fra Sønder Omme (inkl. Filskov og Blåhøj) og Ringive.

Jeg fandt to 6*tipoldefædre, som jeg aldrig ville have fundet uden Villys side. Det drejer sig om:

  • Christen Lassen, som jeg endnu ikke ved så meget om udover navnet, og at han i 1676 bliver fader til Sidsel Christensdatter, der var født i Store Hestlund, som ligger i Give Sogn. Hende har jeg “kendt” længe.
  • Christen Mortensen, født ca. 1640 i Givskov i Give Sogn og død mellem 1711 og 1719 (hvor kirkebogen mangler).
  • Begge hører til på min morfars fars side.

Har du slægt i Nørvang Herred, må du straks besøge siden. Han bevæger sig til tiden før både kirkebøger  og folketællinger og udarbejder kommenterede kirkebøger og simulerede folketællinger på basis af solide kilder.

De kommenterede kirkebøger

I de kommenterede kirkebøger har Villy transskiberet indførslerne fra de tidligste kirkebøger. Og det er vældig rart, for der kan det være vanskeligt selv at læse, hvad der står. Her er eksempelvis begravelsen af en af Christen Lassens sønner ved navn Troels i januar 1727, hvor der står: “Dom 2 p: Epiph: blev Troels Christensen af Store Hestlund jordet Gl: 66 aar ringer 15 uger og 4 dage.” Det er endda meget flot og ordentligt skrevet.

Villy har i øvrigt en værdifuld note til indførslen vedrørende Troels Christensen: “Ellers ikke set i Give”. En sådan note forudsætter, at man kender sognet særdeles godt.

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Give, 1700-1800, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 47 af 170 opslag.

Simuleret folketælling for Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt

At man kan stole på Villys side fremgår blandt andet af følgende: “Erklæring til 1687 til Simuleret Folketælling for Brande bygger hovedsagelig på følgende arkivmateriale:

  1. “Kopskat 1687 og Kop- og Ildstedsskat 1688” i Brande sogn, 88 personer.
  2. “Græsningstaksten 1683” for Brande sogn – grundlaget for matr. 1688.
  3. “Matriklen 1688” for Brande sogn, navnene er fra 1681-83, ikke 1688!
  4. Skanderborg Rytterdistrikt fæstebreve, delvis med afdøde, og skifter.
  5. Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller.
  6. Matriklen 1664.
  7. Nørvang Herreds Tingbog 1663-68.”

Så kan det ikke være mere solidt! Det er den slags, jeg vældig godt kan lide, og som jeg aldrig selv ville være i stand til selv at gennemskue.

Nej tak til Smartmatch

Der er ingen “Smartmatch” her på matriklen. Jeg tror ganske enkelt ikke på metoden, og jeg foretrækker at se det hele selv i de originale kilder. Jeg stoler efterhånden kun på mig selv. Er mine data forkerte, har jeg kun mig selv at takke for det. Det kan jeg godt lide.

Det ville være så nemt bare at tilføje dusinvis af personer til databasen, men det ville være et mareridt at få dem trukket ud igen, når de originale kilder er gennemsøgt og det viste sig, at data ikke kunne valideres. Jeg tror på “den hårde vej”, som også er den mest interessante og spændende.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.