,

Securitas

Securitas

Dagevis

Indlægget her er skrevet over nogle dage, da jeg var klar over, hvilken vej pilen pegede, men naturligvis ikke kunne offentliggøre noget. På onsdag skal jeg sikkert pakke min kuglepen hos Securitas, for motivationen er ikke længere tilstede. Og det må selv de kunne forstå.

Søndag

Jeg er utrolig skuffet og ked af det. Jeg ved ikke, hvorfra jeg skal finde kræfterne til den femte ansættelse siden 2016:

  1. Folkekirkens Nødhjælp, 1-årig kontrakt, HR, opgaven var løst
  2. Folkekirkens Nødhjælp, 1-årig kontrakt, Genbrug, der var ikke flere opgaver
  3. Nordsjællands Portcenter, jeg var ikke tilstrækkeligt clairvoyant, men hjemmesiden var professionel og flot. Jeg var ansat, så jeg kunne blive fyret, og det blev jeg.
  4. Securitas,virksomheden skal omstrukturere, flytte, udnytte de eksisterende ressourcer bedre, og der er ikke tilstrækkeligt med opgaver.  Jeg har foreslået opgaver i deres økonomiafdeling og forsøgt mig med markedsføring udi Excel. Det synes heller ikke at være en mulighed.
  5. ?

Jeg orker det bare ikke.

Hvem ansætter en “rigtig” medarbejder uden at sikre sig, at der er et skrivebord og en computer til vedkommende? Hvem sikrer sig ikke på forhånd, at der er opgaver til en “rigtig” medarbejder, at der er en tilstrækkelig opgaveportefølje? Som jeg ser det, er det kun fordi, de forventer ingenting, når det er en ansættelse i et fleksjob. Når man så viser sig stadig at kunne noget, er det som om, de får kolde fødder.

De skriver alle så pænt, at jeg er utrolig kompetent, at jeg løser opgaverne godt/fint – men hvad kan jeg bruge det til? Det er alt sammen  svulstige ord, der ikke udmønter sig i en varig kontrakt.

Advarselslamper

Mine advarselslamper har være tændt ca. en måned,  to uger før ferien og to uger efter, hvor der sent om aftenen indløb SMS’er om, at jeg ikke skulle komme dagen efter: enten på grunds af arbejdsmangel eller på grund af, at en direktør skulle bruge sit skrivebord, og så var der ikke plads til mig.

Jeg synes ikke, det var værdigt. Og jeg træt af at blive betragtet som en, der nok ikke kan noget.

Hvordan jeg skal blive istand til at komme “op på hesten igen”, som mange sikkert vil skrive, ved jeg ikke. Jeg sad også ude tudede ude hos Kasper og Christina i fredags. De tror da på, at jeg stadig kan noget. Måske kan jeg få dem til at ansætte mig 🙂

Mandag

Kasper rådede mig til at lave noget, som jeg synes er sjovt, og som giver mig positivt input. Det har indtil videre udmøntet sig i tre ting:

  1. To videoguides til Letsupport om MailChimp, som er et fuldstændig uoverskueligt, men kraftfuldt, program, der kan bruges til at sende nyhedsbreve ud.
    • Det tager virkelig lang tid at lave den slags, for man må ikke sidde og fumle og lede efter funktionerne, og da det er temmelig uoverskueligt, måtte jeg gennem mange forsøg. Herudover skulle der mere styr på skærmopløsning og lyd, end jeg har været opmærksom på ved alle de øvrige videoguides. Jeg syns selv, resultatet blev godt. 1: Opret et nyhedsbrev. 2: Lister og formularer.
  2. Jeg har fået strammet et slideshow op, som skal bruges til nogle videooptagelser på psyk, og det skal så bruges i undervisning af medarbejderne. Det skulle strammes op rent sprogligt og noterne skulle på plads. Jeg nemlig ikke en oplægsholder, der står med ryggen til tilhørerne og læser op af det, de allerede har læst.
  3. Jeg er kommet i gang med mit Excelkursus igen. Jeg var gået i stå ved Arrays. Nu skal det være, men jeg synes, det er en ordentlig mundfuld.

Så jeg prøver at lave noget sjovt, der afleder tankerne om på onsdag. Fyret bliver jeg ikke, da jeg ikke er ansat. Men resultatet ligner.

Tirsdag

Jeg har haft et telefonmøde med  Morten fra Jobøst, og han er vældig positiv, og synes jeg skal gå på ned til seks timer eller måske to timer. Jeg kan ikke lade være med at komme i tanke om, at han er på en kontrakt af typen “No cure no pay”. Spiller det også ind? Jeg er klar over, at jeg måske er helt urimelig her.

For mig er det også et spørgsmål om værdighed. Jeg synes, det er uværdigt at komme to eller seks timer om ugen.Med min hukommelse får jeg det aldrig ind under huden, for jeg glemmer det jo fra uge til uge.

Men selvfølgelig slipper jeg for Jobcenteret, og det er da et plus, selvom min sagsbehandler er blev engleblid, efter jeg klagede til borgmesteren. Det er rart nok at kunne noget med ord. Er jeg i panik, er jeg så billigt til salg? Eller er Morten? Jeg ved ikke med ham, men jeg er ikke.

Vi aftalte, at han fører forhandlingerne, og at jeg tier stille, mm. jeg bliver direkte adspurgt. Det er nu lidt underligt. Jeg kan da sædvanligvis godt forhandle.

Selv er jeg nu ret sikker på, at der ikke er så meget at forhandle om. De mails, jeg har modtaget, taler deres eget tydelige sprog, hvis man kan læse lidt mellem linjerne og tænke bare lidt politisk. Der har stået:

“Du kan tro jeg har bemærket at du er god til excell – og vildt mange andre ting.

Det har intet med dine kompetencer at gøre. Du er, som jeg hele tiden har sagt, mere end kvalificeret til enhver administrativ funktion, og har været en kæmpe hjælp, ift. de besværlige opgaver, som vi har rodet med sammen.

Det håber jeg du er helt med på. Det handler vel i bund og grund om den timing hvormed du er i kontakt med Securitas – vi er i proces med – dels at flytte fysisk (vi har pladsmangel´) – og at få en anden struktur. Generelt arbejder vi med at udnytte de ressourcer vi har bedre, fremfor at tilføre flere/nye. Det er som sådan også en helt fin forretningstanke, men harmonerer jo ikke vildt godt med dit personlige ønske om fast ca.15 timer om ugen.”

Jeg replicerede, at 12 eller 15 timer ikke kulle skille os ad.

Nu skal det bare blive i morgen 9:30!

Onsdag

I dag er det nu – før mødet

og hvis Morten får sin vilje, vil jeg synes, jeg mister mit sidste strejf af værdig. Så bliver jeg solgt billigst mulig. Jeg har svært ved at se, hvad hverken seks eller to timer kan føre til. Så bliver jeg bare parkeret. Det kan så ikke engang betale sig at tage jakken af, tænde PCen eller hente en kop kaffe. Og hvordan skal der kunne findes et skrivebord til mig, hvis jeg er der lidt, når det ikke kan lade gør nu?

Fair leder/mentor – efter mødet

Min leder/mentor, eller hvad hun nu var, har spillet med åbne kort og når hun har vidst noget, har hun videreformidlet det til mig. Jeg synes, hun har været fair! Vi havde en god snak, inden Morten kom, hvor hun igen lagde kortene på bordet, og vi blev enige om, at hun skulle føre ordet. I løbet af de 30 minutter tøede jeg da også mere op og fik sagt noget selv.

Da vi gik ud, sagde Morten “Du fik ret”.

Jeg har pakket min kuglepen og afleveret adgangskortet.

6 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er ikke så vanskeligt at forstå, at du ikke orker dette 5., 6. … gang/e. Kunne det være en ide at nyde at du ikke orker det et par dage eller tre – for så igen at orke det.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg er som en korkprop: man kan holde den ned i vandet i lang tid, men når man slipper den, ryger den altid op til overfladen igen. Jeg tager en pause på et par uger (efter aftale med jobcenteret) og så skal jeg være klar igen. Har jeg brug for mere tid, kan jeg også få det, men jeg vil gerne have det til at rulle, for den slags tager tid. Fleksjobs tager tid, for de hænger absolut ikke på træerne.

  2. Eric
    Eric siger:

    Jeg kan helt tilslutte mig det, Henny skriver, og jeg tror afgjort, at du skal tage de pæne ord for pålydende. Jeg har igennem mit arbejdsliv oplevet mange fyringsrunder. Jeg ved godt, at det ikke er det samme, men det ligner. Den slags kommer altid oppefra, og så er der nogle stakler, der skal sætte navne på og træffe de svære valg.
    Jeg er helt overbevist om, at det ikke altid kun er fagligheden, der bliver set på. Jeg har oplevet valg, hvor der helt sikkert er taget et socialt hensyn – fx ved at fyre en medarbejder, der var blændende dygtig, men gammel nok til at gå på efterløn og siden pension, og dette for at undgå at fyre en forsørger, der var langt fra efterløn eller pension. Og det har man gjort, selvom “den gamle” skulle have langt højere fratrædelsesgodtgørelse pga. den høje anciennitet.
    Så tag du de pæne ord til dig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jeg prøver at tage de pæne ord for pålydende. Jeg ville bare sådan ønske, at de efterhånden udmøntede sig i et job! Det er selvfølgelig rigtigt, at den slags kommer oppefra med hvad deraf følger.

      Det er jo vældig positivt, at der af og til tages sociale hensyn, jeg kunne bare godt tænke sig at disse hensyn snart “gik ud over” mig 🙂

  3. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Åh, så træls! De vil vel give dig en ordentlig reference, i det mindste? Hvis det, de skriver til dig, står til troende, så er det jo ikke dig, der er noget galt med. De har bare ikke nok brug for dig til at ville ansætte dig.

    Lad nu, for hulan, være med at gå ned på det her! Jeg synes, rådet om at gøre noget, du gerne vil, er spot on. Du er så ihærdig, at ingen kan beskylde dig for at snylte på systemet. Du er bestemt ingen “dovne Robert”.

    Prøv at holde hovedet koldt, dig selv beskæftiget med meningsfulde ting, check evt ledige stillinger, men lad være med at gå helt grassat. Du ved jo godt, at man kan komme til at skulle kysse en hulans masse frøer, før osv …

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tak for endnu en klog kommentar. Min bedste ven siger, altid at dine, Erics og Jørgens kommentarer er de bedste og klogeste. Hun har inviteret mig på et måltid i aften – det er omsorgsfuldt!

      De har 3 – 4 årsager til ikke at ansætte mig, og de er jo desværre alle forståelige. Der er ingen tvivl om, at jeg vil få en god anbefaling og med tilladelse til, at evt. arbejdsgivere må ringe til hende. Christina (farmaceuten fra Psyk.) skrev og spurgte, hvordan det var gået. Er det ikke fantastisk? Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort for få denne kongelige behandling. Jeg går ikke ned endnu, men jeg ved altså bare ikke, hvor jeg skulle finde kræfterne til forløb nummer fem! Det tror jeg ikke, ret mange ville kunne. Både jobcenteret og Morten er ikke i tvivl om, at jeg helst vil være i gang/arbejde. Jeg tror snart ikke på det mere. Jeg kan ikke gøre mere, end jeg gør. Jeg kom endda en dag, der hørte til i min seneste indlæggelse (godt nok den sidste dag, hvor havde aftalt udskrivelse). Det tror jeg ikke, der er mange, der gør.

      Den med frøerne er god! Jeg kigger overhovedet ikke efter ledige stillinger. Det lader jeg Morten og JC om. Man skal kunne så meget, som jeg ikke magter. Jeg overvejer at søge ind i staten igen – det er bare pokkers hårdt – men man får helt sikkert et skrivebord 🙂

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.