Skønne kolleger
Indholdsfortegnelse
Dumme dage
Jeg har haft nogle “dumme dage”, hvor jeg ikke kunne komme udover dørtrinnet mandag og onsdag. Det er jo sådan set ikke så slemt, idet udmeldingen fra min leder er, at jeg kan blive væk, hvis jeg har for det. Og det har jeg så gjort helt uden dårlig samvittighed. Jeg har ikke meddelt det til nogen, idet jeg regnede med, at alle var på ferie. Chefen var imidlertid retur den 1. august, og han undrede sig over, hvad der foregik. Det er forståeligt nok.
Gode kolleger
To skønne kolleger kontaktede mig og spurgte, om alt var OK? Det blev jeg rigtig glad for. Der er nogle, der kerer sig om mig! Jeg kunne kun give dem historien om korkproppen: Man holder den længe under vand, men så snart man slipper den, kommer den op til overfladen igen. Det er sådan, jeg ser mig selv og altid har gjort det. Det er jo sådan set praktisk nok.
De nærmeste spurgte, hvordan det så gik med højskolen. Jeg synes, det er svært at sige, at det slet ikke gik. At jeg måtte gå hjem med angstanfald og måtte tilbringe mange timer under kugledynen, inden jeg var nogenlunde kampklar igen. Er det sådan, at jeg i deres øjne bare har fejlet og bevist mit ikke-værd? Jeg ser meget frem til, at psykologen er retur i næste uge – jeg har en lang, lang dagsorden.
At se ud i fremtiden
Arbejdsmarkedet forandrer sig (og har sikkert gjort det længe), og det bliver mere og mere almindeligt med åremålskontrakter, projektansættelser, ansættelser for studenter, praktikker for folk med en eller anden sygdom, arbejdsprøvninger, rehabiliteringer, frivillige osv. Jeg har slet ikke tal på alle de “muligheder”, der findes, og som oftest gør arbejdsgiveren glad for gratis arbejdskraft, da det ses på bundlinjen, men ikke giver den berørte borger noget at skulle have sagt. Efter endt praktik/arbejdsprøvning mv. er der mange, der ikke er kommet en smule videre, når arbejdsgiver oplyser, at nu er det slut – pak dine ting og forsvind. Han ansætter derefter en ny gratis medarbejder, og så ruller rouletten igen. Den har et håb til et menneske, der har et håb og vil høre til med, det yderste af neglene.
Selv er jeg glad for den løsning, der er fundet mellem FKN og Hvidovre Kommune. FKN betaler én time, men får 15 timers arbejde – altså 14 timers “interessetid”. Jeg er glad for den, idet den bevirker, at jeg er hjemmefra de tre dage om ugen, og laver noget nogenlunde fornuftigt.
I mit næste job vil jeg imidlertid betone, jeg er ikke på vej til noget jobtræning, hvor det skal afklares, hvad jeg kan. Det er altså afklaret: Medicinen er på plads, diagnosen er på plads, boligen er på plads, økonomien er på plads, jeg kan arbejde næsten normalt bare ikke så længe osv. Nu mangler jeg sådan set bare en arbejdsgiver, der værdsætter det, jeg kan.
Skal jeg til at gå hjemme, er jeg bange for, at ensomheden vil banke på igen. Den holdes fint i skak med arbejdet mandag, onsdag og fredag. Der bruger jeg tiden tirsdag og torsdag til til at restituere mig, og jeg elsker de dage, hvor jeg uden videre kan gå rundt i joggingbukser hele dagen uden at gide at tage rigtigt tøj på, hvis det er det, jeg har lyst til. Men hvad nu hvis det nu er et ikke er et valg?
Den officielle udmelding er, at der ikke er flere opgaver…
Oplagte opgaver
Selv ser jeg umiddelbart nedenstående opgaver, hvis nogen altså tør overlade dem til mig – men det er jo ikke raketvidenskab. Det er nærmere det, Marianne Jelved altid sagde: “Det lange seje træk”. Den slags plejer jeg at være ret god til.
- En bedre løsning af opgaven med at udskrive labels. Det, der skal gøres, er en udlæsning til en csv-fil, indlæsning i Excel og endelig bede Words flettefunktion om at udskrive labels. Det vil jeg antageligt kunne gøre på 15 timer – sikkert mindre. Hvis webshop-appen ikke kan udlæse til csv, er den ganske enkelt ikke godt nok, og så må vi anskaffe en anden app; men jeg kan slet ikke forestille mig, at den ikke kan det.
- Andre arbejdsgangsanalyser og action herpå. Jeg kan ikke pege på konkrete analyser, men der er næppe tvivl om, at der er et eller flere behov.
- Udliciteringen af bestillingerne.
- Der skal skaffes tal fra xxx, som har antal prismærker, plastikposer osv. pr. bestilling gemt i en database.
- Når mængderne er på plads, kan vi lave en kravsspecifikation og herefter gå i gang med Google, finde fx fem virksomheder, der kan løse opgaven, og herefter tale med dem.
- Der er behov for at inddrage xxx i opgaven med udlicitering af bestillingerne, da hun har behov for at vide, om den samlede opgave skal hostes udenfor FKN, eller om det kun er en delmængde, vi har i tankerne. Min anbefaling er, at vi skal tænke i en enten/eller løsning, da der er for mange fejlkilder, hvis delprocesser fortsat skal ligge flere steder. På den måde vil vi bare videreføre den knopskydning, processen p.t. er præget af og som gør den uoverskuelig
- Undersøgelse og klarlægning af hvad der skal til, for at vi selv kan trække tallene til årsregnskaberne fra butikkerne. Det vi p.t. gør er ikke effektivt, og er en kilde til fejl. Hver gang man taster et ciffer, kan det være forkert. Der skal tastes minimum fem tal pr. butik, som der er 126 af = 630 tal. Hvis hvert tal bare består af fem cifre, svarer det til 3.150 fejlkilder. Når regnskabet printes ud på A4 og sendes i en kuvert til os, er fonten så lille, at jeg har endog meget svært ved at se dem.
- Tværgående standardiseringsopgaver – fx har vi 41 Facebooksider fra butikkerne, hvordan skal de se ud? En art kravsspecifikation i samarbejde med konsulenterne. Der er behov for:
- Standardisering af linkets struktur/længde
- SEO-analyse. Hvorfor er der nogle af dem, der slet ikke kan søges frem hverken i Facebook selv eller med Google.
- Åbningstider bør anføres
- Bør der være et billede af butikslederen eller hele “holdet”?
- Regler for hvor ofte siderne skal opdateres. Hvis de opdateres et par gange om året, er det en negativ signalværdi, og så er det bedre at lukke dem.
- Bearbejdning af den meget lange vejledning til butikkerne om hvordan, de håndterer siderne.
- Utvivlsomt mere…
På dem måde synes jeg ikke, at der er mangel på opgaver lige nu…. Hvad er det så, der får dem til at sige, at der ikke er flere opgaver?
Søde Hanne
Du er så meget værd i dig selv. Bare det, at du er her på Jorden, at du er til, er jo helt fantastisk.
Du beriger andre menneskers liv, så meget, også. Vid det: )
Tænker på, om du følger Persilles Hjemmedyrk på facebook ? De seneste opslag hun har haft, og et klip fra et p1 program for eksempel, gir´ håb og sammenholdsf’ølelse for mange mennesker, tror jeg. Hun har selv være i systemet, også i det psykiatriske – og skriver om det, på en stærk måde. Ja, hvem ved. Hun har en hjemmeside også, og måske kender hun nogen, som kender nogen – der kan bruge din dejlige arbejdskraft ? Bare et forslag. Hvis du ikke føler for det – send det endelig videre med vinden: )
Mht dit højskoleophold, kommer jeg til at tænke på, når livet nogen gange giver en et vink med en vognstang: Måske er det bare slet ikke det du skal ? Lige nu ? Jeg har også gået meget på højskole førhen, nydt det så meget, men efter jeg har fået en hjernesygdom, kan jeg ikke mere. Og særlig ville et hip sted som midt i København – med mennesker med masser af præstationsiver ta´ livet af mig, tror jeg. Der var jeg engang. Der er jeg ikke mere. Og det er min historie – jeg ved jo ikke, hvad der rør sig i dig ?
Derudover – synes jeg – jeg kan læse om og fornemme, at samfundets stigende præstationskrav, også er flyttet ind, på i hvert fald, den højskole, jeg har været på flere gange. Og flere jeg har læst om. Den højskole jeg var på for 20 år siden, var mere folkelig, jeg mødte mennesker fra mange sociale lag, og det var skønt. Og så lærerigt. Da jeg var på samme højskole for 8 år siden, var den blevet meget mere elitær, synes jeg. Og særlig det med stærke præstationer fyldte. Den poesi, og de mangfold af mennesker, som jeg holdt meget af, var væk.
Jeg skriver det, fordi jeg tænker, at du ikke må tage noget ind og gøre det til, at det er dig, der er noget i vejen med. Det kan i virkeligheden kan handle om så meget andet. Vores samfund er vildt i ubalance og i en økologisk krise, og der er ikke noget at sige til, at det påvirker sensitive mennesker. At ens egen personlige historie også har betydning for hvordan man har det, er selvfølgelig klart. Og du bearbejder jo din, så flot. Hvem gør lige det store arbejde, du har kastet dig ud i ? Du kan være rigtig stolt.
Også selvom det ikke handler om præstationer, ej heller her.
Nu har jeg ikke mere hjernekraft til at skrive, så jeg vil slutte.
Jeg ønsker dig god vind, Hanne.
Med bedste hilsner fra Laila
Kære Laila
Tak for din utrolig søde kommentar! Du skriver rigtig godt.
Jeg prøvede lige at Google “Persilles Hjemmedyrk”, og det ser sørme spændende ud; og det vil jeg helt sikkert se nærmere på.
Jeg har sat fire forskellige ting i sving, og så må vi se, om der er noget, der kaster noget af sig. Det burde kunne lade sig gøre på fem måneder, da jeg jo ikke er blevet en dårlig eller dum medarbejder af at blive syg. Det går ikke så stærkt som før, og jeg kan ikke yde så længe, men kvaliteten er stadig i orden – synes jeg da selv. Og der er heller ikke nogen, der har modsagt det.
Jeg har været rigtig meget på højskole, og jeg har elsket det, og har syntes, jeg traf så mange dejlige mennesker (jeg kan jo bare ikke huske dem 🙂 ). Den første var vist nok “Kvindehøjskolen” i Visby.Jeg havde glædet mig meget til skrivekurset, så det var noget af en nedtur ikke at kunne klare det. Der var også et eller andet præstations-noget over det, for flere af de andre havde udgivet flere bøger; det kan jeg jo slet ikke være med på – jeg vil egl. bare gerne perfektionere min blog. Jeg kan jo se, at du har oplevet noget, der ligner temmelig meget. Det gik ikke, og jeg søgte ly under min fantastiske kugledyne. Jeg ser meget frem til at tale med min super-psykolog om det på tirsdag. Hun kan sikkert udrede trådene for mig.
Nu må du – søde Laila – have en god søndag.
Kærlig hilsen
Hanne