Indlæg

Datoerne er rammeværk for historierne

Måske forkert men det fås ikke bedre

Datoerne er rammeværk for historierne

Jeg ser meget slægtsforskning, der kun rummer datoer. Det kaldte forhenværende landsarkivar Christian R. Jansen, der gik bort i 2021 (76 år gammel), for ca. 20 år siden for “hundetavler”, og der er noget om snakken.

Jeg har også selv masser af “hundetavler”, fordi datoerne udgør det helt nødvendige rammeværk for fortællingerne. Det dur jo ikke at lade en 3 * tipoldefar deltage i Englandskrigene, hvis han døde før 1801. Misforstå mig ikke – det er ingen kritik af nogen eller noget! Jeg hygger mig også selv med detaljerne og sammenhængene. Jeg rydder op og finder tonsvis af nye detaljer, som jeg selv synes tilføjer værdi. Utallige er de nytilkomne konfirmationer og dødsfald.

Der er så mange muligheder nu, som vi slet ikke kunne forestille os for 20 år siden. Bare sådan noget som at man nu kan finde de borgerlige vielser og nogle af dødsattesterne hjemme ved PC’en. Det var helt utænkeligt dengang. Rigsarkivet har scannet ca. to pct. af samlingerne – der er langt endnu …

Kedelige slægtsbøger

Da “min mor” i 2005 blev 70 år, gav jeg hende en slægtsbog flot indbundet i læder og med guldtryk, som bestod af det arbejde, jeg havde lavet på ca. to år. Jeg var selv godt tilfreds – dengang.

Der var inkluderet flest mulige historier, men hovedparten består af datoer og ligegyldige personer fra folketællinger. Når jeg selv bladrer i bogen, keder jeg mig gudsjammerligt. Den slags er sjovt og vigtigt for slægtsforskeren selv, men for alle andre er det ligegyldigt. Modtageren vil hygge sig med historierne om selvmord, dødfødsler og andre drabelige begivenheder, men det betyder mindre for ham/hende, om personen er født i januar eller februar 1801. For os selv kan det have afgørende betydning.

Min morfar havde tre søstre, og de fik et hav af børn; en flok på ni børn er ikke ualmindeligt. Alle disse mennesker var altså “min mors” fætre og kusiner. De blev skilt og gift igen (på rådhuset). Og de børn fik selvfølgelig også børn. Min morfar var med til at betale endnu en kedelig slægtsbog, der blev udgivet i 1977. Jeg tastede troligt alle disse mennesker ind dengang for mange år siden, hvor jeg så gerne ville flest mulige personer i databasen, og hvor der ikke var så mange muligheder.

Nu sidder jeg og sletter dem igen. For det første fordi de er inderligt ligegyldige for mig og for det andet fordi, jeg aldrig vil blive i stand til at validere data på børn, der eksempelvis er født i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Jeg vil heller ikke kunne komme i kontakt med dem, og de vil ikke kunne komme i kontakt med mig, da jeg ikke viser data om nulevende på min TNG-side.

Den eneste nulevende, jeg viser, er mig selv. Jeg har ganske vist måttet angive mig selv som afdød for at få det til at lykkes, men jeg lever altså i bedste velgående.

De købte slægtsbøger har form som en ambolt

De købte slægtsbøger har ofte form som en ambolt. De tager udgangspunkt i et anepar født midt i 1800-tallet og går herefter fremad i tid. Aneparret udgør den nederste og mindste del af ambolten. Den øverste og største del af ambolten består af nulevende efterkommere, for der skal jo være nogen til at betale. En købt slægtsbog er naturligvis utrolig dyr, og vi ved hvorfor: Det er tidskrævende, og tid er penge.

Valide data

Tit og ofte støder jeg på data, der simpelthen ikke passer sammen, fx fordi jeg selv har overset en detalje eller læst forkert. Jeg retter til det, der står i den originale kilde, der tidsmæssigt er placeret tættest på begivenheden. Eksempelvis bruger jeg ikke angivelsen ved konfirmationen men angivelsen ved dåben, når jeg skriver navnet. Det må da være præsten eller degnen ved dåben, der er klogest på det. Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre.

Et banalt eksempel er, at en af min morfars søstres ægtefæller utvivlsomt er døbt “Kristian Peter Kristiansen”; men efterfølgende kaldes han konsekvent for “Christian Peter Christiansen”. Til min dødsdag vil jeg holde på, at man hedder det, man er døbt/navngivet, med mindre man tager navneforandring eller bliver adopteret. Eksempelvis kunne jeg selv være blevet en “Nielsen”, men jeg kan nu bedre lide det nuværende.

Allerede som barn besluttede jeg, at jeg aldrig ville gifte mig, og det løfte har jeg holdt, for så kunne jeg jo ikke beholde mit efternavn. Sådan var reglerne dengang. Derfor er det også vanvittigt irriterende, at MyHeritage angiver kvinder med deres giftenavn. Det er og bliver forkert.

Til valide data hører komplette kildeangivelser plus angivelse af steder med sogn, herred og amt. Hvis man ikke bruger den gamle metode med sogn, herred og amt, er det umuligt at komme baglæns. Af og til ser man på MyHeritage postnumre eller de nutidige regioner. Hvad skal man dog med fx “7330 Brande” eller “Region Sydjylland”?

Mere end 3.000 GPS-koder

En fil passer jeg særligt godt på. Det er den med GPS-koordinaterne på de mere end 3.000 steder. Jeg kan godt lide at se kortene på hjemmesiden, fordi det giver et fantastisk overblik, men at “geokode” dem var ikke videre morsomt. Det tog mig et par måneder for et par år siden, og jeg gør det ikke en gang mere. Efter hver eneste opdatering af TNG-siden laver jeg derfor en særskilt backup af netop den tabel og gemmer den godt. Jeg gemmer også de tidligere versioner, for hvis der nu sker et eller andet, kan jeg da indlæse en af dem.

Den allerede nævnte Kristian Peter Kristiansen (sic!) levede primært i Brande, der hører til i Nørvang Herred, Vejle Amt. Han var født i Volstrup, der hører til i Hjørring Amt, og han dør på Rigshospitalet kun 44 år gammel. Kortet afslører en sjov detalje: Han bliver en enkelt gang far i Thisted Købstad, Thisted Amt. Jeg overvejer, hvad han dog laver der, og det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre, for kirkebogen ved sønnen Carl Emils dåb er klar og tydelig. Kilden ser sådan ud: “Thisted Amt, Hundborg, Thisted, 1921-1930, KM, Fødte – opslag: 160 af 386 opslag” og der står følgende:

“Nr. 1. 1929 7 Januar. Carl Emil Christiansen. Søn af Vognmand Christian Peter Christiansen f. 28/10 1891 og Hustru Ane Kirstine Kristensen, f. 30/5 1894. Hundborgvej 22 i Thisted. Ægteviede i Skærlund Kirke 10 Oktober 1920. 1929 21. April af Res. Kap. Westh i Kirken. Faddere: Moderen. Arbejdsmand Søren Jørgensen og Hustru Kristine Dybvad. Faderen.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Københavns Brand 1728 – del 2

Historiens vingesus mv.

Københavns Brand 1728 – del 2

Min ven Kenneth i Odense, der er dygtigere til gotisk end jeg, har transskriberet det sidste af inskriptionen om Københavns Brand i 1728. I den passage skriver pastor Sigvardt Lÿcke (som var født Ao 1680 på “Borringsholm”) faktisk om sine egne følelser for blandt andet det brændte bibliotek, som var enestående i Europa.

Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt.

Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes.

NB i Runde Kierke opbrændte Universitetets bibliotech, hvis lige iche var at finde i Europa. i vor frue Kierke opbrændte og Eet kostbar bibliotech, som for fattige Studentere var indrettet: paa Raadhuuset opbrændte utalige mange fattige börns börnepenge, disforuden opbrænte og paa Raadhuuset alle Kongernis Schillerier fra Kong Dan dend förste og til Kong Friderich dend fierde, huilke da (ulæseligt). Kongens Skillerier vare meget store, og stod rundt omkring paa raadhuuset, Gud hielpe mig at ieg skulde leve dend E…..lige tid at see dend dejlie stad i saa ÿnkelig En tilstand, og at f….. skrive for Effterkommerne om denne Æl…dighed (mener præsten mon “elendighed”?).

Det er næsten ikke til at forstå, at vi kan sidde hjemme 300 år senere og læse det på Rigsarkivets hjemmeside! Jeg synes, det er fantastisk.

Hård opdatering af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange grundlæggende ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer og knoklede løs i 2 – 3 dage, men nu er jeg vist igennem det, og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting. Der er heldigvis et fantastisk “Community”, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan bare være svært, da vi er så mange nationaliteter med mange forskellige modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Gennemgangen/perfektioneringen af slægtsfilen

Jeg har nu gennemgået 401 personers data svarende til 8,3 pct. Der er lang vej endnu, for lige p.t. har jeg 4.804 personer. De nyeste måske 2-300 lever dog op til min nutidige valgte standard. Formålet med gennemgangen er ikke at tilføje nye personer, men af og til er det ikke til at undgå, fx fordi det er tydeligt, at der er flere vielser, men jeg kun har noteret en. Så uundgåeligt har jeg tilføjet 35 nye personer indtil nu.

4.804 er ikke ret mange, når jeg sammenligner mig med andre og når jeg tænker på, at jeg har arbejdet med det i 20 år. Jeg bilder mig dog ind, at mine data er veldokumenterede og at der er kilder på (næsten) alt. Herudover gør jeg en del ud af at fremlægge mine diskussioner med mig selv og logiske følgeslutninger fx følgende om en 6 * tipoldemor ved navn Inger Hansdatter, født ca. 1675 i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt:

“Tvivl om dødsfaldet

Hvis dødsfaldet er korrekt, skal hun være gift igen efter Jens Hansens død i 1720, jfr.: “1747 nr. 11. d 26 Sept. blev Dend gl Jens Isaachsens Enke fra Bunderup begraven.”

Ægtefællen skal hedde Jens Isaachsen. Dette ægteskab kan jeg ikke finde i Ude Sundby 1720 – 1729. Er dødsfaldet så forkert?

11/1-2023
HBS”

Jeg ville ønske, at alle slægtsforskere offentliggjorde deres tvivl, logiske følgeslutninger, resultatløse søgninger og formodninger samt angav kilder til kendsgerninger. Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være. Billedet nederst skal illustrere, at man som slægtsforsker har behov for begge hjerne halvdele: både den logiske og den kreative tænkning.

I aftes sad jeg med fine oplysninger om skifter, ejerforhold til gårde, aftægtskontrakter mv. Alt sammen i 1600-tallet. Jeg fik oplysningerne for mange, mange år siden af en seriøs forsker, jeg havde tillid til. Desværre har jeg ikke noteret hvem! Pokkers også. Nu har jeg simpelthen skrevet under disse noter, at jeg modtog dem fra en seriøs forsker, men desværre ikke har noteret hvem.

(U-)frivillige pauser

Grundet sygdom var der nogle år (jeg husker ikke hvor mange), hvor jeg var nødt til at holde pause, for jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fordi jeg var for hårdt ramt på kognitive funktioner så som hukommelse, overblik og koncentration. Og så kan man ikke slægtsforske.

Derudover brugte jeg meget tid på projektet med Nygårds Sedler og på Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Så det er nok derfor, jeg ikke en gang har 5.000 personer. Den dag, jeg rammer dette antal, holder jeg en lille digital fest online.

Stor (og hård) opdatering af TNG

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer, knoklede løs i 2 – 3 dage, fordi der var et par fejl i selve programmet, men nu er jeg vist igennem det og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting.

Der er et fantastisk “Community”, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan være svært, da vi er så mange nationaliteter med lige så mange modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig dygtige, søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Københavns Brand 1728 – del 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

18. august 2022/6 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Den store oprydning er begyndt 3

Slægtsdata perfektioneres og udbygges

Den store oprydning er begyndt 3

Denne artikel er en opfølgning på tidligere artikler om emnet, senest denne: “Den store oprydning er begyndt 2.“

Gad vide om jeg nogensinde bliver færdig med at rydde op i mine data om slægten? På en god dag klarer jeg 10 personer, hvilket jeg kan holde øje med i loggen, der består af et Excelark. Nogle finder det omstændeligt. Selv synes jeg, det fungerer ret godt, og jeg vil gerne holde styr på, hvad jeg har foretaget mig med hvem.

For at data om, hvad der er nyt, senere kan bruges til noget, er de nødt til at være ensartede. Det dur fx ikke, at der nogle gange står “Fødested” og andre gange står “Født sted”. Hvis de ikke er ens, ved man jo ikke, hvad man skal søge efter.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, lavede jeg en liste over, hvad jeg havde noteret i kolonnen “Nyt”. Noget af det var noget vrøvl; andet var i orden. På den baggrund tog jeg en kopi af listen fra Excelarket og satte den ind i Notepad++ og sorterede alle ordene i alfabetisk orden. Den sorterede liste blev lagt tilbage i Excel oveni de gamle ord. Så var jeg fri for det, der var noget vrøvl.

Det er vigtigt at ordene er i alfabetisk orden, eller er de jo ikke til at finde senere.

Hvad er nyt?

Min liste over nye data ser sådan ud. Der er indtil videre 60 forskellige ord.

Det, der står efter er lig med-tegnet, står i sin egen celle. Dvs. “Begr.” stå i en celle. Og i cellen ved siden af står forklaringen om, at “Begr.” betyder “Begravelse”. Listen kan nemt gøres længere (eller kortere), hvis der er behov for det, men lige nu, hvor jeg har gennemgået 144 personer har den vist sig at være tilstrækkelig.

Mange ord behøver ikke en forklaring. I hvert fald behøver slægtsforskere ikke en forklaring. Hvis jeg har andre læsere, skal jeg nok lige fortælle, at FT betyder “Folketælling”.

Begr. = Begravelse
Begr.sted = Kirkegård
Besk. = Beskæftigelse
Bopæl
Data kunne ej verificeres -> slettet
Dsted = Dødssted
Dåb
Død
Død ej fundet
Dødsattest
Dødsårsag
Enavn = Efternavn
Fadd. = Faddere
Fader = Far
Fejlrettelse
Fmåned = Født måned
Fnavn = Fornavn
Forskningsnote
Fsted = Født sted
FT 1771
FT 1787
FT 1801
FT 1834
FT 1840
FT 1845
FT 1850
FT 1855
FT 1860
FT 1870
FT 1880
FT 1885
FT 1890
FT 1901
FT 1906
FT 1911
FT 1916
FT 1921
FT 1925
FT 1930
FT 1940
Får = Fødselsår
Generel note
Gravsten
Img. = Billede
Introd. = Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet
Konf. = Konfirmeret
Konf. ikke fundet = Konfirmation ikke fundet
Lysning = Lysning til ægteskab
Medicinsk note
Medicolegal Ligsynsattest
Moder = Mor
Navneændring
Politiets Registerblade
Skifteattest dato = Typisk forudsætning for nyt ægteskab
Statstidende tjekket for død
Vacc. = Vaccination
Vielse
Vielser
Ægtefælle tilføjet

Nu kommer det smarte endelig

Den store oprydning er begyndt 3

I Excel har jeg ved hjælp fra det vidunderlige internet lavet en såkaldt VBA-kode, der gør, at jeg kan vælge ordene fra listen, når jeg arbejder med en person. Jeg håber, billedet forklarer idéen. Andre ord kan frit skrives, men jeg anbefaler, at du lader være.

På den måde får jeg nemt ensartede data, som senere kan udnyttes til et eller andet. Lige nu ved jeg egl. ikke hvad, men det ved jeg om 5.000 personer og 1½ år. Og tænk, hvis jeg til den tid ærgrer mig over ikke at have standardiseret ordene fra begyndelsen? Det ville være ærgerligt og efter et par år, begynder man ikke forfra.

Læg mærke til hvor meget der nemt kan tilføjes.

Vedrørende en enkelt person har jeg altså uden videre kunnet tilføje følgende informationer: Død, Fejlrettelse, Folketællingen 1880, Vaccination., Konfirmation og Vielse. Der er sørme sket meget på 20 år!

Hvis du er interesseret i at få en kopi af regnearket, er du velkommen. Du kan kontakte mig her.

For at “det smarte” vil virke hos dig, skal du formentlig have Microsoft Office 365. Jeg ved nemlig ikke, om VBA-koden, der sørger for at listen fungerer, altså det at man vælger de forskellige ord, også virker i tidligere versioner af Excel. Jeg har ikke forstand på VBA og har bare fundet løsningerne rundt omkring på nettet og så eksperimenteret mig frem, indtil det virkede hos mig og til mit formål.

VBA-koden kommer her

Det kan være, at du bare kan sætte koden ind i dit eget ark og få det til at fungere ad den vej, hvis du ikke har Microsoft Office 365. Og jeg er ked af, at jeg sikkert ikke kan besvare spørgsmål om det. Som sagt har jeg bare søgt med Google og eksperimenteret mig frem.

Jeg kombinerede mig frem ved hjælp af nedenstående:

Datavalidering. Det er en funktion i Excel, som du finder i fanen “Data”.
https://trumpexcel.com/select-multiple-items-drop-down-list-excel/ og
https://www.tutorialspoint.com/How-to-select-multiple-options-in-a-dropdown-list-with-JavaScript

God fornøjelse. Det bliver godt!

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
'Code by Sumit Bansal from https://trumpexcel.com
' To allow multiple selections in a Drop Down List in Excel (without repetition)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub
If Target.Column = 6 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else: If Target.Value = "" Then GoTo Exitsub Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = "" Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & ", " & Newvalue
Else:
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
Application.EnableEvents = True
Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

21. august 2021/4 Kommentarer/i Forbruger /af StegemüllerForbruger

Sjov med besparelser

Det kan være sjovt at spare

Nu, hvor der er ryddet ud i skuffer og skabe, er turen kommet til abonnementerne. Målet er at fjerne alt det, jeg alligevel ikke bruger.

Farvel TV-pakke

Det er flere år siden, jeg har haft tændt for mit almindelige fjernsyn; flow-TV har jeg om langt om længe lært, det hedder, da jeg ser TV Avisen på min iPad, så hvorfor betale for TV-pakken?

Jeg troede ikke, man kunne slippe for TV-pakken, når man man bor til leje i en boligforening, og TV-pakken betales via huslejen. Det er bare ikke rigtigt. Bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i fællesantenneanlæg fra 2016 fastslår, at foreninger og udlejere ikke må binde beboerne til et bestemt tv-signal. Jeg ringede til vores altid hjælpsomme administrator, der sagde, at det var rigtigt, og jeg kunne spare 191 kr. pr. måned, når opsigelsesvarslet er udløbet 30. september. Da det er knap 2.400 kr. på årsbasis, sagde jeg selvfølgelig “ja tak” med det samme.

Farvel Data-delingskort

Næste skridt var at undersøge, om jeg betalte leje af TV-boks hos YouSee. Uden TV-pakke er der jo ingen idé i en TV-boks. YouSee har en glimrende hjemmeside, hvor man kan se alt, man har behov for at vide (de vil ganske vist helst sælge noget). Der stod ikke noget om boksleje. Fint.

Den nye iPad har ikke noget SIM-kort, så hvad skal jeg med et Data-delingskort til 30 kr. om måneden? Farvel til det og goddag til 360 kr. om året. Det er småbeløb, men på årsbasis bliver det alligevel til noget.

Farvel 20 GB Mobil

Jeg husker ikke lige hvad, men et eller andet fik mig til at ringe til YouSees support. Medarbejderen tilbød af sig selv at gennemgå mit abonnement, hvilket jeg selvfølgelig sagde “ja tak” til. Han kunne se, at jeg aldrig havde brugt mere end 15 GB/15 timers tale og nemt kunne klare mig med det. Derudover spurgte han, om jeg brugte YouSee Musik. Jeg hører ikke musik – og da slet ikke via dem – så det skar 80 kr. af pr. måned. Det var fin kundeservice og en besparelse på ca. 1.000 kr. om året.

Farvel Radikale Venstre

Partiet flirter efterhånden lidt vel rigeligt med Liberal Alliance efter min smag, og jeg har aldrig fået noget for mit årlige kontingent på 400 kr. Faktisk er jeg i øjeblikket i tvivl om, hvorvidt jeg vil stemme på dem til næste folketingsvalg. Jeg bakker fuldt ud op om deres udlændingepolitik og deres miljøprofil, men der er for meget “liberalt” over andre af deres mærkesager, så det blev til en udmeldelse og en besparelse på 400 kr. på årsbasis.

Farvel Evernote

Evernote er et super dejligt program, når man fx husker dårligt. Det kan utrolig meget, og derfor har jeg har jeg haft et abonnement hos dem. Realiteten er, at jeg slet ikke har brugt alle deres muligheder. Nu har jeg hentet alt det, jeg havde hos dem, og jeg har sparet ca. 500 kr. pr. år.

Farvel POV International

I flere år har jeg støttet POV International med 100 kr. om måneden, da de de hidtil har været til for amatørskibenter som mig. Men de er i gang med en fuldt forståeligt proffessionaliseringsproces, der ikke levner plads til amatørskribenter. Derfor har jeg heller ikke længere lyst til at støtte dem. Der røg 100 kr. pr. måned eller 1.200 kr. pr. år.

Farvel Sucuri

Deres (håbløse) firewall samt fine natlige backup kostede ca. 150 kr. pr. måned = ca. 1.800 årligt. Farvel til dem.

Nedgradering af webhotellet

Jeg plejede at have et “Platin-hotel”, til ca. lidt over 2.000 kr. pr. år, men fandt ud af, at jeg kunne klare mig med et “Guld-hotel” til 420, kr. om året, når jeg nu alligevel tager backup til Google-drive, der kun koster 170 kr. pr. år. Der sparer jeg ca. 1.800 kr. pr år.

Samlet besparelse

Uden at have taget hensyn til afrundinger i den ene og den anden retning, og at jeg for et par tjenester har måttet erstatte dem med andre, har jeg ved disse simple øvelser sparet ca. 6-800 kr. pr. måned. Det er da også penge! Selvom huslejen stiger med 300 kr. pr. måned grundet de nye 3-lags-vinduer, vil mine månedlige udgifter være faldende.

Og jeg har ikke engang behøvet bevæge ud af mit hjem. Alt har kunnet gøres via computeren. Jeg er tilfreds med arbejdet!

Tag Archive for: Oprydning

Indlæg

Her bor jeg