Projektledelse og håb
I dag synes jeg selv, jeg har leveret et godt stykke arbejde. Jeg har lavet to planer for idriftsættelse af det HR-system, jeg arbejder på at implementere. Egentlig var planen for i dag, at jeg skulle rette basale stamdata på samtlige medarbejdere baseret på tilbagemeldingerne fra udetjenesten, men Gem-knappen virker ikke 🙂 . Regulært og dødssygt tastearbejde men jeg aner ikke, hvordan vi ellers skulle få data ind i systemet.
Jeg vil gerne efterlade FKN med et system, der er oppe at køre, når jeg efter planen forlader dem den 8. april. Systemet er ret omfattende, kan rigtig meget og vi brug for det alt sammen, men det er ikke realistisk at sætte det hele i drift inden den 8. april. Jeg har derfor siddet og “pillet det hele i stykker” og prøvet at pulje opgaverne og sætte dato på alle elementerne henholdsvis før og efter den magiske dato i april. Det er udtryk for mine prioriteringer, erfaringer og afhængigheder mellem data; FKN kan have helt andre ønsker, men dem må de så komme frem med. Det vil sikkert være nye tanker for dem; de har alle en mission se note, men administration er ikke en prioriteret opgave, hvilket faktisk er charmerende. De fleste basale stamdata for udetjensten er fx forkerte. Alle elementerne kan puljes anderledes, afhængighederne kan anskues på andre måder og datoerne kan sættes anderledes. Alt er muligt – men det skal være realistisk, og her synes jeg selv, at mine mange år som projektleder kommer mig (og FKN) til gode. Jeg har titel af konsulent og/eller projektleder; det lyder lidt vel fornemt, når jeg nu ikke har nogen at lede og en del af opgaven er dødssygt tastearbejde 🙂
Det er lidt underligt at sidde og lægge planer for – potentielt – min efterfølger, hvem det så end måtte blive fx en student, som HR-gruppen har bevilling til. Det er underligt at kunne blive afløst af en student. Jeg har trods alt en langvarig universitetsuddannelse og 23 års erfaring fra adskillige departementer og styrelser herunder ca. otte år som projektleder. Men jeg blev syg, så gik det ned ad bakke, og jeg er havnet, hvor jeg er. Der er ikke andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand.
Jeg tør ikke tro det, men jeg synes Sune (chefen), antyder, at der i det mindste kan blive tale om en forlængelse. Om det overhovedet kan lade sig gøre under hensyntagen til min sygedagpengesag og det frygtede møde i rehabiliteringsteamet vides ikke. Mine sygedagpenge løber (vist nok) ud den 8. april. Hvad der herefter skal ske er fuldstændig uafklaret.
Jeg synes også, der er tegn i sol, måne og stjerner på, at de vil give mig et fleksjob, men det tør jeg heller ikke tro på jfr. Psykiatrifondens erfaringer. Jeg presser ikke på for en afklaring – selvom jeg har lyst til det. Hvis de vil ansætte mig i et fleksjob ville det løse adskillige problemer for mig, og det er ikke småting: Indtægtsgrundlag, generel økonomi og boligsituation. Herudover er jeg faktisk ikke i tvivl om, at mit helbred har godt af at gå på arbejde. Det er dejligt at gøre nytte, arbejde med noget folk glæder sig til bare virker og at der bare er glade medarbejdere, der sige godmorgen og farvel. Generelt er medarbejderne glade og søde, og man kan mærke, at de har en mission. Jeg synes, det er den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har haft!
Note: Folkekirkens Nødhjælp styrker verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.
Hjælpen gives uden hensyn til tro, race eller politisk overbevisning.
At fornemme at dagens dont er et godt udført stk. arbejde er en god fornemmelse – så må det vise sig hvad der sker.
@ Jørgen
Du har helt ret. Jeg trives godt med at “levere varen”. Det giver noget ro inde i hovedet.
Det lyder spændende, og ingen tvivl om at du kan udrette noget værdifuldt. Spørgsmålet er, om der kan blive bureaukratisk rum til det.
@ Eric
Tak! Jeg er også ved at føle, at jeg stadig kan noget, og at jeg kan tilføre virksomheden noget værdi, og det er meget vigtigt for mig.
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med: “Spørgsmålet er, om der kan blive bureaukratisk rum til det.”?
Jeg tænker på, om ting drukner i bureaukrati og administrative evalueringer. For at komme fra den gode idé til udførelsen skal man passere det (dræbende) bureaukratiske rum uden at maskinen styrter ned, og det er nogle gange svært.
@ Eric
Nå sådan – nu forstår jeg. FKN er heldigvis ikke særlig bureaukratisk, og det er charmerende, og det er en stor omvæltning for mig, der kommer fra store bureaukratier.
En dejlig følelse at gøre et godt stykke arbejde 🙂
Åh hvor jeg håber for dig, at der sker noget meget positivt på jobfronten.
@ Kisser
Ja det er fedt at lave noget, man i det mindste selv bliver tilfreds med 🙂
Jeg håber også inderligt, at der sker noget positivt. Hele mit liv har været præget af uvished de seneste 2½ år, og jeg synes, det har været hårdt.