Indlæg

På kursus

Jeg skal på kursus

Jeg er en medarbejder, jeg skal på kursus, jeg er værd at smide penge efter. Det er fantastisk. Jeg havde ikke troet, det kunne ske igen, men i morgen går toget til Aarhus, godt nok med skift i Odense, hvor jeg skal være sammen med vores faste samarbejdspartner Michael i to dage til eneundervisning. Jeg har ikke været på kursus siden før 2013, så nu føler jeg mig som kongen af Danmark. Det er alt sammen så nyt og spændende. Det er vild luksus.

Jeg skal lære om designdelen af det at skabe websites, for teknikdelen kan jeg. Jeg er meget spændt på, hvad der er et lækkert website og hvad der ikke er. Jeg glæder mig i det hele taget helt vildt.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og det har jeg også sagt til min chef/kollega. Det var han heldigvis godt klar over og sagde “Bare rolig andre bruger tre år på at blive webdesignere. Jeg forventer ikke, du kan lære det på to dage”. Det blev jeg utrolig glad over, han sagde, for jeg var selvfølgelig begyndt at opbygge et indvendigt forventningspres. Sådan er jeg jo: altid bange for ikke at slå til.

Et er at komme på kursus

Et andet er hverdagen. Det går så godt, og jeg er så glad, også når vækkeuret ringer 05:45 tre dage om ugen, og jeg skal med toget til Midtsjælland. Chefen/kollegaen er glad, jeg er glad, intet kunne være bedre.

Betydningen af at have et arbejde

Jeg talte med speciallægen om disse ting i dag og hun sagde meget klogt: Den bedste medicin for mange ville være at give dem et arbejde. Det kan jeg kun være enig med hende i. Det betyder så meget at være et menneske, der bidrager på arbejdsmarkedet. Jeg kan kun bidrage med 15 timer, men lidt har også ret. Da Torkild Sonne for omkring ti år siden startede sine første projekter op, skrev jeg ham faktisk en ansøgning, men selvfølgelig fik jeg ikke engang et svar. Nu til dags har han modtaget adskillige priser for sit arbejde med mennesker i autismespektret. Arbejdet startede med, at hans søn havde Aspergers Syndrom og hvordan kunne der findes en plads til ham på arbejdsmarkedet?

Selv synes jeg, at jeg kan knejse med nakken, nu hvor jeg har noget at stå op til, nu hvor jeg bidrager, og nu hvor jeg har en funktion i det daglige. Jeg klarer mig som hovedregel rigtig godt, og det har jeg tænkt mig at blive ved med også selvom det betyder, at jeg skal føre alle mine skemaer, der som hovedregel er “hemmelige”. Jeg monitorerer mange ting og samlet set vil mange finde det lidt tosset, men det er så en del af mig. Så er jeg lidt tosset… 🙂

God påske

Påske

Hele påsken er lang ikke kun langfredag

Jeg ønsker alle mine læsere en god påske og siger tak for, at I indimellem læser med på mit vindue mod verden. Til orientering er billedet fra Notre Dame

For mig er hele påsken lang. Jeg vil hellere på arbejde, for jeg har en chef og kollega, der er glad, bare jeg møder op. Vi er et genialt team, og jeg er så umådeligt glad for at være der.

Ugen efter  påske skal jeg på kursus i Aarhus hos Michael, som er vores faste samarbejdspartner. Jeg har kendt Michael i fire år, men det er først nu, jeg skal mødes ham. Jeg glæder mig vildt meget til at træffe ham.

For at påsken ikke skal blive alt for lang, har jeg lidt projekter i gang:

  1. En længere gåtur med J. i morgen
  2. At søgemaskineoptimere nogle af alle de gamle indlæg.
    1. Jeg er begyndt med de 20, der tåbeligt nok hedder “Bisser”, som ingen vil søge på. Tak Eric og min ven B. Det er sært at sidde at læse om de første mange besøg hos tandlægen, hvor jeg slet ikke kunne lide at åbne munden. Det er som om, det er lysår siden.
    2. Jeg kommer aldrig til vejs ende med de 1.400 indlæg; men det gør måske heller ikke noget? Pdas. hvis jeg nu fikser bare tre pr. dag, er jeg home free efter 1 år og ca. 4 måneder.
  3. Som et forsøg har jeg sat reklamer på siden. Det koster penge at drive en side, og tænk hvis jeg kunne få bare lidt af dem ind igen. Jeg har valgt de automatiske, og jeg må sige, at Google rammer ret godt. Der er både mad fra Aarstiderne, slægtsforskning og tandimplantater. Både Eric og Jørgen har skrevet om deres reklamer på siderne, så nu vil jeg også prøve vel vidende at alle moderne mennesker bruger en ad blocker – mig selv inklusive. Indtil videre har jeg vist tjent den nette sum af fire øre i dag. Men lidt har også ret 🙂
  4. Det gør alt sammen, at den nye handicapmus bliver udforsket. Den er slet ikke tosset, men den kræver noget øvelse. Og jeg er langsom til sådan noget.
  5. At forsøge kunsten at pausere. Alt det ovenstående kunne let få mig til at arbejde igennem; blive færdig, komme videre, se resultater osv. Nu prøver jeg i stedet at holde pauser, og i pauserne sætter jeg mig i min fantastiske kuglestol fra Protac. Den er virkelig genial.

På den måde når jeg nogle fornuftige ting i påsken.

 

Mulige muligheder

Lidt i spil

Jeg var i jobcenteret i dag, og han havde såmænd fundet noget, vi kan gå videre med; i hvert fald tale med arbejdsgiver, hvis jobbet stadig er i spil. Der er godt nok kun tale om fem timer ugentligt, men skulle det blive en mulighed, tager jeg også det. Når man er uden for arbejdsmarkedet, er det vanvittig svært at komme ind igen, og det måske i sær med en diagnose. Så må man tage hvad som helst, også selvom det ligner daglejeri.

Jeg har presset jobcenteret hårdt på maven, så de ikke er i tvivl om mit mål: helst et fleksjob dernæst en ulønnet praktik. Jeg skal være i gang. Jeg skal have noget til CV’et og jeg skal vise, at jeg både kan og vil. Og med hensyn til kan: Jo længere man er udenfor jo mere bliver man i tvivl om, om man overhovedet kan noget. Det er derfor, jeg skal ind igen.

Min sagsbehandler mener, vi er meget tæt på et fleksjob nu. Han er nu mere optimistisk, end jeg er, men det er jo ham, der har erfaringen. Så jeg lytter.

Omstrukturering

Kommunen omstrukturerer så de reducerer ‘Jobservice’ fra fem årsværk til tre. Så min gode sagsbehandler skal op at lave kontanthjælpssager. Øv – nu var jeg lige blevet så begejstret for ham; men den næste er jo sikkert også sød! Man skulle tro, det var meget vigtigt at bringe borgere i job; men selvfølgelig skal kontanthjælpssagerne også behandles. Jeg ærgrer mig bare.

Den anden mulighed

Den anden mulighed er umanerligt luftig indtil videre, men det faglige indhold kunne være være så fedt. Tidsperspektivet er et par måneder, men jeg venter gerne.