Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Når kirkebøger fortæller historie – her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Når kirkebøger fortæller historie - her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Gennemgang af Odsherred/Ods Herred

Når kirkebøger fortæller historie – her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Jeg tror, jeg nærmer mig afslutningen på oprydningen i Ods Herred, for det, der ligger længere tilbage end eksempelvis Thomas NIELSEN, der er en 7. tipoldefar, bliver for usikkert, og det gider jeg ikke have med. Højby kirkebog starter først i 1700.

Når man gennemgår et sogns kirkebog relativt minutiøst, falder man over historier om liv og død – mest det sidste. Præsten/præsterne i Højby har været meget meddelsomme. I dag er jeg faldet over følgende:

1. 1710. Den 28 et 29 Apr. ere blefve begrafve een Schipper som hafue hiemme udi Kiøbenhafn som ved Ulychelig hændelse døde ved strand bachen udi Klint. Herforuden een Studenter som nafnlig Hans Pedersøn Drift hvilchen var paa samme Skibruin og overværede samme u=lychelige hændelse, hvilche begge blefve lagdte udi Høyby Kirche, Og blef gifvne til Kirchen for deris hvilested, om hver for sig betalte deris venner.

Noch samme dag blef begrafvene 2de fattig Skibsfolchene som blefve lagde udi den fattiges jord paa Kirchegaarden og var paa samme fornæfnte Skiberuin.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 72 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

2. 1741. Dominica 15 post Trinit. Begravet Maren SvendsDotters u-ægte Barn Kirstine ErichsDotter, som var falden i Børne-Kopper (effter at Moderen ude fra Landet var kommet her ind i denne Høstes Tid i Høybye Sogn, hvor hun før har tient, for at besøge en Deel sine Bekiente) og der af døde hos en BoeMand Navnlig Peder Mogenssøn i Lumbsaas.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag. 148 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

3. 1756. d. 3. Aug. Sidse, afg. Jens Fiskers Daatter i Lumbsaas, som ved en ulykkelig Hændelse af noget opreyst Tømmer, som faldt omkuld, blev ilde slagen, halvdød hiembaaren, og 1 tiime derefter døde, begravet. 7 Aar.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 320 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

Jeg vil have det hele med

Jeg forsøger at få alle stamdata med: fødsel, konfirmation, vielse(r) for alle ægtefæller, samtlige beskæftigelser og død. Og hvis der er folketællinger, skal de selvfølgelig også med, men når man efterhånden kender et sogn godt, bliver det tydeligt, hvor forvrøvlede de er.

Et eksempel er Sidse PEDERSDATTER: Der er flere indikationer på, at hun må være født ca. 1741 (der tager folketællingen 1801 ikke fejl). Folketællingen 1787 kalder hende for “LARSDATTER”, men hun hedder altså “PEDERSDATTER”. Aldersforskellen på hende og ægtefællen angives som værende 10 år, men den er 30 år, eftersom Lauritz er født 1710.

Til tider sludrer kirkebøgerne også. Et eksempel er Boel JENSDATTER. Ved hendes død i 1758, er det angivet, at hun blev 50 år. På den baggrund er det beregnet, at hun var født i 1708. Det er helt sikkert forkert, men det fås ikke bedre. En af årsagerne til, at det er forkert er, at hun troloves i 1719. Hvis 1708 var korrekt, så skulle hun være ca. 11 år ved trolovelsen, hvilket selvfølgelig er helt Anders And.

Men jeg vil ikke have alle efterkommere med

Der må trods alt være en kant. Jeg behøver ikke at vide, hvem mine tip-7-oldeforældres tip-4-oldebørn og deres koner var …

Så jeg medtager (selvfølgelig) aner og deres søskende, disses ægtefæller uanset hvor mange der er. Og længere går jeg ikke.

Når jeg medtager samtlige ægtefæller, er det for at sikre, at der ikke omtales personer, som jeg ikke har medtaget. Fx gifter en enkemand sig med en enke, så medtager jeg begge disse første ægteskaber. Og var der flere ægteskaber både før og senere, medtager jeg også dem for alle de implicerede.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Fra kaos til orden

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Det er sjovt, men jeg talte i mandags med psykologen om det med at være god til at “rydde op”: utallige er de styrelser, hvor jeg har “ryddet op” i et eller andet. Det har været deres økonomi, økonomistyring, ledelsesinformation, tidsregistrering og den slags ting. Jeg elsker at rydde op og med tiden, er jeg blevet nogenlunde god til det. Det går nu ud over min slægtsdatabase.

Jeg har altid tanken: “Nåh, men så må vi jo bare begynde fra en ende af”. Det er en særdeles effektiv strategi. Jeg kommer af kaos, men det har bevirket, at jeg er god til at rydde op.

Jeg har i dag nået en vigtig milepæl: I oprydningen i slægtsdatabasen har jeg netop passeret de første 2.000 personer. Da jeg lige nu har 4.743 personer, er jeg altså lidt under halvvejs (42 pct.). Af de 4.743 er 626 nye personer. Det var jo meningen, at jeg “bare” skulle perfektionere de personer, jeg allerede havde, men det stod ret hurtigt klart, at det ville være forkert. For hvad så med alle de ægtefæller, der manglede? Hvad med de børn der manglede? Osv. Når jeg nu er i gang, kan jeg lige så godt prøve at gøre det så godt, som jeg kan, ellers sidder jeg jo om nye 20 år og ærgrer mig.

Tallet (de 42 pct.) vil ændre sig lidt undervejs, idet jeg jo af og til tilføjer nye personer, men det er ikke noget helt dårligt bud. Nogen videnskab er det dog ikke.

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

 

Den seneste tid har budt på Ods Herred

Jeg er i familie med det halve Odsherred (mormors mors side), og her er jeg godt hjulpet af Egil og Lilian Holm Nielsens fantastiske indsats, der må have stået på i mange år; hvor har de dog fundet meget, og hvor er det alt sammen perfekt. I formiddag havde jeg et eksempel, hvor ægteparret gik i rette med præsten. Hvem havde ret? Det var selvfølgelig Egil og Lilian, der havde ret. Min 6 * tipoldemor hed ikke Christensdatter men Sørensdatter.

Herudover har jeg stor glæde af Rost Nielsens side, hvor han har transskriberet starten (1700 – 1759) af Højby kirkebog. Den kirkebog er enorm og til tider vanskeligt tilgængelig, og så er det dejligt med lidt hjælp.

Hvor meget skal man spørge om i forum?

Danske Slægtsforskere har et fantastisk forum, der hedder “Hjælp til tydning af tekster m.v.“. Det er befolket af mennesker, der aldrig sover, og som kan svare på alt!

Jeg har besluttet, at jeg kun spørger om tydning af tekster vedr. aner. Der skal jo være plads til os alle, og det er så min måde at bidrage til fællesskabet på. Og derudover så lærer man gotisk ved selv at prøve.

Jeg hjælper dig gerne i gang med TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Hvis du har lyst at oprette en slægtshjemmeside med TNG, hjælper jeg dig gerne i gang. Faktisk vil jeg gerne have lidt mere gang i den del af min “butik” (min bistand koster ikke noget, det er bare et udtryk).

Du kan spare tusindvis af kroner årligt i forhold til at dele dine data via MyHeritage, det er meget bedre, og det er ikke svært, du skal bare tænke i data og strukturer! Men det kræver, at du har et domæne = en hjemmesideadresse.

De, jeg har hjulpet i gang med TNG, har været ganske godt tilfredse. En af dem er Lene Rüsz, hvis side du ser her. Lene har selv lavet hele opsætningen; jeg har bare været “konsulent”. Du kan læse mere om min bistand her.

Da jeg ikke er ansat her som troldmand, forudsætter det, at du på forhånd har orden i dine data, så det er muligt, at der er nogle ting, du skal starte med at gøre orden i. Hvis du eksempelvis gerne vil have kort på din side, er du nødt til at have orden i dine steder. TNG viser de data, du har i din GEDCOM-fil, og hvis de er et kaos, tjah, så bliver kortet også et kaos. Det siger sig selv.

Kortet herunder viser kaos i mit liv 🙂

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i /af

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan Kirschbaum (Beregnet 1677 – 1765)

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan KIRSCHBAUM er min 5 * tipoldefar på min mormors mors side. Du kan se os i denne grafik. Hvis du står på en person, kan du eksempelvis vælge Aner, hvorved du får vedkommendes aner i fire generationer. På samme måde kan du vælge efterkommere. Hvis du vælger efterkommere til Johan KIRSCHBAUM, får du et enormt træ med en masse “Kirschbaum” og “Carlsen” i Odsherred.

Jeg tror, jeg har fået styr på de fleste, der hedder noget med “Kirschbaum”, og dem var der ganske mange af, og de havde også en stor bunke ægtefæller. Jeg har ikke medtaget alle oldeforældres børnebørn osv. Hvis de fandtes i forvejen, men var lidt “for langt ude”, har jeg simpelthen slettet dem. Der må trods alt være mening med galskaben, og jeg vil hellere have lidt men godt. Jeg har såmænd ikke en gang 5.000 personer.

Når du ruller helt ned i bunden af en person, får du vist kilder med transskriptioner. På vejen derned bør du også få vist et begivenhedskort. Hvis der bare er en blank firkant, skal du trykke CTRL F5 en gang eller to, så dukker kortet op. Hvorfor det pludselig er nødvendigt, ved jeg ikke, men det er dødirriterende, og jeg har ikke ændret noget ved min cache.

Mere om Sidse Jensdatter

Forleden dag skrev jeg fortællingen om den forståelige skilsmisse, hvor en af hovedpersonerne hed Sidse JENSDATTER  (1775 – 1863). Hende vidste jeg ikke andet om, end hvad der stod ved hendes tre uægte børns dåb. Faderen til dem alle må være Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM.

Nu er Sidse faktisk blevet helt god. Efter Jacob Gotliebs død gifter hun sig i Nykøbing med skomager Andreas ANDRESEN (beregnet 1786 – 1849) fra Sundbyøster. Ved sin død beskrives han som “Skomagermester”. Tårnby kirkebog overstiger desværre mine kompetencer, så hans dåb er ikke fundet.

Nyttige begivenheder

Jeg har opfundet et par begivenheder, som jeg selv synes er nyttige. Jo mere man gør til data i felter, jo nemmere bliver det at finde det, man leder efter.

Det svarer lidt til, at jeg har meget glæde af at registrere en beskæftigelse på en bopæl, hver gang en mand bliver far. Det er især nyttigt i “hullet” mellem 1801 og 1834, og når vi er før 1787.

  • Civilstand er vældig god til hurtigt at skabe overblik over personerne, fordi det nu bliver til data, i stedet for at man skal ned og lede i noget tekst for at finde ud af, at hun er enke, og så må manden jo være død. Og der er masser af andre muligheder. Det kan fx være, at der ved en vielse står, at manden er enkemand, så registrerer jeg det og giver mig til at kigge efter hans øvrige kone(r).
    • Jeg er klar over, at hun også kan være skilt, når hun er “enke”, men det sker sjældent. Sidse JENSDATTER er et godt eksempel på, at “Civilstand” er praktisk.
    • Jeg registrerer kun civilstand, når det er fornuftigt, og jeg skal bruge oplysningen til noget. De tusindvis af piger og ungkarle, der skal giftes, er der ingen grund til at notere.
  • Indskrevet til ægteskab giver lidt overblik, og er måske bare lidt “sjov”. Det er ikke så tit, oplysningen findes i kirkebogen, men Højby-præsten har været flittig, så der findes den i en længere årrække.
  • Lysning til ægteskab: Det er jo sådan set en del af vielsen, og derfor medtager jeg disse, når de findes.
  • Står fadder: For det første bliver det meget tydeligt, at vedkommende i hvert tilfælde ikke er død.
    • Begivenheden er også nyttig, hvis vedkommende bor i et andet sogn end dåbsbarnet. Jeg har fx en person, der bor i Svinninge i Vig Sogn, men han står fadder i Højby Kirke. Når man – måske om mange år – ser på listen over hans begivenheder, træder det tydeligt frem, at han har en eller anden relation til Højby.
    • Jørgen Friedrich KIRSCHBAUM står eksempelvis fadder i Højby Kirke, da han er 29 år. Det er godt nok samme sogn, som han bor, arbejder og dør i, men du kan sikkert sagtens se idéen alligevel.

Fremdrift med gennemgangen/oprydningen

Måske bliver jeg en gang færdig med at rydde op? 🙂 Om kort tid skal jeg til at håndtere den 2.000-ende person. Så holder jeg en lille fest.

Jeg har et regneark, hvor jeg holder øje med, hvem jeg har haft fat i (igen: danne overblik). De grønne rækker er aner. Arket har et par kolonner mere, men dem har jeg skjult, for at billedet kan være her:

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Data fra regnearket har Excel venligt og nemt omdannet til en grafik, som jeg bare skal trykke på en tast for at opdatere, så der er sammenhæng mellem grafikken og de mange rækker i regnearket.

Jeg har valgt at tælle efternavne, da (næsten) alle har et efternavne. Der var en eller anden årsag til, at man ikke kunne tælle ID’er, hvilket ellers ville være logisk, da alle helt sikkert har et ID.

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

Slægtsforskning og logisk tænkning

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

I forgårs vidste jeg ingenting, nu ved jeg næsten “alting” om Dorthe Carlsdatters (1785 – 1846) to uægte børn, i hvert fald om datteren Albertine Wilhelmsdatter (1811 – 1882). Det er mere sparsomt med sønnen Johan Frederik Wilhelmsen.

Dorthe er en 3 * tipoldefars søster. Og jeg har “millioner” af Carlsdatter og Carlsen i Ods Herred, fordi deres stamfader hedder Carl Jacob Kirschbaum, og hans far er den gamle Johan Kirschbaum (død 1765), som muligvis er indvandret som teglbrænder til Klinteværket. Det vil vise sig.

Som led i oprydningen finder jeg mange gamle ting, der kan forbedres. For det første finder jeg alt mit gamle sludder og vrøvl. For det andet er pludselig så meget, der kan efterprøves og udforskes.

I forgårs havde jeg et af de gennembrud, du sikkert selv kender: Pludselig får man fat, fordi ens logik fortæller, hvor man skal lede, og så ruller det bare. Typisk er det fordi, man finder det sogn, hvor begivenhederne har fundet sted, og derefter er det jo egl. bare at bladre, hvilket er en af af mine yndlingsbeskæftigelser.

Kender du det?

Jeg kender svaret, for selvfølgelig kender du det. Du ved selvfølgelig også, hvordan det er at bruge din logiske sans og tænke: “Det må være sådan at …”. Jeg elsker den logiske deduktion.

Når til- og afgangslister er nøglen

Da jeg stod op i forgårs, vidste jeg, at Dorthe i henholdsvis 1811 og 1824 blev mor til to uægte børn. Det interessante ved dem var, at det var den samme far Wilhelm Falster (1779 – 1853). Jeg sidder og tænker over, hvorfor de dog ikke bare giftede sig?

Jeg vidste, at han ved Albertines dåb i 1811 var “Konditionarius hos Brandinspecteur Schou” i Kalundborg og ved Johan Frederiks dåb i 1824 var “Skriverkarl på toldboden” i Rørvig. Altså befinder vi os ved det irriterende “hul” mellem folketællingerne 1801 og 1834. Der blev ikke holdt folketællinger i den periode grundet Englandskrigene og statsbankerotten; og så er der en tredje årsag, jeg ikke lige kan huske.

Under Albertine havde jeg nogle gamle noter om afgangslisterne, så jeg prøvede at se nærmere på dem. I 1840 rejser hun som 28-årig Væverpige fra Gudmindrup i Højby Sogn i Ods Herred til Holbæk. Og det er ikke så frygtelig overraskende, at hun gifter sig der. Ægtemanden er snedkersvenden Jens Andersen (1808 – 1881). De bosætter sig i Hørby, Hørby Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt.

Jeg har fulgt dem i folketællingerne, og en interessant ting er, at når man “kender” folk ret godt, er det nemt at gennemskue, hvor meget sludder folketællingerne rummer. Jeg siger ikke, at indtasterne har gjort et dårligt job, for de burde præmieres på en eller anden måde, nej jeg siger, at datidens skriverkarle har gjort et dårligt job. Af samme årsag giver jeg altid kun folketællingerne troværdighedsniveau 1 ligesom familiemedlemmers erindringer, for de husker altså heller ikke ret godt. Alle mine primærkilder får niveau 4. Jeg har ikke fantasi til at differentiere resten, bortset fra at jeg giver “Egne erindringer” niveau 3.

Jens Andersen og Albertine Wilhelmsdatter bliver af en eller anden årsag fattige og tilbringer mange år i fattighuset i Hørby Sogn. Jens dør i 1881, og præsten skriver “Snedkermester”. Det rimer ikke ret godt med opholdet i fattighuset.

For at finde Albertines død slog jeg op på familysearch.com, da “Albertine” er et godt navn at lede på, og fandt faktisk en fin ledetråd til hendes død i Holbæk der. Men for søren hvor var der også meget sludder. Eksempelvis at parret skulle være viet på Samsø … og i adskillige andre sogne i Holbæk amt.

Wilhelm Falsters dåb og død

Et par gamle folketællinger kunne fortælle, at han måske kunne være fra Vinderød Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt. Og bingo – der var mange “Falster” i Vinderøds kirkebog, nærmere bestemt Frederiksværk, der på det tidspunkt ikke var et selvstændigt sogn.

Ved hans dåb i 1779 står også “+ 1753” Frederiksborg Amt, Strø, Vinderød, 1717-1821, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 76 af 185 opslag. Og hvordan skulle præsten nu kunne vide, hvornår han var død, hvis det ikke også var i Vinderød? Bingo! Han dør i Vinderød – og han er ugift “Pansjonist” efter nogle år at have nydt ophold hos sin broder.

Han skulle nu nok alligevel have giftet sig med Dorthe Carlsdatter.

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.