Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Ludder og alfons i den nære slægt

Ludder og alfons i den nære slægt

Fattigdom i generationer

Ludder og alfons i den nære slægt

Lad det være sagt straks: Jeg kunne på ingen måde selv have fundet alt det spændende i denne historie, for jeg glemmer at bruge de mange søgemuligheder, der findes nu til dags, og jeg er slet ikke kreativ nok.

Som et led i oprydningen har jeg taget fat på min adoptiv-mormors slægt. De har altid været fattige mennesker, meeen dette overrasker mig temmelig meget. Gad nok vide om min mormor vidste, at hendes moster var rodet ind i alt det følgende? Det må hun da have vidst, men den slags taler man selvfølgelig ikke om.

Jeg nåede til Larsine Karoline NIELSEN og brugte timevis på ikke at finde ret meget. Jeg var på forhånd klar over, at hun var født i 1869 i Sahl Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt. Faderen er ikke kendt, så hun kaldes uægte. Jeg vidste, at hun var konfirmeret i Højby Kirke i Ods Herred i september 1883. Jeg vidste, at hun af og til boede i Vesselsgade på Nørrebro. Og så var det slut med det.

Jeg brugte lang tid på at lede efter vielser med to mænd, der begge hed Louis. Jeg fandt kun den ene af dem og undrede mig. Den anden viste sig at være hendes alfons, så det er jo naturligt nok, at de ikke blev viet, men det var jeg jo ikke klar over.

På MyHeritage var der ubekræftede forlydender om, at hun var gift med en Louis, der som erhverv havde “Alfons, garderobebetjent og opvarter”. Der var som sædvanligt ingen kildeangivelser, så jeg troede ikke på det. Men det viste sig altså at være sandt.

Eftersom jeg gik fuldkommen i stå, lavede jeg i går et opslag i Danske Slægtsforskeres forum, og så væltede det ind her til formiddag. De mennesker er simpelthen så dygtige og kreative. Jeg har tjekket alt, jeg har sat kilder på alt og TNG-siden er opdateret med alle de fantastiske informationer om, at min oldemors søster (altså min mormors moster) på et tidspunk ernærede sig som ludder i København. En ulykke kommer sjældent alene, så her er resten af hendes historie. Det er det, vi som slægtsforskere holder så meget af, men som kan være svært at lave: “Kød på slægten”.

Ludder som 23-årig

Da hun i 1892 er 23 år, opføres hun i Politiets Registerblade som “Off. Fruentimmer og Rengøringskone” i Trinitatis Sogn.

Et offentligt fruentimmer var en prostitueret. Med lov af 10. april 1874 fik politiet mulighed for at registrere dem som offentlige fruentimmere. Loven blev ophævet i 1906. Kilden til disse informationer findes hos Stadsarkivet her.

Pengene har vel været små, og hun har måske spredt benene mindst muligt, så hun er et af de mennesker, der måtte bo i de såkaldte “Tørrelejligheder”, hvor man boede gratis i seks måneder, mens lejligheden tørrede. Der kunne man sikkert tale om skimmelsvamp!

Herunder er hendes adresser listet, således som de er fundet i Politiets Registerblade:

01-05-1892, Lille Brøndstræde 7, stuen
01-11-1892, Lille Brøndstræde 9, 1. sal
01-05-1893, Lille Brøndstræde 13
01-11-1893, Frameldt
01-05-1894, Lille Brøndstræde 13, 1. sal
01-11-1894, Vognmagergade 13, stuen
01-11-1896, Fra Adelgade 39, 1., til Prinsensgade (Indre By) 15, 1. sal
01-05-1897, Frameldt
25-03-1898, Frameldt til Højby, Ellingegaard, hos Proprietær Holm
01-11-1898, Borgergade 33, 2. sal
01-05-1899, Vognmagergade 13, 3. sal
01-11-1900, Vognmagergade 27, 1. sal
01-11-1901, Adelgade 66, 1. sal, Forhuset
01-05-1902, Didrik Badskærs Gang 4, stuen
01-05-1904, Store Brøndstræde 5, 1. sal
Frameldt

Ufrivilligt i avisen i 1907 for slagsmål

Ludder og alfons i den nære slægtAldersangivelserne 42 år og 32 år passer ingen steder, i dette der er “Ludderjournalistik” i bogstaveligste forstand. Ham, der omtales som “Agent” er Luis Rudolph JØRGENSEN, hvor ordet “Alfons” er mere dækkende. Det er voldsomt, at han bider to fingre af hende.

Om ordet “handelskone” kun dækker, at hun falbyder forskellige varer på torve og i gader, eller om det også dækker, at hun handler med sex, kan man ikke vide.

Kilde: Folkets Avis – København fra den 30. marts 1907:

Blodig Kamp i Baggesensgade.
En Kvinde i Kamp med sin Elsker og hans Rival.

I Baggesensgade Nr. 20 har her i Nat været et vældigt Slagsmaal som forstyrrede hele Kvarterets Nattero. Paa Kvisten i Ejendommen bor en 42-aarig Handelskone, Larsine Caroline Nielsen, der lever sammen med en 32-aarig “Agent” Louis Jørgensen. Da Agenten i Nat kl. 1½ kom hjem, fandt han imidlertid en fremmed Mand i Værelset, og her opstod nu en rasende Kamp mellem de to Mandfolk. De brækkede Stolene itu og sloges med Stumperne saa Blodet flød i Strømme. Konen gik imellem dem og tærskede ogsaa løs paa dem. Hun fik imidlertid drøje Knubs, og tilsidst, da hun greb Agenten i Struben, bed han to Fingre af hendes Haand.

I det Samme ramte Modstanderen ham i Panden, saa her fremkom et dybt Saar, og Kampen holdt nu op.

Politiet, der var bleven hentet af Husbeboerne, fandt de tre i en ___ Forfatning og førte dem paa Kommunehospitalet, hvor Saarene blev syet sammen. Efter et ___ Pusterum ___ de tre imidlertid til Hægterne igen, og de blev herpaa i Ambulancevogn ført til Detentionslokalet. De var nemlig saa tilsølede af Blod, at Droskekusken ikke vilde køre med dem.

Oplysninger om de to * Louis

I 1914 gifter hun sig med Louis Erhard OLSEN og så synes tingene at falde til ro. Han er barber og ved sin død som 64-årig i maj 1939, er han forfremmet til “Barbermester”. I begravelsesprotokollen står der ganske vist “Bademester”, men det er næppe sandt. Han er ikke straffet, han er ikke rodet ind i slagsmål mv. – i hvert fald blev det ikke opdaget. Formentlig helt almindelig småborgerlig ligesom dig og mig …

Med “Agenten”, alfonsen, eller hvad vi nu skal kalde ham, ser det noget anderledes ud. Luis Rudolph JØRGENSEN anholdes i maj 1896 for vold og legemsbeskadigelse. Han er da 24 år gammel.

Ludder og alfons i den nære slægt

I 1906 arbejder både han og Larsine som “Lejetjener”. Og det er ham, der deltager i slagsmålet i 1907 i Baggesensgade og bider to fingre af hende. Da han dør på Sankt Hans i Roskilde i april 1920, beskrives han som “Tjener”. Det kunne være spændende at finde ud af, hvorfor han dør på Sankt Hans, men jeg kan simpelthen ikke finde rundt i dødsattesterne, så det må hvile.

Larsine Karolines egen død

Larsine Karoline dør i juli 1942 som 73-årig i hjemmet i Vesselsgade nr. 10 på Nørrebro af “Hjertelammelse”. Hver gang jeg ser det ord, tænker jeg altid, om det ikke er gældende for enhver, der dør? Det er vel definitionen på at afgå ved døden?

Min mormor Mary CHRISTENSEN er på det tidspunkt 32 år, har allerede fået to uægte børn med to forskellige mænd. Min “mor” er kommet til i maj 1935, og mormor er blevet gift med morfar i 1933. Det kan simpelthen ikke passe, at min mormor ikke har kendt historien om Larsine Karoline. Var der dog bare nogen, man kunne spørge …

Det kan de trods alt ikke klare i Danske Slægtsforskeres forum 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Et spil for hjernen

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Ah, slægtsforskning! For nogle er det et livslangt projekt, for andre en hobby, og for mig personligt en fascinerende rejse ind i det, der får hjernens dopamincenter til at danse. Det er som et kæmpe puslespil, hvor man bruger logik og deduktion til at sætte små brikker sammen og opdage den større historie. Og lad mig være ærlig, det er ikke bare hjernen, der bliver glad. Det er hele mit væsen.

Det digitale skatkammer

Ja, vi lever i en tid, hvor onlinedatabaser har gjort det nemmere end nogensinde at finde information om vores forfædre. Men det er en fejltagelse at tro, at slægtsforskning kun handler om at bruge de rette databaser. Databaser er fantastiske, men de er ikke fejlfrie. Og her kommer den “ordentlige forsker” ind i billedet. At være ordentlig i sin forskning indebærer, at man altid tjekker de originale kilder. Slægtsforskning uden kilder er kun mytologi.

Jeg rydder p.t. op i min database, og jeg forsøger at sætte kilder på alt, for oplysningen må jo stamme et eller andet sted fra. Mange af mine gamle fund har ingen kildeangivelse, og jeg bliver så irriteret på mig selv. Kan jeg ikke finde kilden, sletter jeg simpelthen informationen, for den er jo ikke noget værd hverken for mig selv eller dem der evt. måtte bruge data fra min TNG-side.

Det intellektuelle detektivarbejde

At søge i kirkebøger, folketællingslister og andre arkivalier er ikke bare at kigge på tal og navne; det er et intellektuelt detektivarbejde. Det kræver et skarpt øje for detaljer og en stærk logisk sans at koble oplysninger fra forskellige kilder sammen. Det er her, man virkelig kan mærke, hvordan hjernen fungerer på højtryk. Det er dopamin på den ordentlige måde! Her er det vældig praktisk at have Aspergers syndrom.

Alle os på autismespektret har en eller anden #superkraft, det drejer sig bare om at finde den. Min #superkraft er at kunne se alle detaljerne. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Lige nu glæder jeg mig fx over at finde en stor del af mine gamle fejl, da de så kan blive rettet. Der er sørme mange “Gårdmand”, der bliver degraderet til “Husmand” … Det er helt sikkert, at jeg ikke finder dem alle, men lidt har også ret.

Jeg er nu igennem de første 938 personer, og det ved jeg, da jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde styr på fremdriften. Når jeg når de 1.000, holder jeg en lille online-ceremoni.

Et værdifællesskab

Slægtsforskning skaber et usynligt – men meget ægte – værdifællesskab. Når vi deler vores fund med andre, skaber vi bånd, der går langt ud over det blotte “at være i samme familie”. Det handler om at dele interesser, glæder, frustrationer, og ja også til tider skuffelser. Men det hele er en del af den menneskelige erfaring, og det sætter jeg uendeligt højt.

Det er skønt, at man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og dyrke sin “lidelse”. Men der er noget, jeg savner: fællesskabet og udvekslingen af idéer når vi i al slags vejr stod på trappestenen på Jagtvej lørdag morgen 8:30. Når jeg som begynder var kørt fast i et eller andet, kunne jeg spørge de erfarne “kolleger” til råds. De havde altid et godt tip.

Fællesskabet er nu blevet digitaliseret, og det er selvfølgelig også dejligt, men jeg kan alligevel savne strejfet af medmenneskelighed.

Derfor giver det hele mening

Når alt kommer til alt, så er slægtsforskning en manifestation af vores dybeste menneskelige trang til at forstå, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er også en form for “ordentlighed”, fordi det kræver en dyb respekt for fakta og en ukuelig trang til at søge sandheden.

Så næste gang du falder over en gammel kirkebog eller en skæv notits i en folketælling, så husk: Det er mere end bare data. Det er en del af, hvad det betyder at være et ordentligt menneske, der stræber efter forståelse og indsigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Når (hårdt) arbejde belønnes

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Vi mennesker har altid haft en naturlig trang til at forstå vores rødder og forbindelser. Slægtsforskning tilbyder en unik mulighed for at grave dybt i denne forståelse, men hvad er det, der gør denne søgen så fængslende? Svaret kunne meget vel ligge i vores hjerners belønningscenter, også kendt som dopamincenteret.

Af flere årsager har jeg gennem en del år prøvet at lære noget om hjernen og dens funktioner.

Om dopamin og neurotransmittere

Dopamin er en neurotransmitter, der spiller en central rolle i hjernens belønningssystem. Når vi opnår noget, vi har arbejdet hårdt for, frigives dopamin, hvilket giver os en følelse af tilfredsstillelse og glæde. Hjernen higer altid efter dopamin. Den bliver nærmest glad, bortset fra at hjerner selvfølgelig ikke har følelser. Det er os selv, der bliver glade.

En neurotransmitter er en kemisk budbringer, der overfører signaler i kroppens nervesystem. Dette sker over synapser, som er de små kløfter mellem nervecellerne. Når en nervecelle sender et elektrisk signal ned gennem den enkelte nervetråd, frigives neurotransmittere fra cellekroppens ender. Disse kemiske stoffer krydser synapsespalten og binder sig til specifikke receptorer på den modtagende celle. Dette kan enten aktivere eller (for-)hindre den modtagende nervecelle og dermed fortsætte eller stoppe signalet.

Dopamin og slægtsforskning

Når vi sidder i timevis og gransker gamle kirkebøger, folketællingslister eller andet arkivmateriale i jagten på en længe tabt slægtning, og vi endelig finder den person, vi har ledt efter, udløses dopamin. Dette “kick” er den belønning, vi får for vores hårde arbejde og tålmodighed.

I mine år med slægtsforskning har jeg mødt adskillige “kolleger”, der beskrev det lille kick, når de endelig fandt den person, de ledte efter, eller alligevel kunne læse det, de indledningsvist ikke kunne få mening i. Jeg hører ofte mig selv sige “Yes” ganske højt ud i rummet, skønt her ikke er nogen andre, der kan høre det.

Lige p.t. rydder jeg op – og med det tempo vil det nok tage et par år mere. Adskillige gange har jeg om en kilde skrevet “ulæselig”. Der er en stor tilfredsstillelse ved nu rent faktisk at kunne læse det, der engang fik det prædikat. Og det er fantastisk, at der findes skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum, som bruger megen tid på at hjælpe med det, der stadig er ulæseligt. Jeg er meget taknemmelig.

Jeg har i øvrigt flyttet mine spørgsmål fra Facebookgruppen “Slægtsforskning” over til Forum, fordi der er lidt mere “ro” over forum, det går ikke så stærkt og der er mulighed for at formatere spørgsmålet. Derfor oplever jeg, at mine spørgsmål bliver mere velbegrundede. Og hjælpen kommer næsten lige så prompte.

Logik møder belønning

For mange med en interesse i slægtsforskning er den logiske sans essentiel. Det er ikke bare et spørgsmål om at samle navne og datoer og slå op i de rette databaser; det er et enormt puslespil, der skal lægges. Hver lille detalje tæller, og når alle brikkerne endelig passer sammen, oplever vi en dopaminudløsning, der bekræfter, at vores logiske tænkning og hårde arbejde har båret frugt.

Om en 4*tipoldefar Peter Jensen Bruun havde jeg fx skrevet “Ikke død i Sankt Nikolaj Sogn”. Det var hinsides al logik, for konen døde som enke der – og det sidstfødte barn var døbt der. Altså burde han være der.

Det er lidt af en myte, at folk ikke flyttede i gamle dage, men det kunne betale sig at gennemgå det enorme sogn en gang mere. Der er noteret mellem 3 – 400 dødsfald årligt i 1780’erne, eftersom der ikke var mere end 11 sogne i byen.

Og der var to fikspunkter: han skulle være død mellem konens død og det sidstfødte barns dåb. Og så var det bare at gå i gang. Præsten havde dog venligt nok skrevet “M”, “Q”, “D” eller “P” ud for hver enkelt afdøde, hvilket reducerede tidsforbruget en del. Og selvfølgelig var han der. Når tiden på hjemmekontoret er en anden end fortidens stress på arkivet, finder man naturligvis også mere.

Jeg elsker den slags logik, når den vel at mærke fører til noget. Det gælder selvfølgelig ikke altid – men temmelig ofte. Og stædighed er også en nyttig komponent.

Sammenhængen mellem sprog og ydelse?

Måske kan vi endda trække en parallel til, hvordan en velskrevet tekst på en hjemmeside kan afspejle kvaliteten af en ydelse. På samme måde kan kvaliteten af vores slægtsforskningsarbejde afspejles i de dopamin-kicks, vi oplever. Jo mere arbejde og tanke, vi lægger i vores forskning, jo større er belønningen.

Konklusion

Næste gang du sidder fast i din slægtsforskning og overvejer at give op, så husk på, at din hjerne er programmeret til at belønne dig for dit hårde arbejde. Det er mere end bare en hobby; det er en rejse/lidelse, der ikke kun forbinder dig med din slægt, men også med dig selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Overblik over oprydning i slægtsdata

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

I forbindelse med den omsiggribende oprydning i slægtsdatabasen fik jeg idéen om, at det ville være vældig nyttigt at markere hvilke af de 841 gennemgåede personer, der er direkte aner i begge mine familier (adoptivfamilien og den biologiske familie).

Jeg har en Excelfil, hvor jeg i store træk noterer, hvad jeg har foretaget med den enkelte. Nogen videnskab er det selvfølgelig ikke.

Nogle få personer fra begge slægter kan jeg selvfølgelig genkende bare ved at løbe ned over rækkerne, men det er langt fra præcist.

Herunder er lidt af, hvad jeg gik igennem, før det lykkedes

Jeg ved, at mindst én af mine læsere ville kunne gøre det meget smartere 🙂 – men jeg kan desværre ikke skrive makroer, og ChatGPT kunne heller ikke få det til at lykkes trods mange forsøg. Så jeg gjorde det på “husmandsmåden”, og så virkede det.

Udfordring 1: Få Legacy til at lave et udtræk med begge slægter vha. Fokusgruppe

Anne Marie Holck fra Legacys forum hjalp med at få dannet et udtræk, der viser direkte aner i begge slægter. Problemet opstod, fordi jeg forsøgte med en makro, der ikke resulterede i noget … Problemet var, at kildedata var mere end mangelfulde. Der kom slet ikke de personer med i udtrækket, jeg forventede. Det var hurtigt og nemt at se, at hverken mine “mormødre” eller “morfædre” var med i udtrækket.

Så jeg lærte om fokusgrupper, der er en genial funktion – især når man har flere familier. Prøv evt. selv:

  1. Gå til “Søg”
  2. Vælg “Forskelligt”
  3. Indstil hvem der skal være udgangspunktet.
  4. Vælg “Fokusgruppe”
  5. Indstil som vist
  6. Bemærk det nederste flueben “Inkluder flere forældre (hvis tilknyttet mere end et par)”. Det var lige det, der skulle bruges
  7. Vælg “Lav liste”
  8. Tryk “Valg”. Vælg “Udskriv” til en kommasepareret fil

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Udfordring 2: Den kommaseparerede fil skal bearbejdes lidt

Filen, Legacy danner, vil se ud nogenlunde som nedenstående. Problemet er, at ID-nummeret (Legacy kalder det for RIN), står i samme felt som navnet. Vi skal kun bruge selve tallet for at komme videre.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Men det er ikke et reelt problem, for det klarer Excel som en mis. Denne formel trækker tallet ud og placerer det i fx celle B1:

=VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1)

Stå i celle B1. Kopier formlen ind og straks har du noget, der ligner nedenstående:

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

  • Det vil sige, at nu har jeg nogle tal/RIN/ID’er, jeg kan sammenligne med tallene fra mit oprindelige store regneark.
  • Alle de tal, der findes i denne lille fil, kan sammenlignes med tallene i det store ark.
  • Hvis tallet findes begge steder, er der tale om en direkte ane fra en af slægterne.
Udfordring 3: Resultatløs tilpasning af det oprindelige ark

Jeg prøvede først med en makro, som ChatGPT skrev for mig, da jeg som nævnt ikke kan skrive makroer/VBA-kode, og min hjerne egner sig ikke til at lære det.

Robotten har været en kæmpe hjælp, idet jeg aldrig giver op overfor uløste problemer. Jeg er parat til betalingsudgaven (GTP-3 Plus eller GPT-4) efter dette. Jeg har brugt lang tid på opgaven, men jeg har sparet oceaner af tid i forhold til den tid, jeg skulle have brugt med Google.

Robotten skal vide, hvad man vil opnå. Man må fortælle, hvad man har i de forskellige kolonner og på to sekunder spytter den et forslag ud. Det er helt vildt. Det havde jeg ikke kunnet Google mig til, for med Google skal man jo fx vide, hvad funktionen hedder for at kunne søge efter den. Det finder ChatGPT selv ud af, når den ved, hvad man vil opnå og hvordan data ser ud.

“Vi” kunne ikke få det til at fungere med makroen. ChatGPT foreslog i stedet LOPSLAG og leverede en formel, men det lykkedes ikke. LOPSLAG er “bundet af”, at den værdi, man vil kigge efter, skal stå i første kolonne. 

Først prøvede jeg at sætte ID-numrene i forreste kolonne, så prøvede jeg med “Ja”, der fortæller mig, at her er en direkte ane. Lige meget hjalp det. Pludselig ville Excel overhovedet ingenting – ikke engang lægge to tal sammen. Det var helt ligegyldigt, hvor hvad stod. “Vi” måtte finde på noget andet.

Udfordring 4: ChatGPT foreslog INDEKS og SAMMENLIGN

Jeg har ofte læst om styrken ved de to funktioner i kombination men har syntes, det så indviklet ud. Nu fandt jeg tilbage til en af Kasper Langmanns (Proximo) videoer på YouTube. Han er god til at forklare og splitte opgaven op i trin, så man forstår, hvad man foretager sig. Det er ikke bare “copy and paste”.

Efter bare fem minutter havde jeg denne formel, som er græsk katolsk overfor, hvilke kolonner data befinder sig i.

=INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G24;B:B;0))

  • Sammenhold evt. disse punkter med det nederste billede, men det kan være svært at se
  • I kolonne A har jeg (helt dumt – men det virker) skrevet “Ja” ud for de 592 direkte aner
  • I kolonne B har jeg numrene på de 592 direkte aner. Numrene stammer fra =VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1) i csv-filen, og som jeg bare har kopieret ind i den store fil.
  • Fx indeholder celle G24 nummer “995”, som er min mormors fars ID.
  • Kolonne H er som udgangspunkt tom. Den skal fodres med “Ja”, der hentes fra kolonne A.
  • Og helt lavpraktisk kigger funktionen så ovre i kolonne B for at se, om den også kan finde “995” der.
  • Hurra det kan den, og så returnerer den et “Ja” i kolonne H.

Så er der selvfølgelig “problemet” med, at alle de personer, der ikke findes begge steder (fordi de ikke er direkte aner).

Hvis jeg var bedre, end jeg er, kunne Excels returnering af #I/T sikkert være løst smartere. “Koden” vises, når der ikke er et match. Jeg lavede bare på to minutter lidt sortering frem og tilbage og slettede alle #I/T’erne. Det virkede strålende.

Og da de alligevel var sorterede, gav jeg dem lidt kulør. Og bagefter sorterede dem tilbage til den oprindelige dato for gennemgang, så jeg ikke mister det forkromede overblik, jeg endelig har fået.

Udfordring 5: Tænk hvis jeg kunne huske, hvorfor jeg ville markere de direkte aner

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det var, der fik idéen om denne markering til at opstå. Men det må da være smart?

Da jeg fik idéen, besluttede jeg, at den var værd at bruge tid på. Og så har jeg lært en masse og jeg elsker læreprocesserne.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.