Indlæg

/i , /af ,

Præcise kilder i slægtsforskning

Præcise kilder i slægtsforskning

Sporet til sandheden

Præcise kilder i slægtsforskning

Hvis ens database ser ud som på et af disse to eksempler har der næppe været tid til at faktatjekke ret meget eller at angive kilder. Og det er de færreste, der har mere end 1,2 millioner – eller bare mere end 150.000 – kendte slægtninge.

Smartmatch er ikke slægtsforskning.

Præcise kilder i slægtsforskning Præcise kilder i slægtsforskning

Slægtsforskning er som at løse en gåde, hvor hvert puslespilsbrik udgør en vigtig detalje i vores familiære historie. Vi dykker ned i fortiden og følger spor, der fører os til vores forfædre og de begivenheder, der formede deres liv. Men ligesom en detektiv, der samler beviser, er det afgørende, at vi indsamler og dokumenterer vores oplysninger med præcision og omhu. Her kommer vigtigheden af præcise kilder ind i billedet.

Nu, hvor jeg selv sidder og rydder op og har glæden ved at finde og rette mine gamle fejl og tilføje detaljer, bliver det tydeligt, at:

  1. de gamle præcise kilder er en hjælp, også selv om de er henvisninger til mikrokort,
  2. der er for meget, jeg engang ikke fandt det nødvendigt at dokumentere.

Kilder som støttepiller

Kilder fungerer som støttepiller i vores slægtsforskningsrejse. De giver os troværdige beviser for vores antagelser og hjælper med at validere vores forskning. Når vi beskæftiger os med gamle dokumenter, billeder, breve, avisartikler og andre optegnelser, giver præcise kilder os mulighed for at bygge et solidt fundament af fakta. Dette fundament hjælper os med at undgå at bygge vores slægtstræ på usikre og unøjagtige oplysninger.

Forebyggelse af fejl og misforståelser

Uden præcise kilder er vi i fare for at begå fejl og misforståelser. En lille unøjagtighed i en dato, et navn eller et sted kan føre til store konsekvenser for vores slægtstræs nøjagtighed. Forestil dig at følge en gren af din slægt tilbage til en forkert person, fordi du ikke havde de nødvendige kilder til at bekræfte oplysningerne. Præcise kilder fungerer som en vagt mod sådanne fejltagelser og hjælper os med at bevare integriteten i vores forskning.

Deling og samarbejde

Når vi deler vores slægtsforskning med andre, er præcise kilder afgørende for at opbygge tillid og troværdighed. Andre slægtsforskere, familiemedlemmer eller forskere vil have lettere ved at forstå og evaluere vores arbejde, hvis de kan se, hvor vores oplysninger stammer fra. Dette letter også samarbejdet, da andre kan følge de samme spor og vurdere vores resultater.

Sådan indsamler og dokumenterer du præcise kilder

1) Spor kilderne

Når du opdager en oplysning, skal du spore den tilbage til dens oprindelse. Identificer kilden – om det er en fødselsattest, en avisartikel eller et fotoalbum. Dette hjælper med at bevare oplysningens kontekst.

2) Registrér detaljer

Skriv så mange detaljer som muligt om kilden. Dato, sted, forfatter, udgiver og eventuelle andre relevante oplysninger skal noteres omhyggeligt.

3) Digitalisér oplysninger

Gem digitale kopier af dokumenter, billeder osv. Dette ikke kun for at bevare dem, men også for nem adgang og deling.

4) Brug citater og henvisninger

Når du henviser til en kilde, skal du bruge citater eller henvisninger for at vise præcis, hvor oplysningen kommer fra.

5) Oprethold en kildeliste

Hold styr på alle dine kilder i en struktureret liste. Det gør det nemt at gå tilbage og kontrollere oplysningerne senere.

Konklusion

Præcise kilder er hjørnestenen i enhver solid slægtsforskning. De tjener som beviser for vores opdagelser, beskytter os mod fejl og bidrager til en troværdig og pålidelig forskningsproces. Så næste gang du dykker ned i dine forfædres historie, må du sørge for at indsamle og dokumentere dine oplysninger med omhu. Det er vejen til at finde sandheden og bevare vores slægtshistorie for kommende generationer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , , /af , ,

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Christen MADSEN 1805 blev ligget ihjel

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Mestendels er oprydningen og ajourføringen hårdt arbejde, også selvom jeg elsker de dejlige detaljer og data. Jeg kan blive helt høj af at få det hele til at hænge sammen og være så rigtigt, som det nu kan blive. Det er nok en særinteresse, der følger gratis med Aspergers syndrom.

Jeg er vist igennem de første 678 personer. Der er nogle tal, der ikke helt passer sammen, så det er lidt usikkert. Men ca. deromkring.

Men så sker det til tider, at jeg ramler ind i en inskription, der sætter tanker i gang. Tanker om at det ikke er ret længe siden, Danmark så helt anderledes ud. Herregud – et par hundrede år. Hvad betyder de? Min fascination af data og detaljer drejer sig også om indblikket i historien. Det er ikke bare datoer. Datoerne udgør kun rammeværket.

Lille Christen MADSEN var fra september 1805. I hvert fald blev han døbt i Brande Kirke den 29. september samme år. Hans mor passede godt på ham, for hun sov med ham om natten. Det skulle hun bare ikke have gjort, for det endte med, at “Moderen laa Barnet ihjel om Natten”. Derfor blev han kun tre måneder gammel og blev begravet på Brande Kirkegård den 18. december 1805. Dette link fører til kirkebogen ved begravelsen.

Hvor må det være forfærdeligt for en mor at vågne op en morgen og konstatere, at man har ligget sit barn ihjel. Det kan jeg slet ikke forestille mig.

Mon ikke man havde de mindste børn hos sig i sengen om natten i vintermånederne, for at de ikke skulle fryse? Det var i hvert fald før, man bare drejede op for termostaten.

1805 er kun 18 år efter den franske revolutions begyndelse. Af en eller anden grund kan jeg altid huske 1787 – endda uden det allestedsnærværende Google. Så Christens fætre er fæstehusmænd i Nørre Askjær i Brande Sogn. Hans far er vist nok Gårdmand – jeg er ikke nået til ham endnu – med mindre, han er en af de utallige, jeg engang fik opgraderet fra Husmand til Gårdmand, fordi jeg ikke kunne læse, hvad der stod. Det er noget af det, jeg sidder og prøver at rette op på, da det er en væsentlig detalje.

Kirkebøgerne bugner af historie om et sogn

Studiet af kirkebøger for et specifik sogn gennem bare et par hundrede år giver meget viden om sognet og dets indbyggere. Jeg har virkelig meget slægt i Brande og har stor forkærlighed for sognet, fordi jeg selv boede der til maj 1973. For en del år siden kunne jeg næsten kirkebogen udenad, fordi jeg havde finkæmmet den.

Det var det sogn, jeg begyndte med i 2003, for der var morfar og hans tre søstre og deres forældre fra. Mange dygtige mennesker hjalp mig i gang, fordi de på forhånd vidste så meget om sognet. For bare at nævne nogle stykker drejer det sig om Villy Sørensen dernede i München, Aksel Thomsen og Arne Feldborg. Måske vil jeg en gang være i stand til at hjælpe nogen i gang?

Men nu til dags søger man jo bare med Google, hapser det man skal bruge, og lader hånt om at blive meget klogere. Det er synd for de nye slægtsforskere. Hvordan skal de nogensinde lære håndværket?

Jeg genkender de specielle navne i Brande:

  • “Månson” var mormors malermester,
  • “Himmelstrup” var mormors læge,
  • “Hauge” hørte til en Gunnar Hauge, som min far tale om; det var noget med fabrikken,
  • “Martensen”, en meget tidlig klædefabrikant, min far var direktør på Martensens fabrikker og vi boede på Martensens Allé 2,
  • “Schnedler” – hrm, tjah, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg genkender det; formentlig bare fordi det er så specielt,
  • “Baunsgaard” er bare mit eget “B.”, som jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om at hedde, og derfor vises det aldrig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Datoerne er rammeværk for historierne

Datoerne er rammeværk for historierne

Måske forkert men det fås ikke bedre

Datoerne er rammeværk for historierne

Jeg ser meget slægtsforskning, der kun rummer datoer. Det kaldte forhenværende landsarkivar Christian R. Jansen, der gik bort i 2021 (76 år gammel), for ca. 20 år siden for “hundetavler”, og der er noget om snakken.

Jeg har også selv masser af “hundetavler”, fordi datoerne udgør det helt nødvendige rammeværk for fortællingerne. Det dur jo ikke at lade en 3 * tipoldefar deltage i Englandskrigene, hvis han døde før 1801. Misforstå mig ikke – det er ingen kritik af nogen eller noget! Jeg hygger mig også selv med detaljerne og sammenhængene. Jeg rydder op og finder tonsvis af nye detaljer, som jeg selv synes tilføjer værdi. Utallige er de nytilkomne konfirmationer og dødsfald.

Der er så mange muligheder nu, som vi slet ikke kunne forestille os for 20 år siden. Bare sådan noget som at man nu kan finde de borgerlige vielser og nogle af dødsattesterne hjemme ved PC’en. Det var helt utænkeligt dengang. Rigsarkivet har scannet ca. to pct. af samlingerne – der er langt endnu …

Kedelige slægtsbøger

Da “min mor” i 2005 blev 70 år, gav jeg hende en slægtsbog flot indbundet i læder og med guldtryk, som bestod af det arbejde, jeg havde lavet på ca. to år. Jeg var selv godt tilfreds – dengang.

Der var inkluderet flest mulige historier, men hovedparten består af datoer og ligegyldige personer fra folketællinger. Når jeg selv bladrer i bogen, keder jeg mig gudsjammerligt. Den slags er sjovt og vigtigt for slægtsforskeren selv, men for alle andre er det ligegyldigt. Modtageren vil hygge sig med historierne om selvmord, dødfødsler og andre drabelige begivenheder, men det betyder mindre for ham/hende, om personen er født i januar eller februar 1801. For os selv kan det have afgørende betydning.

Min morfar havde tre søstre, og de fik et hav af børn; en flok på ni børn er ikke ualmindeligt. Alle disse mennesker var altså “min mors” fætre og kusiner. De blev skilt og gift igen (på rådhuset). Og de børn fik selvfølgelig også børn. Min morfar var med til at betale endnu en kedelig slægtsbog, der blev udgivet i 1977. Jeg tastede troligt alle disse mennesker ind dengang for mange år siden, hvor jeg så gerne ville flest mulige personer i databasen, og hvor der ikke var så mange muligheder.

Nu sidder jeg og sletter dem igen. For det første fordi de er inderligt ligegyldige for mig og for det andet fordi, jeg aldrig vil blive i stand til at validere data på børn, der eksempelvis er født i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Jeg vil heller ikke kunne komme i kontakt med dem, og de vil ikke kunne komme i kontakt med mig, da jeg ikke viser data om nulevende på min TNG-side.

Den eneste nulevende, jeg viser, er mig selv. Jeg har ganske vist måttet angive mig selv som afdød for at få det til at lykkes, men jeg lever altså i bedste velgående.

De købte slægtsbøger har form som en ambolt

De købte slægtsbøger har ofte form som en ambolt. De tager udgangspunkt i et anepar født midt i 1800-tallet og går herefter fremad i tid. Aneparret udgør den nederste og mindste del af ambolten. Den øverste og største del af ambolten består af nulevende efterkommere, for der skal jo være nogen til at betale. En købt slægtsbog er naturligvis utrolig dyr, og vi ved hvorfor: Det er tidskrævende, og tid er penge.

Valide data

Tit og ofte støder jeg på data, der simpelthen ikke passer sammen, fx fordi jeg selv har overset en detalje eller læst forkert. Jeg retter til det, der står i den originale kilde, der tidsmæssigt er placeret tættest på begivenheden. Eksempelvis bruger jeg ikke angivelsen ved konfirmationen men angivelsen ved dåben, når jeg skriver navnet. Det må da være præsten eller degnen ved dåben, der er klogest på det. Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre.

Et banalt eksempel er, at en af min morfars søstres ægtefæller utvivlsomt er døbt “Kristian Peter Kristiansen”; men efterfølgende kaldes han konsekvent for “Christian Peter Christiansen”. Til min dødsdag vil jeg holde på, at man hedder det, man er døbt/navngivet, med mindre man tager navneforandring eller bliver adopteret. Eksempelvis kunne jeg selv være blevet en “Nielsen”, men jeg kan nu bedre lide det nuværende.

Allerede som barn besluttede jeg, at jeg aldrig ville gifte mig, og det løfte har jeg holdt, for så kunne jeg jo ikke beholde mit efternavn. Sådan var reglerne dengang. Derfor er det også vanvittigt irriterende, at MyHeritage angiver kvinder med deres giftenavn. Det er og bliver forkert.

Til valide data hører komplette kildeangivelser plus angivelse af steder med sogn, herred og amt. Hvis man ikke bruger den gamle metode med sogn, herred og amt, er det umuligt at komme baglæns. Af og til ser man på MyHeritage postnumre eller de nutidige regioner. Hvad skal man dog med fx “7330 Brande” eller “Region Sydjylland”?

Mere end 3.000 GPS-koder

En fil passer jeg særligt godt på. Det er den med GPS-koordinaterne på de mere end 3.000 steder. Jeg kan godt lide at se kortene på hjemmesiden, fordi det giver et fantastisk overblik, men at “geokode” dem var ikke videre morsomt. Det tog mig et par måneder for et par år siden, og jeg gør det ikke en gang mere. Efter hver eneste opdatering af TNG-siden laver jeg derfor en særskilt backup af netop den tabel og gemmer den godt. Jeg gemmer også de tidligere versioner, for hvis der nu sker et eller andet, kan jeg da indlæse en af dem.

Den allerede nævnte Kristian Peter Kristiansen (sic!) levede primært i Brande, der hører til i Nørvang Herred, Vejle Amt. Han var født i Volstrup, der hører til i Hjørring Amt, og han dør på Rigshospitalet kun 44 år gammel. Kortet afslører en sjov detalje: Han bliver en enkelt gang far i Thisted Købstad, Thisted Amt. Jeg overvejer, hvad han dog laver der, og det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre, for kirkebogen ved sønnen Carl Emils dåb er klar og tydelig. Kilden ser sådan ud: “Thisted Amt, Hundborg, Thisted, 1921-1930, KM, Fødte – opslag: 160 af 386 opslag” og der står følgende:

“Nr. 1. 1929 7 Januar. Carl Emil Christiansen. Søn af Vognmand Christian Peter Christiansen f. 28/10 1891 og Hustru Ane Kirstine Kristensen, f. 30/5 1894. Hundborgvej 22 i Thisted. Ægteviede i Skærlund Kirke 10 Oktober 1920. 1929 21. April af Res. Kap. Westh i Kirken. Faddere: Moderen. Arbejdsmand Søren Jørgensen og Hustru Kristine Dybvad. Faderen.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Københavns Brand 1728 – del 2

Københavns Brand 1728 – del 2

Historiens vingesus mv.

Københavns Brand 1728 – del 2

Min ven Kenneth i Odense, der er dygtigere til gotisk end jeg, har transskriberet det sidste af inskriptionen om Københavns Brand i 1728. I den passage skriver pastor Sigvardt Lÿcke (som var født Ao 1680 på “Borringsholm”) faktisk om sine egne følelser for blandt andet det brændte bibliotek, som var enestående i Europa.

Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt.

Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes.

NB i Runde Kierke opbrændte Universitetets bibliotech, hvis lige iche var at finde i Europa. i vor frue Kierke opbrændte og Eet kostbar bibliotech, som for fattige Studentere var indrettet: paa Raadhuuset opbrændte utalige mange fattige börns börnepenge, disforuden opbrænte og paa Raadhuuset alle Kongernis Schillerier fra Kong Dan dend förste og til Kong Friderich dend fierde, huilke da (ulæseligt). Kongens Skillerier vare meget store, og stod rundt omkring paa raadhuuset, Gud hielpe mig at ieg skulde leve dend E…..lige tid at see dend dejlie stad i saa ÿnkelig En tilstand, og at f….. skrive for Effterkommerne om denne Æl…dighed (mener præsten mon “elendighed”?).

Det er næsten ikke til at forstå, at vi kan sidde hjemme 300 år senere og læse det på Rigsarkivets hjemmeside! Jeg synes, det er fantastisk.

Hård opdatering af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange grundlæggende ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer og knoklede løs i 2 – 3 dage, men nu er jeg vist igennem det, og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting. Der er heldigvis et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan bare være svært, da vi er så mange nationaliteter med mange forskellige modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Gennemgangen/perfektioneringen af slægtsfilen

Jeg har nu gennemgået 401 personers data svarende til 8,3 pct. Der er lang vej endnu, for lige p.t. har jeg 4.804 personer. De nyeste måske 2-300 lever dog op til min nutidige valgte standard. Formålet med gennemgangen er ikke at tilføje nye personer, men af og til er det ikke til at undgå, fx fordi det er tydeligt, at der er flere vielser, men jeg kun har noteret en. Så uundgåeligt har jeg tilføjet 35 nye personer indtil nu.

4.804 er ikke ret mange, når jeg sammenligner mig med andre og når jeg tænker på, at jeg har arbejdet med det i 20 år. Jeg bilder mig dog ind, at mine data er veldokumenterede og at der er kilder på (næsten) alt. Herudover gør jeg en del ud af at fremlægge mine diskussioner med mig selv og logiske følgeslutninger fx følgende om en 6 * tipoldemor ved navn Inger Hansdatter, født ca. 1675 i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt:

“Tvivl om dødsfaldet

Hvis dødsfaldet er korrekt, skal hun være gift igen efter Jens Hansens død i 1720, jfr.: “1747 nr. 11. d 26 Sept. blev Dend gl Jens Isaachsens Enke fra Bunderup begraven.”

Ægtefællen skal hedde Jens Isaachsen. Dette ægteskab kan jeg ikke finde i Ude Sundby 1720 – 1729. Er dødsfaldet så forkert?

11/1-2023
HBS”

Jeg ville ønske, at alle slægtsforskere offentliggjorde deres tvivl, logiske følgeslutninger, resultatløse søgninger og formodninger samt angav kilder til kendsgerninger. Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være. Billedet nederst skal illustrere, at man som slægtsforsker har behov for begge hjerne halvdele: både den logiske og den kreative tænkning.

I aftes sad jeg med fine oplysninger om skifter, ejerforhold til gårde, aftægtskontrakter mv. Alt sammen i 1600-tallet. Jeg fik oplysningerne for mange, mange år siden af en seriøs forsker, jeg havde tillid til. Desværre har jeg ikke noteret hvem! Pokkers også. Nu har jeg simpelthen skrevet under disse noter, at jeg modtog dem fra en seriøs forsker, men desværre ikke har noteret hvem.

(U-)frivillige pauser

Grundet sygdom var der nogle år (jeg husker ikke hvor mange), hvor jeg var nødt til at holde pause, for jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fordi jeg var for hårdt ramt på kognitive funktioner så som hukommelse, overblik og koncentration. Og så kan man ikke slægtsforske.

Derudover brugte jeg meget tid på projektet med Nygårds Sedler og på Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Så det er nok derfor, jeg ikke en gang har 5.000 personer. Den dag, jeg rammer dette antal, holder jeg en lille digital fest online.

Stor (og hård) opdatering af TNG

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer, knoklede løs i 2 – 3 dage, fordi der var et par fejl i selve programmet, men nu er jeg vist igennem det og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting.

Der er et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan være svært, da vi er så mange nationaliteter med lige så mange modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig dygtige, søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Københavns Brand 1728 – del 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.