Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Eftersom jeg opgav at finde min ane Mette Marie JOHANSDATTERs død i hele Odsherred, selvom flere var så søde at prøve at hjælpe, kastede jeg mig over hendes børn og i første omgang den førstefødte søn Johan CARLSEN og hans ni (!) børn. Der er fem døtre og fire sønner. Det er sørme mange år siden, jeg har kigget på dem. Og mange af mine data er et spejl af dengang, man skulle skynde sig om lørdagen på Jagtvej.

(By the way: Mette Marie JOHANSDATTERs død blev indsnævret noget og ideerne om 1906 blev lagt i graven, idet en søn gifter sig i Kgs. Lyngby i juni 1897, og der er hun altså død!)

Jeg havde fx kun registreret en enkelt beskæftigelse (det var vist husmand hentet fra en folketælling), men det er langt fra sandheden. Han er et tydeligt billede på nytten af at registrere beskæftigelsen ved alle de hændelser, han er “rodet ind i” – især alle børnenes dåbshandlinger og selvfølgelig hans egen vielse og død samt når han eksempelvis er forlover ved en vielse.

Jeg registrerer derimod ikke den beskæftigelse, der er noteret ved børnenes konfirmationer. Det skyldes, at jeg gætter på, at præsten bare skrev af fra det, der var noteret ved dåben. Jeg tror ikke på, at præsten spurgte forældrene, om de lavede det samme, som de gjorde for 13-14 år siden. Men det kan selvfølgelig være forkert

Johan CARLSENs “karriereforløb” (alle lokaliteter hører til i Odsherred, Holbæk Amt):
  1. 1861: Tjenestekarl i Overby, Odden
  2. 1861: Indsidder i Overby, Odden
  3. 1863: Husmand i Hønsinge, Vig
  4. 1864: Parcellist i Hønsinge, Vig
  5. 1867: Parcellist i Hønsinge, Vig
  6. 1869: Parcellist i Hønsinge, Vig
  7. 1871: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  8. 1879: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  9. 1882: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  10. 1885: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  11. 1890: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  12. 1908: Forhenværende husmand i Veddinge, Fårevejle

Først går det bedre og bedre. Parcellist er bedre end husmand, og husmand er helt sikkert bedre end både indsidder og tjenestekarl. Derefter går det igen ned ad bakke, idet han er husmand fra 1871 til sin død i 1908. Det er ca. 37 år med den samme beskæftigelse.

Jeg holder af at se sociologisk på fortiden. Og mange data hjælper med indblikket. Selvfølgelig er der gentagelser, men de generer ikke mig.

Jeg ser ofte, at slægtsforskere kun registrerer en enkelt beskæftigelse, og det er typisk den “fineste” fx parcellist og hverken indsidder eller husmand. Eller for nu at gå til en helt anden boldgade: En person starter med at være “fængselsbetjent” men avancerer med årene til “fængselsoverbetjent”, og så står der kun registreret “fængselsoverbetjent”. Det er, synes jeg, ikke et dækkende billede af et karriereforløb.

Og hvis man kun registrerer en enkelt beskæftigelse, skal man foretage et valg, og hvem siger, man vælger rigtigt?

Vigtig tilføjelse den 17. december 2024: En af de store fordele ved at registrere alle beskæftigelser inkl. sted er, at man får informationer om vedkommendes gøren og laden mellem folketællinger. Folketællinger afholdtes typiske hvert tiende år, mens børn fødtes hvert eller hvert andet år.

Jeg undrer mig meget over alle de fejl, jeg har lavet.

Alle laver fejl, og jeg har lavet virkelig mange fejl vedrørende Johan CARLSENs børn. Datoerne var som hovedregel korrekte, men navnene var ofte forkerte (fx CARLSEN fremfor CARLSDATTER), og jeg havde kun skrevet “det meste nødvendige” på de travle lørdage. Det er jeg ikke længere tilfreds med. Det er en del af oprydningen at bringe data til min nutidige standard og tilføje alt det, man nu nemt kan finde.

Om navne: Jeg slog lige op i “Find din slægt og gør den levende”. På side 89 fortæller de, at der allerede i 1856 blev udformet en ministeriel rundskrivelse om, at man fra da af skulle bruge slægtsnavne frem for patronymer, eller hvad man nu kunne finde på. Videre skriver de

men en ting er lov, en anden er praksis. Bønderne protesterede, og derfor blev mange præster indtil sidst i 1800-tallet ved med at acceptere den gamle navneskik.

Præsterne i Johans sogne benyttede altså helt korrekt slægtsnavnet! Ellers havde de jo heddet henholdsvis JOHANSEN eller JOHANSDATTER.

Men alle de fejl … dem har jeg det svært med. Jeg sidder og overvejer, om jeg dengang læste den ene version af kirkebogen og nu læser en anden version? Det er min eneste undskyldning. Et navn skriver man da ikke forkert?

Jeg har haft to skønne dage og glæder mig over alle de fejl og mangler, jeg har udryddet. Børnene er blevet konfirmerede, nogle vaccinerede og et barn endda også både gift og død osv. Da jeg lavede den vanlige søg og erstat fra fx “Holbæk amt” til “Holbæk Amt” i kildeangivelsen, blev der foretaget 57 erstatninger, altså har jeg lavet 57 opslag. Noget har jeg da bestilt.

Billedet herunder stammer fra regnearket, hvor jeg forsøger at holde styr på fremdriften i “projekt oprydning”. Jeg har til dato gennemgået 1.640 personer. Egl. var det jo ikke meningen, jeg måtte have lov at tilføje nye personer – kun rydde op i de eksisterende, men jeg er “kommet til” at tilføje 441 nye personer (indtil videre). Det kan jeg da ikke lade være med, når jeg pludselig opdager en vielse med en person, der ikke allerede findes i databasen.

Kunne du lade være med det? Du skal svare ærligt.

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i /af

Hvem var mon Mogens Hansen?

Hvem var mon Mogens Hansen?

Brede Klædefabrik

Hvem var mon Mogens Hansen?

Jeg har brugt nogle dage på at perfektionere detaljer vedr. oldefars børn og børnebørn. Nu fik jeg øje på forældrene til den kvinde, han giftede sig med, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), og på hendes søskende. Data ser ud til at stamme fra min første tid som slægtsforsker og fra dengang, man skød med bue og pil, hvor det var let at få mennesker til at opstå via folketællingerne på DDD.DDA, men hvor det var svært at komme videre.

Jubii – her er en masse, der trænger til at blive ordnet og ryddet op i. Oprydningen kan fortsætte.

Hvem var mon Mogens Hansen?

En venlig mand ved navn Mogens Hansen sendte mig en masse oplysninger om min tipoldemor, der hed Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Nu sidder jeg og tænker: “Hvem var mon Mogens Hansen?”. Jeg ved det virkelig ikke, og det fremgår heller ikke, hvor han havde sine oplysninger fra.

I mine noter har jeg fx: “Mogens Hansen fortæller: Hun har sin barndom på Brede, og får som stor pige arbejde på Brede Klædefabrik.”

Det er sikkert sandt, men hvorfor er hun så ikke konfirmeret i Kongens Lyngby?

Og flere noter fra Mogens Hansen: “Senere får hun plads i huset hos en københavnsk familie, hvor hun lærer Jens Nielsen at kende. Han kom på besøg i det hus, hvor hun tjente, men da det ikke var velset at få besøg af sin kæreste, fortalte Ane Margrethe sit herskab, at det var en fætter fra landet, der var på besøg hos hende.”

Det kan være, det er sandt, men hvor stammer det fra?

Tænk hvis jeg havde noteret, hvem Mogens Hansen var, og tænk hvis jeg havde spurgt ham, hvor han havde sine oplysninger fra … Endnu en gang kan jeg kun opfordre nye slægtsforskere til at sætte kilder på alt.

Brede Klædefabrik

Hvem var mon Mogens Hansen?Det er stadig Brede Klædefabrik, der er omdrejningspunktet. Min tipoldefar hed Jens NIELSEN (1837-1905) og var forvalter på fabrikken. Min tipoldemor var som nævnt Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Ane Margrethes mor ser ud til at være født i Usserød (det er jeg i øvrigt også selv), og der lå jo også en stor klædefabrik. Gad vide om der er en sammenhæng?

Ane Margrethe ANDERSENs første barn er født på Fødselsstiftelsen, og jeg noterede dengang om ægteskabet

03-07-2003: Har ledt efter deres vielse i Lyngby fra 1865-72 og i Undløse på ca. samme tid – uden held. Hvor vies de?

Undløse var relevant, fordi Jens Nielsen var derfra.

Nu prøvede jeg så endnu en gang at kigge efter deres øvrige børn, og der var gevinst i anmærkningsfeltet allerede ved det første barn i ægteskabet Olivia Wilhelmine Frederikke NIELSEN (1866- ):

Ægteviede den 14de Mai 1865 i Frelserens Kirke p. Christianshavn.

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte piger – opslag: 77 af 140 opslag.

Klædefabrikken har altid interesseret mig, og jeg har noteret:

“I “Fabrikssamfundet: frihed – forsørgelse – forretning?”, Brede Klædefabrik 1880-1930 af museumsinspektør Lykke Lafarque Pedersen har jeg fundet følgende om Jens Nielsen:

Hvem var mon Mogens Hansen?“De ældre kvinder var heller ikke sikret bolig på fabrikken, hvis manden døde. Et eksempel herpå kan nævnes, hvor manden havde arbejdet 15 år på fabrikken: Og otte Dage efter Mandens Død kom Dawerkosens Forvalter, Jens Nielsen, med Ordre til, at Enken skulde ud – og det snart. Dog kunde hun nok, af Hensyn til Mandens Fortjenester, bo der i 8-14 Dage, mens hun søgte Husly andet Steds. Er det ikke smukt?””

Jeg har desværre ikke kunnet genfinde Lykke Lafarque Pedersens artikel; jeg ville ellers meget gerne læse den igen. Den findes i “Tidsskrift for arbejdsliv” og er udgivet i 1999.

Hun arbejder ofte sammen med museumsinspektør ved Københavns Bymuseum Niels Jul Nielsen, der blandt andet har skrevet artiklen “Arbejdere og ledelse på Brede Klædefabrik 1850-1950”, som findes i “Arbejderhistorie – Tidsskrift for historie, kultur og politik 2001-4”. Den har jeg heldigvis i bogform.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Smartphonen har ændret vores liv

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Vi har fået et andet forhold til smartphonen, som altid ligger i lommen eller i hvert fald altid er inden for rækkevidde, for man jo aldrig, hvornår man skal bruge MitID, Apple-konto eller lignende. Eftersom telefonen altid er hos os, er det blevet uhyre nemt og hurtigt at slå hvad som helst op når som helst. Det plejede vi tidligere at bruge bøgerne til. Alle målinger viser, at vi nu bruger telefonen til at komme på nettet. Digitaliseringsstyrelsen skrev fx den 15. december 2023

86 pct. af de 15-89-årige anvender mobiltelefon eller smartphone til at komme på internettet. 63 pct. anvender bærbar computer, og 40 pct. går på nettet på tablet

Når vi nu har internettet i lommen, er bøgerne blevet som smykker, der fortæller os selv og andre, hvem vi er, og hvem vi gerne vil anses som værende. Jeg har ryddet kraftigt ud i mine bøger, selvom det var svært, fordi der var så meget af mit levede liv i de bøger. Men nu hvor det er overstået, elsker jeg mine bogreoler = smykkeskrinet mere end før. Jeg kan simpelthen godt lide smykkeskrinet med al dets luft.

I morgen begynder mit liv igen

Jeg kommer da aldrig til at læse Dea Trier Mørchs »Den indre by igen«, men jeg kan lide at have den. Jeg købte den i april 1982. Bogen slår helt af sig selv op på en tilfældig side (98), der følger de mange linoleumssnit, hvor der står »Ingen klassekamp uden kvindekamp – ingen kvindekamp uden klassekamp«. På linoleumssnittet på side 99 står »Frihed Lighed Moderskab«. Det er stadig rigtigt, men det var også dengang for 42 år siden. På en måde savner jeg det liv, jeg havde dengang, og som bogen minder mig om, og samtidig foretrækker jeg livet, som det er nu.

Det minder mig lidt om dengang mine unge naboer kom ind til mig, og hun udbrød »Gud – du har CD’er«. Dem har jeg foræret væk sammen med højtalerne, for jeg brugte dem jo alligevel ikke.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Hvordan rydder man op i bøger?

Flere har spurgt mig, hvordan jeg bar mig ad med at rydde op i bøgerne. Mit svar er »På den hårde måde«. Men det at folk overhovedet spørger viser, at det er et emne, de selv har beskæftiget sig med.

  • En fortalte om en veninde, der havde gemt en reol med bøger, og fra da af var hendes regel, at når hun købte en bog, skulle hun også smide en bog ud.
  • En anden havde lige som mig benyttet den hårde metode, fordi hun var flyttet til en bolig, der havde så mange vinduer, at der slet ikke var plads til reoler. De bøger, hun trods alt havde gemt, stod så i en velisoleret container, hun altid havde adgang til.

»Vinterbørn« er forsvundet

Dea Trier Mørchs »Vinterbørn« er forsvundet. Jeg ved med sikkerhed, at jeg har haft den, og jeg ved med lige så stor sikkerhed, at jeg ikke har lagt den i skraldebunken. Men jeg ved samtidig, at jeg aldrig kommer til at læse den igen. Der er også nogle forsvundne bøger, jeg faktisk skulle læse eller bare bruge som opslagsbøger. Det drejer sig blandt andet om Kresten Bjergs »Den digitale læsers hjerne«. Det er en meget sjov tanke, at netop disse to bøger begge er gået til skrald, eftersom de repræsenterer hver sin tid. Kresten Bjerg må jeg nok købe igen på et tidspunkt. »Vinterbørn« må forblive et dejligt minde.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Slægtsforskning drejer sig om kilder og kildekritik

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Det er god latin, at man skal starte sin slægtsforskning med at spørge de gamle i familien. Det var i hvert fald det, de erfarne lærte os begyndere for 20 år siden. Jeg vil tro, det stadig gør sig gældende. Der er den fornuft i det, at så når man det, mens tid er.

Det, de glemte at lære os, er, at man altid skal tjekke i de originale kilder, om det er sandt. I min familie har det vist sig, at der er mange vandrehistorier, som enten skyldes, at man husker forkert så mange år efter, eller at man har ønsket at pynte på virkeligheden. Man kan forstå begge dele.

Mange slægtsforskere viser deres arbejde på nettet, og det er der ikke noget at sige til. Man er selvfølgelig glad, når man mener at have fundet sammenhænge, ingen andre synes at have fundet.

Når man har en hjemmeside af en eller anden slags (fx via geni.com, MyHeritage eller TNG) følger der en gratis forpligtelse med til at sørge for, at data er valide. Selv er jeg i gang med en større oprydning for forhåbentligt at finde (alle) mine gamle fejl og for at supplere med alle de data, det nu er blevet så uendeligt nemt at finde hjemmefra. Jeg håber i den forbindelse at fange det utal af “Husmand”, jeg gjorde til “Gårdmand”, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et gotisk G, hvilket stadig kan drille.

Vandrehistorier fra min familie

Kai Pedersen blev ikke skudt på åben gade

Den skønneste vandrehistorie er den om Kai PEDERSEN (1906 – 1945), om hvem man sagde, at han blev skudt på åben gade, da han var på vej hjem på cykel. Det skulle efter sigende være sket den 5. februar 1945.

For mange år siden spurgte jeg Politikens Oplysning, om de kendte til et drab på åben gade den 5. februar 1945. De svarede:

Jeg har nu kigget Politiken igennem fra dagene 5.-8. februar 1945 og ikke fundet noget om Kai Pedersen, selvom der nævnes flere drab.

8. februar er der en omtale af en Kaj Petersen – men ham er det vel næppe:
“Røveren Kaj Petersen, Rodosvej 7A, der i Mandags skød sig selv i Tindingen efter et mislykket Forsøg paa at røve Penge fra Lotterikollektionen Classensgade 56, er afgaaet ved Døden paa Militærhospitalet”.

Med venlig hilsen
Aase Andreasen
Politikens Oplysning

Ham hun næppe tror det er, er det altså, for han bor på Rodosvej 7A, og han er gift med Gunhilda Elisabeth Pouline PEDERSEN (Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1953, KM, Døde – opslag: 86 af 286 opslag). Altså var Kai røver eller rettere: han forsøgte i hvert fald på at blive det. Det er der næppe nogen, der hidtil har været klar over.

Dødsårsagen er i følge den medicolegale dødsattest “Vulnus sclopetarium (suicidium)”. “Vulnus sclopetarium” betyder “Skudsår” og “suicidium” betyder “selvmord”.

Efter hans død gifter enken Gunhilda Elisabeth Pouline PEDERSEN (1913 – 2001) sig med en af min farfars brødre Frits Felix STEGEMÜLLER (1911 – 1974).

Vi er ikke i familie med statsminister Hilmar Baunsgaard

Jeg hedder Baunsgaard til mellemnavn, og jeg kan ikke fordrage det, men jeg sletter det ikke, fordi jeg synes, det lille B ser pænt ud i underskrifter, profiler mv. Det er min netidentitet..

“Min mor” sagde, at vi er i familie med den tidligere statsminister Hilmar BAUNSGAARD (1920 – 1989). Han skulle være min morfars fætter. Det er også en vandrehistorie, som stammer fra, at min morfar Carl Frederik KRISTENSEN (1899 – 1982) altid blev kaldt Carl BAUNSGAARD.

Lidt af forklaringen ligger i, at en datter af morfars farfar Christen Bertelsen – Birthe Marie Christensen – gifter sig med Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn. Hans Christian Thomsen var søn af Thomas Mathiasen i Baunsgaard, der atter var søn af Mathias Christensen i Grarup. Disse data er bekræftede, men om det er derfor “Carl F. Kristensen” blev til “Carl Baunsgaard”, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Og hvor Birthe Marie Christensens data er blevet af, ved jeg heller ikke! Måske har jeg ryddet for grundigt op?

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Min tyske oldefar var ikke fra Baden Baden

Da jeg i fordums tid startede med at slægtsforske, var det i virkeligheden bare for at finde ud af, hvor “Stegemüller” kom fra. Da det dengang i 2003 var stort set umuligt at besøge tyske arkiver hjemmefra, kastede jeg mig over alle mulige andre familiemedlemmer. Jeg var ikke klar over, at det ville udvikle sig fra en hobby til en lidelse 🙂 , som vi siger.

Man fortalte mig, at Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) indvandrede fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, er jeg ikke klar over, men det er det pure opspind. Han blev født i Carl Straße 14, Frankfurt an der Oder, Brandenburg, og han blev døbt 11. juni 1862 i Sankt Georg Kirche, Sankt Georg Gemeinde, Frankfurt an der Oder, Brandenburg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.