Sprog
Denne post er en opsamling af irriterende ord, vendinger og stavefejl, som jeg har samlet sammen fra TV, DR.DK, radio og Facebook gennem en uge.
Jeg præsenterer bare det hele ukritisk, så må I selv se, om I er enige:
Fremadrettet, gøre en forskel, det ligner at, udfordringer (når man mener problemer), syntes (hvor det skulle være i nutid), at vækste, omkring (hvor der menes om), forfordelt (hvor man ikke mener snydt), bjørnetjeneste (hvor man mener en stor tjeneste), dataer, nutids-r og mangel på samme, usikkerheden om nogen og nogle, Nogen her der kan…?, hvor man mener: Er der nogen her, der kan…?, lille i når det skal være stort I for at angive 2. person flertal, handle ind, varm temperatur, at gå til fods, ligge hvor det skulle være lægge og omvendt, usikkerheden om af eller ad, -agtigt som vedhæng til snart sagt hvad som helst, fucking, forskellen på vant og vandt og forskellen på vist og vidst, hun gik hendes vej i stedet for hun gik sin vej, jeg blev nød til i stedet for jeg blev nødt til, Jeg er personligt selv delt, nytårsfortsæt, irreterende, at trække kortet – fx at trække nazikortet.
Fortsæt selv gerne i kommentarerne.
God søndag.
Hvis man virkelig gerne vil læse sprogligt sludder dagligt, kan man gå ind på DR TekstTV. Frekvensen af fejl er legendarisk (eller bliver det).
@ Mikael
Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg har aldrig selv brugt TekstTV, men jeg tror dig gerne, og du er helt på linje med Eric.
Netop udtalelsen af ord kan være et stort problem. Jeg ved vi hernede ofte sige: Je’ ska’ u’ å’ hanle. Altså underforstået. ‘Jeg skal ud at handle’. Er man ikke stærk i stavning, kan det kun gå galt. Jeg øver mig hver dag, når jeg altså tænker over det 🙂 Generelt har vi slet ingen d’er når vi taler og mange andre bogstaver bliver også sparet væk. Det retfærdiggør jo ikke, at man ikke kan stave.
@ Pia
Du har helt ret i det med udtalen; det er det, der gør det svært, for man kan slet ikke høre, hvordan det skal skrives. Så sent som i går var der en der spurgte mig, om det hed “ud og lave mad” eller “ud at lave mad”? Når man først kender reglen om, at hvis der kommer en infinitiv/navnemåde bagefter skal det være “at” ellers “og”, ja så er det jo såre simpelt og egentlig logisk nok, men det kræver, at nogen har fortalt en om reglen, for når vi taler siger vi jo i begge tilfælde “å”. http://ordnet.dk/sprogligt-1/at-eller-og
God samling, som kan udvides ad libitum.
@ Eric
Det har du ret i. Jeg tror, jeg samler videre.
Tænk hvad det kan blive til, hvis man noterer underligheder, fejl og dens slags i et år. Det er mærkværdigt, at den ukritiske tilgang til sproget er så udtalt som det ses og høres bl.a. på TV.
Tak for indsatsen.
@ Jørgen
Egentlig ville jeg have samlet sammen i en måned, men det blev kun til en uge, da jeg var så nysgerrig efter at se jeres kommentarer. (og nej det hedder ikke “nysgerrig på”).
Pendulord har der altid været, så de kan ikke rigtig få mig op af stolen, og vi har (jeg har i hvert fald) også sagt ting som ung(e), der har irriteret vores forældre umådeligt, men som nu er dagligdags sprog for os.
Det er mere de andre slags fejl som ligge/lægge, yngling/yndling og nød/nødt til, der generer mine øjne. Og bestemt også ‘fremadrettet’ konsekvent brugt forkert … komma foran ‘at’, når det efterfølges af en infinitiv får mig til at stoppe læsningen, fordi jeg bliver påtvunget en pause, der ikke skal være der.
At misbrug af apostroffer får mig helt op i det røde felt, kan næppe overraske nogen 😉
@ Ellen
Jeg havde helt overset ynglings/yndlings og apostrofferne, men måske var de bare ikke repræsenteret i den uge, jeg valgte.
Jeg læste et eller andet sted om at/og der forveksles, fordi de begge udtales “å”, og det kan jeg egentlig godt genkalde mig, og jeg må tilstå, at jeg skal tænke mig om ved disse to.
Dit indlæg for mig oz til at skriver, at når vi i skolen sagde: hun tog hendes taske, spurgte lærerinden: hvis taske.
Det er lidt sjovt at sætte hans i stedet: hun tog hans taske, så må selv jyderne kunne se forskellen.
Det gør en forskel!!!
Nej stop så…..
Det er ret morsomt at tænke på alle de sproglige misforståelser – nå nej, fej!!!
For nogen tid siden fik jeg en mail om: ynglingsband. Mit svar tilbage var: jeg har kun et ynglingsband, og det er min datter og hendes sang. Der blev helt stille i den anden ende i lang tid.
Ja, for det jo kun mig, der kunne yngle min datter.
Men vi har fælles et yndlingsband. Tænk det lille g eller d kan “gøre en forskel”.
Hanne, hav en forsat god søndag. Altså: fortsat god søndag.
@ Kisser
Du kommer med så mange gode eksempler, og jeg håber, der er nogen, der ser dem. Alle disse dansk-ignoranter. Det er nemlig ikke misforståelser, det er altså fejl.
Ynglings- eller yndlings- er faktisk en af dem jeg altid skal tænke over, men det er jo enkelt, handler det om ung eller ikke? Ja det gør bestemt en forskel – uagtet at jeg ikke kan fordrage dette udtryk.
Fortsat god søndag – ja tak, det vil jeg gerne, men du ved jo ikke, hvordan den foregående del af søndagen har været, og det er lige præcis problemet ved “fortsat”.
Uanset hvad må også du have en fortsat god søndag.
En yngling er så ikke en ung kvinde, men en ung mand. Blot til info.
@ Mikael
Det er jeg helt klar over. Har jeg skrevet det modsatte? Det husker jeg i hvert fald ikke selv.
Der er ikke et af dine eksempler, der ikke også har irriteret mig. Det værste er næsten, at det smitter. Jeg har for nylig grebet mig selv i at skrive “våge”, hvor jeg mente “vove”. Grebet mig selv som i grebet for sent … Pendulordene kæmper vi nok en helt forgæves kamp over. Kommende generationer kommer selv til at skændes om betydningen af “bjørnetjeneste”, “godt/knap” osv. Det bliver en forvirrende verden at leve i, men det har det vel altid været.
@ Henny
Du har ret: det smitter. Når man har set det fejlagtigt 500 gange, er man tæt på også selv at skrive det fejlagtigt. Selv jeg er af og til ved at sige “omkring”, når jeg blot mener “om”. Jeg var til menighedsrådsmøde forleden og bemærkede, hvor forfærdeligt vores formand behandler det danske sprog.
Pendulordene har jeg det svært med, for jeg kan simpelthen ikke finde ud af dem. Jeg er ikke konsekvent og veksler mellem gammel og ny form. Det var en øjenåbner for mig at se Ellens post om disse ord: https://mommer.wordpress.com/2016/01/27/der-var-en-der-var-to-der-var-fem-eller-otte/
Hehe, Henny, det var ovre hos mig – jeg hoppede godt nok også lidt i stolen, for det ligner dig ikke at begå den slags fejl.