Indlæg

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Cowboyland

Cowboyland

Retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Ovenstående er det vi almindelige mennesker kalder funktionærloven. Af den fremgår:

§ 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren taler herfor.

(Mine fremhævninger.)

§ 2 handler om opsigelsesvarslerne.

§ 21 stk. 1 er temmelig klar, og der er ikke noget at rafle om. Loven er beskyttelsespræceptiv.

Rådgivning fra Djøf

  1. PL-reguleringen: Drop det. Det er småpenge, og det plejer ikke at stå i en kontrakt.
  2. Varslerne: Skriv under selv om deres udspil er noget vrøvl. Retspraksis er nemlig sådan, at domsstolene tager udgangspunkt i lovgivningen (ret naturligt 🙂 ) og lægger til grund, at medarbejderen ikke på tidspunktet for underskrivelsen kunne vide, hvad der burde stå i kontrakten. Det vil sige: det er risikofrit for mig at skrive under, for det gælder alligevel ikke. Det er selvfølgelig ikke til at vide, om retspraksis ændrer sig, men det lever jeg med.
  3. Det byder mig grundlæggende imod at skrive under på vrøvl, men på baggrund af Djøfs rådgivning, gør jeg det alligevel. Dette må have en ende.
  4. Hvis virksomheden ønsker det, stiller Djøf hjertens gerne op til en omgang “Læs og forstå” for ASE.

Virksomheden og ASE

Jeg har orienteret virksomheden om pkt. 4 herover. De vil – i dag – kontakte ASE og spørge, om de virkelig mener, at det skal være, som virksomheden har forstået det, nemlig at der kan aftales varsler, der er til ugunst for medarbejderen, når der ikke foreligger en overenskomst. Jeg kan ikke se andet, end at virksomheden har misforstået et eller andet. Og ellers træder Djøf gerne i karakter.

Jeg drøftede med Djøf, om det virkelig kunne være sandt, at arbejdsmarkedets parter kunne underkende lovgivningen ved en aftale dem imellem? Det kan naturligvis ikke være sandt – og da slet ikke, når det er til ugunst for medarbejderen. Det hedder ganske enkelt, at loven er “trinhøjere”.

En rigtig fagforening

Jeg er utrolig glad for Djøfs topkompetente rådgivning. Sådan er det, når man er medlem af en rigtig fagforening ctr. en “gul”. Jeg føler mig både taget alvorligt og lyttet til, også selv om det “bare” er et fleksjob på 8½ sølle ugentlige timer til 7.000 bittesmå kr. brutto pr. måned (i al evighed). Jeg er godt nok psykisk syg, men jeg kan stadig tænke, og faktisk er jeg lidt overrasket over, hvor meget af den “juridiske metode” jeg stadig har en vis føling med. Jeg havde dog ikke ret i det med nulliteten.

For mig er det naturligt at være organiseret, og det har jeg været i hele mit liv, selv da jeg stakkede kartofler i Irma efter studenterkurset og før universitetet. Da stod jeg selvfølgelig i HK.

Facebookgruppen “Bak op om de offentligt ansatte” har idelige diskussioner om dem, der lukrerer på det, vi andre via vores forbund har opnået. Må man gerne kalde dem “nassere”? Nej, det må man selvfølgelig ikke, for sådan hverken taler eller skriver man til/om andre mennesker, men selv face to face, kunne jeg sagtens forsvare at sige, at de hellere selv må forhandle deres overenskomster, når de nu ikke er med i en rigtig fagforening. Det er deres valg, men så må de også selv tage konsekvenserne af det valg.

Næste skridt

Når virksomheden har talt med ASE, kontakter de mig, hvorpå jeg fører tastaturet (for så bliver det nemlig tilnærmelsesvis rigtigt). Så skal fjerpennen frem, der skal scannes og sendes frem og tilbage, kommunen skal orienteres osv. Herefter kan vi vende tilbage til opgaverne. Det ser jeg frem til.

Og så noget helt andet

Cowboyland

Citrusbowl med Skyr

Man tager:

  1. En grapefrugt
  2. En appelsin
  3. En mandarin
  4. Et bundt mynte
  5. Et halvt bæger skyr

Findeler og hakker, arrangerer det lidt pænt i et stort glas og nyder det. Det er virkelig lækker morgenmad.

 

/6 Kommentarer/i , /af ,

Styr mig!

Styr mig!

Styr hvem?

Sædvanligvis siger man “styr dig”; til lejligheden har jeg dog opfundet “styr mig”, og regner med, at jeg kan selv, så du behøver ikke trække en hest af stald.

Distancearbejde

Jeg har besluttet at strukturere og skemalægge mine hjemmearbejdsdage, så de ligger fast på mandage fra 10:00 – 14:00. Dagen kan selvfølgelig flyttes, men jeg har et udgangspunkt, og det er oprettet i kalenderen til evig tid. Og hvorfor så det:

Sidste uge følte jeg hele tiden, at jeg da også liiige kunne logge på og lave noget, der er virkelig spændende, sjovt og medfører målbare resultater, hvis man pusler længe nok med det. Det drejer sig om optimering af hastighed. Min favoritdisciplin. Jeg havde hele tiden en lille smule dårlig samvittighed, og følte ikke, jeg havde ordentlig fri. Det går bare ikke i længden, så nu er der sat rammer for det. Jeg tror, det er godt for både arbejdsgiver og mig.

Netop sådanne ting er farerne ved distancearbejde. Jeg har læst en del om det, for nettet flyder over med artikler om emnet. Den mest præcise er her fra StepStone. Noget af det, de skriver om, er sammenblandingen mellem arbejde og privatliv. Opsplitningen skal gælde begge veje, så når jeg får en privat mail, besvarer jeg den først, når jeg har fri og “stempler ud”. Og omvendt får firmamails lov at ligge til enten mandag eller onsdag. Sidstnævnte dag befinder jeg mig fast i Farum – og er glad for at se nogle andre mennesker. For min egen skyld vil jeg prøve at holde mine stier rene – både den ene og den anden vej. Selvfølgelig kan der være undtagelser, og selvfølgelig er jeg fleksibel, men hovedreglen skal være klar.

Fordelene ved distancearbejdet

Nu har jeg jo mest opremset ulemperne. Det var slet ikke meningen, for jeg er meget glad for kun at skulle køre med S-tog og bus tre timer en gang om ugen. Det er så fint, at de er gået med til fifty fifty-ordningen.

  1. Meget bedre koncentration da her er musestille. I Farum står der en radio. Jeg skal tage mig sammen til at turde spørge, om den kan være tavs, når jeg er der.
  2. Jeg når meget mere herhjemme.
  3. Meget bedre PC.
  4. Meget bedre tastatur, hvor jeg ved, hvor tasterne sidder 🙂
  5. Jeg har alle de værktøjer, jeg skal bruge

Sikke en start

Da jeg havde lavet den anden kande kaffe i formiddag og ville logge på testsiden, som jeg selvfølgelig har oprettet, fortaltet Firefox, at hele domænet kørte i loop, ikke bare testsiden men hele domænet. Ups.

Denne uge er den første jeg får løn, og det var ikke nogen særlig fed start, når de nu har ansat mig som “webmaster og skribent”. Jeg blev noget hed om ørerne, for godt nok er jeg vant til et stort site, men jeg har ingen erfaring med sider til erhvervslivet, hvor rigtige kunder betaler med rigtige penge i fx en webshop. Gad vide hvad en times nedetid koster? Gad vide hvor længe det havde stået på?

Google er min ven, så jeg fik det på plads efter ca. 20 minutter. Herefter skænkede jeg lettet kaffen op og gik i gang med det sjove tålmodighedsarbejde, det er at optimere en side.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Piv, piv

Usikker

Åh hvor jeg hader at være så usikker!

Jeg vil så gerne, at “Nordsjællands Port Center” har lyst til at beholde mig, for de har de fedeste opgaver. Jeg kan komme til at leve af mine hobbies, og ingen kan ønske sig mere. Det er så sindssyg svært at finde et fleksjob, at man må slå til, når chancen er der.

Jeg har måske også et stort internationalt firma i spil, men de har været i spil siden november 2017, og der sker intet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om de ville være så langmodige med en helt almindelig medarbejder? Nu skulle det være en fryd at fortælle dem, at de kom for sent! Fordi man er i fleksjob, er man jo ikke en dårlig medarbejder!

På kompromis

Skånehensyn – kopieret fra Psykiatrifondens slutrapport 22. marts 2016

Hanne B. Stegemüller bør fremover arbejde på nedsat tid, idet risikoen ved et for stort arbejdspres er en forværring af eksisterende symptomer, herunder suicidale tanker. Hanne B. Stegemüller bør også i fremtiden have hjælp til at indlære og fastholde strategier til at forsøge at overvinde de kognitive problemer med koncentration og hukommelse. Hendes arbejdsforhold bør være veltilrettelagte, i et roligt miljø, gerne med eget kontor, og uden stramme deadlines, men med en plan, der sikrer et tidsmæssigt overblik. Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, lige som hendes rolle i opgaveløsningen skal være klar. Der bør være tydelige instruktioner og feedback på opgaveløsningen. Hanne B. Stegemüller har brug for pauser efter behov, og det vil være en fordel, hvis arbejdstiden er tilrettelagt med pausedage til restitution.

Jeg vil så gerne

Jeg vil så gerne, at jeg går på kompromis med alle skånehensynene. Jeg vil ikke være besværlig, for hvem vil ansætte en besværlig medarbejder? Indtil videre har vi aftalt, at jeg møder op fire timer om ugen, og at jeg arbejder hjemme fire timer om ugen. Og det er fint. Vi har aftalt, at jeg møder om onsdagen, og det er fint. Der er de 1½ timers transport hver vej, og det er også OK. Jeg synes, transporten skal tælle med, for jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem. Jeg går i seng kl. 20:00, sover med det samme, og er “sove-træt” hele torsdagen. Jeg håber selvfølgelig på, at denne træthed vil gå over af sig selv.

Arven fra staten

Jeg kommer fra staten, hvor jeg er vant til, at man benhårdt skal dokumentere sin tid. Jeg har derfor fundet et lille tidsregistreringssystem, hvor min arbejdsgiver kan se, hvad jeg laver alle de timer, jeg arbejder hjemme, og for så vidt også de timer, jeg møder frem i Farum.

Jeg tror faktisk, de synes, det er lidt hysterisk med den slags registrering, så jeg gør det måske også bare for min egen skyld. Jeg synes bare, at når jeg arbejder halvdelen af tiden hjemme, har de krav på at vide, hvad jeg egentlig foretager mig.

Jeg kan (måske) noget, de har brug for

Jeg håber inderligt, at de synes, jeg kan noget, de har behov for, for hvad skal de ellers med mig? Jeg har brugt 1:38 timer i dag på at lave en plan for, hvordan vi få alle fem sites gennemgået, optimeret, sikkerhedsgodkendte osv. Jeg håber, de kan lide den slags, og om end ikke andet, har jeg selv behov for en sådan plan.

Uanset hvad glæder jeg mig til en situation, hvor jeg ikke hele tiden skal ses an.

 

/2 Kommentarer/i , /af ,

Fleksjob: Møde med Morten

Det er meget betryggende at lære Morten Endahl mere og mere at kende. Det er min oplevelse, at han er dygtig. Vi supplerer hinanden fint, for han er alt det ekstroverte, jeg er introvert.

Jeg synes, han respekterer mig for den jeg er. Og jeg er jo lidt sær, det ved jeg udmærket godt. Det er en helt anden fornemmelse, end når jeg taler med ham i kommunen. Han er flink nok, men der føler jeg mig mere som et nummer i rækken: En fleksjobmedarbejder der skal “anbringes”. Og det kan jeg ikke leve med. Det er godt nok et fleksjob, men jeg har altså kompetencer i behold!

Læs mere