Når præsten var meddelsom

Hvad man dog kan falde over

Jeg faldt over følgende, som jeg ikke selv kunne tyde så meget af. Lau fra Danske Slægtsforskeres forum har igen hjulpet. At falde over en historie, men ikke at kunne tyde den, er temmelig træls. Heldigvis sidder der dygtige mennesker, der altid giver en hånd.

Jeg ledte efter noget helt andet i forbindelse med oprydningen. 6*tipoldefar Sgr. Lorentz HARBOE havde hos mig en angivelse af dødsfaldet i Sankt Mortens Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, og en beskæftigelse, men var der sat en kilde på? Nej, men så må jeg jo (heldigvis 🙂  ) bladre. “When the going gets tough, the toughs get going.”

August 1757, som jeg havde skrevet, var det rene Anders And & Co. Gad nok vide, hvor det stammede fra? Hans hustru Bolette Agnete POHLMAN begraves i januar 1746 på Sankt Mortens kirkegård i Næstved. Hun angives ikke som enke, og så er det jo bare at bladre fremad, en side ad gangen – og så fandt jeg denne, hvor præsten var meddelsom.

Jeg elsker disse tilfældighedsfund:

Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Morten, 1731-1805, EM, Døde – opslag: 26 af 65 opslag

1747 d. 30. May. Sidsel Jensdaatters Uægte Pige Barn,
som Moderen fødte i Dølsmaal udi Jacob Jen-
sens Hauge, og strax derpaa stak det ind i Hal-
sen med en Sax, og indsvøbt i et Forklæde, stak
det ind i et Morads, uden for Gierdet, men
Gierningen blev strax aabenbaret, Barnet
funden, og Moderen bragt i Arrest til velfortient
Straf, begr. med J.pk. i ——- H. G. Kgd.

Sikke et kvindeliv …

• Hun føder i dølgsmål, som egl. betyder “i hemmelighed”
• Hun føder i en have
• Hun slår barnet ihjel ved at stikke en saks i halsen på det
• Hun forsøger at gemme det i et morads, som vi vel vil kalde et buskads
• Hun bliver straffet:
  • Vores første straffelov er fra 1866.
  • Før 1866 var kunne straffene variere betydeligt fra sted til sted. Derfor er det ikke uden videre muligt at finde ud af, hvordan kvinden blev straffet. Straffen for drab i 1750 kunne omfatte dødsstraf, tortur, amputation af lemmer eller andre grusomme metoder afhængigt af alvorligheden af forbrydelsen og de lokale love og skikke.
  • Den første samlede “lovpakke” vi har, er Christian 5.s Danske Lov fra 15. april 1683. Det er formelt set det danske riges første samlede rigslov, der forsøgte at “rydde op i” de regionale forskelle, men det lykkedes ikke fuldt ud.
  • Mit gæt er dog, at straffen for drab var den samme i hele riget. Det skyldes, at man formentlig ville gøre meget for hurtigt at “rydde op” i de alvorligste forbrydelser.

Det er 276 år siden, kvinders liv kunne se sådan ud. Det er svært at forestille sig i dag.

Bare i min levetid husker jeg min mormor kalde det, at en pige/kvinde “kom galt afsted”. Manden blev aldrig nævnt; det var som om, han slet ikke havde et medansvar. Således er der heller ikke nævnt en mand i den citerede kirkebog fra Sankt Mortens i Næstved.

Mormor var selv “kommet galt afsted” et par gange, så hun vidste, hvad hun talte om. Som barn var jeg vældig bange for, at det samme skulle ske for mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.