Kriges meningsløshed

Intet nyt fra vestfronten

I aftes satte jeg mig og så “Intet nyt fra vestfronten” på Netflix. Filmen er baseret på Erich Maria Remarques bog af samme navn om fronten mellem Frankrig og Tyskland under 1. verdenskrig.

Det var 2:28 timer om:

• kriges meningsløshed,
• drenges død i skyttegravene,
• drenges frygt for døden,
• mødres og ægtefællers bekymring, og
• generalers lette liv i luksuriøse kupéer.

Jeg har bogen, men den må ikke læses i, for så falder den formentlig helt fra hinanden. Den er et klenodie hos mig. Min farfar har været ca. 38 år, da han med fyldepennen i hånden i 1929 skrev sit navn udenpå og indeni. Bogen er ikke køn længere, og klisterbåndet er en blasfemisk nødvendighed. Jeg ved ikke, hvem der har sat det på. Blækklatten er den originale.

Hvis du ikke allerede har set filmen, bør du overveje at se den.

Kort før filmens slutning indgås en våbenhvile, der skal træde i kraft den 11. i 11. kl. 11:00. Det gør indtryk, at en af drengene bombes til døde kl. 10:45. Meningsløst!

Krigen i Ukraine – Intet nyt fra østfronten …

Er man bare en smule reflekteret, kan man ikke se filmen uden at tænke på drengene i skyttegravene i både Ukraine og Rusland. De udkæmper også en meningsløs krig initieret af en sindssyg diktator, der ønsker sig en tilbagevenden til Storrusland. De frygter helt sikkert døden lige så meget som drengene i 1. verdenskrig. Der er intet nyt fra østfronten.

Jeg har det utrolig dobbelt med vestens støtte til Ukraine:

• Ukrainerne slås også på vores vegne, så selvfølgelig skal vi støtte alt det, vi kan.
• Når vi nu alligevel har nogle F16-jagerfly fra 1970’erne, som vi ikke skal bruge mere, kan vi da lige så godt lade dem gå “i arv”. (Ironisk ment!)
• Oprustning har aldrig medført fred. Det er ikke sket i hele verdenshistorien. Hvorfor skulle det så ske nu?
• Vi er på vej til en ny kold krig, for ingen af parterne giver op.
• Både vesten og Putin har atomvåben. Hvornår kommer de i brug? Danmark er helt sikkert nu på Putins “grimme liste”.

I krigens første dage var jeg bange

Den 24de februar 2022 er en dato, jeg aldrig glemmer. Det var dagen, Putin iværksatte sin “specialoperation”, som han regnede med kunne være klaret i løbet af et par uger. Men det ukrainske folk ville det anderledes.

De første dage var jeg bange, men en del af krigens vanvid er, at man vænner sig til den. De første dage og uger så man de mere end samlet set seks millioner mennesker, der er flygtet både som internt fordrevne og til udlandet heriblandt Danmark. Et billede sidder på min nethinde: En kvinde vandrer over grænsen til Polen. I venstre hånd har hun et barn på ca. fire år. I højre hånd har hun katten i dens transportkasse.

Det, jeg ikke troede skulle ske i min levetid, skete alligevel. Der er krig i Europa. Jeg var i Berlin i 1989, da muren faldt. En veninde og jeg tog ganske enkelt det første SAS-fly, hvor vi kunne få en plads. Det var fantastiske dage. Dengang regnede vi med, at vi nu var færdige med at slå hinanden ihjel på slagmarkerne. Putin vil det anderledes.

Putins ven i Nordkorea

Disse dage fortæller TV Avisen om Putins venskab med en anden diktator: Kim Jon-un fra Nordkorea. Kim har noget Putin kan bruge nemlig forskelligt forældet militært isenkram til brug på slagmarkerne. Putin har omvendt også noget, Kim kan bruge (jeg kan ikke lige huske hvad), så de indgår en modbydelig byttehandel.

Og hvem er taberne? Det er drengene i skyttegravene. Både Putin og Kim sidder trygt ved veldækkede langborde og i sikrede togvogne.

Krigens love

Jeg ser ofte “Krigens Døgn”, fordi jeg godt kan lide deres strategiske analyser. Folkene fra Forsvarsakademiet er dygtige til at udlægge vanviddet.

En dag, hvor jeg ikke skal andet, vil jeg sætte mig ned og undersøge, hvad “krigens love” egl. er for nogle. Umiddelbart forestiller jeg mig. at det er noget med folkeretten og diverse FN-konventioner.

Jeg vil læse om det for at forsøge at forstå det absurde i, at der er vedtaget bestemmelser om, hvordan krig skal føres: regler om hvordan vi slår hinanden ihjel. Min psykolog siger ofte, at jeg har “en fantastisk hjerne”, men dette har den endnu aldrig begrebet.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.