Indlæg

Min tyske slægt uden kilder

Min tyske slægt uden kilder

Jeg lyttede ikke til erfarne slægtsforskere

Min tyske slægt uden kilder

Det er mere end 20 år siden, jeg begyndte at slægtsforske. Det er mærkeligt at tænke på, at der er gået så lang tid. Jeg holdt pause nogle år grundet sygdom, men helt sluppet det har jeg aldrig. Jeg er fascineret af menneskene og deres historie, af at samle og systematisere data og at få det hele til at hænge sammen. Nu ruller rouletten igen for fuld kraft.

Jeg rydder op, og har – efter mange interessante omveje – taget fat på STEGEMÜLLER i Tyskland og Polen. Min farfars far kom fra Frankfurt an der Oder, der nu ligger på grænsen til Polen 100 km. stik øst for Berlin. Egentlig hedder byen kun Frankfurt, men man tilføjer “an der Oder”, for ikke at forveksle den med Frankfurt am Main. Kilde: Frankfurt an der Oder – næsten i Polen.

Jeg har en del data, og jeg kan se, at jeg for 20 år siden var i kontakt med i hvert fald én nulevende STEGEMÜLLER i Tyskland. Men har jeg angivet kilder? Nej – det har jeg ikke. Fandens også.

De erfarne slægtsforskere havde ellers fortalt mig, at jeg skulle skrive alt ned og angive kilder på alt. Meeen jeg regnede med, at jeg sagtens kunne huske det. Dengang var der ikke grænser for, hvad jeg mente, jeg let kunne huske. Nu sidder jeg 20 år senere og er forundret over, hvor data kommer fra, og hvem der har sendt mig de mange fine billeder.

Russerne lod os ikke rejse – Rudolfo STEGEMÜLLER fortæller

Min tyske slægt uden kilder

Her er der i det mindste angivet en kilde; selvom det er inde i et tekstfelt, er det bedre end ingenting. Jeg har skiftet slægtsprogram flere gange undervejs, til jeg i 2006 landede ved Legacy. Ved den slags konverteringer, sker der altid mærkelige og irriterende ting, fordi felterne ikke passer ordentligt sammen. Hvert program har sine egenarter.

Jeg havde kontakt med Rudolfo i 2003. Han er (eller var?) født 1941 i Barcelona som søn af Paul Richard STEGEMÜLLER (1902 i Schweiz – 1987) og gift med en polsk kvinde. Rudolfos søster døde i Ukraine i 2007 (hvor jeg så end har det fra? – tænk hvis jeg havde skrevet det ned).

Afskrift og oversættelse af brev – dateret 10. oktober 2003 – fra Rudolfo Stegemüller:

Før krigen rejser han [Paul Richard STEGEMÜLLER] fra Schweiz til Spanien, hvor han gifter sig. I 1941 udløber opholdstilladelsen, og familien rejser til Tyskland, Düsseldorf-Mettmann. I 1944 bomber de allierede det hele og vi blev flyttet til Züllichou. I dag hedder det Sulechów. Det ligger 80 Km. sydøst for Frankfurt an der Oder og hører nu til Polen.

Så i 1945 kom russerne og lod os ikke rejse, for vi ikke ejede noget. De, der havde jord og huse, smed de ud. Først i 1965 sendte nogle bekendte os en invitation til Tyskland, og så kom vi tilbage. Mine forældre havde meget længe gjort sig anstrengelser for at komme ud vha. Røde Kors eller vha. Onkel i Schweiz eller Tante i Tyskland, men de fik altid afslag.

Pas [til Paul Richard STEGEMÜLLER] udstedt 29. september 1980 i Bischofsheim i Tyskland. Postnummer 6094. Død 01.04.1987 kl 16.35. Dødsattest udstedt i Rüsselheim den 2. april 1987. Ved død bopæl i Bischofsheim, Kreis Gross-Gerau. Tvilling til sin bror Rudolpe Stegemüller.

Jeg har absolut ingen erindring om, hvordan jeg fik støvet ham op. Det kan selvfølgelig være noget så banalt som en telefonbog!

En omkringfarende slægt

Som det fremgår, har familien været noget omkring i verden, og det er ikke det, der gør slægtsforskning nemt, når der skal primære kilder på alt. Det gør det til gengæld uhyre interessant, og hvis jeg finder noget, der kan bruges, vil jeg blive begejstret.

Jeg er selvfølgelig bekendt med archion.de som en tilgang til de tyske arkiver, men jeg ved stort set intet om den administrative inddeling, og derfor ved jeg ikke hvilken “Kreis” eller hvilket arkiv, jeg skal købe adgang til.

I 2003 betalte jeg mig fra en “Forschungs Bericht” hos et firma i Bremen. Jeg fik – efter fem måneders utålmodig venten – resultatet i september 2003, og jeg synes, det ser uhyre solidt ud, og det giver mig lidt at gå efter. Firmaet indledte nemlig med:

Quellen: Kirchenbücher von Frankfurt/Oder: St. Georg, St. Nikolai und Gertraud-Marien. Kirchenbücher von Booßen, Güldendorf, Lebus, Lichtenberg, Lossow und Müllrose

Archive: Landeskirchliches Archiv Berlin-Brandenburg in Berlin

Det kunne være så spændende at få kontakt med efterkommere og evt. at møde dem, hvor end de bor.

Som jeg husker det, er/var der også en gren i Texas, og jeg havde vist kontakt med en Bill STEGEMÜLLER over there. Men det har jeg nok heller ikke skrevet ned …

I går fandt jeg på et eller andet sted på nettet “Transcription of the St. Matthew Lutheran Church Records, 1890 – 1954, Sandy Hill, Washington County, Texas, United States of America.”, og der optrådte adskillige mennesker med mit efternavn født i Tyskland. Det kan jeg godt blive temmelig begejstret over.

Det er ganske praktisk ikke at hedde “NIELSEN”, eller evt. “JØRGENSEN”, som jeg egl. skulle have heddet, hvis jeg ikke havde været “et uheld”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Gang i slægtsforskningen igen

Gang i slægtsforskningen igen

Mange med navnet LICHT

Gang i slægtsforskningen igen

Det er så herligt atter at åbne Legacy og at opdatere TNG. Jeg har savnet mine dejlige data siden den 23. december 2023, hvor skulderen frøs næsten til is, og højre arm ikke kunne strækkes ud og nå hen til tastaturet. Men nu skulle den vist være næsten på plads, og jeg kan tage fat igen. Heldigvis har jeg regnearket “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” med oversigten over, hvor jeg var nået til og et par e-mails at følge op på.

Jeg gemmer i vid udstrækning mails i årevis, for de fylder ikke noget, og så er det rart dels at kunne dokumentere, dels at kunne se, hvor man er nået til med det ene eller det andet projekt. Jeg elsker mine hjemmelavede projekter i et næsten “forbandet godt liv”.

Jeg har fået en rettelse til LICHT’erne

LICHT’erne hører til på min biologiske mormors side.

Jeanette, der er begynder, havde fundet min side og påpegede en fejl. Og hun havde fuldkommen ret. Det er skønt at få rettet fejl, især når de angår direkte aner. Vi laver alle fejl, og jeg stirrer mig blind på mine egne resultater, sådan lidt “Det er rigtigt, ellers havde jeg jo ikke skrevet det.”

Christian Frederik Rask LICHT (1773 – 1824) gifter sig i oktober 1800 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt med en Anna Christine KIÆR. Det var hende, jeg tog fejl af, fordi folketællingen 1845 viser, at hun er født i Slemminge. Hun er muligvis døbt her: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 337 af 379 opslag.

Men ingen af forældrene hedder Kjær/Kiær. Og de er ikke at finde i folketællingen 1787 nogetsteds i Slangerup eller andre steder i herredet. De findes heller ikke i Strø herred. Derfor tror jeg indtil videre ikke på, at hun er fra Slangerup, men kan aldrig vide.

Hvem er far til Jens Rasch LICHT (1747 – 1816)?

Jens Rasch LICHT bliver døbt i Esbønderup Kirke, Esbønderup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt den 14. april 1747 jfr. Frederiksborg Amt, Holbo, Esbønderup, 1737-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 16 af 186 opslag med denne tekst:

“Fredagen d 14 April 1747. Sig Christian Lichts Barn i Esbønderup, døbt, og kaldet Jens Rasch. Madam. Sl. Hr(?) Jørgen Friisis Enche i Esbønderup bar Barnet. Test. CammerRaad Rasch paa Eserom; Inspecteur Jochum Rasch i Tiswilde; Studios. Monsr Schæffer paa Eserom; Jomfr. Jacobi i Esbønderup.”

“Sjællands Stifts Degnehistorie. Et Bidrag til de svundne Aarhundreders Personal- og Kulturhistorie udarbejdet efter Kirkebøger og Arkivdokumenter af Anders Petersen, Udgiver af Skolestatistik m.v. 1899. N.C. Roms Forlagsforretning” skriver: Melby sogn, Strø Herred: Jens Rasch Licht, f. 1748, Søn af Dr. med., Hofmedicus Joh. Gottfried L.

Gad vide hvad jeg tager fejl af her? Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe sammen, og selvfølgelig skal man passe på med at gå i rette med en så fornem sekundær kilde. Jeg foretrækker bare primære kilder på alt, hvilket er en stor del af oprydningen.

Christian LICHT var gift med Anna Gyde RASCH, jfr. Frederiksborg Amt, Holbo, Esbønderup, 1737-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 125 af 186 opslag: “1740 d 17 Junij Mons Christian Licht og Jomfru Anna Gyde Rasch paa Esrom copulerede”. Og som en fantastisk sekundær kilde: Nygaards sedler:

Gang i slægtsforskningen igen

Primære eller sekundære (evt. tertiære) kilder

Det er blevet så utrolig nemt at sidde hjemme og koble primære kilder på data. Derfor undrer jeg mig til stadighed over, at så mange nøjes med sekundære eller tertiære kilder. Det tager selvfølgelig meget længere tid at finde noget i fx de gamle kirkebøger før 1814, hvor der kom orden i tingene.

I 1814 indførtes kirkebøger med faste rubrikker. Før den tid var det noget kaotisk og overladt til den enkelte kirkebogsførende præst/degn, hvordan de ville føre kirkebogen. År for år eller efter hændelsestype (fødsler, vielser, konfirmationer, dødsfald).

Til gengæld er det så også før 1814, man kan være heldig at finde lange historier, som den kirkebogsførende mente burde overleveres til eftertiden. De er ikke kedelige.

Gang i slægtsforskningen igen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Lav diagrammer med ChatGPT

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Advarsel: Denne artikel er endog meget “nørdet”.

Jeg rydder stadig op i slægtsdata – og jeg er stadig fascineret af ChatGPT. I går blev jeg opmærksom på, at der findes mange gratis tilføjelsesprogrammer (plug-ins) til ChatGPT, og jeg installerede “Diagrams: Show Me”.

Lige nu har jeg den betalte version af ChatGPT, dvs. version 4. Om tilføjelsesprogrammerne også findes til ChatGPT version 3.5, er jeg ikke klar over.

For at styre oprydningen har jeg lavet en Excelfil.

Billederne i denne artikel er svære at se, med mindre du vha. CTRL + zoomer ind med din browser.

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Og for at finde på en både sjov og nyttig anvendelse af “Diagrams: Show Me”, besluttede jeg at bede ChatGPT lave et diagram over den samlede proces fra data i Legacy til markering af direkte aner i Excelfilen.

  • Måske kan du bruge nogle af ideerne og koderne?
  • Måske får du mod på selv at lege med ChatGPT?

Der er stort set intet af alt det nedenstående, jeg har lavet selv, for jeg kan ikke kode. ChatGPT har gjort det for mig, og jeg har bygget det op over et par måneder, når jeg har fået en ny idé til noget, der kunne være dejligt at få med. Læg mærke til, at ChatGPT er dygtig til at indsætte forklarende kommentarer i VBA-koden. Kommentarerne er de linjer, der starter med en “pling” – dvs. et enkelt anførselstegn: ‘

Det virkelig interessante er, at man kan skrive til ChatGPT, som var den et menneske. Man behøver ikke kende de rigtige termer, som man ville skulle, hvis man ville opbygge det ved at søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg ryste i bukserne af skræk. De har lavet deres egen Artificial Intelligence-model (AI-model), som kaldes “Gemini”, men af forskellige årsager, vil det vare flere år, før den kommer til Europa. Så vidt jeg husker, skyldes det noget med “Gætte-Per” (GDPR).

Med Gemini sætter Google nu stort ind på at vippe ChatGPT, som indtil videre er førende inden for sprogmodeller, af pinden. Chatbotten, der er udviklet af firmaet Open Ai, fik på blot to måneder 100 millioner brugere, og slog dermed rekorden for flest nye brugere på kortest tid.

Kilde: dr.dk, 7. december 2023

Det får du retur

Du får et meget flot diagram og en beskrivelse af diagrammet med menneskeord.

Jeg synes, der mangler nogle trin i forhold til det, jeg bad om (se nederste afsnit “Her er hvad jeg skrev til ChatGPT”). Det skyldes formentlig, at jeg ikke har været tydelig nok i min beskrivelse. Det er jo trods alt bare en robot – og den kan ikke levere noget retur, som den ikke har fået input om. Det kan kun mennesker tænke sig til. Men det er jo nemt at øve sig i at blive mere tydelig i sin “kravspecifikation” og så simpelthen bare spørge en gang mere.

Menneskeordene følger her

sequenceDiagram
participant Legacy as “Legacy Software”
participant CSV as “CSV File (DirekteAner-2.csv)”
participant VBA as “VBA Macro (SplitNames)”
participant Excel as “Excel File (Gennemgang af slægtsfil.xlsm)”
participant Macro as “VBA Macro (MatchAndHighlight)”

Legacy->>CSV: 1) Start Legacy
Legacy->>CSV: 2) Vælg Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 3) Søg, Forskelligt, Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 4) Vælg ‘Aner’ i direkte linje
Legacy->>CSV: 5) Lav liste over direkte aner
Legacy->>CSV: 6) Vælg ‘Udskriv’
Legacy->>CSV: 7) Vælg ‘Kommasepareret fil’
Legacy->>CSV: 8) Klik ‘Opret’
Legacy->>CSV: 9) Gem som ‘DirekteAner-2.csv’

CSV->>VBA: Importer til Excel
VBA->>Excel: Kør ‘SplitNames’ makro
Excel->>VBA: Opdel navne i felter

VBA->>Excel: Kopier data til ‘Gennemgang af slægtsfil.xlsm’
Excel->>Macro: Placer data i kolonner B, C, D
Macro->>Excel: Kør ‘MatchAndHighlight’ makro
Excel->>Macro: Farv direkte aner gule
Macro->>Excel: Markér direkte aner med ‘Ja’

Her kommer diagrammet

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Her er hvad jeg skrev til ChatGPT

Jeg har fået fortalt af en ven, at det kan betale sig at “tale pænt” til robotten, så det gør jeg. Og jeg må sige, at jeg altid får pæne svar retur.

“Hej igen

Du er så dygtig til at lave diagrammer. Kan du lave et diagram over nedenstående? Jeg er i tvivl om, hvilken diagramtype, der er bedst, men jeg tror, at et procesdiagram vil være mest velegnet. Er du enig?

Diagrammet skal starte med følgende, som ikke står i VBA-koden, da det er fra et andet program, der hedder Legacy, som er et program til slægtsforskning.

1) Start Legacy
2) Vælg en “Fokusgruppe”, der rummer direkte aner
3) Det kan du gøre sådan:
3a) Søg
3b) Forskelligt
3c) Fokusgruppe
3d) Klik på knappen “Fokusgruppe” og i vinduet der, klikkes på knappen “Tilføj en person og aner”.
4) Der skal du så kun have markeret “Aner” i direkte linje (fjern eventuelle flueben nedenfor).
5) Nu har du lavet Fokusgruppen og kan klikke på knappen nederst “Lav liste”. Så har du en liste over de direkte aner
6) Vælg “Udskriv”
7) Sæt mærke i “Kommasepareret fil”
8) Klik “Opret”
9) Gem filen med navnet “DirekteAner-2.csv” (den kan selvfølgelig hedde alt muligt andet – så skal du bare selv konsekvensrette nede i makroens linje, hvor der står: Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“DirekteAner-2”)

Det første vi skal gøre med filen er at køre makroen “SplitNames”. Den sørger for at RIN-nr (Legacys ID-nr.), for- og mellemnavne og så efternavne står pænt i hvert sit felt, idet Legacy skriver det hele i ét felt, fx “1,Stegemüller, Hanne B.”. Det kan vi ikke bruge.
Koden er:

Option Explicit

Sub SplitNames()
Application.ScreenUpdating = True
Dim ws As Worksheet
Dim LastRow As Long
Dim i As Long
Dim ID As String
Dim FirstName As String
Dim LastName As String
Dim SplitEntry() As String
Dim Names As String

' Definer hvilket regneark du arbejder med
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("DirekteAner-2")

' Find sidste række med data i kolonne A
LastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "A").End(xlUp).Row

' Gennemgå alle rækker med data
For i = 1 To LastRow
' Først, rens cellen for anførselstegn
ws.Cells(i, "A").Value = Replace(ws.Cells(i, "A").Value, """", "")
' Split ID og navne-delen på komma
SplitEntry = Split(ws.Cells(i, "A"), ",", 2) ' Splitter kun ved det første komma

' Sørg for at der er et element at tildele til ID
If UBound(SplitEntry) >= 0 Then
ID = Trim(SplitEntry(0)) ' ID er altid til stede før det første komma
Else
ID = ""
End If

' Tjek om der er yderligere oplysninger udover ID
If UBound(SplitEntry) >= 1 Then
' Der er mere end bare et ID
Names = Trim(SplitEntry(1))
' Find sidste komma, som adskiller efternavn og fornavn
Dim LastComma As Integer
LastComma = InStrRev(Names, ",")
If LastComma > 0 Then
FirstName = Trim(Mid(Names, LastComma + 1))
LastName = Trim(Left(Names, LastComma - 1))
Else
' Hvis der ikke er et komma, antager vi at hele strengen er fornavnet
FirstName = Names
LastName = ""
End If
Else
' Hvis der ikke er yderligere information, er navnefelterne tomme
FirstName = ""
LastName = ""
End If

' Placer værdier i de ønskede celler
ws.Cells(i, "B").Value = ID
ws.Cells(i, "C").Value = FirstName
ws.Cells(i, "D").Value = LastName

' Tilføj dette for at se værdierne i det umiddelbare vindue
Debug.Print "Row: " & i & "; ID: " & ID & "; FirstName: " & FirstName & "; LastName: " & LastName
Next i

MsgBox "Navneopdeling fuldført!"
End Sub

Når navneopdelingen er fuldført, står data pænt i det rigtige felter. De skal kopieres ind i den anden fil, hvor du holder øje med, hvor langt du er nået med din gennemgang af slægtsdata. Den anden fil har jeg kaldt for “Gennemgang af slægtsfil.xlsm”. Det er vigtigt, at filen gemmes som typen .xlsm, for eller kan den ikke rumme makroen.

I “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” skal du gøre følgende:

Placer data fra “DirekteAner-2” i kolonnerne B (ID-nummeret), C (for og mellemnavne) og D (Efternavn(e)).

I kolonne A skriver du bare ordet “Ja” foran alle navnene.

Kolonne E skal være tom for at skabe lidt overblik.
Kolonne F skal rumme Fornavn(e)
Kolonne G skal rumme Efternavn(e)
Kolonne H skal rumme RIN-nr., dvs. Legacys ID-nummer
Kolonne I skal rumme ordet “Ja”, hvis det er en direkte ane.

Er det ikke en direkte ane, skal du selv udfylde felterne F, G og H

Er det en direkte ane, skriver du ID-nummeret i kolonne H og kører makroen herunder. Den henter data fra kolonnerne A, B, C og D og farver felterne F, G, H og I gule, så det er nemt at se, at dette er en direkte ane.

Her er makroen, du skal køre – bemærk at fanen skal hedde “Ark1”.
Du kan kalde fanen noget andet, men så skal du konsekvensrette i koden, hvor der står “Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1″)”:

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

' Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("Ark1")

' Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range("B2:B" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row)

' Nulstil farvning og "Ja"
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "I").End(xlUp).Row
ws.Range("F2:I" & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range("I2:I" & lastRow).Value = ""

' Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> "" Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = "Ja"
ws.Cells(cell.Row, "F").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "C").Value ' Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, "G").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "D").Value ' Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = ""
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox "Matchning fuldført!"

End Sub"

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Oprydning i slægtsdata

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Billedet herunder viser fremdriften i oprydningen, som man også kunne kalde en form for hovedrengøring. De gule rækker er direkte aner. LICHT’erne stammer fra min biologiske mormors side.

Jeg skal bare indtaste RIN-nr. (et ID fra Legacy), hvis der er tale om en direkte ane, og trykke på det lille orange ikon i Excel, så hentes fornavn(e), efternavne og kolonnen dir.anes tekst “Ja” fra en anden tabel, Legacy har genereret for mig med direkte aner i både min biologiske familie og min adoptivfamilie på en gang. Det er vældig praktisk.

Når oplysningerne er hentet, tilføjes den gule farve for at hjælpe med at bevare overblikket. Det sker alt sammen ved hjælp af en lille VBA-kode, som ChatGPT har skrevet for mig, idet jeg ikke selv kan og for 17. gang har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke til det.

Er det omvendt ikke en direkte ane, må jeg selv til tastaturet. Processen er dog efterhånden blevet ret effektiv.

Det er fascinerende, hvad man nu til dags kan sidde på hjemmekontoret og tilføje. Det holder jeg styr på i kolonnen “Stikord om ‘nyt'”, som også er data, der vælges fra en rulleliste/drop down-liste, for at de bliver konsistente. Tabellen med stikord og forklaring til dem, vises nederst i denne artikel.

Som det fremgår af kolonnen “Tilføjet nyt”, har jeg kunnet tilføje noget nyt om langt størstedelen af personerne.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Ikke at finde noget er også et resultat

Som det fremgår af billedet, går den aktuelle jagt på LICHT, og især Heinrich LICHT, der måske er slægtens ældste i Danmark.

Jeg har brugt meget tid på at lede efter hans død/begravelse, og jeg har fået uendeligt meget god hjælp og inspiration i Danske Slægtsforskeres forum, men det er ikke lykkedes, trods gennemgang af alle de relevante københavnske kirkebøger omkring det tidspunkt, hvor han, på baggrund af forskellige kilder, være død. Det mest sikre, vi nu kan sige er, at han er død før 11. marts 1722, idet konen da anføres som enke i forbindelse med en ejendomshandel.

I forbindelse med denne jagt har jeg lært flere nye søgemuligheder at kende.Og den evindelige læreproces er noget af det, der fascinerer mig ved genealogien. Man bliver aldrig færdig, og der er altid noget, man ikke vidste. Og da slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, vil de gerne lære fra sig.

Fx var jeg ikke klar over, hvordan man kunne komme fra de københavnske kvarterer til sogne via matrikelkortene på Stadsarkivets hjemmeside. Det er utrolig nyttigt, måske især når jeg aldrig har været gode venner med digdag.dk, fordi jeg aldrig har fundet noget, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg har rodet lidt med nogle lægedistrikter, men er aldrig blevet klogere.

Jeg var heller ikke klar over, at der findes en ordbog kaldet “HolbergOrdbog”, som rummer oplysningstidens ord fra 1700 til 1750. Heinrich Licht var nemlig “Hof Balbeer” i december 1699, og sådan en havde jeg ikke hørt om før, så jeg regnede med, at jeg læste det forkert. Det betyder i følge den nævnte ordbog “Hofbarber(er)”.

Ikke at finde noget er imidlertid også et resultat. Vi ved nu en masse om, hvor han ikke er død. Derfor er det en mulighed, at han med sit tyskklingende navn er begravet fra Sankt Petri Kirke, hvis kirkebøger om dødsfald/begravelser desværre gik tabt ved branden i 1728. Så nu må jeg i gang med at lede efter et skifte.

Der findes en fin bog om slægten, der fortæller, at Heinrich LICHT er slægtens ældste mand her i landet og at slægten stammer fra Tyskland. Bogens forfatter er H. G. Olrik og titlen er “Firmaet C. LICHT 1875-1925”. Bogen er udarbejdet i anledning af Murermester Christian Wilhelm Rask LICHTs 50 års jubilæum i 1925. Murermesteren er min biologiske tipoldefar (min biologiske mormors fars slægt).

Jeg har i flere år noteret mine ikke-fund. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke om 20 nye år skal lede i de samme kirkebøger igen, men også af hensyn til de, der evt. måtte bruge mine data i TNG. Om de gør meget andet end at “høste” lidt datoer hist og her, ved jeg ikke, men de har i hvert fald chancen.


Data til rullelisten

Tabellen herunder viser de forskellige data til rullelisten og er altså de aktuelle stikord. Tabellen rummer ikke alt, og den har det også med at vokse lidt. Nu hvor jeg har gennemgået 1.163 personer, vil jeg dog tro, at jeg har fanget det meste af det, der er brug for.

Jeg rydder stadig op - det er skønt


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.