Indlæg

/10 Kommentarer/i , , , , , /af , , , , ,

Eventuelt

Kontorfællesskab?

Søndag faldt jeg over KBHBASE, da jeg ledte efter noget helt andet, nærmere bestemt hvem en WordPressdesigner havde leveret hjemmesider til. De skriver sådan om sig selv:

KBHBASE er et kreativt og udviklende kontorfællesskab for designere, arkitekter, byggefolk og kreative iværksættere.

 

Jeg sendte dem en kort præsentation, mit CV og en anbefaling, og egentlig regnede jeg ikke med at høre noget som helst. Bare et skud i tågen. Jeg skrev:

Kære KBHBASE

Ved et tilfælde faldt jeg over jeres flotte hjemmeside, og jeg skriver til jer, fordi jeg tror, vi kan få et værdifuldt samarbejde.

Jeg tilbyder mig som en slags “altmuligmand” for en eller flere af virksomhederne i jeres kontorfællesskab. Jeg er især skarp på sproglige opgaver fx korrekturlæsning, på webservices og på al mulig software. I har specialisterne, og jeg kan tilbyde den sidste finish på utallige ydelser.

Mit tilbud til en eller flere af jer er, at I betaler for én times arbejde men får 15 timers arbejde. Denne mulighed bygger på en aftale med Hvidovre Kommune, hvor jeg er tilkendt et fleksjob efter psykisk sygdom. Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps hovedkvarter i København og har været rigtig glad for det. Organisationen har desværre ikke flere opgaver, og min kontrakt udløber til årsskiftet. Det er ikke min natur at læne mig tilbage og se, hvad der sker. Derfor undersøger jeg allerede nu markedet.

Jeg vedlægger mit CV og en udtalelse fra min tidligere chef i Folkekirkens Nødhjælp. I disse dokumenter vil I blandt andet se, at min uddannelsesmæssige baggrund er en juridisk kandidateksamen fra 1990, en 23-årig karriere i staten med henholdsvis resultat- og økonomistyring og ledelse af større IT-projekter. Udtalelsen fra min tidligere chef taler vist for sig selv.

Med disse få ord håber jeg at have skabt en interesse hos en eller flere af jer, så vi kan få en snak i løbet af kort tid.

Anette (psykologen) har flere gang haft talt om, at jeg kunne virke i den slags landskab, hvor flere mindre firmaer kunne deles om mig fx fire/fem/seks psykologer, der havde behov for lidt lækre og opdaterede hjemmesider. Af den grund turde jeg byde ind på det.

Hun har banket ind i hovedet på mig, at der er to ufravigelige krav:

  1. Fastansættelse da jeg nu skal have noget stabilitet.
  2. Eget kontor da udefrakommende støj er for stressende for mig. Bipolar lidelse og stress passer overhovedet ikke sammen.

Respons

De skrev – til min store overraskelse – tilbage i dag. Det lyder rigtig godt:

Tak for din henvendelse,

Vi syntes dit tilbud lyder meget interessant,

Vores bekymring er om vi kan levere arbejde nok som er interessant for dig.

Vi har en hjemmeside der skal holdes ved lige samt profiler på facebook og Linkedin som også skal holdes ved lige og gerne have nogle opdateringer løbende.

Derudover vil der være mulighed for at hjælpe nogle af firmaerne på kontoret med for eks. deres hjemmesider, tekster og andre lignede opgaver. Vi kan måske også finde andre praktiske opgaver.

Uden at bruge meget tid på at forklare vores set up vil jeg tilbyde at du kommer forbi og ser stedet, får en kop kaffe og så kan vi snakke om mulighederne hvis det fortsat har din interesse.

Vi har aftalt at tage en snak i morgen formiddag. Det glæder jeg mig vældig meget til, da deres mail rammer mine kernekompetencer og ditto interesser. Det kunne da være så fedt…

/2 Kommentarer/i , /af ,

Skønne kolleger

Dumme dage

Jeg har haft nogle “dumme dage”, hvor jeg ikke kunne komme udover dørtrinnet mandag og onsdag. Det er jo sådan set ikke så slemt, idet udmeldingen fra min leder er, at jeg kan blive væk, hvis jeg har for det. Og det har jeg så gjort helt uden dårlig samvittighed. Jeg har ikke meddelt det til nogen, idet jeg regnede med, at alle var på ferie. Chefen var imidlertid retur den 1. august, og han undrede sig over, hvad der foregik. Det er forståeligt nok.

Gode kolleger

To skønne kolleger kontaktede mig og spurgte, om alt var OK? Det blev jeg rigtig glad for. Der er nogle, der kerer sig om mig! Jeg kunne kun give dem historien om korkproppen: Man holder den længe under vand, men så snart man slipper den, kommer den op til overfladen igen. Det er sådan, jeg ser mig selv og altid har gjort det. Det er jo sådan set praktisk nok.

De nærmeste spurgte, hvordan det så gik med højskolen. Jeg synes, det er svært at sige, at det slet ikke gik. At jeg måtte gå hjem med angstanfald og måtte tilbringe mange timer under kugledynen, inden jeg var nogenlunde kampklar igen. Er det sådan, at jeg i deres øjne bare har fejlet og bevist mit ikke-værd? Jeg ser meget frem til, at psykologen er retur i næste uge – jeg har en lang, lang dagsorden.

At se ud i fremtiden

Arbejdsmarkedet forandrer sig (og har sikkert gjort det længe), og det bliver mere og mere almindeligt med åremålskontrakter, projektansættelser, ansættelser for studenter, praktikker for folk med en eller anden sygdom, arbejdsprøvninger, rehabiliteringer, frivillige osv. Jeg har slet ikke tal på alle de “muligheder”, der findes, og som oftest gør arbejdsgiveren glad for gratis arbejdskraft,  da det ses på bundlinjen, men ikke giver den berørte borger noget at skulle have sagt. Efter endt praktik/arbejdsprøvning mv. er der mange, der ikke er kommet en smule videre, når arbejdsgiver oplyser, at nu er det slut – pak dine ting og forsvind. Han ansætter derefter en ny gratis medarbejder, og så ruller rouletten igen. Den har et håb til et menneske, der har et håb og vil høre til med, det yderste af neglene.

Selv er jeg glad for den løsning, der er fundet mellem FKN og Hvidovre Kommune. FKN betaler én time, men får 15 timers arbejde – altså 14 timers “interessetid”. Jeg er glad for den, idet den bevirker, at jeg er hjemmefra de tre dage om ugen, og laver noget nogenlunde fornuftigt.

I mit næste job vil jeg imidlertid betone, jeg er ikke på vej til noget jobtræning, hvor det skal afklares, hvad jeg kan. Det er altså afklaret: Medicinen er på plads, diagnosen er på plads, boligen er på plads, økonomien er på plads, jeg kan arbejde næsten normalt bare ikke så længe osv. Nu mangler jeg sådan set bare en arbejdsgiver, der værdsætter det, jeg kan.

Skal jeg til at gå hjemme, er jeg bange for, at ensomheden vil banke på igen. Den holdes fint i skak med arbejdet mandag, onsdag og fredag. Der bruger jeg tiden tirsdag og torsdag til til at restituere mig, og jeg elsker de dage, hvor jeg uden videre kan gå rundt i joggingbukser hele dagen uden at gide at tage rigtigt tøj på, hvis det er det, jeg har lyst til. Men hvad nu hvis det nu er et ikke er et valg?

Den officielle udmelding er, at der ikke er flere opgaver…

Oplagte opgaver

Selv ser jeg umiddelbart nedenstående opgaver, hvis nogen altså tør overlade dem til mig – men det er jo ikke raketvidenskab. Det er nærmere det, Marianne Jelved altid sagde: “Det lange seje træk”. Den slags plejer jeg at være ret god til.

  1. En bedre løsning af opgaven med at udskrive labels. Det, der skal gøres, er en udlæsning til en csv-fil, indlæsning i Excel og endelig bede Words flettefunktion om at udskrive labels. Det vil jeg antageligt kunne gøre på 15 timer – sikkert mindre. Hvis webshop-appen ikke kan udlæse til csv, er den ganske enkelt ikke godt nok, og så må vi anskaffe en anden app; men jeg kan slet ikke forestille mig, at den ikke kan det.
  2. Andre arbejdsgangsanalyser og action herpå. Jeg kan ikke pege på konkrete analyser, men der er næppe tvivl om, at der er et eller flere behov.
  3. Udliciteringen af bestillingerne.
    1. Der skal skaffes tal fra xxx, som har antal prismærker, plastikposer osv. pr. bestilling gemt i en database.
    2. Når mængderne er på plads, kan vi lave en kravsspecifikation og herefter gå i gang med Google, finde fx fem virksomheder, der kan løse opgaven, og herefter tale med dem.
  4. Der er behov for at inddrage xxx i opgaven med udlicitering af bestillingerne, da hun har behov for at vide, om den samlede opgave skal hostes udenfor FKN, eller om det kun er en delmængde, vi har i tankerne. Min anbefaling er, at vi skal tænke i en enten/eller løsning, da der er for mange fejlkilder, hvis delprocesser fortsat skal ligge flere steder. På den måde vil vi bare videreføre den knopskydning, processen p.t. er præget af og som gør den uoverskuelig
  5. Undersøgelse og klarlægning af hvad der skal til, for at vi selv kan trække tallene til årsregnskaberne fra butikkerne. Det vi p.t. gør er ikke effektivt, og er en kilde til fejl. Hver gang man taster et ciffer, kan det være forkert. Der skal tastes minimum fem tal pr. butik, som der er 126 af = 630 tal. Hvis hvert tal bare består af fem cifre, svarer det til 3.150 fejlkilder. Når regnskabet printes ud på A4 og sendes i en kuvert til os, er fonten så lille, at jeg har endog meget svært ved at se dem.
  6. Tværgående standardiseringsopgaver – fx har vi 41 Facebooksider fra butikkerne, hvordan skal de se ud? En art kravsspecifikation i samarbejde med konsulenterne. Der er behov for:
    • Standardisering af linkets struktur/længde
    • SEO-analyse. Hvorfor er der nogle af dem, der slet ikke kan søges frem hverken i Facebook selv eller med Google.
    • Åbningstider bør anføres
    • Bør der være et billede af butikslederen eller hele “holdet”?
    • Regler for hvor ofte siderne skal opdateres. Hvis de opdateres et par gange om året, er det en negativ signalværdi, og så er det bedre at lukke dem.
    • Bearbejdning af den meget lange vejledning til butikkerne om hvordan, de håndterer siderne.
  7. Utvivlsomt mere…

På dem måde synes jeg ikke, at der er mangel på opgaver lige nu…. Hvad er det så, der får dem til at sige, at der ikke er flere opgaver?

 

/4 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Diverse

Denne post er virkelig “diverse”, den kommer ud i alskens afkroge og der er ingen sammenhæng mellem emnerne. Så er du advaret.

Tanker om arbejdsmarkedet

Sommerferien er snart ovre for de, der har den luksus. Det ser jeg frem til, da der så kan komme gang i processen med at finde et nyt fleksjob, hvilket er som at finde en nål i en høstak. Mit CV er blevet afkortet med omkring 75 pct. Jeg har brugt Hennys tips, og en god ven har været second opinion. Når jeg selv sidder og skriver, synes jeg jo, det er intet mindre end genialt, og så er det godt at have lidt netværk, der kan rive mig ud af den vildfarelse.

Der er indsat følgende lille tekstboks lige under stamdata, som udgøres af navn, adresse osv., og inden listen over tidligere stillinger:

Baggrundsinformation: Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. Kontrakten løber til 31. december 2017. Jobbet er et fleksjob, som jeg er godkendt til af Hvidovre Kommune på baggrund af flere års psykisk sygdom (bipolar affektiv sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom). Sygdommen manifesterede sig i 2013. Tilstanden er stationær, og medicinen endeligt justeret. Det bevirker, at jeg kan leve et helt almindeligt liv og passe mit arbejde.

Jeg kan arbejde 15 timer om ugen og kan i disse timer udnytte min erfaring og arbejde med opgaver som i indeværende CV. Jeg kan sende et mere fyldigt CV, hvis det har interesse. Dér er opgaver og roller i den enkelte ansættelse beskrevet i dybden.

Jeg vedlægger en udtalelse fra HR-chef i Folkekirkens Nødhjælp, Sune Lyng, som kan kontaktes for yderligere information.

Det er aftalt med Hvidovre Kommune, at min arbejdsgiver kan få 15 timers arbejde mod at betale for en time. Det er et godt tilbud.

Der er fire, der vil hjælpe, og det er godt, for jeg er ikke selv kreativ, og det er der brug for. Det drejer sig om min nuværende chef, Sune Lyng, psykologen og kommunen (de skal). Der er fem måneder til at få det til at lykkes.

Jeg har allerede sendt en form for ansøgning/præsentation til DRs webredaktør, som jeg for et årstid siden havde dialog med her på bloggen. Jeg har markedsført mig som sprogrøgter. De står imidlertid overfor en fyringsrunde, så chancerne er nok små ikke pga. pengene men på grund af signalværdien. Men så har jeg da gjort et eller andet. Faktisk foretrækker jeg at styre processen selv, men jeg tror ikke, jeg kan.

Komfur i løsdele

Nu hvor jeg er begyndt at lave mad igen, går der selvfølgelig noget galt. Et eller andet sort snask, som jeg ikke ved hvor kom fra, løb ned i “ringbrænderen”, altså der hvor ilden kommer ud på et gasblus. Brændertoppen, altså dækslet, så heller ikke for godt ud. Alle huller var stoppede, og alskens husgeråd blev forsøgt: natron, brun sæbe, bagepulver mv. Det hjalp ikke.

Det vidunderlige internet og ditto Google dirigerede mig til reservedele.nu. De har reservedele til stort hvad som helst, man bruger – især i køkkenet. De havde såmænd også både top (500,-)  og dæksel (500,- for et sæt med fire). Når jeg nu var i gang, bestilte jeg også et par nye riste (500,- pr. styk). Flere af tingene skulle de først bestille hos tredjepart.

Jeg gik og tyggede lidt på det, hvorefter jeg ringede til dem og sagde som det var, at jeg havde forkøbt mig. Han syntes, det var ærlig snak, men de havde allerede bestilt hos tredjepart, så de kunne ikke annullere ordren. På to minutter havde han uden yderligere parlamenteren slået halvdelen af prisen af. Det er rigtig fin service, men det siger så sandelig også noget om avancen.

Varerne er kommet i dag. Det er bare ikke de rigtige.

K2R er dog rigtig, så nu er jeg gået i gang med at fjerne det sirupsagtige snask, der ligger nede ved dysen. Sådan har madlavningen så mange glæder…

Der er dog en glæde mere: Når man laver mad og spiser kartofler, kan man dagen derpå spise en eller flere kartoffelmadder med det hele, som er mayonnaise, purløg, salt og peber. Jeg havde helt glemt, hvor godt det er. Og så er der ingen madspild her.

Hjemlige holdninger – bare ikke i mit hjem

Jeg har siddet og hørt et par af lydoptagelserne med psykologen, og faldt over følgende:

Der, hvor jeg kommer fra, og jeg husker det som at det primært var på Bornholm, var de politiske holdninger på den ekstreme højrefløj: Mogens Glistrup var en helt, vi måtte have noget atomkraft, Christiania burde lukkes, og det var på tide at indføre dødsstraf.

Jeg græmmes og forstår ikke, at mennesker, der selv lever på kanten, kan have den slags holdninger. Det er gudskelov fortid nu.

Jeg flyttede ud på Amagerkollegiet i 1981, og havde kopieret disse holdninger – det gør børn jo – og jeg må sige, at jeg stod ret alene med dem. Jeg tabte konstant i politiske diskussioner, som der var mange af, for jeg havde jo ikke noget at have mine absurde holdninger i, når jeg nu bare havde kopieret. Jeg kunne ikke argumentere for dem. Lige som alle de andre abonnerede jeg på “Informeren”, og det var en øjenåbner. Der gik ikke ret lang tid, før jeg var lige så “ræverød”, som alle de andre.

Og det har så hængt ved…

 

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hesten

Op på hesten igen!

Nu er begivenhederne i FKN kommet lidt på afstand efter nogle svære dage, hvor jeg har befundet mig en hel del under min kugledyne, der har gjort underværker. Erfaringen siger mig – langt om længe – at det går over. Og det gør det så lige så langsomt, og det er jeg taknemmelig over. Det vigtigste er ikke at gå i panik. Det skal nok gå alt sammen…

Jeg har hørt den seneste lydfil med psykologen et par gange. Vi kom i fællesskab frem til nogle fine konklusioner, som kan opsummeres til, at det ikke er min “skyld”, og at jeg måske må videre nu. Jeg vil gerne et sted hen, hvor jeg ikke hele tiden skal bevise mit værd. Jeg har lidt af et dogme, der hedder “Jeg er ikke blevet dum af at være blevet syg”. Det er sådan set ikke fordi, jeg vil hævde mig selv, men jeg er ikke blevet en dårlig medarbejder; jeg kan bare ikke performe mere end de 15 timer om ugen.

At overskue?

Psykologen og en nær ven siger, at jeg ikke behøver at kunne overskue fremtiden; det er jeg glad for, for det kan jeg heller ikke. Kunsten er at tage et ting ad gangen. Det er bestemt ikke min stærkeste side, men jeg lytter til dem, jeg stoler på dem, og jeg gør mit bedste. Jeg har kontaktet forskellige, der kan hjælpe mig med den forestående proces, og mere kan jeg næppe gøre lige nu, hvor Danmark holder ferielukket.

Ikke som i Matador

Jeg rykker ikke tilbage til start som i Matador (brætspillet – ikke TV-serien). Der er mange ting, der er faldet på plads siden januar 2016:

  • Diagnosen.
  • Medicinen.
  • Arbejdsevnen.
  • Økonomien.
  • Boligen.

En ny NGO?

Jeg går og tænker på, om det nu virkelig skal være en ny NGO, jeg skal ud i; og jeg er i tvivl. Jeg har elsket FKN, men der er også ting der, jeg ikke har brudt mig så meget om. Disse ting har jeg ikke så meget lyst til at se gentaget i en anden organisation. På den anden side set, skal jeg ikke tilbage til staten, for det kan jeg næppe holde til. Efter 23 år der, ved jeg, hvad jeg taler om. Måske skal det være en privat virksomhed? Jeg er sådan set åben for hvad som helst.