Tag Archive for: Job

/6 Kommentarer/i , /af ,

Securitas

Securitas

Dagevis

Indlægget her er skrevet over nogle dage, da jeg var klar over, hvilken vej pilen pegede, men naturligvis ikke kunne offentliggøre noget. På onsdag skal jeg sikkert pakke min kuglepen hos Securitas, for motivationen er ikke længere tilstede. Og det må selv de kunne forstå.

Søndag

Jeg er utrolig skuffet og ked af det. Jeg ved ikke, hvorfra jeg skal finde kræfterne til den femte ansættelse siden 2016:

  1. Folkekirkens Nødhjælp, 1-årig kontrakt, HR, opgaven var løst
  2. Folkekirkens Nødhjælp, 1-årig kontrakt, Genbrug, der var ikke flere opgaver
  3. Nordsjællands Portcenter, jeg var ikke tilstrækkeligt clairvoyant, men hjemmesiden var professionel og flot. Jeg var ansat, så jeg kunne blive fyret, og det blev jeg.
  4. Securitas,virksomheden skal omstrukturere, flytte, udnytte de eksisterende ressourcer bedre, og der er ikke tilstrækkeligt med opgaver.  Jeg har foreslået opgaver i deres økonomiafdeling og forsøgt mig med markedsføring udi Excel. Det synes heller ikke at være en mulighed.
  5. ?

Jeg orker det bare ikke.

Hvem ansætter en “rigtig” medarbejder uden at sikre sig, at der er et skrivebord og en computer til vedkommende? Hvem sikrer sig ikke på forhånd, at der er opgaver til en “rigtig” medarbejder, at der er en tilstrækkelig opgaveportefølje? Som jeg ser det, er det kun fordi, de forventer ingenting, når det er en ansættelse i et fleksjob. Når man så viser sig stadig at kunne noget, er det som om, de får kolde fødder.

De skriver alle så pænt, at jeg er utrolig kompetent, at jeg løser opgaverne godt/fint – men hvad kan jeg bruge det til? Det er alt sammen  svulstige ord, der ikke udmønter sig i en varig kontrakt.

Advarselslamper

Mine advarselslamper har være tændt ca. en måned,  to uger før ferien og to uger efter, hvor der sent om aftenen indløb SMS’er om, at jeg ikke skulle komme dagen efter: enten på grunds af arbejdsmangel eller på grund af, at en direktør skulle bruge sit skrivebord, og så var der ikke plads til mig.

Jeg synes ikke, det var værdigt. Og jeg træt af at blive betragtet som en, der nok ikke kan noget.

Hvordan jeg skal blive istand til at komme “op på hesten igen”, som mange sikkert vil skrive, ved jeg ikke. Jeg sad også ude tudede ude hos Kasper og Christina i fredags. De tror da på, at jeg stadig kan noget. Måske kan jeg få dem til at ansætte mig 🙂

Mandag

Kasper rådede mig til at lave noget, som jeg synes er sjovt, og som giver mig positivt input. Det har indtil videre udmøntet sig i tre ting:

  1. To videoguides til Letsupport om MailChimp, som er et fuldstændig uoverskueligt, men kraftfuldt, program, der kan bruges til at sende nyhedsbreve ud.
    • Det tager virkelig lang tid at lave den slags, for man må ikke sidde og fumle og lede efter funktionerne, og da det er temmelig uoverskueligt, måtte jeg gennem mange forsøg. Herudover skulle der mere styr på skærmopløsning og lyd, end jeg har været opmærksom på ved alle de øvrige videoguides. Jeg syns selv, resultatet blev godt. 1: Opret et nyhedsbrev. 2: Lister og formularer.
  2. Jeg har fået strammet et slideshow op, som skal bruges til nogle videooptagelser på psyk, og det skal så bruges i undervisning af medarbejderne. Det skulle strammes op rent sprogligt og noterne skulle på plads. Jeg nemlig ikke en oplægsholder, der står med ryggen til tilhørerne og læser op af det, de allerede har læst.
  3. Jeg er kommet i gang med mit Excelkursus igen. Jeg var gået i stå ved Arrays. Nu skal det være, men jeg synes, det er en ordentlig mundfuld.

Så jeg prøver at lave noget sjovt, der afleder tankerne om på onsdag. Fyret bliver jeg ikke, da jeg ikke er ansat. Men resultatet ligner.

Tirsdag

Jeg har haft et telefonmøde med  Morten fra Jobøst, og han er vældig positiv, og synes jeg skal gå på ned til seks timer eller måske to timer. Jeg kan ikke lade være med at komme i tanke om, at han er på en kontrakt af typen “No cure no pay”. Spiller det også ind? Jeg er klar over, at jeg måske er helt urimelig her.

For mig er det også et spørgsmål om værdighed. Jeg synes, det er uværdigt at komme to eller seks timer om ugen.Med min hukommelse får jeg det aldrig ind under huden, for jeg glemmer det jo fra uge til uge.

Men selvfølgelig slipper jeg for Jobcenteret, og det er da et plus, selvom min sagsbehandler er blev engleblid, efter jeg klagede til borgmesteren. Det er rart nok at kunne noget med ord. Er jeg i panik, er jeg så billigt til salg? Eller er Morten? Jeg ved ikke med ham, men jeg er ikke.

Vi aftalte, at han fører forhandlingerne, og at jeg tier stille, mm. jeg bliver direkte adspurgt. Det er nu lidt underligt. Jeg kan da sædvanligvis godt forhandle.

Selv er jeg nu ret sikker på, at der ikke er så meget at forhandle om. De mails, jeg har modtaget, taler deres eget tydelige sprog, hvis man kan læse lidt mellem linjerne og tænke bare lidt politisk. Der har stået:

“Du kan tro jeg har bemærket at du er god til excell – og vildt mange andre ting.

Det har intet med dine kompetencer at gøre. Du er, som jeg hele tiden har sagt, mere end kvalificeret til enhver administrativ funktion, og har været en kæmpe hjælp, ift. de besværlige opgaver, som vi har rodet med sammen.

Det håber jeg du er helt med på. Det handler vel i bund og grund om den timing hvormed du er i kontakt med Securitas – vi er i proces med – dels at flytte fysisk (vi har pladsmangel´) – og at få en anden struktur. Generelt arbejder vi med at udnytte de ressourcer vi har bedre, fremfor at tilføre flere/nye. Det er som sådan også en helt fin forretningstanke, men harmonerer jo ikke vildt godt med dit personlige ønske om fast ca.15 timer om ugen.”

Jeg replicerede, at 12 eller 15 timer ikke kulle skille os ad.

Nu skal det bare blive i morgen 9:30!

Onsdag

I dag er det nu – før mødet

og hvis Morten får sin vilje, vil jeg synes, jeg mister mit sidste strejf af værdig. Så bliver jeg solgt billigst mulig. Jeg har svært ved at se, hvad hverken seks eller to timer kan føre til. Så bliver jeg bare parkeret. Det kan så ikke engang betale sig at tage jakken af, tænde PCen eller hente en kop kaffe. Og hvordan skal der kunne findes et skrivebord til mig, hvis jeg er der så lidt, når det ikke kan lade gør nu?

Fair leder/mentor – efter mødet

Min leder/mentor, eller hvad hun nu var, har spillet med åbne kort og når hun har vidst noget, har hun videreformidlet det til mig. Jeg synes, hun har været fair! Vi havde en god snak, inden Morten kom, hvor hun igen lagde kortene på bordet, og vi blev enige om, at hun skulle føre ordet. I løbet af de 30 minutter tøede jeg da også mere op og fik sagt noget selv.

Da vi gik ud, sagde Morten “Du fik ret”.

Jeg har pakket min kuglepen og afleveret adgangskortet.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Securitas

Securitas

Dag et

Jeg tog i dag hul på endnu en virksomhedspraktik – denne gang hos Securitas. Jeg synes efterhånden, det er temmelig træls at skulle ses an igen, igen, igen. Det startede i januar 2016 i Folkekirkens Nødhjælp, så igen samme sted i januar 2017, så Nordsjællands Portcenter og nu tre eller fire uger hos Securitas. Jeg håber så inderligt, at dette er sidste gang. Jeg orker ikke at blive vejet og fundet for let endnu en gang.

Det er ufatteligt vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været/er tæt på at falde ud af det. Jeg skal konstant bevise, at jeg stadig er noget værd. jeg piber og synes, det er anstrengende.

Jeg prøver at huske mig selv på, at jeg kan stadig kan noget. Men det kan være svært at blive ved at tro det.

Afarter af tryghed

Dagen er gået med en generel introduktion og præsentation af Securitas’ ydelser. De tænker godt: det starter med den vagttjeneste, vi alle kender: en mand i uniform og store solide støvler. Han skaber tryghed.

Konceptet rummer også en masse andre former for tryghed, som fx et abonnement på, at Securitas kommer og hjælper ældre mennesker tilbage i sengen, hvis der er gået en alarm fra gulvet, eller Securitas tager sig af mennesker, der er ramt af stress. Omdrejningspunktet er tryghed. Jeg tænker, at de er utrolig dygtige strateger.

Ventet og velkommen

Sloganet “Ventet og velkommen” stammer fra psykiatrien, nærmere bestemt på akutmodtagelsen i Glostrup. Er der noget, man ikke er der er det “ventet og velkommen”, og egl. er det jo et noget sært slogan. Er man ventet, er der jo nærmest tale om et tilbagefald, og det kan ikke være målet med behandlingen. Og velkommen er man bestemt ikke der. Jeg kender bedre steder! jeg “hører til” på 808 på Hvidovre!

Lederen havde sat hele dagen af til at tage sig af mig. Det var utrolig fint, og hun er utrolig sød. Stille og rolig. En ting ad gangen.

Det hele går – vist nok – ud på at skille den enkelte kontrakt ad og fodre de relevante systemer med de oplysninger, de forskellige afdelinger har behov for. Altså: Er der en ny kontrakt med et firma, skal informationerne distribueres til de relevante aktører. Det kan være noget så banalt, som at den enkelte vagt skal tage højde for den nye kunde, når han planlægger sine runderinger.

I morgen

Det var fint at forlade huset 14:45 i dag. Jeg kunne alligevel ikke rumme mere. Vi har aftalt, at det er i morgen er mig selv, der sidder ved tastaturet. Det er mit eget forslag, idet jeg lærer bedst ved at have fingrene i suppedasen. Det bliver spændende. Kan jeg overhovedet huske det mindste alt det, hun forklarede i dag? Jeg håber, men sikker er jeg ikke. Der er fem hovedregler og 25 undtagelser.

Og så noget helt an det: hjemmesideværk

Ivar på Bornholm er rodet ind i noget med menighedsrådet. Rådet driver et hus, og dette hus har behov for en hjemmeside, og den har jeg selvfølgelig sagt, at jeg gerne vil være webmaster for. Siden er ret simpel, og det er dejligt at kunne stå for en side, der er mindre kompleks end de øvrige, jeg har fingrene i. Den findes her. Hvad synes du?

Jeg pusler fortsat med logoet. Den slags er der selvfølgelig tusind meninger om. Jeg har første gang prøvet at købe noget hos Fiverr. Jeg har valgt noget til 25 USD og med levering inden for 24 timer. Man skal udfylde noget med målgruppe, og det er egl. slet ikke så let. Nu venter jeg på, at logoet kommer, og så må vi tage den derfra.

/10 Kommentarer/i , /af ,

På gråligt papir

På gråligt papir

Egentlig ikke overraskende

Jeg er i dag blevet fyret på gråligt papir fra Nordsjællands Port Center ApS! Jeg er faktisk ikke overrasket, idet der har været radiotavshed siden lørdag eftermiddag, hvor jeg kontaktede ham, der vist er direktøren, for at orientere om status og muligheder. Jeg bad om tilladelse til at købe et klippekort til en værdi af 2.875 kr. hos en ekstern konsulent, som jeg har arbejdet sammen med i ca. tre år og kender som meget pålidelig, dygtig, hurtig og fair. Svaret var, at det var der ikke råd til i denne måned. Jeg orienterede om, at konsulenten kun fakturerer to gange pr. måned, og at jeg garanteret kunne tale med ham om, at vente med fakturering til efter månedsskiftet. Svaret var nej. Jeg foreslog dernæst, at jeg selv lagde ud. Svaret var fortsat nej. Jeg synes egentlig, at jeg strakte mig temmelig langt ved dette. Men som menneske går jeg “all in” – og jeg ville dette her.

Problemet

Alt fungerede fint på testsiden. På livesiden opstod der i Google Chrome problemer med Æ, Ø og Å. Havde det ikke været i orden på test, havde jeg naturligvis ikke kopieret til live. Idiot er jeg trods alt ikke.

Jeg fatter det ikke og vil aldrig komme til at forstå det: den samme server, de samme filer, den samme database. Hvorfor er resultatet så ikke det samme i live som på test? Jeg havde ingen at sparre med, så jeg søgte tilflugt i en meget fin Facebookgruppe med lutter dygtige mennesker. Jeg fulgte deres råd i det omfang, jeg ikke allerede afprøvet dem. Jo mere jeg gjorde, jo værre blev det. Jeg prøvede endda at slette hele livesiden og oprette den på ny – altså helt fra bunden. Som en lille, måske dum, test prøvede jeg at oprette en side, der alene indeholdt ÆØÅ, hvor der intet var, andet end dette – altså ikke deres database og ikke deres filer. Det fungerede fint. Tegnene fungerede præcis, som de skulle. Når jeg kopierede deres test til live, gik det galt. Jeg forstår det ikke. Jeg er ganske klar over, at den slags handler om tegnsæt, men for pokker da, jeg satte jo det hele ens mellem test og live. Det giver ingen mening for mig!

Måske er jeg bare inkompetent? Men jeg har migreret 100 gange på andre sites, og jeg har aldrig haft sådanne problemer. Det plejer at tage 15 minutter.

Jeg har gjort alt, der stod i min magt, og jeg har brugt 20:36 timer på alt, jeg kunne komme i tanke om. Jeg kunne bare ikke få det til at fungere. Det kunne alle mine hjælpere heller ikke. Jeg har brugt alle de timer på noget, der plejer at tage et kvarter, og jeg har haft det ad helvede til. Følelsen af insufficiens er ikke nem at komme overens med. Med et fleksjob skal man jo bare være taknemmelig… Virksomheden løfter det sociale ansvar og gør mig en tjeneste…

Som et – vist nok – sidste desperat forsøg, har jeg forsøgt at etablere siden på mit eget domæne: https://testnpc.stegemueller.dk/ og det ser faktisk ret fornuftigt ud. Der mangler et par widgets i bunden, men det er jo til at komme udover. Jeg skal gerne skrive de ti linjer igen!

Ensomhed

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har følt mig meget ensom med opgaverne. Opgaverne har været ønskeopgaver, og det har jeg hele tiden sagt.

Jeg har også hele tiden sagt – også til ansættelsessamtalen – at jeg ikke har forstand på webshops og Woocommerce. Jeg har spurgt mig for i mit netværk, og det er ret godt. De siger alle, at det ikke er svært, det er ikke raketvidenskab, man skal bare nørkle lidt med det. Og her kommer så et problem:

Nordsjællands Port Center vil bare have resultater og er ikke interesserede i processen. Det er svært for dem at forstå, at jeg har brugt mange timer på korrektur. Men jeg har rettet op på alt med sprog, og der var en del. Man skriver da ikke: “Der medfølger 2 styk nøgler”. Man skriver: “Der følger to nøgler med”. Jeg synes, man sætter nogenlunde korrekte kommaer og bruger tusindtalsadskillere, alt sammen af hensyn til læsbarheden.

Jeg, for mit vedkommende, må sige, at hvis der ikke kommer hurtige resultater, er det fordi, noget i processen driller. Men processen interesserer dem så ikke, og de forstår ikke, at det kræver en del fx at reducere svartiden til en fjerdedel – og det har jeg rent faktisk gjort, og det er ikke så ringe endda en gang. Google glæder sig og bringer dem op på side et. Jeg tillader mig at mele min egen kage, også selvom det ikke er videre sympatisk.

Det kræver fx, at man eksempelvis tager fat i de problematiske billeder et for et. Billeder, der er smidt ind med en skovl og aldrig har været behandlede, kræver særbehandling. Der var masser af billeder på fx 5 MB. Google belønner de hurtige sider og straffer omvendt de langsomme sider. For en lille virksomhed er den slags vigtigt. Det er på ingen måde svært at operere på det, men det kræver bare “det lange seje træk”, og det er jeg som regel ret god til. Der har Marianne Jelved og jeg det ens.

Jeg har manglet nogen at sparre med. Fx en form for chef, der sagde, at et eller andet var fremragende og/eller elendigt og at det var den rette vej eller den helt forkerte vej at gå.

Når ingen interesserede sig for delresultater, måtte jeg jo gøre det, som jeg syntes, det var rigtigst. Jeg har både et teoretisk og praktisk fundament for det, jeg gør. Jeg har læst mange teoretikere, der har forstand på fx læsbarhed på nettet, og dem har jeg lært af, og det, synes jeg, er spændende og vigtigt. Jeg går meget op i læsbarhed, og skal jeg stå som ansvarlig, skal det også være i orden. Og skal jeg ikke stå som ansvarlig, hvorfor har de så ansat mig? Så kunne de jo have passet butikken selv.

Det er – for mig, men måske ikke for andre? – sin sag bare at overtage et site. Det svarer lidt til at overtage et Excelark: Gæt selv de tanker der ligger bag formlerne. Andre kan måske, men jeg kan ikke! Og så er jeg bare ikke tilstrækkeligt kompetent? Det kan sagtens skyldes mine kognitive deficitter. Jeg gør det bare så godt, som jeg kan, og bedre kan det bare ikke blive. Fyr mig og ansæt anden – og det har de så gjort!

Et eksempel er “Vi skal have flere billeder”. Jeg siger “super fint, men hvor på siden skal de ligge, og hvor får jeg dem fra?” Jeg kan ikke gætte det. Jeg kan lave et udkast, som vi kan drøfte – men det gider de ikke, da det bare atter er en form for proces ctr. resultater. Dette er også en form for ensomhed, som jeg ser det. Måske er det mig, der er noget galt med? Jeg synes bare ikke, at det ligger i min kontrakt at skulle være clairvoyant!

Af opsigelsen fremgår det:

  1. “X har brugt for meget tid på overvågning af Hannes arbejde på hjemmesiden. X har haft en forventning om, at han ikke skulle bruge tid på dette.
  2. I forbindelse med migrering fra test til live er det gået helt galt og hjemmesiden er gået ned. Det har bevirket, at vi har måtte bruge midler til ekstern bistand for at reetablere siden”.

Måske er jeg bare en tosse, men jeg kan ikke læse det anderledes end at punkt 1 lægger op til clairvoyance.

Psykiatrifonden skrev i 2016 “klare rammer for arbejdet og løbende feed back” eller sådan noget lignende. Det er i kontrakten mellem Nordsjællands Port Center og mig blevet til: “Nordsjællands Port Center ApS bør tydeligt beskrive de ønskede resultater og give feedback på opgaveløsningen.” Det var noget, jeg fik skrevet ind i kontrakten, som jeg ikke synes, de har levet op til – clairvoyant er jeg som anført ikke!

Karl Kæk

Måske burde jeg ikke nævne det, da jeg muligvis bare er såret, forfængelig og ønsker at hytte mit eget skind? Men jeg gør det alligevel, da det er min blog, hvor jeg skriver om det, jeg har behov for at få luft for.

I går eftermiddags blev jeg kontaktet af en ekstern konsulent, der skulle prøve at samle stumperne. Det er ham, der i sin tid har bygget hjemmesiden. Superfint. Jeg vil gerne sparre og samarbejde, da det er tydeligt, at jeg ikke kan klare det alene. Det var bare ikke hans ærinde.

Han var primært ude på at nedgøre mig og ønskede ikke sparring og dialog. Som et et eksempel fortalte han mig, at man opretter et testsite… Det er hjemmesider for begyndere. Idiot er jeg altså ikke. Den slags er mere end sårende.

Herudover talte han hele tiden indover mig. Det var tydeligt, at han ikke ønskede at høre, hvad jeg havde at sige. Jeg kunne fx have oplyst, hvad jeg havde forsøgt, så han ikke skulle forsøge de samme ting. Jeg ville mægtig gerne sparre med ham, men det modsatte var tydeligvis ikke gældende. Jeg ville jo gerne udover ensomheden i opgaveløsningen .

Han har etableret et par ting, som jeg ikke har på testen på mit domæne. Jeg har til gengæld alle menuerne, hvor han mangler noget. Tænk hvis vi sad sammen og hjalp hinanden?

Hvis han ringer igen, er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg tager telefonen.

Kommunen

Når der er tale om et fleksjob, er kommunen inde over. Jeg var faktisk rigtig bange for at ringe til sagsbehandleren og fortælle, at nu stod jeg igen på listen over mennesker, der skal/gerne vil have et fleksjob. Ville han bare anse mig som en besværlig kunde? Det må siges, at han lyttede, spurgte ind og var virkelig sød. Jeg føler mig 100 pct. overbevist om, at han forstod/forstår den situation, jeg pludselig igen står i.

Vi har aftalt, at jeg udformer et lille dokument med “læringer”, så vi ved, hvad vi skal være opmærksomme på næste gang. Det er fx, at jeg er nødt til at have en sparringspartner; at jeg er nødt til at have en i virksomheden, som jeg kan spørge om skriften skal være lyserød eller orange, og om billederne skal stå til højre eller til venstre. Jeg kan ikke gætte deres ønsker. Jeg må sige, at det også er min opfattelse, at man ikke behøver at have en diagnose, for at ønske  denne form for sparring.

En anden ting er, at jeg ikke igen skal ud i en lille familiedrevet virksomhed, der bl.a. er præget af nonverbal kommunikation. De har (groft og karikeret sagt) kendt hinanden i ca. 36 år (alderen på søn og svigerdatter), så der er mange ting, de ikke behøver at sige højt. Det er bare pokkers svært at gætte det, når man kommer udefra. Og udefra eller ej så er jeg bare en idiot til sådanne gættelege! Jeg kan håndtere fakta men ikke alt det underliggende!

Jeg vil også meget gerne arbejde de 15 timer, jeg er godkendt til og ikke nøjes med det, en eller anden virksomhed har økonomi til. Jeg bliver for ensom af kun at skulle ud af døren én gang pr. uge. Så er det, der kan gå 1½ uge, før jeg har set andre end min kontaktperson i distriktspsykiatrien. Det går altså ikke.

Summa summarum

Det er (sgu) ikke fedt at blive fyret, og jeg skulle tage mig meget sammen for ikke at vise følelser og chok. På den anden side set var det ikke en overraskelse, ikke noget chok, og måske var det bedst sådan: Vi blev aldrig rigtig glade for hinanden. Der var for meget bøvl bare med en rimelig kontrakt.

Y ville så give “en krammer” før jeg gik ud af døren; jeg kunne ikke finde ud af at sige fra, men det forekom mig temmelig kunstigt. Jeg krammer, jfr. Erics indlæg forleden, kun folk, jeg bryder mig om!

 

 

/6 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Agile og scrum

Agile og scrum

Fremmede ord

Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.

Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.

Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?

Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?

Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.

Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:

Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.

Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.

Gør jeg det selv?

Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?

De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.

Hjemmearbejde

Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.

Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.

Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.