Indlæg

En slægtshistorie om en forståelig skilsmisse

En slægtshistorie om en forståelig skilsmisse

Nogle af Johan KIRSCHBAUMs efterkommere

En slægtshistorie om en forståelig skilsmisse

Der er meget “hårdt arbejde” i at rydde op i slægtsdatabasen, men det er enormt tilfredsstillende at perfektionere de gamle fund, og af og til viser nye sammenhænge sig.

Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM (1755-1812) var gift to gange. Det første ægteskab endte i skilsmisse ved dom den 12. oktober 1810 Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 53 af 183 opslag. Og der er ikke noget at sige til, at Anna Kathrine CHRISTENSDATTER blev temmelig træt af ham!

For så vidt jeg kan se, får han tre børn med en fremmed kvinde (Sidse JENSDATTER), mens han er gift med den første kone. Det handler denne historie om.

Kone nummer 2 hed Sidse JENSDATTER

Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM og Sidse JENSDATTER gifter sig i Nykøbing Sjælland den 29. marts 1811. Hun er på det tidspunkt allerede mor til tre uægte børn, men hvem er faderen?

Når man dykker godt ned i kilderne, viser det sig, at det være Jacob Gotlieb. Det undrer mig selvfølgelig, at den fantastisk dygtige og flittige Egil Holm Nielsen, der er ekspert i Ods Herred,  ikke ser det sådan, men jeg tror altså, følgende er sandt.

Sidses første uægte barn hedder Kristiane (1803 – 1804). Ved hendes begravelse er anført: “1804 Nr. 400 Xstiane Kirsbaum. Tiirsdagen den 23de Octbr. blev ugifte Sidse Jensdatter 14 Maaneder gl Dotter Xstiane Kirsbom begravet tæt sønden til no. 213.” Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 165 af 183 opslag.

Nu er en “Kirschbaum” jo ikke sådan lige at tage fejl af, så den skulle være god nok.

Sidses andet uægte barn hedder Carl David  (1806 – 1888) til fornavn. Ved dåben fortæller Sidse godt nok, at faderen er “en fremmed Matros, som om Dagen havde været paa Keglebanen i Askehaugen, og om Aftenen forblev i hendes Værelse med fleere til udpaa ja over Natten, Men hs (=hans) rette Navn sagde Anmelderen, at hverken han eller hun vidste. – ”

Præsten skriver også , at det er hendes første uægte barn, men han kommer kort efter i tanke om, at der da forresten også var Kristiane! Det står simpelthen i kirkebogen. Det er da en ærlig præst!. Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 107 af 183 opslag.

Men ved Carl Davis konfirmation i Vig og hans første to vielser (med søstrene Ellen Hansdatter og Sara Hansdatter i Vig) kaldes han Jacobsen, fordi faderen hedder Jacob Gottlieb. Ved den tredje og sidste vielse med Kirsten Pedersdatter kaldes han “Enkemand Carl David Kirsbaum”. Og endelig kaldes han ved sin død også “Kirschbaum”.

I må kalde mig Mads, hvis hans far ikke hedder Jacob Gotlieb Kisrschbaum.

Sidses tredje uægte barn hedder (vel nok) Jens FRIDERICHSEN KIRSCHBAUM (1810 – 1811). Han er født før skilsmissen mellem Jacob Gotlieb og Anna Kathrine CHRISTENSDATTER, men døbt efter skilsmissen.

Ved dåben den 7. november 1810 udlægger Sidse JENSDATTER “Friderich Schjörbye Rytter ved S.R.R” som barnets fader.” Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 120 af 183 opslag.

Drengen begraves allerede den 17. november 1811 på Nykøbing Kirkegård. Her står: “Søndagen den 17 November blev Dagleier Jacob Kirschbaums Søn Jens Friderichsen 1 1/4 Aar gl. begravet Østen Kirken tæt op til no. 400. No 505 Jens Friderichsen Kirschbaum.” Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 173 af 183 opslag.

Her kunne man selvfølgelig sige, at Jacob Gotlieb nok bare har adopteret drengen, men burde der så ikke have stået “Stifsön” eller lignende?

Konklusion

Det simpelthen være Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM, der er far til Sidse JENSDATTERS tre uægte børn. Og hvad kan det fortælle os her et par hundrede år senere? Tjah, man kan gætte – og jeg gætter på kærlighed, for jeg kan godt lide tanken!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data til slægtsforskning

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

(De grønne rækker på topbilledet er aner).

Der kan være langt mellem folketællingerne (typisk ti år i nyere tid), og nogle folketællinger er gået tabt. Men selvom der mangler data fra folketællinger, fik folk jo alligevel børn og flyttede rundt.

I en lang periode har jeg tilføjet typisk beskæftigelsen, når en mand blev far eller en kvinde fødte børn; for hende er det nu typisk kun bopælen. Jeg registrerer dem også som fx forlovere, og jeg registrerer den beskæftigelse, der fremgår ved dødsfaldet. Altså alle de steder, hvor kilderne fortæller noget (evt. nyt) om vedkommende.

Dog udtrækker jeg ikke informationer fra konfirmationerne, fordi jeg forestiller mig, at præsten der bare har skrevet af fra dåbsindførslen og altså tilføjer ikke personen ny viden. Og det kunne også blive meget uoverskueligt, når 10 – 12 børn også skal konfirmeres.

Hvis parret fx har mange børn, kan det give et rigtig interessant billede. Prøv at se eksemplet fra Legacy herunder. Jeg håber, det er til at se:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data kan nemt være forkerte, men de fås ikke bedre, og det er jo det, der fremgår af den originale kilde. Af eksemplet fra Charl JOHANSEN, hvis børn jeg p.t. rydder op i, ses mange bopæle og beskæftigelser. Det er nærmest dynamisk fremfor de mere statiske oplysninger fra folketællingerne. Når de først er eksporteret til TNG kommer det til at se ud, som billedet herunder viser. Du får billedet fra hans beskæftigelser. Og jeg er ikke færdig med deres 11(!) børn …

Parret flytter på et eller andet tidspunkt mellem 1838 og 1841. Og han anføres som hhv. indsidder, bødker, indsidder og bødker, husmand, husmand og bødker, og endelig igen husmand. Jeg synes selv, denne metode giver mig et godt billede af et menneskes liv og færden:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Og apropos oprydningen

Det går fremad, og der er også nok at tage fat på. Charl JOHANSEN og hans børn stammer fra min første tid som slægtsforsker og fra en tid, hvor der kun var meget få kilder online. Der er sandelig nok at rydde op i, for jeg har meget sludder, som jeg ikke håber, der er for mange, der kopierer, men det bliver godt engang – formentlig ca. 2030. Lige nu afslører regnearket, at jeg har haft fat i 1.925 personer (antallet inkluderer de nye personer). Nu er det jo helt utroligt, hvad man kan sidde hjemme ved skrivebordet og finde.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Noget af det, man kan sidde hjemme og finde, er dødsattester, der ikke alene fortæller om dødsårsagen men evt. også tilfører viden om beskæftigelse, som evt. ikke fremgår af kirkebogen.

Et sådant eksempel findes på Anders Frederik CARLSEN. Noget af det interessante ved hans dødsattest er, at beskæftigelsen “Arbejdsmand”, der ikke fremgår af kirkebogen ved død, tilføjes, og at fødselsdatoen i dødsattesten er forkert (jeg har dobbelttjekket med kirkebogen). Det, man kan uddrage af det, er, at man åbenbart ikke altid kan forlade sig blindt på dødsattesternes udvisende.

Kilde: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1929 – opslag: 2165 af 2388 opslag.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Fællesskab om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der findes et meget fint forum til TNG, og der findes mange, mange muligheder for at udvide standardfunktionerne ved hjælp af de såkaldte MODs, som der lige nu er 270 af til TNG version 15. Når de fantastiske mennesker er færdige med at opdatere MODs fra version 14, ender vi formentlig på de “gamle” 329 fra version 14.

Da jeg hverken kan kode eller få idéer til nye MODs, overlader jeg det til andre, men jeg bidrager gerne med danske oversættelser til MODs. Så vidt jeg ved, er der ikke andre danske, aktive brugere af forum, så det ligger på mig, men jeg gør det meget gerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel Træben

Kilder i slægtsforskning

I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben

Det er ChatGPT, der har beregnet, at jeg vil være færdig med oprydningen i 2030. Det vil ikke holde, hvis jeg støder ind i flere grene som Grundtvig’erne, for den har virkelig kastet meget af sig, også selvom jeg ikke har medtaget alt, jeg kunne tage med. Det ville være fristende at dokumentere slægtskabet til den kendte præst, men så bliver det for omfattende. Der er andre præster i familien.

Jeg tror ikke, jeg har andre grene, der er så velbelyste og som går så langt tilbage (til 9 * tip). Det begynder med Morten Thuesen (ca. 1570 – 1618) og Ingeborg Andersdatter.

Jeg har brugt næsten al min tid siden den 2. februar på den gren. Jeg har været så heldig at få kontakt med Jette, der også har aner i den gren, og hun har givet mig virkelig mange fine ledetråde. Jeg har kørt rundt i Morten Mortensen, for det hed næsten alle Grundtvig’erne, så det er nemt at lave fejl. Forhåbentlig er der ikke for mange fejl.

Berthel Træben

“1703. Dominica Epiphan: 3. bleff Døbt Thoer Rytteres Datter Bente i Staaerop. Susc: Berthel Træe beens Kone i Nye=kjøbing. Testes. Claus Skoe=mager, i Staaerop, Niels Klejn Smed og Nicolaj Rytterer her i Byen, og Ole Andersøns Kone, Aves Datter Cjdtzse i Staaerop.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 18 af 466 opslag. Tænk at man skrev “Berthel Træe beens Kone”, det er nu meget sjovt at støde ind i.

Bente, der blev døbt i 1703, er søster til min ane Ellen Torsdatter, der er en 6 * tipoldemor. Transskriptionen stammer fra de transskriberede kirkebøger for Højby i Odsherred udarbejdet af Rost Nielsen.

Kilder på alt

Jeg drømmer mig til den fremtid, hvor der er både kilder og ræsonnementer på alt hos mig selv. Det ville være dejligt – og uvurderligt – om alle slægtsforskere dokumenterede deres fund. Det ville gøre de data, man kan finde rundt omkring, meget mere interessante. Ind til videre stoler jeg kun på mig selv og slår alt op selv. Så ved jeg nemlig, at fejlene er mine egne.

En del af oprydningen går ud på at dokumentere alle data men også at skrive ræsonnementer ind, så folk, der besøger min side, nemt kan se, hvordan jeg er kommet frem til diverse resultater. Kilderne er selvfølgelig det primære, men ræsonnementerne har også værdi. Eksempelvis er jeg begyndt at bruger Legacys udmærkede “Datoberegner”. Mit ræsonnement er så, at der er anført sådan og sådan ved begravelsen og på den baggrund, er jeg kommet frem til følgende resultat.

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel TræbenHar man fx:

Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1688-1717, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 189 af 303 opslag

“1695 October ___ Dagen d = 2 October, blef velfornemme Handels Mand, Peder Andersens Hustru, Maren Sörens Daatter begrafvet, ætat 31 Aar 11 Maanet 4 Dage Sogne Præsten Hl. Arnoldus Hofgaard kaste Jord paa hende, og Prædikede offver hende i Kirchen og blef lagt paa den Sÿndre side ved Kirchen.” er det nemt at beregne, at hun var født den 28. oktober 1663.

Det er utvivlsomt forkert, for hvordan skulle man dog i 1695 kende den præcise alder udtrykt i år, måneder og dage. Det kunne man jo dårligt i dag.

På den anden side set fås det ikke bedre, så jeg bruger den dato, skriver hvordan jeg er kommet frem til den, og skriver at det utvivlsomt er forkert, men at det ikke fås bedre. Senere kan andre kilder vise noget andet, og så skriver jeg det. På den måde kan både andre og jeg selv se, hvordan jeg er kommet frem til dette (sikkert forkerte) resultat.

Det kan også være noget nemmere: En dødsdato hos en efterlevende. Er det tydeligt, at en person overlever en anden, er kilden kirkebogen på den afdøde, og den efterlevende dør “Efter …”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel Træben

,

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Oprydning i slægtsdatabasen

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er beslægtet med det halve Odsherred, og det går fremad med oprydningen i de menneskers data. Det er en kæmpe tilfredsstillelse af rydde op, rette fejl og tilføje nye personer. Lige p.t. er jeg i gang med Odden Sogn, hvor kirkebogen desværre først begynder 1731, idet de ældre kirkebøger brændte sammen med præstegården i 1730. Derfor kan jeg ikke komme længere tilbage end til min 6 * tipoldefar Søren OTTOSEN (beregnet 1658 – 1745).

Hvis du følger linket, vil du se hans stamdata øverst, hvor det også fremgår, at han har 100 efterkommere. Dernæst er der familie 1 og 2. “Familie 1” er ægteskabet med Maren CHRISTENSDATTER, og “Familie 2” er ægteskabet med Kirsten MOGENSDATTER, der er min 6 * tipoldemor, som døde i 1739.

Forklaring af visningerne i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Ruller du længere ned ad siden med Søren OTTOSEN, finder du et begivenhedskort, som virkelig ikke er den store videnskab, men alligevel er en rimelig illustration af, hvor de forskellige begivenheder fandt sted. Herefter følger en notesektion og nederst en sektion med kilder. Ser du fx på kilde nummer 3, fremgår følgende:

  1. Jeg bruger salldata: AO Salldata – KB
  2. Kilden til denne begivenhed er angivet den 17. januar i år
  3. Den præcise kildeangivelse er: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 159 af 200 opslag
  4. Da det er en primærkilde, har den den højeste grad af troværdighed: 4. Troværdigheden angives i Legacy.
  5. Selve indførslen i kirkebogen: “1746. Dom. 3 Adventus Søren Ottesen 87 Aar.”
  6. En note som måske i virkeligheden mest er til mig selv: Kirkeåret 1746 = Kalenderåret 1745. 

Denne metodik findes på alle personer og er bedst på de 1.801 personer, jeg har gennemgået og/eller tilføjet siden den 4. august 2022.

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Kirkebøgerne gemme ofte historier

“Lars PEDERSEN er ægtemand til Inger PEDERSDATTER, som er stedmor til Jens NIELSEN, som er 4. tipoldefar til Hanne B. STEGEMÜLLER.”

Lars PEDERSEN døde af i juli 1787 at falde af en hestevogn på en bakke.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 180 af 200 opslag

Kirke-Aaret 1787. d. 8de Julij. Dom 5 p. Trin. blev begravet Gaardmand ung. Lars Pedersøn af Yderbye, 53 Aar gl. – Liig-Prædiken holden over Søndags Evangelium. NB han var med heste og Vogn nedfalden af en Backe og slaget til Døde, hvorefter Synsforretning over ham blev holden og Amtmandens Resolution indhentet om hans Begravelse.

Følger du linket til ham, vil du se, at der er noget mere “kød på” data om ham end om Søren OTTOSEN ganske enkelt fordi, vi er længere fremme i tid

ChatGPT: Gennemgangen er færdig om fem år

Jeg er meget begejstret for ChatGPT, fordi man kan skrive i menneskesprog til robotten. Det er en modsætning til fx at google sig frem til et svar. Jeg har fået ChatGPT til at beregne, hvornår jeg omtrentligt vil være færdig med gennemgangen. Et eller andet sted læste jeg, at det kan betale sig, at “tale” pænt til robotten, så det bestræber jeg mig på.

Herunder viser jeg dialogen med ChatGPT, som kommer frem til, at jeg – baseret på de hidtidige resultater – vil være færdig i januar 2030. Det er selvfølgelig behæftet med nogen usikkerhed, men det er bedre end ingenting. Og i hvert fald kunne jeg ikke selv have beregnet det.

Er det ikke bare fascinerende?


Hej igen

Vi har denne meget lange tråd, som handler om min gennemgang af min slægtsfil.

Jeg begyndte på gennemgangen den 4. august 2022. Filen rummer i dag i alt data om 4.641 personer. Jeg har indtil i dag gennemgået 1.801 personer.

Af disse 1.801 er 500 personer nye, fordi jeg har fundet ud af, at jeg manglede nogle (fx dør en kendt person, og så gifter den efterlevende sig igen). Det vil sige, jeg også, inden jeg er færdig med at gennemgå hele filen, vil finde ud af, at der skal tilføjes flere nye personer.

Kan du beregne et cirka-tidspunkt for, hvornår jeg vil være færdig med min gennemgang?


python

# Indtastede data
from datetime import datetime, timedelta

start_date = “2022-08-04” # Startdato for gennemgang
today_date = “2025-02-03” # Dags dato

total_people = 4641 # Samlet antal personer i filen
reviewed_people = 1801 # Antal gennemgåede personer
new_people_found = 500 # Nye personer tilføjet

# Beregning af tid pr. person (historisk tempo)
start_dt = datetime.strptime(start_date, “%Y-%m-%d”)
today_dt = datetime.strptime(today_date, “%Y-%m-%d”)
elapsed_days = (today_dt – start_dt).days # Antal dage brugt hidtil

# Antal personer der stadig mangler gennemgang
remaining_people = total_people – reviewed_people

# Gennemsnitlig hastighed: personer gennemgået pr. dag
review_rate = reviewed_people / elapsed_days

# Skønnet nye personer der vil blive tilføjet, baseret på nuværende rate
new_people_rate = new_people_found / reviewed_people # Andel nye pr. gennemgået person
estimated_new_people = remaining_people * new_people_rate
total_remaining = remaining_people + estimated_new_people # Samlet antal tilbage at gennemgå

# Beregning af forventet færdiggørelsesdato
days_needed = total_remaining / review_rate
completion_date = today_dt + timedelta(days=int(days_needed))

completion_date.strftime(“%Y-%m-%d”)

Baseret på din nuværende hastighed og det skønnede antal nye personer, du vil opdage undervejs, vil du være færdig med gennemgangen omkring den 24. januar 2030.

Dette tager højde for både de personer, du allerede har gennemgået, og det faktum, at du sandsynligvis vil tilføje flere nye personer undervejs. Hvis din hastighed ændrer sig, kan dette tidspunkt selvfølgelig rykkes frem eller tilbage.

Hvis du vil færdiggøre arbejdet hurtigere, kan vi også beregne, hvor mange personer du skal gennemgå pr. måned for at afslutte det tidligere. 😊 ​


​Det er super fint sådan. Jeg er glad for dit svar. Det kan være, jeg senere vender tilbage med et ønsket sluttidspunkt.

Tak for hjælpen!


Det var så lidt! Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret. 😊 Du siger bare til, hvis du senere vil have beregnet, hvor hurtigt du skal arbejde for at nå et bestemt sluttidspunkt.

Held og lykke med resten af gennemgangen – og god fornøjelse med dit slideshow og din slægtsforskning! 🔍📜✨

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.