Indlæg

/11 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Vås

Drillenissen er her:

Selvom de er mægtig flinke og fremkommelige i Hvidovre Kommune, vil jeg alligevel gerne “drille” dem lidt:

Jeg ringede til fleksjobkonsulenten og spurgte, om ikke ovenstående vrøvletekst kunne blive rettet. Det kunne det ikke, og den havde været i brug i mange år. Jeg kan ikke lige huske, om det var ham selv, der havde designet det.

I forbindelse med den øverste del af teksten spurgte jeg, om jeg kunne blive holdt op på det, når jeg havde skrevet under. Han garanterede, at jeg ikke ville blive hængt op på det. Videre kunne jeg ikke komme. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget.

Min plan

På Jobnet.dk findes noget, der hedder “Min plan”. Jeg fik en af de sædvanlige trussels-beskeder som SMS. Jeg skulle gå ind på den side og sætte et flueben, som bevis for, at jeg havde læst og forstået det. Jeg gør altid hvad det system siger, da de truer med alt muligt.

Da jeg havde sat fluebenet, tjekkede jeg lige, hvad det egl. var, jeg havde skrevet under på. Siden var tom… Jeg fatter ganske enkelt ikke det system. Hvorfor kommer der en SMS, når siden er tom?

Jeg er jo ikke ledig (endnu), så jeg forstår ikke, hvorfor jeg overhovedet skal rodes ind i den der plan. Jeg er sikker på, at hvis jeg ringer til Mickey (fleksjobkonsulenten), vil han  sige, at det skal jeg bare se bort fra.

Samlet set

Jeg forstår udmærket, at der er mange mennesker, der ikke fatter den kommunale sagsbehandling. Det gør jeg heller ikke. Jeg er nok bare bedre end mange til at få sendt en mail eller få ringet om de her vrøvle-ting. Hvordan skal man vide, hvad der gælder, og hvad man bare kan se bort fra? Det typiske – hvis det altså gælder – er, at man kan blive frataget alle mulige rettigheder.

Hvis man forestiller sig, at alle 98 kommuner vrøvler ligeså meget som Hvidovre Kommune, må der gå mange ressourcer til mundtligt og skriftligt at fortælle borgeren, at det ikke er noget, der berører ham/hende. Gad vide hvad det koster i kroner og øre? Jeg tror ikke, det er helt billigt.

Min sidste kommentar (i denne omgang) er, at det virker uprofessionelt. Min fleksjobkonsulent er, som skrevet adskillige gange, vældig flink og vil hjertens gerne hjælpe mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg mister tilliden til hele systemet på denne måde, og jeg bryder mig ikke om pligten til at underskrive vrøvletekster.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Alternativt arbejdsmarked

Genbrug

Der er muligvis ved at opstå en jobmulighed i den afdeling i Folkekirkens Nødhjælp, der hedder Genbrug. Det betyder ikke, at jeg skal stå i en genbrugsbutik, for det hverken kan eller vil jeg. Jeg skal ned at tale med chefen på mandag. Indtil videre aner jeg ikke, hvad det går ud på, men det er også næsten ligegyldigt.

Sune har et par gange spurgt: “Hvad er vigtigst: et sted at være eller lønnen?”. Jeg har hver gang svaret “Et sted at være”. Jeg er ham taknemmelig for, at han gør et stort benarbejde.

Det alternative arbejdsmarked

Hvis de skal ansætte mig i Genbrug, skal det være så billigt som muligt for dem. De kan slippe med at betale for en time om ugen. Det har jeg tjekket med kommunen.

Umiddelbart klingede det lidt af moderne slavehandel. Det er det, jeg kalder for det alternative arbejdsmarked.

Dette arbejdsmarked består af:

  • Fleksjobs
  • Aktivering
  • Skånejobs
  • Virksomhedspraktikker
  • Løntilskudsjobs
  • 225 timer om året, jfr. kontanthjælpsloftet
  • Og der er sikkert flere, jeg kan bare ikke lige finde dem

Disse jobtyper tilbyder man mennesker, der hænger med det yderste af neglene i kanten af arbejdsmarkedet. Enhver på kanten vil sige ja til alt dette næsten uanset vilkårene. Siger man ikke ja, får man sikkert også bøvl med kommunen.

Apropos kommunen består dialogen på Jobnet primært af trusselsbreve, der lister alle sanktionerne og nævner alle de ydelser, jeg kan miste. Når jeg så spørger fleksjobkonsulenten, hvordan jeg skal forholde mig til disse breve, er svaret, at det skal jeg ikke tage mig af… Det er selvfølgelig rart nok, men hvordan i alverden skulle jeg vide det? Det forekommer mig at være temmelig uprofessionelt.

Og hvad svarer jeg så?

Efter en kort samtale med min erhvervsrådgiver fra Psykiatrifonden, er der ingen tvivl om, at jeg skal sige “ja tak” til stort set hvad som helst. Og det skal jeg fordi:

  • Folkekirkens Nødhjælp er verdens bedste arbejdsplads
  • Jeg kender organisationen og en stor del af kulturen
  • Kollegerne i HR er hjælpsomme og “fremkommelige” og hvorfor skulle de så ikke være det også nede i Genbrug?
  • NGO-verdenen er ny for mig, men rummer alt det, jeg gerne vil med et job på de præmisser, jeg nu engang har
  • Det er langt bedre for min psykiske habitus at blive et sted, hvor jeg kender kulturen end at skulle “starte forfra” i en ny organisation. Det har jeg ganske enkelt ikke kræfter til lige nu. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gå rundt og sige “Hej jeg hedder Hanne”.

Og så siger jeg pyt til alt det med hvem, der betaler hvilke/hvor mange timer. Jeg kan leve af det, der kommer ud af det, og det er fuldstændig ligegyldigt for mig, hvor pengene kommer fra.

Til slut er der så det med en bagkant: Selvfølgelig ville jeg langt foretrække noget uden bagkant, da det er hårdt hele tiden at skulle tænke på, hvad man gør næste gang, kontrakten løber ud. Det giver meget indre uro. Men jeg siger ja stort set uden skelen til kontraktens rækkevidde – ja måske er tre måneder lidt vel lidt, men det må kunne forhandles.

Jeg er glad for at have erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden i ryggen. Hun stillede det klarere op, end jeg selv kunne.

Nu mangler jeg bare  at finde ud af, hvad det går ud på og om jeg er kompetent til det 🙂

/4 Kommentarer/i , /af ,

Curriculum vitae inden jeg blev syg

Curriculum vitae inden jeg blev syg

Det hele er i datid

Curriculum vitae inden jeg blev syg

Jeg har en mappe på D-drevet, der hedder “Karriere”. Der fandt jeg blandt alle de ansøgninger, jeg ikke kom til samtale på, mit curriculum vitae (CV), som jeg viser herunder, sådan set ikke for at føre mig frem, men for at se på alt det, der er i datid/er fortid. Jeg kan ikke en brøkdel af det mere. Hvis jeg får brug for CV’et igen, bliver jeg nødt til at skrive det om.

Nedenstående er ikke en revideret udgave. Det ser ud, som det gjorde i 2013.

 

Curriculum vitae

 

Navn Stegemüller
Uddannelse Cand.jur, Københavns Universitet, 1990
Adresse Åstrupgårdsvej 4, 1. th., 2650 Hvidovre
Mobiltelefon (+45) 22 81 17 31
Kontaktformular https://stegemueller.dk/kontakt/
Hjemmeside https://stegemueller.dk
Født 23. oktober 1963, Hørsholm
Civilstand Single

 Stillinger

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen 2012 – 2013

  • Fuldmægtig med ansvar for løbende udvikling og vedligeholdelse af Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) i CMS-systemet Sitecore.
  • Ansvarlig for at vedligeholde en database over ressortomlægningerne 2011.
  • Medansvarlig for brugersupport og leverandørstyring på rejsesystemet RejsUd, der er et fællesstatsligt system til bestilling og afregning af rejser og udlæg.

Miljøministeriet, Miljøministeriets personaleadministration 2008 – 2012

  • Projektleder. Jeg stod for den samlede udvikling og drift af tidsregistreringssystemet mTID for ministerområdets godt 3.000 brugere. Fokus lå på daglig administration og support til brugerne, men der var også ind imellem større udviklingsprojekter med relation til mTID så som varetagelse af en fusion mellem ministerområdets to største styrelser.
  • Andre udviklingsprojekter: Integration mellem det statslige lønsystem SLS og mTID, således at engangsløndele kunne fødes direkte ind i SLS fra mTID. På grund af ressourcemangel blev opgaven dog ikke gjort færdig, men alt forarbejdet var gjort.
  • Content Manager: endelig havde jeg opgaver med kommunikation via styrelsens intranet på platformen Microsoft Sharepoint 2003. Jeg fungerede som webredaktør, hvilket vil sige, at jeg kvalitetssikrede materialerne og sikrede, at de var webegnede, inden jeg selv udformede og vedligeholdt de relevante sider.

Udenrigsministeriet 2005 – 2008

  • Projektleder: Åremålsansat specialkonsulent med speciale i tidsregistrering. Jeg forestod udvikling og implementering af tidsregistreringssystemet UMtid og varetog den daglige administration og support til 2.700 brugere.
  • Mine opgaver bestod i projektforløbet i leverandørstyring, uddannelse af (super)brugere, beskrivelse af ministeriets behov for ændringer i standardsystemet, registrering af systemfejl, opfølgning på leverandørens rettelser samt udarbejdelse af tids- og implementeringsplaner. Herudover var jeg ansvarlig for projektets økonomi.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik 2004 – 2005

  • Projektleder: Specialkonsulent/chefkonsulent fra maj 2004 med ansvar for at implementere tidsregistreringssystemet mTID for 600 brugere. Opgaveportefølje som beskrevet under Udenrigsministeriet herover.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2000 – 2004.

  • Chefkonsulent fra februar 2003 med ansvar for at udarbejde og forhandle resultat- og direktørkontrakter, interne styringsdokumenter, årlige bevillingslove, regnskaber, regnskabsmæssige forklaringer og større økonomiske analyser. Tillige sparringspartner for yngre fuldmægtig
  • Projektleder på projektet: ‘Resultat- og ØkonomiStyring’ (RØS) fra juni 2001 til december 2002. Jeg opbyggede, bemandede og ledede et projektteam bestående af fem medarbejdere. Projektet var et komplekst organisations- og ledelsesudviklingsprojekt, der bragte styrelsen på forkant med kravene til den statslige styring.
  • Fuldmægtig fra april 2000 med ansvar for at skabe et centralt ledelsesinformationssystem til afløsning af en række decentrale Exceleark

Økonomi- og Erhvervsministeriets departement 1999-2000.

  • Projektmedarbejder på projekt om koncernstyring. Min væsentligste opgave var at udvikle et fælles registreringsgrundlag

Danmarks Radio, TV-Økonomi 1999

  • Økonomikonsulent.

Socialministeriet, Den Sociale Sikringsstyrelse 1994-1999.

  • Budgetkonsulent fra juli 1996. Ansvarlig for – og forhandlinger med departementet om – styrelsens overgang til kontraktstyrelse og ansvarlig for design af tilhørende økonomimodel i form af en taxameter-ordning
  • Projektleder for ‘Omstillingsprojektet’. Formålet var en omkostningsreduktion. Midlet var – i tæt samarbejde med styrelsens direktør og chefer – at sikre procesoptimering via omlægning af arbejdsgange, sammenlægning af kontorer og kompetenceløft til medarbejderne
  • Fuldmægtig fra august 1994 med ansvar for interne budgetter, bevillingslove og lønstyring. Tillige ansvarlig for udvikling, implementering og daglig drift af ledelsesinformationssystem

Socialministeriet, Arbejdsskadestyrelsen 1990-1994.

  • Budgetmedarbejder fra januar 1992. Bidrag til bevillingslove, omdannelse til statsvirksomhed og fristyrelse samt ansvar for at opbygge en månedlig produktionsstatistik, der senere blev til et egentligt ledelsesinformationssystem
  • Personsagsbehandling (ulykkestilfælde) fra juli 1990

Systemkendskab

Hele Officepakken, Windows 7, Windows XP, WordPress, Sitecore, Joomla, Microsoft Sharepoint 2003, Remedy, SQL-databaser og php.

Offentliggjorte artikler og foredrag mv.

  • 2003: ‘Strategisk økonomistyring i staten’, Økonomistyrelsens Værktøjskonference. Oplæg med fokus på at skabe sammenhæng mellem intern og ekstern styring samt omkostningsbevidsthed vha. resultatkontrakter og omkostningsbaserede regnskaber.
  • 2003: ‘Sådan integrerer du aktivitets- og ressourcestyring med resultater’ på Confex-konferencen ‘Offentlige controllerværktøjer’. Indlægget drejede sig primært om at skabe kobling mellem ekstern og intern styring.
  • 2002: ‘Forbedret økonomistyring med aktivitets- og ressourcestyring’. Oplæg på Navision Stat konferencen. Indlægget drejede sig specifikt om bestiller-/udførermodellen, som jeg har implementeret i Patent- og Varemærkestyrelsen og udviklet sammen med core-team.
  • ‘Forbedret styring gennem klar registrering’ af Stegemüller og Ole Lykke Christensen, PA-Consulting Group. Tidsskrift for Revision og Regnskabsvæsen, nr. 11.2001. Artiklen drejer sig om de rapporteringsbehov, der kan opfyldes, når registreringsgrundlaget er intakt.
  • ‘Erhvervsministeriets koncernregistreringsgrundlag’; Marts 2000. Et registreringsgrundlag er en forudsætning for at skabe sammenlignelighed, hvilket blandt andet er en styrke, når der gennemføres benchmarkanalyser og opstilles fælles nøgletal.

Foreninger m.v.

  • Medlem af Mensa Danmark.
  • Sidder på foranledning af Rigsarkivaren i ArkivalierOnlines Brugerråd
  • Er medlem af menighedsrådet for Hvidovre Sogn. Aktiv i tre forskellige udvalg.

Kompetenceudvikling

  • Forår 2013: ’RejsUd for brugere’ og ’RejsUd for systemadministratorer’.
  • Efterår 2007: Billedbehandling med PhotoShop; Fjernundervisning – FOF. Et meget praktisk orienteret forløb, der sætter deltageren i stand til at anvende PhotoShops muligheder i praksis. Efter forløbet kan man aflægge prøve og blive certificeret hos IT-Erhverv.
  • Efterår 2005: PHP, MySQL og Apache; FOF. Forløbet havde fokus på at programmere i php og at hente data i SQL-databaser samt at bruge og præsentere indholdet på websider.
  • Efterår 2004: Introduktion til html; FOF
  • 2003: ‘Gør stress til din forbundsfælle’; DiDen Europæiske Union
  • 2001 – Okt. 2002: Personligt lederudviklingsforløb over ni weekends; Psykoterapeuterne
  • 2001: Uddannelsesforløb for Yngre Ledere; Vision Management. Forløbet drejede sig primært om situationsbestemt ledelse
  • Maj 2000: EFQM-assessor i henhold til Excellence Modellen; DiDen Europæiske Union
  • 2000: Procesudvikling; PA-Consulting Group. Kurset drejede sig om metoder til optimering af processer
  • 1999: Økonomichefkonference; Økonomistyrelsen
  • 1998: Evalueringskonference om virksomhedsregnskaber 1997; Økonomistyrelsen
  • 1997: Evalueringskonference om virksomhedsregnskaber 1996; Økonomistyrelsen
  • 1997: Controlling i staten; Økonomistyrelsen
  • 1996: Økonomistyring under nye styreformer; Danmarks Forvaltningshøjskole
  • 1994 – feb. 1995: Konsulentuddannelsen; Danmarks Forvaltningshøjskole

Fritid

Kreativ fotografering, web-udvikling, rygsækrejser (hidtil Vietnam, Thailand, Tanzania og Mellemøsten), cykelsport, bjergvandring og -bestigning (2002: Kilimanjaro, 2010 Fansipan), skating.

I øjeblikket arbejder jeg fuldtids på et forskningsprojekt om dømte fra Horsens Tugthus i 1800-tallet. Projektgruppen består af i alt fire personer, og jeg har som en naturlig del påtaget mig rollen som projektleder.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Funktionsniveau

Funktionsniveau

Mit funktionsniveau er opadgående

Der sker så mange gode ting i øjeblikket, og dem vælger jeg at fokusere på.Mit funktionsniveau vender pt. den rigtige vej.

Jeg har haft 2½ års nedtur, så nu synes jeg da i hvert fald selv, jeg fortjener, det går den anden vej. Inspireret af et indslag ovre hos Lene, har jeg besluttet at skrive om alt det positive i håb om, at det kan opveje nogle af alle de triste poster. Gennemsnittet må kunne give et fornuftigt resultat.

Fri for sygdom?

“Rask” = fri for sygdom i ordets egentlige forstand bliver jeg aldrig, og det, synes jeg, har jeg affundet mig med. Jeg håber imidlertid, jeg kan bevare mit aktuelle funktionsniveau, og gerne forbedre det i den forstand, at jeg kan arbejde flere timer. Det giver mit selvværd “et boost” at være kommet i arbejde, også selvom det bare er 12 timer om ugen. Jeg er indstillet på at sætte antallet af timer op, men chefen i min praktik i Folkekirkens Nødhjælp, der er god, synes, vi skal vente en måned med at tale om det. Jeg synes bare, jeg når for lidt. Men altså kan jeg bevare det nuværende funktionsniveau, er jeg fuldt ud tilfreds.

Evalueringsmøde

Den 11. februar skal der være et evalueringsmøde mellem Psykiatrifonden, chefen og mig. Jeg er spændt på det, og også lidt nervøs for det det. Jeg er altid bange for ikke at gøre det godt nok, men det er nok en ubegrundet frygt, for de tilbagemeldinger, jeg hidtil har fået, er positive. Fx siger chefen, at han føler, at projektet nu “rykker” og at det havde de aldrig kunnet gøre selv. Jeg nedgør det lidt ved at tænke, at Herregud jeg har jo også kun den ene opgave, jeg er dedikeret til projektet, mens den tidligere projektleder har tonsvis af andre opgaver, så selvfølgelig “rykker” det.

Hukommelse

En ting der ikke fungerer godt er hukommelsen, og jeg bliver nødt til at vende tilbage til Center for Specialundervisning af voksne (CSV) og sige, at de kompenserende strategier ikke virker i praksis. Jeg skriver ned og skriver ned, jeg er bange for at spørge om det samme flere gange, og i menighedsrådet kan jeg ikke huske, hvad folk hedder trods det, at jeg har været sammen med dem 50 gange. Det er virkelig generende – ja nærmest pinligt.

Weekend

Men nu er det weekend og den vil jeg nyde, hvilket er meget lettere, når jeg kan sige til mig selv, at jeg har udrettet noget i ugens løb og skal afsted igen i næste uge.

God weekend til dig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.