Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Podcasten bliver til, når byen sover

Mens de fleste sover, sidder jeg ved mikrofonen. Kirkeklokker, trafik og en gøende hund sætter nemlig grænser for, hvornår der kan optages episoder til podcasten. Nu er sæson 3 af Danske Slægtsforskeres podcast færdig, og jeg fortæller lidt om arbejdet bag kulisserne, testlytternes betydning og hvordan jeg bruger ChatGPT som hjælper.

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Jeg bor i lejlighed lige overfor Hvidovres middelalderkirke, Hvidovrevej ligger for mine fødder og naboen holder af og til en gøende hund.

Det betyder samlet set, at det bedste tidspunkt at optage episoderne til Danske Slægtsforskeres podcast er om natten. Jeg begynder ved 22-tiden for at opnå et rimeligt resultat.

Det nye optageudstyr opfanger de mest utrolige lyde. Tydeligst er kirkeklokkerne, der indvarsler begravelser kl. 10:55 og 12:55 – og der ringes ud ca. 25 minutter efter.

Det er gået op for mig hvor ofte, der bores i min ejendom, selvom det ikke er beton og slagbor.

Trampede en flue på skrivebordet, kunne det sikkert også høres i de færdige episoder.

Dagene bruger jeg på manuskripterne, som er ligeglade med begravelserne.

Sæson 3

Jeg er færdig med sæson 3, der vil dreje sig om gratis programmer, der gør din slægtsforskning lettere. Du vil kunne høre nedenstående episoder torsdage i ulige uger, og jeg glæder mig til at introducere de fem programmer, der hver for sig løser et enkelt problem.

Målet er ikke, at du skal blive ekspert i programmet. Målet er, at du skal få lyst til at prøve det. Kan du ikke lide det, findes delete-knappen på de fleste tastaturer, eller blandt programmets filer findes en fil, der hedder noget med uninstall.

Når du begynder at lytte til de forskellige episoder, vil du muligvis opdage, at der er en vis progression i sæsonen forstået på den måde, at de omhandlede programmer bliver sværere og sværere. Everything er klart det letteste, mens GIMP afskrækker mange med alle sine menuer, funktioner og knapper hid og did.

Uge 33 – Introduktion til sæson 3: 13. august
Uge 35 – Episode 1: 27. august: Everything
Uge 37 – Episode 2: 10. september: Notepad++
Uge 39 – Episode 3: 24. september: PhotoScape X
Uge 41 – Episode 4: 8. oktober: ChatGPT
Uge 43 – Episode 5: 22. oktober: GIMP
Uge 45 – Tak for denne gang: 5. november

Som altid er episoderne ret korte med den længste på 10:27 minutter. Det er med vilje, jeg holder dem korte, fordi jeg tror, det er bedre at lytte et par gange (og måske vende tilbage en anden dag), end at føre lytterne ind i en lang tankerække, det alligvel kan være næsten umuligt at fastholde, når man måske vasker op eller går tur samtidig. Forskningen viser, at de fleste lytter samtidig med, at de gør noget andet.

Testlytternes indsats

Jeg har fire faste testlyttere, som på hver deres måde (forhåbentlig) gør episoderne til at holde ud at høre på.

  • Når jeg selv læser andres tekster, finder jeg altid 25 detaljer, de bør se på. Jeg er overbevist om, at de finder mig irriterende.
  • Når testlytterne lytter mine episoder igennem, sker noget lignende. Især en af dem er fantastisk til at fange manglende ord og manglende information. Det er jeg meget taknemmelig for. Selv tænker jeg fx kun sjældent over, om et program har danske eller engelske menutekster, men det er naturligvis en vigtig information til lytteren, om programmet er på engelsk.

ChatGPTs indsats

Når jeg har et manus klar, sender jeg det gennem ChatGPT og beder programmet tjekke strukturen. Jeg er imponeret over dets evne til at bytte rundt på sætninger og afsnit, hvilket bevirker, at lytteren kan få en bedre oplevelse af den enkelte episode.

Der er meget AI ikke kan, men bruger man det til det, jeg vil kalde “styrede opgaver” – eller spørgsmål med kun ét svar – er robotterne til stor hjælp. Eksempelvis renser ChatGPT 8.000 linjer HTML-kode for mig på sekundet, og den husker, hvordan jeg vil have de færdige sider til at se ud. Det har vi nemlig fået forhandlet os frem til.

Selvfølgelig kan man stille spørgsmålet “Kan du finde en dejlig kageopskrift?” Og ja det kan den da, men det er jo et temmelig tåbeligt spørgsmål, da der er mange meninger om, hvad dejlige kager er. Selv hader jeg fx citronmåner. Det får nogle til at mene, at AI ikke kan noget. Prøv lige igen …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Grænser for AI?

AI: ingen mirakelmaskine

Grænser for AI?

Kunstig intelligens kan være et stærkt værktøj, men den er hverken fejlfri eller selvtænkende. Begejstringen for AI bør derfor ledsages af sund skepsis, for teknologien kan kun levere gode svar, hvis spørgsmålene er gode – og hvis mennesker kontrollerer resultatet.

I 1972 udgav Romklubben “Grænser for vækst”, der var en videnskabelig rapport om den globale udvikling i bl.a. befolkningstal, produktion af fødevarer, forbrug af naturressourcer samt forurening.

Måske burde vi her 54 år senere skrive en rapport, der passende kunne kaldes “Grænser for AI?”

AI kan meget, og hvor man end sig vender hen, promoveres AI som løsningen på snart sagt alverdens problemer. Men er AI en boble, der på et tidspunkt vil eksplodere? Hvis svaret er “Ja”, hvornår vil det så ske?

Genstart havde 1. december 2025 en meget spændende og vigtig episode, de kaldte “Frygten for en AI-boble“:

Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet ‘boble’. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau.

Som man råber i skoven, får man svar

AI svarer på de spørgsmål, man stiller – ikke andet, for den kan jo altså ikke tænke selv, selvom nogle synes at tro det.

Stiller man dumme spørgsmål, får man dumme svar. “Kan du finde en opskrift på en dejlig kage?” Ja sikkert – men hvem bestemmer over den gode smag?

Og man skal være på vagt, for får den lov, hallucinerer den. Det kan nærmest oversættes til, at den “digter”. Spørg bare hos Berlingske Tidende.

Jeg er selv glad for ChatGPT, som jeg bruger meget. Robotten hjælper mig glad og gerne med opgaver, hvor der er et – og kun et – svar. Et eksempel er programmering. Jeg kan ikke skrive ret meget kode, men det kan robotten, og det er et eksempel på, at der ofte kun er et svar: Enten virker hjemmesiden, eller også gør den ikke.

Et andet område, hvor jeg er glad for robottens hjælp, er strukturering af tekster. Det gør den meget bedre end mig.

En cirkulær problemstilling

Nederst i alle ChatGPTs svar står der noget med meget småt, som mange (bevidst?) overser:

ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.

Det er umådelig vigtigt. Det kræver ofte en faglig indsigt at finde fejlen/fejlene – men har man den fornødne faglige indsigt, er der jo ikke grund til at bede robotten om hjælp. Det er det, jeg anser for en cirkulær problemstilling.

Et eksempel er gotisk skriftlæsning, hvor mange er glade for hjælp fra AI, men hvor den cirkulære problemstilling kan klippes ud i vådt bølgepap:

  • Hvis jeg ikke kan læse gotisk: hvordan kontrollerer jeg så den transskriberede tekst?
  • Hvis jeg omvendt kan læse gotisk: hvorfor beder jeg så om robottens bistand?

Med hensyn til netop gotisk skriftlæsning er der i virkeligheden kun en vej frem, og det er at sætte sig ned og lære det selv. Og det tager sin tid, og det er slidsomt, eftersom det kun er nullermænd og lommeuld, der kommer af sig selv.

Til gengæld er glæden noget større, når man begynder selv at kunne læse og forstå de gamle tekster, end hvis man får dem serveret på et sølvfad af en eller anden form for kunstig intelligens, hvis hallucinationer man ikke er i stand til at gennemskue.

Sætter man AI i gang med at transskribere store mængder kilder, har det dog en fordel: de bliver til klartekst, hvorved de bliver søgbare. Men hvad nu hvis det er forkert? Sidder der et hold – eller tusind – censorer, som validerer robottens arbejde?

Billedet herunder stammer fra Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag 26 af 175. 

Link til kilden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Datakvalitet i slægtsforskning

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Første episode i podcastserien om datakvalitet i slægtsforskning er nu live hos Danske Slægtsforskere. Her begynder jeg helt fra bunden med at forklare, hvordan en slægtsdatabase egentlig er opbygget og hvorfor gode data er afgørende for både slægtstræer og hjemmesider

Hvis du klikker ind hos Danske Slægtsforskere, kan du nu høre sæsonens første episode. Det skal du da gøre 🙂

I episoden taler jeg blandt andet om:

  • hvad en database egentlig er
  • hvordan personer fungerer som enheder i en slægtsdatabase
  • hvordan begivenheder som dåb, vielse og død registreres
  • hvordan relationer mellem mennesker danner et slægtstræ
  • hvorfor struktur i data er vigtig

Vi har planlagt foreløbigt fem episoder, der formentlig vil udkomme med intervaller på en uge. Derefter holder vi en kort pause henover sommeren, og så høres vi atter ved, når bladene gulner.

Datakvalitet i Slægtsforskning

Datakvalitet i slægtsforskning har ligget mig på sinde i flere år – der findes endda en Facebookgruppe ved det navn – men der sker ikke det store.

Det kan selvfølgelig skyldes, at det kan forekomme at være et meget smalt emne. Ikke desto mindre er det noget, der burde interessere alle slægtsforskere, idet programmernes evne til at tegne et flot – og korrekt – slægtstræ afhænger af datakvaliteten.

Og har man en hjemmeside, vil rod i data resultere i en rodet hjemmeside. Så kort kan det siges. Og hvem vil gerne have en rodet hjemmeside?

På den anden side må det selvfølgelig erkendes, at vi alle – også jeg – har roderi et eller andet sted. Jeg prøver at rydde op i mit rod, men det er en næsten uoverskuelig opgave efter mere end 20 år med slægtsforskning. Jeg har indtil videre brugt 3½ år på det, hvoraf en hel del af det bare har været det, man kan kalde “hårdt arbejde”, og egl. ikke særlig spændende, men det bliver godt, når det bliver færdigt. Jeg glæder mig, til jeg kan sætte et punktum for det projekt, men nu kom der lige et podcastprojekt i vejen …

Tænker du selv på at lave en podcast?

Hvis du selv tænker på at lave en podcast, enten alene eller sammen med fx dine kolleger, kan jeg kun opfordre til det.

Når man lige har overvundet de første begyndervanskeligheder med Open Source programmet Audacity, der bruges til at redigere lyd, og man har lært at sige kirke, database, og ikke (de understregede bogstaver er dem, man nemt kommer til at sluge), så er det faktisk ret enkelt.

Jeg har brugt ChatGPT som læremester, og det må jeg sige, robotten er genial til. Der er meget AI ikke kan, men denne type af opgaver, hvor svaret er en-entydigt, er den genial til. Robotten har hjulpet mig med Audacity og med strukturen i episoderne. Det kunne jeg ikke have gjort bedre selv, og i hvert fald ikke nær så hurtigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

TNG 15.0.4

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

En opdatering af TNG fra version 15.0.3 til 15.0.4 endte med at blive anledning til et grundigt serviceeftersyn. Efter småirriterende fejl, mods der ikke ville lege med, og en installation der var blevet for avanceret, valgte jeg den radikale – men befriende – løsning: en clean install. Resultatet blev en mere enkel, stabil og gennemskuelig TNG-installation, hvor både mods og kort nu opfører sig, som de skal.

“The Next Generation af Genealogy Software (TNG)” er et simpelt program, man installerer på sin hjemmeside for at vise sin slægtsforskning frem for alverden. Det er altid spændende om andre kan kan tilføje noget til ens egne fund.

TNG kom med en ny version, så vi kan komme fra 15.0.3 til 15.0.4.

Jeg opdaterede forleden dag, og jeg fulgte installationsguiden nøje, men alligevel fik Mod’et “Collapse Notes” noget galt i halsen, for mine noter kunne ikke længere klappes sammen.

Der var også andre ting, jeg ikke var helt tilfreds med:

  • Fx vistes kortene ikke pænt i OSM-udgaven. De små markører var for store og landede for nemt ude i vandet. Og de fulgte ikke med, når man zoomede ind og ud. Der er nogle ting, Google er bedre til.
  • Jeg havde måske stolet lidt for meget på min ven ChatGPT, da jeg ville holde udenforstående helt ude fra min side.
  • Det var alt sammen blevet meget avanceret, men det skulle være simpelt.

Ergo besluttede jeg mig for en ‘Clean install’. Efter at have taget backup af alt, slettede jeg alt rub og stub.

Herefter spurgte jeg min ven ChatGPT, hvordan jeg sikrest og mest konservativt kunne komme igennem en ‘Clean install’. Jeg må sige, at robotten har gjort et godt stykke arbejde. Den har været med mig hele vejen igennem, og jeg har hele tiden været tryg.

Vi har taget et skridt ad gangen, så jeg nu nærmest begyndte helt forfra, uden at miste det mindste lille stykke data. Jeg er meget tilfreds. Alt er blevet forklaret, så jeg hele tiden var klar over, hvorfor noget skulle gøres på en bestemt måde.

MODS

Mods er små programmer, der bevirker, at man kan få TNG til at opføre sige lige, som man helst vil have det. Mod står formentlig for “Modification”. Da jeg senest tjekkede, var der i alt 308 af dem. Når man læser ned over listen, kan man få lyst til at prøve dem alle.

Jeg “sparer” dog lidt på dem og har kun disse, som jeg synes, gør min TNG-installation bedre:

1) Add person siblings row
2) Age at event
3) Age at marriage
4) Collapse Family Children
5) Collapse Notes
6) Count ancestors and descendants
7) Create sitemap
8) Group custom events
9) Hide google earth links
10) Relate

TNG var meget dygtig til at sørge for, at de ikke bare blev installeret, men også at de blev installeret i den rigtige rækkefølge; noget jeg aldrig selv har gået så højt op i. Men nu kan jeg se, at “5) Collapse Notes” skal installeres til sidst, og at det måske var det, der gik galt i den tidligere installation.

Sådan lærer man hele tiden noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.