Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Kursus i TNG afholdes Greve, og ChatGPT leverer struktur til materiale

AI hjælper med forberedelse

Kursus i TNG afholdes i Greve, og ChatGPT leverer struktur til materiale

Hvordan forbereder man et kursus, når rammerne ændrer sig undervejs? I forbindelse med et TNG-kursus i Greve har ChatGPT vist sig som en overraskende stærk sparringspartner, når det handler om struktur, overblik og pædagogisk planlægning – uden at overtage indholdet.

Det er endelig lykkedes at stable et TNG-kursus på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Kort fortalt er det et program, du kan bruge til at vise dine slægtsdata på din hjemmeside uden at kunne programmere. Det er meget nemmere og hurtigere end at lære gotisk

Mit vigtigste budskab vil være: Det er ikke svært, og det forudsætter ikke andre kompetencer end dem, du allerede har fra din slægtsforskning.

Forudsætninger

  • Tålmodighed
  • Logisk sans
  • Lyst til at lære nyt

Kursusdatoer

Kurset afholdes tre onsdage i Greve Medborgerhus (26. januar, 9. februar og 23. februar. Hver gang fra 16:00 til 20:00). Du er også velkommen.

Pris: 150 kr. i alt.

Medarrangør er “Interesseklubben for slægtshistorie” i Greve.

Det skulle oprindeligt være afholdt som et weekendkursus, men det lykkedes ikke at samle deltagere nok.

Nu bliver jeg nødt til at lave strukturen om og tilpasse mine slides. Jeg bad ChatGPT om at lave udkast til disposition, så det bliver tydeligt for deltagerne, hvad de går ind til. Robotten har tidligere hjulpet med at lave de oprindelige slides og den kender TNG. Derfor havde den tilstrækkelig viden til at kunne lave følgende udkast:

TNG_kursus_disposition_3x4_timer_rev2

Både ChatGPT og jeg er vilde med struktur

Når jeg selv deltager på et kursus, foretrækker jeg at oplægsholderen:

  • Leverer overblik først – detaljer senere. Ellers mangler konteksten
  • Er ankommet tids nok til, at teknikken er klar (PC’en virker, der er logget ind hist og pist, lyset er dæmpet osv.)
  • Har “ro i hovedet”
  • Har forberedt udleveringsark, så jeg får noget konkret med hjem

Når jeg selv har det sådan, er jeg muligvis ikke den eneste, og måske kommer der en eller flere som mig til Greve?

Der er meget en robot ikke kan, hvilket får nogle til at mene at kunstig intelligens er ubrugeligt, og at “eksplosionen”, vi mærker lige nu, bare er en “boble”, der kan punkteres i løbet af ingen tid.

Jeg har ingen forstand på fremtiden, på “bobler” eller lignende, men jeg er imponeret af, hvor dygtig ChatGPT er til at hjælpe mig med overblik og struktur. Når mødestrukturen er fuldkommen ændret, fx det forhold at der går 14 dage mellem kursusdagene, er det vigtigt, at der bruges tid på opsummeringer siden sidst.

Herudover har nogle deltagere måske være hjemme at tage de første skridt og ankommer nu med rygsækken fyldt med spørgsmål, undren og “det virker ikke”.

Jeg har bedt ChatGPT om hjælp til at tage de oprindelige slides og komme med forslag til, hvordan jeg bytter dem rundt, og tilføjer nye, der tager udgangspunkt i, at der er gået lang tid siden sidst, og at det er naturligt, at noget er glemt. Den er vanvittigt dygtig til at skabe struktur, og jeg elsker struktur.

ChatGPT og jeg har et fornemt samarbejde

Jeg har valgt at abonnere på betalingsversionen. Det medfører mange fordele, blandt andet at tråde/chats gemmes, og at man kan vende tilbage til et tidligere emne. I mit eksempel kunne robotten tage udgangspunkt i “samtalen” fra november om de første udkast og så bare bygge videre på den. Jeg skulle ikke begynde forfra med at spørge, om den kendte TNG, fortælle om at jeg skal afholde et kursus osv.

Jeg har sparer meget tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

AI – kunstig intelligens

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

Må man lade kunstig intelligens forbedre gamle kilder – også billeder? Jeg har flyttet mig fra et klart nej til et betinget ja. For når gamle dokumenter og billeder gøres mere læsbare, kan de pludselig åbne slægtshistorien for dem, der ellers står af. Men kun hvis originalen bevares, og kun hvis det tydeligt fremgår, at AI har været på spil. For et billede er også en kilde – og kilder må man ikke forfalske.

Oprindeligt var det min klare og dogmatiske opfattelse, at det måtte man ikke. Men jeg har ændret holdning, og det er især arbejdet med udvandrerne, der har fået mig til at ændre mening.

Dog mener jeg, det er helt afgørende, at man bevarer det oprindelige billede, og at man ved det forbedrede/manipulerede billede tydeligt angiver, at det er ChatGPT eller et andet AI-værktøj, der har været på arbejde, for et billede er en kilde, og selvfølgelig må man ikke ændre på kilderne og dermed på historien.

Deler man data og billeder med andre, bør man dele begge versioner af billedet og også her tydeligt gøre opmærksom på forholdene.

Herunder kommer to eksempler

1) Hans Adolph Kjøge Malmquists bevis for opnået statsborgerskab

Slægtsforskere kan naturligvis sagtens læse, at Hr. Malmquist ankom til New York den 26. juni 1894 og opnåede statsborgerskab den 20. oktober 1904, for vi vil, og vi er trænede i den slags, men hvad med familien, som vi gerne vil have til at fatte interesse for arbejdet?

De får måske en trykt bog, en PDF-fil, adgang til en hjemmeside, som de måske ser på en SmartPhone, eller lignende. De springer videre og finder slet ikke ud af, at her faktisk er noget spændende om slægten.

Hvis de i stedet får et billede som nedenstående i hånden, er der måske åbnet for en hyggelig aften med samtale om de interessante resultater:

2) Johan Rubring Malmquists dødsannonce/nekrolog fra 1933

Igen: Slægtsforskere kan sagtens læse, at Johan/John er død, at hans kone er efterlevende, at han har tre børn og tre børnebørn. Det er jo netop den slags, vi jagter. Vi kan også filosofere over årsagen til, at de frabeder sig blomster ved begravelsen. Og mene det er rart at vide, at han var medlem nr. 58 af det danske fællesskab/broderskab (eller hvordan det nu skal oversættes).

Men faster Anna på 92 – som måske ikke en gang kan engelsk – hende har vi tabt. Måske kan hun samles op igen ved hjælp af den forbedrede/manipulerede version herunder:

Også ChatGPT kan tage fejl – det er jo bare en robot

Normalt siger man, at det er mennesker, der har løst en given opgave, og derfor kan der være fejl. Det er sandt. Robotter kan også tage fejl. Jeg greb ChatGPT i at tage fejl ved et par detaljer, som slægtsforskere ikke kan leve med, men som de andre nok overlever.

Jeg tilgiver robotten, for kønt er det ikke; og der er trods alt også gået 134 år.

  • Den tog fejl af det omtrentlige fødselsår. Det havde jeg muligvis også gjort, hvis jeg ikke kendte det fra Skælskør Sogns kirkebog. Der står 1864, men ChatGPT skrev 1861.
  • Den læste vidnets efternavn forkert. Hans hedder ikke “Dogn” men “Degn” til efternavn.

Det betyder bare, at selv om man sætter ChatGPT på overarbejde, så skal man altid selv kontrollere resultaterne. Se blot næste afsnit. Og tager robotten fejl, må den prøve igen. Jeg mener bestemt ikke, at sådanne fejltrin kan bruges til at sige, at AI ikke kan bruges til noget som helst.

Man skal have øje for detaljer

I afdelingen for fejltrin får du lige endnu et, som jeg faktisk først opdagede, da jeg skrev denne artikel. Man skal altså holde øje med, hvad den foretager sig. Det er ganske sjovt:

Dødsannoncen fra 1933 har fået tilsat navnet på den myndighed, der udstedte statsborgerskabet 🙂 Det er formentlig sket, fordi jeg behandlede alle billeder i den samme chat, og så gik der lidt Anders And i den.

Plads på diske koster næsten ingenting

Min metode betyder selvfølgelig, at man får dobbelt så mange billeder. Engang i urtiden var den slags et problem. Det er det ikke længere.

De computere, vi benytter, har typisk masser af plads, og skulle det blive et problem, så koster 2 terabyte (TB) ekstern harddisk af meget høj kvalitet (fx Seagate Expansion) 630 kr. hos Proshop.

2 terabyte er rigtig meget plads. Mit C-drev er 2 TB og er monteret i den PC, jeg købte i 2021. Der er stadig 1½ TB ledig, og jeg har tonsvis af lydfiler, og jeg rydder stort set aldrig op.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

Der kan stadig være rart på Facebook

Et gammelt foto i stuen var en slægtsforskningsgåde: Hvornår er billedet taget og ikke mindst: hvilken bil er det, de poserer på? Jeg har i årevis gættet mig frem ud fra tøjet (de dér bøllehatte skriger 1920’erne), men jeg manglede årstal og bilmærke.

Så gjorde jeg noget så moderne som at spørge i en veteranbil-gruppe på Facebook. Og til min egen overraskelse gik der omtrent to minutter, før en entusiast leverede et helt præcist svar: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926. Det er lige præcis den slags hjælpsomhed, der minder mig om, at Facebook stadig kan bruges til noget rart, når man rammer de rigtige mennesker.

Med bilmærket på plads begyndte albummet at “tale”: jeg opdagede flere fotos med den samme bil og endda håndskriften “1929”, som jeg har overset i årevis. Og så blev det oplagt også at se på selve billedet: hvad kan man egentlig få ud af en næsten 100 år gammel original fra et faldefærdigt album, hvis man scanner den og prøver at gøre den en smule skarpere?

Jeg bad ChatGPT om en nænsom oprydning uden at pille ved farverne og resultatet blev (synes jeg) overraskende respektfuldt. MyHeritage’ billedrestaurering giver både bil og mennesker nye farver, og det bryder jeg mig ikke om. Her føles det mere som en forsigtig “støvsugning” af motivet end en omskrivning af historien.

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

I min stue har jeg dette gamle billede (topbilledet) hængende. Her er det et billede af et billede, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt pga. genskinnet.

Da jeg flyttede ind i Hvidovre, fik jeg nogle serier indrammet i teak hos glarmester Anders Olsen, Rødovre, der lavede et flot stykke arbejde. Hvordan det dengang er blevet så stort og i gode farver, husker jeg ikke, for originalen, som jeg heldigvis har fundet, er en del mindre og farverne er anderledes. Der må være en billedentusiast, der har hjulpet, for jeg er ikke specielt god til billedbehandling.

Det er min farfar, der sidder på en kvindes knæ. Jeg regner med, det er min farmors, men farmor kan også være kvinden til højre. Jeg har aldrig mødt dem, da de begge døde før min tid.

Familiehistorien er, så vidt jeg husker, at billedet er taget på en af deres ture til Tyskland. Hvad “mejeristen” laver, ved jeg ikke. Både min far og hans søster er født på dette tidspunkt, så hvor de har gjort af dem, ved jeg heller ikke. De ser i hvert fald ikke ud til at være med. Måske blev de passet af oldefar og oldemor på Brede.

  • Jeg har aldrig kunnet tidsfæste billedet bortset fra at det, vurderet ud fra kvindernes “bøllehatte”, måtte være fra 1920’erne
  • Jeg har aldrig vidst hvilket bilmærke, det var

Begge ting må man som slægtsforsker naturligvis vide. Jeg talte med en ven om det, og han foreslog at finde en Facebookgruppe for veteranbiler og spørge der.

Som sagt så gjort og der gik ca. to minutter, så havde jeg svaret fra en af entusiasterne: det er en Chevrolet Touring CPT184 fra 1926.

Facebook kan altså stadig bruges til noget rart, og der er stadig søde og hjælpsomme mennesker på den platform, der ellers er blevet holde- og legeplads for de dummeste fra den yderste højrefløj.

Sådan ser bilen ud på Wikimedia Commons:

Når jeg bladrer i det gamle album, er det tydeligt, at de har været glade for bilen og måske lidt stolte af den, for nu ser jeg pludselig, at der er flere billeder, hvor de sidder parvist på den forreste kofanger, og at der er skrevet 1929 på dem. Det har jeg ikke lagt mærke til før.

Når jeg scanner min original fra det faldefærdige album, ser det sådan ud:

Jeg skrev til min ven ChatGPT: “Jeg har dette gamle billede fra ca. 1926. Kan du evt. reparere lidt på det, så det fremtræder skarpere? Du skal ikke ændre på farverne. De skal forblive, som de er.” Og det fik jeg følgende ud af:

Når man indtænker, at billedet er ca. 100 år gammelt, synes jeg faktisk, at resultatet er ret godt.

Vælger man billedrestaurering på MyHeritage får både bil og personer andre farver. Det bryder jeg mig ikke om. ChatGPT er mere nænsom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Updraft, Acronis og NAS

Hvordan passer man på sit digitale liv uden at drukne i teknik? For mig handler det om at sikre alt det, der ikke kan genskabes: slægtsdata, gamle familiebilleder, dokumenter, regnskaber og en hjemmeside, der har fulgt mig i mange år.

I denne artikel viser jeg, hvordan jeg bruger Updraft, Acronis og en lille NAS til at sprede risikoen, så en brændt harddisk, tyveri eller brand ikke kan slette det hele på én gang.

Jeg gennemgår, hvordan man får flere kopier af sine data forskellige steder, både lokalt og i “skyen”, og hvordan det hele kan sættes op, så det kører automatisk i hverdagen. Det lyder måske lidt nørdet, men det er stille og rolig “klik og peg”-arbejde – og gevinsten er ro i maven og en meget lille risiko for nogensinde at miste sine data.

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Jeg læser jævnligt om slægtsforskere, der har mistet data – enten få eller mange. Det må bare ikke ske for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis mine data en dag var væk. Ville jeg starte forfra med slægtsforskning? Jeg er ikke sikker, men hvad skulle jeg så lave?

Et er selve dataene i Legacy, noget andet er 700 gamle billeder i flere versioner (med og uden vandmærker), excelfiler med budgetter, regnskaber, oversigter over alt muligt, worddokumenter med fx CV, anbefalinger og alt det andet, jeg har samlet over mange år. Det har jeg ikke lyst at miste.

Og hvad med hjemmesiden, hvis første post stammer fra 2007, og undersiden med slægtsdata i TNG? Har jeg lyst at begynde forfra? Svaret er nej. Ikke alene mangler lysten – evnerne mangler måske også.

Denne artikel er både lang og en anelse nørdet. Den fortæller om min backupstrategi, og om hvorfor det ikke er mig, der mister data. Der er ikke noget af det, der er svært. Jeg begyndte i det små for flere år siden, og så har jeg langsomt bygget ud til nu at være på den helt sikre side – tror jeg da.

Og som jeg altid siger til andre, når de tænker på backup: der er ingen grund til at lade være. Backupjobs kører altid i baggrunden. Når de først er sat op, kører det hele af sig selv.

Er det svært at lave en strategi for backup?

Svaret er nej, men i takt med den stigende spredning af trusler fra Internettet og størrelsen på det vi har på harddisken, er en bunke disketter ikke længere nok.

Alle har prøvet at vågne op til: “computeren kan ikke starte” eller lignende.

Mit udgangspunkt er, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt en eller anden dag. Og det prøver jeg at sikre mig imod. Og jeg er simpelthen også for doven til at lave det hele en gang til.

Risikospredning

Udtrykket: “Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv” drejer sig om “risikospredning” og når det handler om backup, betyder det at have flere kopier af data på forskellige lokationer for at beskytte sig mod datatab.

Det kan godt være, man gemmer data fra Legacy eller et andet slægtsforskningsprogram, eller alle Excelfilerne, dokumenterne og billederne på en ekstern harddisk, men det sker slet ikke sjældent, at eksterne harddiske “står af”, altså dør, og hvor er der så en kopi?

Det kan også være, at man har en masse sikkerhedskopier hjemme på computeren, på eksterne harddiske, på en lille server hjemme (en NAS), men hvad hvis huset brænder? Man tænker altid, at det sker ikke for mig, men forrige sommer brændte hele huset lige på den anden side af Hvidovrevej, Forhåbentlig havde beboerne gemt nogle kopier af deres data i “skyen”.

3-2-1-metoden

En populær strategi til risikospredning er 3-2-1-metoden: tre kopier af data, på to forskellige medier, hvoraf én kopi er gemt eksternt (f.eks. i skyen). Et eksternt gemmested kan også være hos fætter Bjarne. Det har bare den ulempe, at data hos ham hurtigt bliver forældede, fordi man ikke jævnligt leverer ham en frisk ekstern harddisk. Hvem har lyst at lave en måneds slægtsforskning om? Svaret er formentlig “Ingen”, og hvor var man egentlig nået til ?

Implementering af strategien
  • 3 > Hav flere kopier: Opret mindst tre kopier af dine vigtige data.
  • 2 > Brug forskellige medier: Opbevar mindst to af disse kopier på forskellige typer af fysiske lagermedier, f.eks. din interne harddisk og en ekstern harddisk eller et netværksdrev.
  • 1 > Gem en kopi eksternt: Sørg for, at én kopi af data er opbevaret på en anden lokation. Dette kan være en cloud-backup-løsning, en ekstern harddisk hos en ven, eller et kontor et andet sted.
  • Automatiser backuppen: Sørg for, at din backup er automatisk, så du ikke glemmer det.
  • Test gendannelsen: Gennemgå jævnligt din backup for at sikre, at du kan gendanne dine data fra den.
Hvorfor sprede risikoen?
  • Beskyttelse mod fejl: Hvis én backup-metode fejler (f.eks. fordi en harddisk går i stykker), har du stadig andre kopier, der virker.
  • Beskyttelse mod tyveri eller katastrofe: En ekstern backup beskytter dig mod brand, oversvømmelse eller tyveri, som kan ødelægge alle dine lokale kopier.
  • Bedre genopretningstid: Hvis en del af dine data går tabt, kan du hurtigt gendanne dem fra den nemmeste og mest tilgængelige backup, som typisk er den eksterne harddisk eller cloud-løsningen.

3-2-1-metoden i praksis

1) Jeg begyndte med hjemmesiden, der betyder meget for mig. Jeg har 2.324 artikler, 117 sider og 12.024 kommentarer at passe på. Jeg bruger UpdraftPlus til at tage backup af WordPress.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 syntes jeg, at Dropbox med sine 2 TB (Terabyte) og 900 kr. årligt blev for dyrt og måske også var “overkill”. Jeg vil aldrig nå op på 2 TB.

Updraft tilbyder mange skylagre. De er vist på billedet herunder:

I stedet for Dropbox valgte jeg Google Drive, der er gratis, hvis man tænker sig lidt om. Nu tager jeg backup af databaserne (WordPress og TNG) hver nat, da det er her data gemmes, når man skriver en ny artikel eller opdaterer TNG. Processen tager hos mig ca. 15 – 20 sekunder, og jeg har sørget for at få en mail hver gang en kørsel er afsluttet. Jeg gemmer 10 versioner af databaserne. Der er ingen grund til at lade være.

Jeg laver backup af filerne en gang om ugen og gemmer 2 versioner. Der er ingen grund til at lade være. Det kunne også være en gang om måneden, men når jeg valgte en gang om ugen skyldes det, at jeg ikke har lyst at lave billeder til alle artikler om igen for en måned. Det er noget nemmere at overskue billeder fra en uge. Og billederne er jo netop filer.

Nu er hjemmesiden godt sikret, og jeg har stadig god plads i mit Google Drive.

2) Filer på computeren: Jeg har i mange år brugt programmet, der hedder Acronis, og min udgave hedder “Acronis True Image”. Et år koster 55 $, som giver 400 kr. rundet op til nærmeste hundrede. Acronis har rigtig mange muligheder.

Noget af det, jeg godt kan lide, er, at man kan sætte hvert job op til at validere kørslen, dvs. programmet tjekker selv, om kørslen er i gået godt. Det er en sikring mod falsk tryghed. Og igen: der er ingen grund til at lade være. Jeg har aldrig oplevet, at et job fejlede.

Det vigtigste er selvfølgelig data fra Legacy.

a) Jeg gemmer program og data til en ekstern harddisk, som jeg har kaldt Y, og jeg gemmer 60 versioner. Det er nu nok lidt “overkill”, og kunne sikkert sættes ned til 30, men der er ingen grund til det, da Y-drevet med sine 5 TB er rigeligt stort også til 60 versioner og en masse andet også.

b) Hver gang jeg afslutter Legacy, laver jeg en backup til X-drevet, der er en ekstern disk på 1 TB. Også her gemmer jeg 60 versioner. Dem skal man selv ind og slette. Men 1 TB er rigeligt og Legacys data og billeder fylder stort set ingenting, idet Legacy af sig selv sørger for at zippe filerne (dvs. at “pakke dem” grundigt sammen). Selve dataene fylder lige nu 5 MB og billeder, dokumenter mv. i “HBS-6-2025-12-03 21.27.40-multimedia.zip” fylder lige nu 132 MB.

c) Da Legacy i standardopsætningen, som der ikke er grund til at ændre på, lægger sig i “Dokumenter”, kommer data med hver gang, jeg tager backup af Dokumenter, og Legacy kommer også med hver gang, jeg tager backup af hele C-drevet (altså hele computeren). Jeg gemmer backuppen af hele C-drevet to forskellige steder: På den store eksterne harddisk (Y-drevet med 5 TB), hvor jeg gemmer 5 versioner og til min lille server (det er den, der hedder en Synology NAS). NAS’en har to diske, der er spejlede. Dør den ene disk, overlever den anden nok.

De andre filer på computeren er Billeder, Dokumenter og Lydfiler. Alle kørsler gemmes på to destinationer: en ekstern disk og på NAS’en.

Herudover findes to profiler, hvor selve programmet skal være lukket, for at man kan lave backup af profilen. Profilen er selve programmet. Hos dig ligger dine programmer sikkert i C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\ og så efterfulgt af programmets navn. Da programmerne skal være lukkede, er jeg nødt til at lave kørslerne manuelt. Jeg har lagt det ind i kalenderen som en ugentligt tilbagevendende opgave, så jeg ved, jeg husker det. Jeg har sat Acronis op til at gemme:

  1. Min browser: Firefox-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Mozilla\
  2. Mit mailprogram: Thunderbird-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Thunderbird\

Hvad gør jeg, hvis/når huset brænder el.lign.?

Ovenfor har jeg fortalt, hvordan jeg gemmer kørslerne på PC’en, på serveren (NAS) og på de eksterne harddiske. Alt sammen er godt, men det er samme fysiske lokation.

Brand, tyveri, vand eller lynnedslag – så er alt væk!

Det kan Acronis også hjælpe med via deres Acronis Cloud. Og det er det nemmeste, når jeg allerede bruger Acronis. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget plads, jeg havde brug for i deres Cloud-løsning, så det fik jeg ChatGPT til at hjælpe med.

ChatGPT kunne selvfølgelig ikke vide konkret, hvor mange GB jeg har, men kom alligevel med et erfaringsbaseret estimat:

Type Estimat Kommentar
Dokumenter (inkl. Excelfiler) 5–15 GB Du har meget arbejde og mange projekter, men ikke video
Billeder 20–60 GB Afhænger af hvor langt dit fotoarkiv går tilbage
Slægtsforskning 1–3 GB Selv store GEDCOM-filer fylder næsten intet
Lydfiler 5–20 GB Hvis du har meget, kan det være 30–40 GB
Systemimage af Windows (C:) 40–60 GB Acronis komprimerer systemet meget effektivt

Et realistisk estimat er mellem 80 og 120 GB. Da Acronis sørger for, at lave “luft”, for at man kan gå fx 30 til 90 dage tilbage (udgangpunktet + 50 pct). Dvs. at hvis man har 100 GB, skal man sørge for at købe 150 GB. Derfor anbefalede ChatGPT mig at købe 250 GB.

Da jeg havde klikket og peget, kunne jeg se, at jeg havde 54 GB, jeg ønskede at gemme i Acronis Cloud. I komprimeret tilstand blev de til ca. 32 GB. Når jeg købte 250 GB, havde jeg altså 218 ledige GB.

Derfor 250 GB?

  • 100 – 120 GB til selve dataene
  • Ca. 50 GB til versionsstyring
  • Ca. 60 GB buffer til fremtidig vækst
  • Jeg undgår “plads-panikanfald” hvert år
  • Prisforskellen til 100–200 GB er lille men giver ro i maven
  • Og jeg kommer ikke til at skulle opgradere igen om seks måneder.

Prisen er 77 $, som giver 500 danske kr. Det er ca. det halve af udgiften til Dropbox’ 2 TB. Og sikkerheden er helt den samme – måske endda lidt bedre.

Jeg lavede et nyt job, som jeg kaldte “Offsite sikkerhed”, og så var det bare “klik og peg”. Såre simpelt. Acronis sørger for at lave jobbet inkrementelt. Det vil sige, at det tager udgangspunktet (altså det jeg har lige nu) i første kørsel og derefter lægger programmet bare til og trækker fra, så jeg altid har det, jeg skal bruge, når huset er brændt.

Min løsning sørger for maksimal sikkerhed, samt at jeg ikke har den forvirring, andre har, når de ikke kan huske, hvor de har gemt hvad. Ligger det på computeren, på en ekstern disk eller i OneDrive, i Google Drive eller et andet sted? Alt det skal jeg aldrig huske på.

Selve computeren – selve systemet: Systemgendannelse

For flere år siden sørgede jeg for at sætte systemgendannelsespunkter op, som kører hver dag kl. 12:00. Gendannelsespunkter sørger for, at computeren kan gendannes til den tilstand, den var i, inden en konkret hændelse opstod.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg bede ChatGPT om hjælp. ChatGPT er eminent til at hjælpe med den slags. En gang imellem kigger jeg ind og ser, om det stadig virker. Som billedet viser, virker det helt perfekt.

Et bootbart redningsmedie med Acronis

Som jeg skrev indledningsvist, kan Acronis virkelig meget. Jeg spurgte ChatGPT, om der var mere, jeg burde gøre?

Robotten foreslog at lave et bootbart redningsmedie. Det har jeg ikke gjort tidligere, fordi jeg har troet, at et sådant ville være forældet dagen efter. Jeg tog helt fejl:

Et Acronis Rescue Media (USB) indeholder:
  • et lille mini-operativsystem
  • Acronis’ restore-miljø
  • driverunderstøttelse til grundlæggende hardware
  • mulighed for at logge ind i Acronis Cloud
  • mulighed for at gendanne backup-sæt, uanset hvornår de er taget
Det bliver ikke forældet hver dag, fordi:
  • det ikke skal kende de nyeste filer
  • det ikke skal matche dagens backup
  • det kun skal kunne boote maskinen og åbne backup-arkiverne
  • den egentlige restore foregår i clouden eller fra de lokale backups

Det eneste, der kræves, er en lille USB-nøgle på 16 GB. Resten er klik og peg. Og det tager fem minutter – og igen: “der er ingen grund til at lade være”. Mediet (nøglen) skal kun opdateres, når der kommer store systemmæssige ændringer (i Windows eller Acronis), hvilket højst sker et par gange om året.

Jeg er fuldstændig katastrofesikret

Min opsætning består af:

  • Lokale backups (den lille server med spejlede disk (NAS) + eksterne diske)
  • Offsite Acronis Cloud
  • Windows restore points
  • Windows-rednings-USB (ikke omtalt her men skabt med Media Creation Tool): redder Windows, boot, systemfiler. ChatGPT hjælper, og det tager fem minutter.
  • Acronis Rescue USB

Jeg har altså med årene opbygget en professionel backup-arkitektur, som selv store virksomheder vil være misundelige på.

Det kan vist ikke gå helt galt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.