, ,

Søgeord

Inspireret af Lenes indlæg her, ville jeg også undersøge, hvilke søgeord der førte til min blog. Det viser sig, at det slet ikke er let eller også er jeg for dum.

Det er en WordPressblog som jeg selv hoster – altså ikke WordPress.com, og jeg har Google Analytics til at køre på den. Det får jeg imidlertid ikke noget ud af, da Google siden mindst 2013 har vist “Søgeord: (not provided)“; jeg har bare ikke været opmærksom på det. Jeg har fundet denne artikel om, hvorfor de spærrer for søgeordene. Det handler selvfølgelig om kolde kontanter.

Et eller andet sted på Googles mange sider fandt jeg noget med søgeord, men nu kan jeg selvfølgelig ikke finde det igen. Men det gør nu heller ikke så meget, for det så højst besynderligt ud. En hel række forskellige søgeord – primært til slægtsforskning – med 1 hit pr. ord og en endnu længere stribe ord med 0 hits. Det giver ingen mening.

En anden måde at gøre det på kunne være at sætte noget HTML-kode ind i en af WordPress-filerne: <meta name=”keywords” content=”,Søgeord,Søgeord,Søgeord,OSV”>. Problemet er, at jeg ikke kan finde ud af, hvilken fil jeg skal sætte koden ind i. Det oplagte ville være index-filen, men den beskrives til at skulle være tom.

Skal jeg evt. bruge et helt andet værktøj end Analytics?

Er der mon en, der kan/vil hjælpe?

14 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Det var lige før, jeg kunne ønske mig at være på Blogger, for dette her kan jeg simpelthen ikke finde ud af.

  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det, som Eric anbefaler ovenfor, har jeg aldrig før kunnet få til at virke. Nu i dag virker det lige pludselig. Det kunne være, man skulle lave et indlæg med søgesætninger igen. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det er da bare super dejligt. Jeg er gået i gang med det hele, men jeg synes ikke rigtig, jeg kan finde ud af det.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Mange tak for dit svar. Webmastertools har jeg prøvet 50 gange. Den viser mig kun, at Googlebot ikke kan få adgang til mit site. De løsningsforslag/fejlfindingsværktøjer der angives, forstår jeg ikke rigtig.

      Hov: jeg fandt denne igen: https://www.google.com/webmasters/tools/search-analytics?hl=da&siteUrl=https://stegemueller.dk/ Måske er det den, jeg leder efter? Jeg synes bare, det ser underligt ud.

      Ovre i Facebookgruppen “Support PC og andet” fik jeg det råd at bruge SEO Yoast programmet. Det vil jeg prøve.

      • Eric
        Eric siger:

        Prøv i Analytics at gå ind under “Anskaffelse”, “Søgemaskineoptimering” og “Forespørgsler”. Hvis der står noget, fungerer det.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Eric
          Tak!
          Jeg havner på: “Denne rapport kræver, at Search Console-integration er aktiveret.” Men det synes jeg da, allerede den er. Jeg forstår altså snart ikke noget.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Hvis du bruger en anden service, vil den heller ikke vise Google-søgeordene. Disse vil imidlertid være de fleste! Min udbyder – Gigahost – giver mig nogle søgeord, men altså kun fra folk, der har søgt med noget andet end Google. Det kunne fx være med “Bing” eller “Duck, duck go”. Men det er en meget lille procentdel, og når de bruger sådan nogle “eksotiske” søgemaskiner, er deres søgninger sandsynligvis heller ikke mainstream. Men et eller andet viser de da.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Mange tak for dit svar. Ja det er jo egl. ret logisk, at andre tjenester ikke viser Googlesøgningerne, som jo dækker 99,9 pct. af “markedet”. Ovre i Facebookgruppen “Support PC og andet” har jeg fået anbefalet Yoast. Den vil jeg prøve.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.