Jeg er bange for Putin og atomkrig

Jeg er bange for Putin og atomkrig

Atomare trusler svirrer i luften

Jeg er bange for Putin og atomkrig

Når Putin siger “Det er ikke bluff”, så tror jeg ham. Jeg tiltror den mand hvad som helst. 300.000 ♂ vil nu få beskeder i e-Boks om, at de skal henvende sig på hvervningskontoret, eller hvad sådan noget nu hedder.

Når det er tilfældet, så har tossen vel også anerkendt, at der er tale om en egentlig krig og ikke en “specialoperation”, som han ellers hele tiden har påstået, at krigen i Ukraine er. Og som man kan få op til 15 års fængsel (eller en tur til Gulag Øhavet) for at sige, at det ikke er.

Mathilde Kimer stillede spørgsmålet skarpt og klart i TV Avisen 18:30: “Skal vi forstå hans tale fra i morges som en advarsel eller en trussel?” Vælg selv – der er i hvert fald tale om en eskalation. Talen og udskrivelsen af 300.000 soldater er en voldsom optrapning af konflikten.

Kampen er ikke længere kun en kamp mod Ukraine, måske begrænset (og det ord kan man ikke engang tillade sig at bruge, når der er tale om menneskers hjem og liv) til et område på størrelse med Portugal i det østlige Ukraine. Det er en kamp mod Nato. Ergo er årene efter 1991, hvor vi tænkte, at nu var det slut med det pjat med at slå i hinanden ihjel på slagmarkerne, i hvert fald i vores del af verden, forbi. Nu ville vi finde på noget mere fornuftigt at foretage os. Jeg var med i fredsbevægelsen i 80’erne. Det er som om, det er meget længe siden.

Og når den russiske bjørn skal kæmpe mod Nato, må den gribe til atomvåben, da dens forsvarsbudget og våbenarsenal ligger på et niveau langt under Natos ditto (vistnok ca. 20 pct.). Der er ikke andre muligheder. Jeg er meget bekymret for, hvor dette dog skal ende. Måske ikke i år eller i hverken første eller andet halvår 2023, men inden for en (u-)overskuelig fremtid. Uoverskuelig for hvem kan overskue et nyt våbenkapløb? Jeg kan ikke.

Russerne flygter

Nu må de, der allerede har fået brevene, erkende, at det er virkelighed. De har haft syv måneder til at melde sig frivilligt, men de har ikke gjort det, for de vil ikke slås og/eller dø for det store fædreland. Nu er der pres på rejsebureauerne og priserne på flybilletter er faret til himmels. Væk, væk, væk fra vanviddet. Jeg forstår dem godt.

Søndagsavisen havde et længere indslag med en afhopper fra den russiske hær. Han gemmer sig i Frankrig. Han hed noget med Pavlov. Han kunne fortælle om sommeruniformer om vinteren, om mangel på mad, om køretøjer, der ikke var pansrede og flere andre hårrejsende historier fra virkeligheden som russisk soldat i en hær, der slet ikke har de nødvendige forudsætninger for en angrebskrig. Det er sindssygt.

Krigens love og FN’s charter

Det har altid, så længe jeg kan huske, forekommet mig absurd, at der er noget, der kaldes “krigens love”. Tænk at der på skrift findes vedtagne regler for, hvordan vi slår hinanden ihjel.

I den aktuelle krig er der i øvrigt meget, der tyder på, at reglerne ikke overholdes. Men gør de nogensinde det? For hvad er risikoen for generaler og præsidenter? Krigsforbrydertribunalet i Haag? Jeg tror, Putin er ligeglad med Haag, folkeret og alle de andre fine ord, for ellers havde vi næppe set bagbundne lig i massegravene i Butja.

Biden henviste i sin tale til, at der var tale om overtrædelse af FN’s Charter, som Rusland selv har underskrevet. Det er endnu et tegn på Putins ligegyldighed.

For at være præcis er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt FN’s Charter er en del af krigens love, men i virkeligheden er præcisionen ligegyldig nu og her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Mikael Hertoft
    Mikael Hertoft siger:

    Her er en info, om hvad der sker i Ukraine.

    Måske skal jeg tilføje at jeg er cand.mag i russisk og arbejder i undervisning med dansk som andetsprog. Jeg sidder også i hovedbestyrelsen i Enhedslisten.

    Rusland optrapper krigen

    15-16 september var der møde i Shanghai organisationen i Samarkand. Her deltog ikke bare Vladimir Putin, men også Kinas og Indiens ledere. Begge opfordrede Putin til at stoppe krigen og han var meget ydmyg og sagde at det ville han gerne, men det var ukrainerne, som ikke ville. Da Putin kom hjem til Moskva, var det imidlertid andre ting han havde gang i.

    Han modtog opfordringer fra folke-råd i de besatte områder i Ukraine om at lave en hurtig folkeafstemning, om tilslutning til Rusland. Han svarede hurtigt …. ja, hvis det er hvad I ønsker. Og folkeafstemninger vil blive afholdt 23-27 september. Hvordan man vil gøre det, i en tilstand af krig, hvor infrastrukturen fungerer dårligt, stemmesedler ikke er trykt, valgkomiteer ikke udpeget, internettet ikke fungerer … det er uklart.

    Planerne omfatter fire regioner (oblaster) i Ukraine. Ingen af dem er fuldt besat af Rusland. I Zaporiasje er hovedbyen på ukrainske hænder, i Kherson er den ukrainske hær i gang med en offensiv, i Donetsk er der hårde kampe og kun 60% under russisk kontrol. I Luhansk er størstedelen under russisk kontrol, men mange flygter ind i Rusland, væk fra krigshandlingerne og situationen er usikker.

    Hvad der til gengæld står rimeligt klart er, hvad resultatet vil blive – på Putins skrivebord på mandag.

    Så vil områderne blive betragtet som en del af Rusland og ”angreb” på dem vil blive set som angreb på Rusland … og i en tale i dag har Putin truet med atomvåben.
    For størstedelen af resten af verdens lande, taler vi fortsat om at Rusland har angrebet et suverænt land – Ukraine og besat en del af deres territorium. Ukraines krig mod Rusland er således en legitim forsvarskrig for at befri sit territorium (Det har Enhedslisten også vedtaget).

    Samtidig har den russiske duma (parlamentet) vedtaget en række love, som kriminaliserer aktiviteter, der modsætter sig mobiliseringen. Den russiske befolkning er altså kommet under endnu stærkere kontrol og undertrykkelse.

    Baggrunden for udviklingen, er at det går elendigt for Rusland på slagmarken. I begyndelsen af september indledte Ukraine et angreb i Kharkhiv regionen i det nordøstlige Ukraine, samtidig med at de fortsatte deres angreb i Kherson regionen i Syd-Ukraine.

    I Kharkhiv gik angrebet over al forventning og Ukrainerne befriede mange tusinde kvadratkilometer. Deriblandt blev den russiske hær også smidt ud af Izum. Her trak russerne sig tilbage hurtigt og uordnet og efterlod så store mængder militær teknik, at det blev en stående vittighed blandt ukrainske kommentatorer, at Rusland var den største bidragyder til Ukraines hær, efter USA.

    Så blev en massegrav afsløret i Izum og en del ofre var både civile og dræbt bagbundne og med tegn på tortur. Men det vigtigste, fra et militært synspunkt er måske, at med det hurtige og succesfulde angreb i Kharkhiv regionen skar ukrainerne vigtige forsyningslinjer over til de russiske styrker i Donetsk området … og de er derfor kommet i en vanskelig situation.

    Izum var også tænkt som den ene af kæberne i den knibtangs-operation, der skulle fange en stor del af den ukrainske hær. Disse planer er nu ren historie.
    Putins umiddelbare reaktion på nederlaget på slagmarken var, at bombardere over hele Ukraine med raketter, som mest ramte civile mål.
    Det gik særligt udover elektricitetsværket i Kharkhiv, som blev ramt med et af de få superpræcise missiler Rusland har tilbage. En stor del af Ukraines befolkning stod uden elektricitet.

    Nu er han gået et skridt videre … han vil mobilisere 300.000 tidligere soldater i Rusland … og vil kalde de besatte områder i Ukraine for ”en del af Rusland”. Dem vil han så ”forsvare” med alle tænkelige midler, siger han … en trussel om at bruge atomvåben, næsten det eneste våben i det russiske arsenal han ikke allerede har brugt. Putins trusler er imidlertid ikke udtryk for styrke – men for svaghed og desperation.

    Ukraine har brug for vores støtte – Vi skal give den til dem.

    Leve Ukraine – Slava Ukraina.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mikael

      Mange tak for din sindssygt gode kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her på siden (spamhensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Jeg er fuldkommen enig med dig, i alt hvad du skriver – og jeg kunne ikke have gjort det bedre selv!

      Første del af din tekst, hvor du stiller spørgsmål ved, hvor hurtigt man kan organisere valghandlingen, er jo soleklar. Det kan man ikke i et område, man ikke en gang har fuld kontrol over. Idioten har sikkert 98 pcts.s opbakning på mandag – for folk tør ikke andet.

      Jeg stoler simpelthen ikke på den russiske forfatning, Dumaen, folkeråd, politi osv. På mig virker det som om, alt foregår fuldkommen organiseret, forstået på den måde, at staten kontrollerer alt. Det er nærmest som i Sovjettiden (eller som i Nordkorea eller Kina), måske nærmest lidt værre, her er det er bare pakket pænere ind i “demokrati”.

      Jeg er også enig i, at Rusland har besat (eller i hvert fald forsøger på det) en folkeretligt suveræn stat med en demokratisk udpeget præsident. Det betyder ikke, at der ikke er problemer i Ukraine, der bør kigges på straks efter krigen – det berettiger bare ikke Putin til at føre en krig i landet. For det er en krig. Det er længe siden, jeg holdt op med at tro på en “specialoperation”.

      Jeg så Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarakademiet i TV Avisen kl. 07:00. Han er sindssygt skarp og klar, og han siger tingene, som de er (ligesom hende der ovre i Jylland). Hvis du ikke så det, må du skynde dig at streame det.

      Leve Ukraine – Slava Ukraina

      Igen: tak for kommentaren.

      Svar
  2. Martin Vilmann
    Martin Vilmann siger:

    Det værste er at monstreret er skabt af Vesteuropa. Merkel og Co. handlede i den bedste mening da de insisterede på at handle med Putin og se igennem fingre med hans uhyrligheder, men det var grænseoverskridende naivt. Det er vi en del der uden at blive hørt har påpeget i 20 år.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Hej Martin

      Tak for din kommentar, der af spamhensyn lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil stryge lige igennem.

      Jeg har faktisk aldrig sat mig så meget ind i, hvad der var med Merkel og Putin, men umiddelbart er jeg tilbøjelig til at give dig ret.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] er meget bekymret for den aktuelle udvikling Ukraine ctr. Rusland, som måske ikke længere “bare” er en konflikt mellem dem, men som nu mere og mere er […]

  2. […] er ganske enormt bekymret over og bange for Putin og hans advarsler, trusler eller hvad de nu skal kaldes. Manden er jo fuldkommen sindssyg. Seks […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *