,

Politik og/om fleksjob

Den personlige del: Jeg er sluppet gennem nåleøjet til fleksjobbet, og det er jeg lykkelig for, men jeg har også kæmpet for det. I går var en mærkedag, for der blev ansættelseskontrakten med Folkekirkens Nødhjælp endeligt udformet og underskrevet. Den løber kun til 31. december 2016, og så må jeg se, hvad der dukker op til den tid. Der kan ske så meget. Så det var den ene “blanket”.

Den anden del er de blanketter, Hvidovre Kommune skal have sammen med en kopi af ansættelseskontrakten. Chefen og kommunen har åbenbart haft en dialog om dette, og jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at de har konkluderet, at jeg har en “arbejdsintensitet” på 100 pct. Dette begreb bruges vist mest i forbindelse med arbejdsgivers løndel. Arbejder man fx 15 timer med en arbejdsintensitet på 50 pct., skal arbejdsgiver kun betale for 7½ time. Det forekommer egentlig rimeligt nok, men man kan spørge, hvordan i alverden, de finder frem til procentsatsen?

Vi bliver nødt til at gå disse blanketter igennem igen, for dels er der faktuelle fejl, (fx er min mailadresse og telefonnummer forkert – de tilhører sikkert en anden borger og skyldes nok, at de har anvendt en gammel fil og så rettet den til.) Den slags fejl virker ikke så betryggende for resten af indholdet. Dels synes jeg ikke, arbejdsopgaverne er dækkende beskrevet for det, jeg rent faktisk laver. Det må da være vigtigt? De har bare kopieret det, Psykiatrifonden skrev i praktikaftalen i januar, og det var jo fornuftigt nok dengang, men er det ikke længere.

Når man tilkendes et fleksjob, bliver man automatisk tilmeldt ordningen med “Fleksydelse”, der er en form for efterløn til fleksjobbere, hvorefter Udbetaling Danmark spammer ens e-boks med blanketter. Det koster 500 kr. om måneden at være medlem af ordningen. På borger.dk findes en fin vejledning, og når man først har fundet ud af terminologien, og fundet de relevante undersider på sitet, er det ikke så svært, men jeg brugte da et par timer på det. Gad vide hvad folk, der ikke har så meget overskud, gør? Jeg forsøgte mig eksempelvis torsdag aften, hvor jeg var træt, og der måtte jeg opgive; det var simpelthen for kringlet.

Jeg endte med at fravælge ordningen, da man som hovedregel skal have indbetalt i 30 år, for at få noget ud af det. Der er så undtagelser, der er bestemt af ens alder. For mit vedkommende ville jeg kunne overgå til fleksydelsen tre år før folkepensionsalderen. Det synes jeg ikke rigtig står mål med de 500 kr. pr. måned, men det skal retfærdigvis nævnes, at jeg aldrig har været tilmeldt efterlønsordningen, og det har selvfølgelig betydning.

Jeg ser frem til, at alle formalia er i orden, så jeg bare skal passe mit dejlige og daglige arbejde.

Den politiske del: Fleksjobordningen blev reformeret (et andet ord for besparelser) med virkning fra 1/1 2013. “Reform af førtidspension og fleksjob” blev vedtaget af den tidligere regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Det, jeg umiddelbart ved, er, at indtægten er blevet forringet. Før i tiden betalte arbejdsgiver sin del, og kommunen supplerede op til en eller anden fastsat overenskomstmæssig løn kaldet fleksløntilskud. Arbejdsgiver betaler efter reformen fortsat sin del, men kommunens supplement er væsentligt forringet/reformeret. Hvor meget ved jeg ikke endnu. Først med lønnen for august vil jeg vide, hvad det betyder rent økonomisk. Man skal medbringe første lønseddel til kommunen, så “fleksløntilskuddet kan blive beregnet bedst muligt”… øh… bedst muligt…

Jeg fandt denne oplysende artikel om reformerne på DenOffentlige.dk. Artiklen handler ganske vist primært om ressourceforløb, men der er også noget om fleksjob. Et ressourceforløb er et typisk flerårigt forløb (1 – 5 år), der skal udvikle arbejdsevnen, så folk ikke havner på førtidspension. Det var der, jeg var hunderæd for at havne, da ydelsen så svarer til kontanthjælp.

De formål, som politikerne har solgt reformer på, er aldrig indfriet. Tværtimod, har særligt førtidspensions- og fleksjobreformen har effekter helt modsat af formålet, fortæller forsker i dette indlæg.

Formodningerne bag reformen var:

  • Man formodede at kunne forbedre borgernes arbejdsevne, for nogle endda i en sådan grad, at de ville kunne (gen)indtræde på det ordinære arbejdsmarked.
  • Man formodede, at man ved at give disse borgere en beskæftigelsesrettet indsats kunne forbedre deres sociale liv, så de i højere grad kunne blive en del af fællesskabet, underforstået det arbejdende fællesskab.

Beskæftigelseseffekterne af de hidtidige ressourceforløb, er at kun 79 borgere ud af knap 19.000 etablerede ressourceforløb er kommet i ordinær beskæftigelse, mens knap 350 borgere har fået et fleksjob, hvilket omregnet til fuldtidsstillinger svarer til ca. 54 stillinger

Det er jo forrykt! Beskæftigelseseffekten kan lige så godt sættes til nul. Gennemsnitligt arbejder de, der er tilkendt fleksjob, fem timer om ugen. For så vidt angår begge grupper er der tale om mennesker, der har en livsvarig sygdom, og man bliver som hovedregel ikke rask igen af at arbejde. OK – jeg kan godt modificere dette lidt: For mit eget vedkommende har det en vis helbredende effekt at være på arbejde og føle, at jeg tilfører FKN værditilvækst og indgår i et fællesskab, men rask bliver jeg altså aldrig, så var jeg jo netop ikke blevet tilkendt et fleksjob! Det er en cirkulær og uigennemtænkt argumentation. Og hvis jeg nu var nede på de fem gennemsnitlige timer pr. uge? Jeg fastholder, at det er forrykt.

Folk, der har været i ressourceforløb og ikke har kunnet forbedre deres arbejdsevne for dermed kunnet få enten et ordinært job (i sig selv en vanvittig målsætning) eller et fleksjob, har ingen krav på offentlige ydelser, og er henvist til almisser fra familie og venner. Artiklen konkluderer, at dette er grundlovsstridigt. Hvordan kan et velfærdssamfund have sådanne regler?

Grundlovens § 75: Stk 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

12 replies
  1. Dorte Lyager
    Dorte Lyager siger:

    Hej Hanne

    Hvis du allerede nu vil have en fornemmelse af hvad dit tilskud bliver, kan du bruge denne beregner Gigtforeningen har lavet.

    https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp-og-raad/arbejde-og-uddannelse/fleksjob/beregn-din-loen/

    I mit tilfælde passede den næsten til punkt og prikke.

    Det jeg synes er den helt store fordel ved ordningen er at arbejdsgiveren kun betaler for den tid arbejdsgiveren får. Og at arbejdsgiver og kommune er uafhængig af hinanden, når først fleksjobbet kører.

    Dvt som fleksjobbet er du i arbejdsgiverøjemed en helt almindelig deltidsansat, der oven i købet har den fordel med dig, at arbejdsgiveren får refusion fra første sygedag – incl klatsygedage.

    Det giver nogen fordele for småfirmaer, der måske har brug for en til at passe webside/facebookside, men ikke har råd til/opgaver nok til en fuldtidsansat.

    En anden god ting ved ordningen er at man gerne må arbejde hjemmefra. Det giver nogen gode muligheder for selv meget dårlige borgere 1 time på et firmas Facebookside hver 3. dag eller lignende fra sofaen vil langt de fleste kunne klare.

    En sidste fordel er at det faktisk er muligt for en ven/ægtefælle eller lignende at oprette et firma og ansætte dig – så skal du bare kunne tjene din løn hjem på de antal timer, du arbejder.

    Alt i alt forstår jeg ikke, at der ikke er flere der kæmper for at få et fleksjob end for at få en førtidspension. Økonomisk kan det langt, langt bedre betale sig med fleksjob.

    Jeg er helt enig i at ressourceforløb er en meget uværdig ordning for de fleste, men jeg tror at hvis folk søgte mere aktivt mod at få fleksjobbet frem for pensionen, så ville der være større chance for at undgå ressourceforløbet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Hej Dorte

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Mange tak for beregneren. Den vil jeg prøve. Selv havde jeg fundet denne: http://www.fleks.nu/beregner, men jeg har endnu ikke forsøgt mig, da timelønnen endnu ikke er beregnet.

      Fleksjobordningen er en rigtig god ordning, også selvom den blev forringet 1/1 2013. Det er fint, at der er lagt op til en løbende dialog mellem de tre parter (medarbejder, arbejdsgiver og kommune). Jeg er også helt enig med dig i, at det er fornuftigt og logisk, at arbejdsgiver kun betaler for de timer, der erlægges.

      Næh jeg forstår egl. heller ikke, at der ikke er flere, der kæmper for at få et fleksjob fremfor en førtidspension (FTP). Der er jo både det med økonomien men også det med at have en uvurderlig tilknytning til arbejdsmarkedet. For mig betyder sidstnævnte meget. I mit forløb har emnet FTP indimellem været nævnt som en mulighed (og det ikke af mig selv). Jeg har hver gang modsat mig det, men flere aktører har altså ment, at jeg var “syg nok”.

      Svar
      • Vibeke Bo Hansen
        Vibeke Bo Hansen siger:

        Hej jeg tror at man er bange for ikke at kunne finde fleksjob , hvis det er på få timer. Kan så fortsætte på den lave sats som på resurseydelse til man bliver FP. Dette også selvom man har betalt til efterløn , fra det blev indført.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Vibeke

          Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du skriver her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

          Jeg forstår ikke helt, hvad du mener. Mener du, at hvis man kun mestrer få timer, opgiver man på forhånd fleksjobbet? i stedet tager man ressourceforløbet, mens man håber på pension? Hvad har dette med efterløn at gøre?

          Svar
        • Dorte Lyager
          Dorte Lyager siger:

          Jeg synes virkelig kommunerne / jobcentrene er for dårlige til at vejlede folk i forhold til at finde et fleksjob, og hvilke muligheder/fordele det giver at være godkendt til fleks. Jeg har talt med flere selvstændige, der virkelig kan se potentialet i, at have ansat en til en specifik opgave fx. 2 x 2 timer hver uge. De er bare ikke klar over at de kan slå en stilling om som “fleksjob”. Derfor er der et lidt større opsøgende arbejde som fleksjobber end ellers. Men det er jo sådan noget som flekskonsulenten, eller hvad vedkommende nu bliver kaldt, skal hjælpe med.

          Svar
          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Dorte

            Supergodt svar til Vibeke!

            Jeg var ledig et år før jeg blev syg, og jeg søgte virkelig mange jobs. Jeg fik adskille fagfolks ord for, at ansøgninger og CV er i orden, alligevel lykkedes det mig end ikke at komme til samtale. Derfor kan det godt bekymre mig lidt, at du skriver “lidt større opsøgende arbejde end ellers”; det klarer jeg aldrig, eftersom jeg gjorde det ultimative dengang. Men du har selvfølgelig ret i, at det er min fleksjobkonsulents fornemste opgave at hjælpe med det.

  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er ikke så lidt indviklet, men jeg håber du finder dig tilrette og bliver tilfreds med den måde det hele kommer til at fungere på.
    Jeg sidder her og kommer i tanker om et eksempel på, at “det” altid har været lidt indviklet at være udsat for offentlig vurdering. Det drejede sig om en dårligt begavet person, hvis arbejdsevne blev vurderet af psykiater. Denne sagde, at “der er måske udviklingsmuligheder”. Den næste der skrev om personen glemte måske’et. “Der er udviklingsmuligheder”. Hvorefter personen blev sendt til arbejdsprøvning og udvikling i 4 år. Først da kunne sagen afsluttes idet en psykolog, der tidligere havde vurderet personen, gjorde det igen, hvorved kunne konstateres at ingen udvikling havde fundet sted.
    Så der er vist egentlig ikke så meget nyt under solen – uagtet det ville være rart.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Yes – det er indviklet, men jeg skal nok både finde ud af det og finde mig tilrette i det. Det skal bare lige “løbes i gang”, og som nævnt ser jeg frem til, at alle dokumenter er udfyldt, og det hele finder ind i en god gænge.

      Din historie om udviklingsmulighederne kunne såmænd have fundet sted i går.

      Svar
  3. Eric
    Eric siger:

    Godt at kontrakten kom i hus, og at du blev vurderet til 100 %.

    Ressourceforløb er en genial opfindelse, som fastholder folk i en håbløs situation og sparer penge. To fluer med ét smæk.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja det er bare så dejligt. Kontrakten er endnu et lille skridt på vejen.

      Ressourceforløb er en skamplet på velfærdssamfundet,

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Vores velfærdssamfund har i godt et årti været underkastet “New Public Management”, også, skammeligt nok, under den socialdemokratisk ledede regering. De økonomer, der er længst fremme i skoene, har allerede konkluderet, at det ikke virker. Ved at udpine og udradere middelklassen, forsvinder købekraften fra samfundet, og dermed forhindres samfundet i at udvikle sig. Hvad angår dette, at syge kan ende i en situation, hvor de bliver berøvet et forsørgelsesgrundlag, kan jeg kun sige, at det er skammeligt. I ressourceforløbene er der flere, der er døde, end der fik et arbejde.

    Tillykke med, at du nu har kontrakten i hus, selvom systemet før 2013 ville have givet dig en bedre løn. Og lad nu være med at bekymre dig dagligt fra nu og til 31. december! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Først og sidst: Jeg lover, at jeg ikke bekymrer mig! I papirerne fra kommunen står faktisk “med mulighed for forlængelse” – og det må jo være noget, de to parter har talt om.

      Pyt med lønnen. Den vil under alle omstændigheder blive bedre end de nuværende sygedagpenge.

      Jeg havde lige overset NPM. Det er jo helt rigtigt, at det har en undergravende effekt på den samlede samfundshusholdning. Ressourceforløbene er en katastrofe. Jeg har været på jagt efter den tegning, der har været flere steder på Facebook: Den viser en begravelse, hvor der står en medarbejder fra Jobcenteret og siger “Grav ham op, han skal i ressourceforløb”. Jeg synes, den er rammende.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *