,

Funktionsniveau

Der sker så mange gode ting i øjeblikket, og dem vælger jeg at fokusere på. Jeg har haft 2½ års nedtur, så nu synes jeg da i hvert fald selv, jeg fortjener at det går den anden vej. Inspireret af et indslag ovre hos Lene, har jeg besluttet at skrive om alt det positive i håb om, at det kan opveje nogle af alle de triste poster. Gennemsnittet må kunne give et fornuftigt resultat.

“Rask” = fri for sygdom i ordets egentlige forstand bliver jeg aldrig, og det, synes jeg, har jeg affundet mig med. Jeg håber imidlertid, jeg kan bevare mit aktuelle funktionsniveau, og gerne forbedre det i den forstand, at jeg kan arbejde flere timer. Det giver mit selvværd “et boost” at være kommet i arbejde, også selvom det bare er 12 timer om ugen. Jeg er indstillet på at sætte antallet af timer op, men chefen, der er god, synes, vi skal vente en måned med at tale om det. Jeg synes bare, jeg når for lidt. Men altså kan jeg bevare det nuværende funktionsniveau, er jeg fuldt ud tilfreds.

Den 11. februar skal der være et evalueringsmøde mellem Psykiatrifonden, chefen og mig. Jeg er spændt på det, og også lidt nervøs for det det. Jeg er altid bange for ikke at gøre det godt nok, men det er nok en ubegrundet frygt, for de tilbagemeldinger, jeg hidtil har fået, er positive. Fx siger chefen, at han føler, at projektet nu “rykker” og at det havde de aldrig kunnet gøre selv. Jeg nedgør det lidt ved at tænke, at Herregud jeg har jo også kun den ene opgave, jeg er dedikeret til projektet, mens den tidligere projektleder har tonsvis af andre opgaver, så selvfølgelig “rykker” det.

En ting der ikke fungerer godt er hukommelsen, og jeg bliver nødt til at vende tilbage til CSV og sige, at de kompenserende strategier ikke virker i praksis. Jeg skriver ned og skriver ned, jeg er bange for at spørge om det samme flere gange, og i menighedsrådet kan jeg ikke huske, hvad folk hedder trods det, at jeg har været sammen med dem 50 gange. Det er virkelig generende.

Men nu er det weekend og den vil jeg nyde, hvilket er meget lettere, når jeg kan sige til mig selv, at jeg har udrettet noget i ugens løb.

God weekend til dig.

10 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Dejligt at læse man er glad for din indsats i projektet. Det kan du så også være. Uden forbehold.
    God uge – det er jo allerede sidst på søndagen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Det har du jo nok ret i, så det vil jeg forsøge i den kommende uge.
      Du må også have en god uge.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Det er der sikkert masser, der allerede har fortalt dig, men jeg ville mene, at det må være bedre konstant at kunne klare 12 eller 15 timer på en uge, fremfor at klare 20 eller 30 i en kort periode og så ryge ned med flaget i en lang periode derefter, for så at skulle starte helt forfra igen. Hvorfor ikke gå efter det sikre og sandsynligvis langtidsholdbare?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Du har selvfølgelig helt ret, og målet er på ingen måder hverken 20 eller 30 timer. Der kommer jeg aldrig. I al beskedenhed ville jeg bare starte med at sætte timerne op fra 3*4 til 3*5 og så se hvordan det går. Mit endemål er 18 timer fordelt på de tre dage, da jeg kan mærke, jeg har behov for mine tirsdage og torsdage.

      Svar
  3. Kaja
    Kaja says:

    Det er så dejligt at læse, du har det godt med dit job.
    Det er svært at acceptere, vi er kronisk syge. Angsten ligger også altid og lurer i baghovedet.
    Hukommelse er noget underligt noget. Jeg kan huske fuldstændig ligegyldige ting, f.eks. blomsters latinske navne og så sidde ligesom dig og have glemt navnet på mennesker, jeg udmærket kender. Det skal vi nok bare lade være med at tænke på, mange hævder, de har det lige sådan.
    Hav en god lørdag aften.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kaja

      Jeg er meget glad for jobbet, og jeg glæder mig over pludselig at være i en fase, hvor jeg kan skrive positive indlæg. Det er dejligt. Jeg tror, du har ret i, at angste for den kroniske sygdom altid vil ligge og lure. Den skal man nok “bare” lære at leve med.

      Ja hukommelse er noget mærkeligt noget. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at der kom mere styr på min.

      Nu må du have en god søndag.

      Svar
  4. Eric
    Eric says:

    Godt med gode ting. Jeg har altid været dårlig til at huske navne. Til gengæld er der andre ting, jeg er god til at huske. Det er svært at finde et mønster; sådan er det bare.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Nemlig – det er godt med gode ting.

      Det er rigtigt, at der ikke er logik i, hvad man kan huske, og hvad man ikke kan huske. Fx kan sig nemt huske PIN-koden til min mobil. Det er så tosset, for jeg bruger den maks tre gange pr. år. Jeg synes bare, det er decideret pinligt ikke kan huske hvad nogle af medlemmerne af menighedsrådet hedder, for dem har jeg da været sammen med 50 gang eller noget i den retning. Heldigvis kunne jeg vende om mod Jane – der læser min blog – og hviske mit spørgsmål til hende.

      Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Jeg kan heller ikke huske hvad folk hedder, jeg tror det er et spørgsmål om at øve sig. Jeg har engang undret mig over, hvor meget man kan huske, når man begynder at grave i hukommelsen, ens opmærksomhed har det med at være fokuseret på det som man – bevidst eller ubevidst – mener er vigtigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Mit hukommelsesproblem går videre end til ikke at kunne huske, hvad folk hedder. Fx på arbejdet er jeg nødt til at skrive alt ned som chefen siger, for ellers kan jeg simpelthen ikke huske det, når han er gået ud af døren, og jeg vil jo så nødig spørge om det samme flere gange. Heldigvis er der fuld åbenhed om dette problem, så det gør ikke noget, at jeg beder om at få ting gentaget eller at han skal vente på, at jeg får taget noter.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *