Indlæg

/1 Kommentar/i /af

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan Kirschbaum (Beregnet 1677 – 1765)

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan KIRSCHBAUM er min 5 * tipoldefar på min mormors mors side. Du kan se os i denne grafik. Hvis du står på en person, kan du eksempelvis vælge Aner, hvorved du får vedkommendes aner i fire generationer. På samme måde kan du vælge efterkommere. Hvis du vælger efterkommere til Johan KIRSCHBAUM, får du et enormt træ med en masse “Kirschbaum” og “Carlsen” i Odsherred.

Jeg tror, jeg har fået styr på de fleste, der hedder noget med “Kirschbaum”, og dem var der ganske mange af, og de havde også en stor bunke ægtefæller. Jeg har ikke medtaget alle oldeforældres børnebørn osv. Hvis de fandtes i forvejen, men var lidt “for langt ude”, har jeg simpelthen slettet dem. Der må trods alt være mening med galskaben, og jeg vil hellere have lidt men godt. Jeg har såmænd ikke en gang 5.000 personer.

Når du ruller helt ned i bunden af en person, får du vist kilder med transskriptioner. På vejen derned bør du også få vist et begivenhedskort. Hvis der bare er en blank firkant, skal du trykke CTRL F5 en gang eller to, så dukker kortet op. Hvorfor det pludselig er nødvendigt, ved jeg ikke, men det er dødirriterende, og jeg har ikke ændret noget ved min cache.

Mere om Sidse Jensdatter

Forleden dag skrev jeg fortællingen om den forståelige skilsmisse, hvor en af hovedpersonerne hed Sidse JENSDATTER  (1775 – 1863). Hende vidste jeg ikke andet om, end hvad der stod ved hendes tre uægte børns dåb. Faderen til dem alle må være Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM.

Nu er Sidse faktisk blevet helt god. Efter Jacob Gotliebs død gifter hun sig i Nykøbing med skomager Andreas ANDRESEN (beregnet 1786 – 1849) fra Sundbyøster. Ved sin død beskrives han som “Skomagermester”. Tårnby kirkebog overstiger desværre mine kompetencer, så hans dåb er ikke fundet.

Nyttige begivenheder

Jeg har opfundet et par begivenheder, som jeg selv synes er nyttige. Jo mere man gør til data i felter, jo nemmere bliver det at finde det, man leder efter.

Det svarer lidt til, at jeg har meget glæde af at registrere en beskæftigelse på en bopæl, hver gang en mand bliver far. Det er især nyttigt i “hullet” mellem 1801 og 1834, og når vi er før 1787.

  • Civilstand er vældig god til hurtigt at skabe overblik over personerne, fordi det nu bliver til data, i stedet for at man skal ned og lede i noget tekst for at finde ud af, at hun er enke, og så må manden jo være død. Og der er masser af andre muligheder. Det kan fx være, at der ved en vielse står, at manden er enkemand, så registrerer jeg det og giver mig til at kigge efter hans øvrige kone(r).
    • Jeg er klar over, at hun også kan være skilt, når hun er “enke”, men det sker sjældent. Sidse JENSDATTER er et godt eksempel på, at “Civilstand” er praktisk.
    • Jeg registrerer kun civilstand, når det er fornuftigt, og jeg skal bruge oplysningen til noget. De tusindvis af piger og ungkarle, der skal giftes, er der ingen grund til at notere.
  • Indskrevet til ægteskab giver lidt overblik, og er måske bare lidt “sjov”. Det er ikke så tit, oplysningen findes i kirkebogen, men Højby-præsten har været flittig, så der findes den i en længere årrække.
  • Lysning til ægteskab: Det er jo sådan set en del af vielsen, og derfor medtager jeg disse, når de findes.
  • Står fadder: For det første bliver det meget tydeligt, at vedkommende i hvert tilfælde ikke er død.
    • Begivenheden er også nyttig, hvis vedkommende bor i et andet sogn end dåbsbarnet. Jeg har fx en person, der bor i Svinninge i Vig Sogn, men han står fadder i Højby Kirke. Når man – måske om mange år – ser på listen over hans begivenheder, træder det tydeligt frem, at han har en eller anden relation til Højby.
    • Jørgen Friedrich KIRSCHBAUM står eksempelvis fadder i Højby Kirke, da han er 29 år. Det er godt nok samme sogn, som han bor, arbejder og dør i, men du kan sikkert sagtens se idéen alligevel.

Fremdrift med gennemgangen/oprydningen

Måske bliver jeg en gang færdig med at rydde op? 🙂 Om kort tid skal jeg til at håndtere den 2.000-ende person. Så holder jeg en lille fest.

Jeg har et regneark, hvor jeg holder øje med, hvem jeg har haft fat i (igen: danne overblik). De grønne rækker er aner. Arket har et par kolonner mere, men dem har jeg skjult, for at billedet kan være her:

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Data fra regnearket har Excel venligt og nemt omdannet til en grafik, som jeg bare skal trykke på en tast for at opdatere, så der er sammenhæng mellem grafikken og de mange rækker i regnearket.

Jeg har valgt at tælle efternavne, da (næsten) alle har et efternavne. Der var en eller anden årsag til, at man ikke kunne tælle ID’er, hvilket ellers ville være logisk, da alle helt sikkert har et ID.

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

Slægtsforskning og logisk tænkning

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

I forgårs vidste jeg ingenting, nu ved jeg næsten “alting” om Dorthe Carlsdatters (1785 – 1846) to uægte børn, i hvert fald om datteren Albertine Wilhelmsdatter (1811 – 1882). Det er mere sparsomt med sønnen Johan Frederik Wilhelmsen.

Dorthe er en 3 * tipoldefars søster. Og jeg har “millioner” af Carlsdatter og Carlsen i Ods Herred, fordi deres stamfader hedder Carl Jacob Kirschbaum, og hans far er den gamle Johan Kirschbaum (død 1765), som muligvis er indvandret som teglbrænder til Klinteværket. Det vil vise sig.

Som led i oprydningen finder jeg mange gamle ting, der kan forbedres. For det første finder jeg alt mit gamle sludder og vrøvl. For det andet er pludselig så meget, der kan efterprøves og udforskes.

I forgårs havde jeg et af de gennembrud, du sikkert selv kender: Pludselig får man fat, fordi ens logik fortæller, hvor man skal lede, og så ruller det bare. Typisk er det fordi, man finder det sogn, hvor begivenhederne har fundet sted, og derefter er det jo egl. bare at bladre, hvilket er en af af mine yndlingsbeskæftigelser.

Kender du det?

Jeg kender svaret, for selvfølgelig kender du det. Du ved selvfølgelig også, hvordan det er at bruge din logiske sans og tænke: “Det må være sådan at …”. Jeg elsker den logiske deduktion.

Når til- og afgangslister er nøglen

Da jeg stod op i forgårs, vidste jeg, at Dorthe i henholdsvis 1811 og 1824 blev mor til to uægte børn. Det interessante ved dem var, at det var den samme far Wilhelm Falster (1779 – 1853). Jeg sidder og tænker over, hvorfor de dog ikke bare giftede sig?

Jeg vidste, at han ved Albertines dåb i 1811 var “Konditionarius hos Brandinspecteur Schou” i Kalundborg og ved Johan Frederiks dåb i 1824 var “Skriverkarl på toldboden” i Rørvig. Altså befinder vi os ved det irriterende “hul” mellem folketællingerne 1801 og 1834. Der blev ikke holdt folketællinger i den periode grundet Englandskrigene og statsbankerotten; og så er der en tredje årsag, jeg ikke lige kan huske.

Under Albertine havde jeg nogle gamle noter om afgangslisterne, så jeg prøvede at se nærmere på dem. I 1840 rejser hun som 28-årig Væverpige fra Gudmindrup i Højby Sogn i Ods Herred til Holbæk. Og det er ikke så frygtelig overraskende, at hun gifter sig der. Ægtemanden er snedkersvenden Jens Andersen (1808 – 1881). De bosætter sig i Hørby, Hørby Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt.

Jeg har fulgt dem i folketællingerne, og en interessant ting er, at når man “kender” folk ret godt, er det nemt at gennemskue, hvor meget sludder folketællingerne rummer. Jeg siger ikke, at indtasterne har gjort et dårligt job, for de burde præmieres på en eller anden måde, nej jeg siger, at datidens skriverkarle har gjort et dårligt job. Af samme årsag giver jeg altid kun folketællingerne troværdighedsniveau 1 ligesom familiemedlemmers erindringer, for de husker altså heller ikke ret godt. Alle mine primærkilder får niveau 4. Jeg har ikke fantasi til at differentiere resten, bortset fra at jeg giver “Egne erindringer” niveau 3.

Jens Andersen og Albertine Wilhelmsdatter bliver af en eller anden årsag fattige og tilbringer mange år i fattighuset i Hørby Sogn. Jens dør i 1881, og præsten skriver “Snedkermester”. Det rimer ikke ret godt med opholdet i fattighuset.

For at finde Albertines død slog jeg op på familysearch.com, da “Albertine” er et godt navn at lede på, og fandt faktisk en fin ledetråd til hendes død i Holbæk der. Men for søren hvor var der også meget sludder. Eksempelvis at parret skulle være viet på Samsø … og i adskillige andre sogne i Holbæk amt.

Wilhelm Falsters dåb og død

Et par gamle folketællinger kunne fortælle, at han måske kunne være fra Vinderød Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt. Og bingo – der var mange “Falster” i Vinderøds kirkebog, nærmere bestemt Frederiksværk, der på det tidspunkt ikke var et selvstændigt sogn.

Ved hans dåb i 1779 står også “+ 1753” Frederiksborg Amt, Strø, Vinderød, 1717-1821, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 76 af 185 opslag. Og hvordan skulle præsten nu kunne vide, hvornår han var død, hvis det ikke også var i Vinderød? Bingo! Han dør i Vinderød – og han er ugift “Pansjonist” efter nogle år at have nydt ophold hos sin broder.

Han skulle nu nok alligevel have giftet sig med Dorthe Carlsdatter.

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

En slægtshistorie om en forståelig skilsmisse

En slægtshistorie om en forståelig skilsmisse

Nogle af Johan KIRSCHBAUMs efterkommere

En slægtshistorie om en forståelig skilsmisse

Der er meget “hårdt arbejde” i at rydde op i slægtsdatabasen, men det er enormt tilfredsstillende at perfektionere de gamle fund, og af og til viser nye sammenhænge sig.

Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM (1755-1812) var gift to gange. Det første ægteskab endte i skilsmisse ved dom den 12. oktober 1810 Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 53 af 183 opslag. Og der er ikke noget at sige til, at Anna Kathrine CHRISTENSDATTER blev temmelig træt af ham!

For så vidt jeg kan se, får han tre børn med en fremmed kvinde (Sidse JENSDATTER), mens han er gift med den første kone. Det handler denne historie om.

Kone nummer 2 hed Sidse JENSDATTER

Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM og Sidse JENSDATTER gifter sig i Nykøbing Sjælland den 29. marts 1811. Hun er på det tidspunkt allerede mor til tre uægte børn, men hvem er faderen?

Når man dykker godt ned i kilderne, viser det sig, at det må være Jacob Gotlieb. Det undrer mig selvfølgelig, at den fantastisk dygtige og flittige Egil Holm Nielsen, der er ekspert i Ods Herred,  ikke ser det sådan, men jeg tror altså, følgende er sandt.

Sidses første uægte barn hedder Kristiane (1803 – 1804). Ved hendes begravelse er anført: “1804 Nr. 400 Xstiane Kirsbaum. Tiirsdagen den 23de Octbr. blev ugifte Sidse Jensdatter 14 Maaneder gl Dotter Xstiane Kirsbom begravet tæt sønden til no. 213.” Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 165 af 183 opslag.

Nu er en “Kirschbaum” jo ikke sådan lige at tage fejl af, så den skulle være god nok.

Sidses andet uægte barn hedder Carl David  (1806 – 1888) til fornavn. Ved dåben fortæller Sidse godt nok, at faderen er “en fremmed Matros, som om Dagen havde været paa Keglebanen i Askehaugen, og om Aftenen forblev i hendes Værelse med fleere til udpaa ja over Natten, Men hs (=hans) rette Navn sagde Anmelderen, at hverken han eller hun vidste. – ”

Præsten skriver også , at det er hendes første uægte barn, men han kommer kort efter i tanke om, at der da forresten også var Kristiane! Det står simpelthen i kirkebogen. Det er da en ærlig præst!. Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 107 af 183 opslag.

Men ved Carl Davis konfirmation i Vig og hans første to vielser (med søstrene Ellen Hansdatter og Sara Hansdatter i Vig) kaldes han Jacobsen, fordi faderen hedder Jacob Gottlieb. Ved den tredje og sidste vielse med Kirsten Pedersdatter kaldes han “Enkemand Carl David Kirsbaum”. Og endelig kaldes han ved sin død også “Kirschbaum”.

I må kalde mig Mads, hvis hans far ikke hedder Jacob Gotlieb Kisrschbaum.

Sidses tredje uægte barn hedder (vel nok) Jens FRIDERICHSEN KIRSCHBAUM (1810 – 1811). Han er født før skilsmissen mellem Jacob Gotlieb og Anna Kathrine CHRISTENSDATTER, men døbt efter skilsmissen.

Ved dåben den 7. november 1810 udlægger Sidse JENSDATTER “Friderich Schjörbye Rytter ved S.R.R” som barnets fader.” Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 120 af 183 opslag.

Drengen begraves allerede den 17. november 1811 på Nykøbing Kirkegård. Her står: “Søndagen den 17 November blev Dagleier Jacob Kirschbaums Søn Jens Friderichsen 1 1/4 Aar gl. begravet Østen Kirken tæt op til no. 400. No 505 Jens Friderichsen Kirschbaum.” Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1777-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 173 af 183 opslag.

Her kunne man selvfølgelig sige, at Jacob Gotlieb nok bare har adopteret drengen, men burde der så ikke have stået “Stifsön” eller lignende?

Konklusion

Det må simpelthen være Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM, der er far til Sidse JENSDATTERS tre uægte børn. Og hvad kan det fortælle os her et par hundrede år senere? Tjah, man kan gætte – og jeg gætter på kærlighed, for jeg kan godt lide tanken!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data til slægtsforskning

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

(De grønne rækker på topbilledet er aner).

Der kan være langt mellem folketællingerne (typisk ti år i nyere tid), og nogle folketællinger er gået tabt. Men selvom der mangler data fra folketællinger, fik folk jo alligevel børn og flyttede rundt.

I en lang periode har jeg tilføjet typisk beskæftigelsen, når en mand blev far eller en kvinde fødte børn; for hende er det nu typisk kun bopælen. Jeg registrerer dem også som fx forlovere, og jeg registrerer den beskæftigelse, der fremgår ved dødsfaldet. Altså alle de steder, hvor kilderne fortæller noget (evt. nyt) om vedkommende.

Dog udtrækker jeg ikke informationer fra konfirmationerne, fordi jeg forestiller mig, at præsten der bare har skrevet af fra dåbsindførslen og altså tilføjer ikke personen ny viden. Og det kunne også blive meget uoverskueligt, når 10 – 12 børn også skal konfirmeres.

Hvis parret fx har mange børn, kan det give et rigtig interessant billede. Prøv at se eksemplet fra Legacy herunder. Jeg håber, det er til at se:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data kan nemt være forkerte, men de fås ikke bedre, og det er jo det, der fremgår af den originale kilde. Af eksemplet fra Charl JOHANSEN, hvis børn jeg p.t. rydder op i, ses mange bopæle og beskæftigelser. Det er nærmest dynamisk fremfor de mere statiske oplysninger fra folketællingerne. Når de først er eksporteret til TNG kommer det til at se ud, som billedet herunder viser. Du får billedet fra hans beskæftigelser. Og jeg er ikke færdig med deres 11(!) børn …

Parret flytter på et eller andet tidspunkt mellem 1838 og 1841. Og han anføres som hhv. indsidder, bødker, indsidder og bødker, husmand, husmand og bødker, og endelig igen husmand. Jeg synes selv, denne metode giver mig et godt billede af et menneskes liv og færden:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Og apropos oprydningen

Det går fremad, og der er også nok at tage fat på. Charl JOHANSEN og hans børn stammer fra min første tid som slægtsforsker og fra en tid, hvor der kun var meget få kilder online. Der er sandelig nok at rydde op i, for jeg har meget sludder, som jeg ikke håber, der er for mange, der kopierer, men det bliver godt engang – formentlig ca. 2030. Lige nu afslører regnearket, at jeg har haft fat i 1.925 personer (antallet inkluderer de nye personer). Nu er det jo helt utroligt, hvad man kan sidde hjemme ved skrivebordet og finde.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Noget af det, man kan sidde hjemme og finde, er dødsattester, der ikke alene fortæller om dødsårsagen men evt. også tilfører viden om beskæftigelse, som evt. ikke fremgår af kirkebogen.

Et sådant eksempel findes på Anders Frederik CARLSEN. Noget af det interessante ved hans dødsattest er, at beskæftigelsen “Arbejdsmand”, der ikke fremgår af kirkebogen ved død, tilføjes, og at fødselsdatoen i dødsattesten er forkert (jeg har dobbelttjekket med kirkebogen). Det, man kan uddrage af det, er, at man åbenbart ikke altid kan forlade sig blindt på dødsattesternes udvisende.

Kilde: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1929 – opslag: 2165 af 2388 opslag.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Fællesskab om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der findes et meget fint forum til TNG, og der findes mange, mange muligheder for at udvide standardfunktionerne ved hjælp af de såkaldte MODs, som der lige nu er 270 af til TNG version 15. Når de fantastiske mennesker er færdige med at opdatere MODs fra version 14, ender vi formentlig på de “gamle” 329 fra version 14.

Da jeg hverken kan kode eller få idéer til nye MODs, overlader jeg det til andre, men jeg bidrager gerne med danske oversættelser til MODs. Så vidt jeg ved, er der ikke andre danske, aktive brugere af forum, så det ligger på mig, men jeg gør det meget gerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.