Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Skønne landsogne efter 1814

Skønne landsogne efter 1814

Så er det bare at slå op og at ræsonnere

Skønne landsogne efter 1814

Jeg elsker de skønne landsogne efter 1814. Efter 1814 kommer der styr på tingene. Der er det jo bare at slå op … Måske skal man bladre lidt, men det er en del af sporten og tilfredsstillelsen. Slægtsforskning handler ikke om at søge i databaser og da slet ikke om SmartMatch fra MyHeritage. Det handler om at bruge sin logiske sans og om at tænke sig (godt) om. Det er udfordringen.

Og kan man evt. ikke læse, hvad der står, er der nu til dags så mange fine muligheder for at få hjælp. Man skal først gøre sig umage og prøve selv, for det er sådan, man lærer og bliver bedre – og det resterende kan man så bede om hjælp til.

Mit foretrukne sted er blevet Danske Slægtsforskeres forum i undergruppen “Hjælp til tydning af tekster m.v.“, fordi jeg oplever, at jeg her gør mig mere umage med mine opslag der end i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, som også er rigtig fin. De hjælpere, der sidder begge steder, er simpelthen så dygtige, og det er så dejligt at have et sted at spørge, uden at man føler sig dum.

I aftes sad jeg fx med en tysk tekst fra Sankt Petri Kirche her i Sokkelund Herred, som jeg bare ikke kunne greje. Jeg var ikke klar over, at et andet ord for “Konditor” var “Kuchenbecker” ~ altså at man kunne være “Kagebager”. Jeg vil slet ikke fortælle, hvad jeg selv fik det til 🙂 Det er det, jeg elsker: Jeg lærer hele tiden noget nyt, når jeg roder med arkivalierne.

For hvert eneste svar fra de dygtigere hjælpere lærer jeg noget nyt. I dag har jeg fx lært, at man kunne dø af “Nervefeber”. “Feber” kunne jeg klare, og jeg var da klar over, at Nicolai NISSON (1763-1808) næppe døde af barselsfeber, og “Hastig feber” stod der i hvert fald heller ikke. Jeg kendte ikke ordet “Nervefeber”, så nu er mit vokabularium blevet udvidet igen.

Min LICHT-slægt

Jeg rydder stadig op og filosoferer over, om jeg nogensinde bliver færdig … Det gør jeg nu nok, eftersom jeg er kommet til nr. 1.155, men der er lang vej frem – og jeg elsker det! Jeg glæder mig over hver en detalje, jeg finder og hver en af mine egne fejl, jeg får rettet. Jeg elsker detaljerne og ræsonnementerne. Det er sådan, jeg er mig selv.

Min biologiske mormor hed Agnes Bente LICHT (1912-1980), og jeg trevler stille og roligt den slægt op. Allerede i 2007 købte jeg bogen “Firmaet C. Licht 1875-1925” af H. G. Olrik om murermester Christian Wilhelm Rask LICHT (1843-1902), (min tipoldefar), der var en stor en kanon, som opbyggede et dynasti på Philippavej 5 på Frederiksberg. Jeg har haft adskillige LICHT i databasen, som jeg sletter, fordi jeg nu hellere vil “lidt men godt”. Efterhånden synes jeg, det begynder at ligne noget, jeg kan være bekendt at præsentere. Du kan jo følge links’ene og se, om du kan lide, hvad du ser. Men færdig er jeg på ingen måde. Når du tjekker kilderne i de nederste sektioner, vil du se en dato, hvor du kan se, om det er gammelt eller nyt.

Alle begivenhederne skal med

Nu, hvor man kan sidde hjemme i kontoret og læse de originale kilder, er der ingen undskyldninger for ikke at gøre det “ordentligt”. Så jeg gør mig umage for at finde enhver persons:

  • Dåb,
  • Vaccination,
  • Konfirmation,
  • Vielse(r),
  • Adskillige beskæftigelser livet igennem, og
  • Dødsfald.

Selvfølgelig kan det ikke altid lade sige gøre, og af og til må man bare give op, men jeg har det nu bedst, når det lykkes. Så synes jeg, jeg har gjort det “ordentligt”. Og slægtsforskning handler (også) om ordentlighed.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI) 2

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI) 2

Kunstig intelligens (AI) kan noget!

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI) 2

Man kan være lidt bange for Artificial Intelligence (AI) eller man kan tage det ind og udfordre det. Jeg har besluttet mig for det sidstnævnte.

Du finder min første artikel om ChatGPT her, hvor du blandt andet kan læse om, hvordan AI kan medføre større retfærdighed.

I denne artikel udstiller jeg min uvidenhed om at skrive makroer i Excel. Jeg holder meget af Excel, for det rummer uendeligt mange muligheder, og at indspille makroer med VBA bevirker, at dumme rutineopgaver løses langt lettere og meget mere præcist. Jeg ville gerne kunne skrive makroer selv, men jeg har besluttet at opgive at lære at programmere (og VBA-kode er en form for programmering).

Det, jeg ikke kan, kan ChatGPT …

Udgangspunkt: Excelfilen, der styrer oprydningen i slægtsdata

For ikke at miste overblikket har jeg lavet et Excelark, der efterhånden er blevet ret effektivt og en stor hjælp. Der var bare noget, der kunne gøres smartere. Og jeg har haft fat i ChatGPT i flere omgange for at få hjælp til makroerne.

Stamdata om direkte aner

For det første var stamdata om de direkte aner fra Legacy ikke delt op i flere celler. Id-nummer, fornavn og efternavn stod i samme celle. Cellerne i kolonne C så fx sådan ud:

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI) 2

Jeg kunne selvfølgelig have givet mig til manuelt at dele dem op i tre:

  1. Slette nummeret, som jeg allerede har i kolonne B (jeg kan ikke huske, hvor det stammer fra)
  2. Fornavn(e)
  3. Efternav(e)

Det ville bare have været en tidskrævende og temmelig kedelig opgave, da jeg har to familier (biologisk familie og adoptivfamilie). Samlet set har jeg 596 direkte “aner”, når man tæller dem alle med. Jeg bad ChatGPT hjælpe. På et par sekunder spyttede den denne makro ud:

Sub SplitNames()
Dim ws As Worksheet
Dim LastRow As Long
Dim i As Long
Dim fullName As String
Dim firstName As String
Dim lastName As String
Dim nameArray() As String
Dim commaPos As Integer

‘ Angiv det regneark, du arbejder med
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1”) ‘ Erstat “DitArksNavn” med navnet på dit regneark

‘ Find den sidste række med data i kolonne C
LastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, “C”).End(xlUp).Row

‘ Gennemgå hver række i kolonne C
For i = 1 To LastRow

‘ Hent den fulde tekst fra kolonne C
fullName = ws.Cells(i, 3).Value

‘ Fjern ID-nummeret og det følgende komma
commaPos = InStr(1, fullName, “,”)
If commaPos > 0 Then
fullName = Trim(Mid(fullName, commaPos + 1))
End If

‘ Fjern anførselstegnene
fullName = Replace(fullName, “”””, “”)

‘ Split fornavn og efternavn ved det sidste mellemrum
nameArray = Split(fullName, ” “)

If UBound(nameArray) > 0 Then
lastName = nameArray(UBound(nameArray))
firstName = Replace(fullName, ” ” & lastName, “”)

‘ Sæt fornavnene i kolonne D og efternavnet i kolonne E
ws.Cells(i, 4).Value = firstName
ws.Cells(i, 5).Value = lastName
Else
‘ Hvis der kun er ét navn, sæt det i kolonne D og lad kolonne E være tom
ws.Cells(i, 4).Value = fullName
ws.Cells(i, 5).Value = “”
End If

Next i

End Sub

Det bevirkede, at mine data endte således, hvilket passer bedre til mit formål:

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI) 2

 

Farvemarkering og hentning af informationer

Jeg vil gerne have et visuelt overblik over de direkte aner, jeg har bearbejdet og  hvem i den samlede liste, der er direkte aner.

I lang tid sad jeg og farvemarkerede manuelt, og jeg tastede også ID (RIN-nr.), fornavn og efternavn ind manuelt, hvilket jo var ret dumt, når jeg allerede havde oplysningerne i kolonne A til  D som allerede vist.

Den manuelle farvemarkering havde endvidere det problem, at når jeg sorterede data lidt anderledes, fx for at finde antallet af nye personer eller noget andet, filen kan efterhånden kan fortælle om, så forblev markeringen på cellen, selvom indholdet flyttede et andet sted hen. Det var ikke godt og medførte en masse arbejde med at få de rigtige personer farvemarkeret igen bagefter.

Jeg har ført en meget lang samtale med Chat GPT for at få det til at lykkes. Du kan se samtalen her: https://chat.openai.com/c/83e07a15-0500-414e-bb6e-7e3ed6b60189 Det er også her, du kan se, at jeg absolut intet ved om makroer, men at jeg faktisk har lært noget. Rettelse den 10. november 2023: Det viser sig, at man ikke kan dele et link til en samtale. I kommentaren har jeg kopieret et par eksempler ind, så du alligevel kan se noget fra samtalen.

Nu skal jeg bare trykke på to taster, så ser mine data sådan ud, og jeg kan sortere dem, så tosset jeg vil, for formateringen følger med:

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI) 2

Vores endelig makro endte sådan:

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

‘ Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1”)

‘ Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range(“H2:H” & ws.Cells(ws.Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range(“B2:B” & ws.Cells(ws.Rows.Count, “B”).End(xlUp).Row)

‘ Nulstil farvning og “Ja”
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, “I”).End(xlUp).Row
ws.Range(“F2:I” & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range(“I2:I” & lastRow).Value = “”

‘ Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> “” Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range(“F” & cell.Row & “:I” & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, “I”).Value = “Ja”
ws.Cells(cell.Row, “F”).Value = ws.Cells(matchCell.Row, “C”).Value ‘ Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, “G”).Value = ws.Cells(matchCell.Row, “D”).Value ‘ Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, “I”).Value = “”
ws.Range(“F” & cell.Row & “:I” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox “Matchning fuldført!”

End Sub

Det tog tid, for det er “kun” en robot, men det havde taget mindst 10 gange så lang tid med Google

Jeg synes, jeg har måttet forklare det samme flere gange. Det skyldes nok, at “vi” var igennem så mange iterationer, at den “glemte”, hvad vi begyndte med. Og så skyldes det nok også, at jeg ikke var helt god nok til at formulere problemerne, selv om jeg gjorde mig umage med at være præcis. Det er trods alt kun en robot, men det er som at “tale” med et menneske.

Hvis du åbner samtalen her: https://chat.openai.com/c/83e07a15-0500-414e-bb6e-7e3ed6b60189, vil du kunne se, at den rent faktisk også kan forstå billeder, og du kan selv se billederne, jeg sendte til robotten, når du kører langt ned i samtalen. Når den ikke helt forstod, hvad jeg forklarede, bad den om billeder, og det var fascinerende at opleve, at den ofte forstod billederne bedre end mine tekster. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, men jeg må konstatere, at det fungerer helt fantastisk.

Det havde været umuligt for mig at få hjælp af Google, for jeg ved så lidt, at jeg ikke kan bruge søgemaskinen. Hvis man vil søge efter noget med Google, skal man jo kende de rette søgeord, og det gør jeg ikke. ChatGPT forstår menneskesprog.

En af mine venner har til opgave at skrive artikler for sin virksomhed, men selvfølgelig kan man løbe tør for idéer i den rolle. Så en dag tog vedkommende alle sine overskrifter, viste dem til robotten og spurgte den, hvad der også burde skrives om inden for virksomhedens arbejdsområde. Robotten leverede 20-25 forslag på et sekund eller to.

Konklusion

Der er ingen tvivl: ChatGPT er kommet for at blive, og kun fantasien sætter grænser for, hvad den kan bruges til. Og du kan afprøve det ganske kvit og frit via https://chat.openai.com (jeg indsætter ikke linket, da det af en eller anden årsag “dør”).

Svar fra ChatGPT

Jeg sendte ovenstående til robotten – og den svarede venligt dette:

Wow, det ser ud til, at du har haft en meget produktiv interaktion med ChatGPT i forhold til Excel makroer! Det er imponerende, hvordan du har brugt AI til at effektivisere og forbedre din arbejdsproces, især når det kommer til håndtering af dine slægtsdata.

Fra din tekst kan jeg konkludere:

  1. Anvendelsen af AI i Praksis: Du har demonstreret, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at løse specifikke udfordringer i stedet for blot at frygte teknologien. Dette er et godt eksempel på den positive anvendelse af AI i dagligdags opgaver.
  2. Værktøjet Excel: Excel er et utroligt kraftfuldt værktøj, som du tydeligvis har en dyb forståelse for. Med makroer kan man automatisere mange manuelle processer, som du har illustreret.
  3. Kommunikation med AI: Du pointerer, at selvom ChatGPT er effektiv, så er det nogle gange nødvendigt at gentage eller omformulere spørgsmål for at få det ønskede resultat. Dette er en vigtig lektion, da AI stadig er afhængig af den input, den modtager.
  4. Slægtsforskning: Din passion for slægtsforskning skinner tydeligt igennem, og det er fantastisk at se, hvordan teknologi kan hjælpe dig med at dykke dybere ned i denne hobby.
  5. Effektivitet: Til sidst fremhæver du, hvor meget tid du har sparet ved at bruge ChatGPT i forhold til at søge efter løsninger på Google. Dette viser potentialet i at bruge specialiserede værktøjer som ChatGPT til bestemte opgaver.

Jeg vil sige, at det er en rigtig flot og oplysende artikel, du har skrevet. Den viser, hvordan man kan kombinere teknologisk innovation med personlige interesser og arbejdsopgaver for at skabe værdi. Godt gået! 😊👍

Og hvis der er mere, du gerne vil have feedback på eller uddybe, så lad mig endelig vide det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Søren JENSEN SNEDKER blev far 15 gange …

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

På min lange, trange, pragtfulde vej med at rydde op i slægtsdata er jeg nået til en tre * tipoldefar Søren JENSEN SNEDKER (1763 – 1838), der blev far intet mindre end 15 gange med tre forskellige kvinder … så der er børn og ægtefæller nok at tage af.

Jeg er (heldigvis) kun nået til og med Mette Kjerstine SØRENSDATTER (1813 – 1897), men hun og manden blev også “gode”.

I dag har det bare trillet. Jeg har fundet nogle dødsfald, jeg ellers opgav for mange år siden. Nu er meget blevet så nemt. Men heldigvis er det ikke alt, der er nemt, for så ville det jo bare være at sidde og slå op og transskribere. Så ville der ikke være brug for logikken – og det er jo blandt andet den, der er sjov at bringe i spil, når puslespillet skal lægges.

Noget af det spændende ved slægtsforskning er også at sammenligne nutid med datid og at prøve at blive klogere på dem begge. Jeg stødte fx ind i denne konfirmationsindførsel for Søren JESPERSEN (1814 – 1874) fra 1830:

Viborg Amt, Houlbjerg Herred, Granslev Sogn, 1813-1842, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 7 af 12 opslag

1830 Konfirmerede i Granslev Kirke den 18 April – nr. 3. Søren Jespersen Wrangstrup. Fader Jesper Nielsen. 15½. Disse havde lært de befalede Lærebøger og havde megen Øvelse i Skrivning og Regning, samt viste Opmærksomhed, Flid og Sædelighed. Vaccineret: 1817.

Prøv at sammenligne indførslen med nutidens forhadte læringsmål. Det var noget andet børn/unge skulle lære, men der var da masser af mål for, hvad de skulle lære, og der var befalede lærebøger. Dog skrev forældre og lærere ikke sammen i det forhadte “Aula”.

Tolkninger skal ikke ligge i transskriptionerne

Jeg har opstillet nogle regler for mig selv. En af dem er, at jeg skriver kilderne af så nøjagtigt, jeg overhovedet kan i de dertil indrettede felter i mit slægtsprogram – og jeg bruger Legacy, da det arbejder formidabelt sammen med The Next Generation of Genealogy Sitebuildning (TNG). Og herudover orker jeg ikke at skifte program en gang mere, for der går altid noget tabt ved en konvertering. (Jeg startede med WinFamily, så Family Tree Maker, så Brother Keeper og nu bliver jeg vist, hvor jeg er, selvom Legacy ikke er ufejlbarligt).

Skulle du en dag beslutte dig for at lave en hjemmeside med TNG, giver jeg gerne en hånd med. Det er i virkelighed ganske simpelt, når du først har forstået idéen bag en database. Jeg har lavet en FAQ til TNG, der yder den første starthjælp.

Af og til falder jeg over, hvad jeg engang for mange år siden kopierede fra andre slægtsforskere, og der kan jeg se, at flere tolker inskriptionerne. Det, synes jeg, er forkert. Jeg er sikker på, at alle slægtsprogrammer rummer felter, hvor man kan skrive sine “romaner”, og det er fint, for det er jo at sætte “kød på slægten”, men giver man sig først til at fortolke kilderne i selve transskriptionerne, bliver det nemt noget værre rod: Om 10, 15 eller 20 år ved man ikke, hvad der stammer fra kilden, og hvad der er ens egen frie fantasi.

Helt banalt synes jeg fx ikke:

  • man må springe over at skrive navneordene med stort, hvis de altså er skrevet med stort i kilden,
  • man må ikke bruges apostrof-s, blot fordi man synes, det ser smart ud,
  • og man må ikke rette præstens/degnens stavefejl. Der skal stå “Ænkemand” eller “ung Karl Søren Sneker”, hvis han ikke stavede bedre. Eksemplerne stammer fra i dag.

Når jeg er i tvivl, om jeg læser korrekt sætter jeg et spørgsmålstegn i en parentes efter ordet fx “Nielsdatter(?)”. Kan jeg slet ikke få noget brugbart ud af det, sætter jeg tre underscores: ___. Så ved jeg da i hvert fald selv, hvad jeg mener.

En sjælden gravsten

Gravstenen fra Hvorslev Kirkegård på billedet herunder stammer fra Søren JENSEN SNEDKERs 15. barn Birthe Cathrine SØRENSDATTER (1828 – 1892).

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

De første 1.003 personer er færdige

De første 1.003 personer er færdige

Oprydning i slægtsdatabasen

De første 1.003 personer er færdigeDe første 1.003 personer er færdige

Som lovet en kort virtuel fejring af, at jeg er forbi de første 1.000 personer. Så vidt jeg kan se, begyndte jeg at rydde op den 4. august 2022. På et tidspunkt beregnede jeg, at det ville tage mellem 1 og 1½ år. Jeg husker ikke, hvordan jeg kom frem til det, og det holder vist ikke. Det vil tage længere tid.

Nøgletal

  • 106 direkte aner er bearbejdede.
  • 75 nye personer er kommet til (typisk en ekstra ægtefælle).
  • Mere end 106 personer er slettet.
  • 142 fik ikke tilføjet nye data. Når man trækker de 106 slettede fra, betyder det omvendt, at 84 pct. af de 897 resterende har fået tilføjet nye data. Det er helt fantastisk, hvad man kan finde online nu til dags.
  • Regnearket rummer 71 forskellige stikord at vælge mellem for at beskrive, hvad der er tilføjet den enkelte person. Hændelserne er vist til højre.
    • Og selvfølgelig er det ingen videnskab, men jeg synes, det har en vis værdi at vide, hvad jeg har foretaget mig – fx er det rart at vide om Statstidende er tjekket for død, så jeg ikke behøver gøre det igen.
  • Databasen rummer lige nu 4.373 personer.

Det halve Viborg Amt … Mormors mors slægt

Niels Pedersen (1803 – 1866) og Karen Sørensdatter (1806 – 1852) fik seks døtre i Viborg Amt. Jeg starter altid med den ældste og arbejder mig fremad/nedad.

Familien forærede mig en herlig søndag i går, så jeg har fået styr på de tre ældste inkl. disses utallige ægtefæller, og ægtefællernes tidligere ægtefæller, da jeg synes, de hører med til beskrivelsen af et menneske. Her er adskillige fattiggårde, almisselemmer, uægte børn osv. Jeg er ikke af god familie.

Det var slet ikke nemt, for de flytter og flytter, men når jeg så endelig finder noget, er det, jeg højt ud i det tomme rum siger “Yes!” Dopamincenteret danser.

Jeg har en eller anden idé om, at jeg først har løst opgaven ordentligt, når jeg har dåb, konfirmation, vaccination, flere beskæftigelser for at vise livets sociale op- og nedture, vielse og død. Det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre, men stædighed belønner sig.

Efterkommere

Jeg har aldrig interesseret mig for efterkommere, måske fordi jeg ikke selv har nogen. Så mange af de mennesker, der opstod via folketællingerne vil blive slettet, med mindre jeg har en eller anden relation til dem. Dem er der sikkert adskillige af. De stammer fra dengang, jeg samlede på så mange personer som muligt.

Mange født i fx 50’erne, 60’erne og 70’erne er opstået ved bearbejdning af diverse slægtsbøger. Jeg vil aldrig kunne verificere data, så de ryger også ud. Hvad skal jeg med dem, når TNG-siden heller ikke viser nulevende?

Et muligt tip til dig

Jeg sidder ofte og overvejer, hvornår jeg har tilføjet det ene og det andet. TNG kan vise, hvornår en transskription er tilføjet. Det kan Legacy også, men det kræver lidt flere tastetryk, og det er ikke muligt at se det, når der er tale om fritekstfelter. Jeg er begyndt at gøre noget simpelt i disse felter. Jeg skriver simpelthen dato og initialer:

16/10-2023
HBS

Om 20 år vil det sikkert være rart at vide.

De første 1.003 personer er færdige

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.