Oprydning

Dagens skab

Overskud af strøm

Der er simpelt ikke andre, der har 10 pakker AA-batterier. Jeg vil næppe få dem brugt i min levetid. Hvad har jeg dog villet med dem? De lå i “dagens skab” sammen med alle de skosværter og snørebånd i forkerte farver, fordi jeg ikke længere bruger brune sko.

AA-batterierne overlevede sammen med blankebørsten, den sorte skosværte og de sorte snørrebånd. Det er jo selvfølgelig rart at vide, at man har strøm i reserve. Andre kæmpebatterier havde lækket det, der nu engang er i batterier. Der skulle en spartel til at få dem fri af hylden!

Og så var der alle cykelslangerne, flere flasker WD 40, aftrækkeren (værktøj til at demontere en gearkrans), manometeret (lille værktøj der kan måle dæktrykket, som helst skal være mindst 7 ATM (atmosfærer)), osv. osv. Jeg kører jo slet ikke seriøst på cykel længere, og reparerer dem slet ikke selv. Min undskyldning er, at jeg ikke har et sted at stå med det.

Mens jeg boede på kollegiet, var jeg faktisk ret ferm til den slags, men tiden er en anden nu. Ganske vist har jeg en kulfiberracercykel stående i stuen under glasskabet, men gad vide om jeg nogensinde kommer til at køre på den igen? Sikkert lige så lidt som jeg kommer til at spille på guitaren.

Jeg købte guitaren, mens jeg boede i Vanløse og tog også en del timer hos en mægtig sød og dygtig underviser, men da vi nåede til barregreb, stod jeg af. Mine fingre egnede sig på en eller anden måde ikke rigtigt. Og jeg var ikke tålmodig nok til at lade fingrene optræne de rigtige muskler. Nu har den så været til pynt her siden november 2007. Gad vide, om ikke den også ryger sig en tur sammen med det lille elektroniske stemmeværktøj?

Sprog: Veneration

Sprog: Veneration betyder “dyb respekt, ærbødighed el.lign.“

Seks skuffer og et skab er klaret her til formiddag – så skønt. To sorte affaldssække skal lige bæres ned til storskrald. Også skuffen med kabler, Jørgen 🙂 der er kun seks kabler tilbage, og jeg ved, hvad de skal bruges til.

Jeg fandt en hel del interessante ting, herunder adskillige Euro og vietnamesiske Dong, der stammer fra en rejse i 2009. Sandsynligheden for at jeg nogensinde kommer til Vietnam igen er meget lille, så ud med dem. Og sådan gik det hele vejen igennem. Nu er der faktisk en skuffe der er helt tom. Og de andre ved jeg, hvad indeholder.

Der er dog et par ting, som jeg aldrig nogensinde skal bruge, men som jeg alligevel gemmer af bar veneration:

De mellemlægsservietter som min far Jørgen Stegemüller broderede i sin ungdom. De er faktisk ret flotte. Han var født 1922 og døde i 1972, da jeg var ni. Så servietterne har mange år på bagen.
Hans gamle kabalekort, som er meget slidte og har en helt speciel duft. Æsken, de er i, indeholder også nogle gamle terninger. Og æsken er ved at falde fra hinanden. De “overlevede” også.
Hele “Matador”. Jeg får sikkert aldrig set dem fra diskene, men de er alligevel et stykke historie helt fra jeg stadig boede hjemme (1978) og nogle år frem i tiden.

Hvorfor har jeg dog ikke gjort dette noget før? Svaret er enkelt: Det fornødne overskud har ikke været tilstede.

God weekend til dig.

6. januar 2017/16 Kommentarer/i Forbruger, Glæde /af StegemüllerForbruger, Glæde

Diverse

Børn og brøker

Onsdag aften satte jeg mig og så TV, hvilket ellers kun sker kl. 18:30 til TV Avisen. Jeg rendte ind i programmet “Delebørn”, hvor børnene selv fortalte, hvordan det var at leve som delebørn efter forældrenes skilsmisse.

De kunne alle sammen deres brøker, altså hvor mange dage hos mor og hvor mange dage hos far? Der var alle afskygninger/modeller: 7/7 5/9 13/1 osv.

Jeg kan ikke lade være at synes, at det er synd for dem, at de får sådan et rakkerliv så tidligt i livet. De pakkede tasker hos den ene forælder og pakkede ud hos den anden. Nogle konkurrerede med sig selv om, hvor hurtigt de kunne pakke. En var nede på 10 minutter. For to drenge startede dagene hos far med, at de skulle op kl. 6:00, da der var en times kørsel til skolen.

De havde indkaldt en psykolog (var det vidst), der fortalte om, at så sent som langt op i 70-erne delte man bare børnene mellem sig: et til mor og et til far. Gudskelov har det ændret sig, og så man leve med brøkerne.

Det ville naturligvis være endnu værre, hvis de skulle bo hos samlevende forældre, der burde blive skilt, hvilket alligevel sker for ca. 44 pct. af parrene (2013-tal) jfr. Danmarks Statistik.

Jeg har taget det første skridt – jeg har købt en rulle sorte affaldssække! Min intention er at gennemgå samtlige skabe og skuffer, og rydde dem for alt det, jeg alligevel aldrig bruger og for det, som jeg ikke engang ved, hvad skal bruges til. Jeg kan bedst lide minimalisme og har ikke lyst til at eje mere end det nødvendige. En kategori, som jeg ikke tør kassere, er skuffen fyldt med kabler. Jeg ved faktisk ikke, hvad de skal bruges til, men jeg tør ikke smide dem ud for hvis nu…

Succeskriteriet er bare et skab/en skuffe pr. dag, mere kan jeg ikke overskue, men jeg glæder mig til at komme i gang. Det er sådan en slags oprydning i livet, der nu er vendt, hvilket jeg glæder mig usigeligt over.

Bare det at lave aftaler med elektriker, vinduespudser og murer – det er også en måde at få gang i livet igen.

Vinduespudseren var her i går, nu er det så skønt at kunne se ud igen. Jeg har ikke haft pengene, og forårssolen har ikke skinnet så ubarmhjertigt endnu i år, så det er blevet udsat og udsat og udsat i det uendelige.

Social

Min tidligere bisidder har inviteret til frokost kl. 13:00. Jeg glæder mig blandt andet til “Værdifællesskabet”, som jeg har skrevet om tidligere.

Jeg kan lige nå et skab først 🙂

PS: Nu er skab nummer et klaret. Det er så skønt.

Indlæg