,

Overstået

Jeg er så lettet, at I slet ikke kan forestille jer det. Jeg er af Rehabiliteringsteamet i Hvidovre Kommune blevet indstillet til et fleksjob. Kommunens endelige afgørelse vil foreligge den 18. maj. Psykiatrifonden har aldrig oplevet at indstillingen ikke er blevet fulgt.

Jeg var hamrende nervøs forud for det – faktisk på grædestadiet, men da mødet gik i gang, lykkedes det alligevel at svare på alle deres spørgsmål. Det er mit indtryk, at de alle havde læst hele materialet, for de spørgsmål de stillede, drejede sig om emner, de ikke kunne have læst sig til.

De sad seks mennesker omkring bordet, og det virkede indledningsvist meget overvældende, og jeg blev endnu mere nervøs. Det var primært lægen, der stillede gode spørgsmål og så en anden som jeg ikke kan huske hvor var fra. Mange afdelinger i kommunen var repræsenterede. De var allesammen søde og flinke.

Jane fra Psykiatrifonden (min erhvervsrådgiver) var med som støtte, og det er jeg vældig glad for, for et par gange kunne jeg simpelthen ikke huske, hvad det var, jeg ville sige, så kunne hun tage over, men bortset fra det, klarede jeg faktisk mig selv. Jeg har holdt 1.000 møder i mit liv, men denne gang følte jeg mig ikke sikker på at kunne klare det selv. Det var trods alt min fremtid, der stod på spil. Nu er 2½ års uvished slut i hvert fald for en periode på 10 måneder i FKN. Jeg prøver at lade være med at tænke på, hvad der derefter skal ske. Men omend ikke andet får jeg noget til CV’et, får foden indenfor i NGO-verdenen og får 10 gode måneder, hvor der kan ske så meget. Jeg håber selvfølgelig på, at de kan finde på noget til mig bagefter; men hvis ikke har kommunen et fleksjobteam, der skal hjælpe. Jeg kunne ikke finde et normalt jo i 2013/14, og så er det nok endnu sværere at finde et fleksjob.

Omend ikke andet er det veloverstået for nu, og jeg kan ånde lettet op.

29 replies
  1. Madonna
    Madonna says:

    Det må være et vældigt pres, at gå og vente på sådanne svar, når man har psykiske vanskeligheder, så det må være dejligt at få lidt ro på nu.

    Har jo fulgt med i dine bekymringer og betænkeligheder…

    Tillykke med afgørelsen, er glad på dine vegne, og ønsker dig en herlig St. Bededag! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Madonna

      Mange tak for din kommentar!

      Især de sidste 14 dage har jeg følt mig voldsomt presset, og Sune (min fantastiske chef) sagde i sidste uge, at det havde han godt kunnet mærke. Tankerne har jo delvist været andre steder end i FKN. Nu kommer der helt rigtigt ro på, og langsomt vil jeg kunne tage fat på mit nye liv og den transformation, der skal ske fra det gamle liv til det ny. Jeg vil i et kommende blogindlæg skrive om livet som et puslespil 🙂

      Du må også have dejlig Store Bededag.

      Svar
  2. Lone Rasmussen
    Lone Rasmussen says:

    Kære Hanne
    Et stort tillykke til dig det har fortjent efter alt det du har været igennem.
    Håber, at du nu kan få lidt ro på ..så du også kan focusere på andet end din sygdom
    Gode tanker herfra Lone

    Svar
  3. Pia
    Pia says:

    Der er rart at læse at systemet også kan fungere, og jeg kan godt forstå du er glad og lettet. Et stort tillykke 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Hov – jeg opdagede lige, at jeg ikke har fået svaret på din kommentar; det må du undskylde.

      Tak for din lykønskning – den varmer. Ja jeg synes, at hele det kæmpesystem, jeg har været rullet ind i de seneste 2½ år, har fungeret upåklageligt, og jeg har fået rigtig meget relevant hjælp alle steder.

      Svar
  4. Donald
    Donald says:

    Det er dette pres, som kommer, når éns fremtid står på spil, som kan slå de fleste omkuld. Godt at du havde støtte fra Jane, som kunne tage over, når der var brug for det 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Tak skal du have. Ja det er bare så godt. “Alle” har sagt, at det ville gå sådan, men jeg har ikke turdet tro på det.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Ja det er rigtig godt, og mht. til tiden efter de 10 mdr. prøver jeg at tænke på det, der vist hedder “Kryds broen når du når til den”.

      Svar
  5. Jørgen
    Jørgen says:

    Hvor er det godt at høre. Så mangler godkendelsen vel bare, men det skulle være en formsag forstår jeg. Under alle omstændigheder må dette give en god ro i sjælen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Det er dejligt, at du glæder dig sammen med mig. Jeg tror også, at selve afgørelsen bliver en formsag, det siger alle. Jeg er dog trods alt oprindeligt jurist, så jeg vil gerne have det skrift. Du kan tro, det giver ro i sjælen.

      Svar
  6. Pia Sørensen
    Pia Sørensen says:

    STORT tillykke, hvor er jeg glad på dine vegne.
    Jeg regner med at skulle til et lignende møde 11. maj og kan også mærke nu, at det begynder at fylde meget. Min mand har lovet at tage med, ja det er overvældende selv at skulle afsted, så lidt backup må der til. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Mange tak skal du have; tak for at du er glad på mine vegne.

      Du skal ikke blive så nervøs, som jeg var. Det er mennesker, der vil dig det godt. Bodil har skrevet til mig om, at det var min mulighed for at komme med kommentarer, stille spørgsmål mv. – kort sagt det var mit møde. Men det er overvældende med alle de mennesker. Heldigvis var det kun to af dem, der stillede spørgsmål, og det var gode spørgsmål. Det er godt, du tager din mand med – om end ikke andet, er der to par ører til at lytte, for måske er du så nervøs, at du kun hører det halve. Du må endelig fortælle mig, hvordan det går.

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Tillykke!
    Det er noget af en kødrand, de stiller op med, når man skal søge flexjob. Godt, du fik en bisidder med, som kunne tage over. Godt, at du overhovedet gennemførte mødet.
    Jeg ved, at mange vælger ikke at komme til mødet, fordi de simpelthen er intimiderede, men god grund, af udsigten til at skulle spørges ud af sådan en komite. Jeg er sikker på, at det er bedst at medvirke, men jeg kan sagtens forestille mig, at man ikke magter det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Mange tak skal du have

      Ja det er godt nok mange mennesker, man pludselig skal forholde sig til. Jeg var meget glad for at Jane var med, hun kender mig jo ret godt her efter et år. Vi gennemgik i mandags forløbet som det typisk ser ud,og vores aftale var, at hun skulle tage over, hvis jeg gik i stå eller ikke kunne klare det selv. Et par gange mistede jeg tråden; hun sagde bagefter til mig, at det måske var udmærket, for så kunne de se og høre hukommelsesproblemerne med egne øjne og ører. Jeg kan også godt forstå dem, der ikke magter at møde op, for det er en stor forsamling. Jeg var på grædestadiet, da jeg så alle de mennesker; det lykkedes dog at fortrænge det, og Jane sagde bagefter, at det gik godt.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Mange tak skal du have! Jeg var så lettet, da vi havde fået beskeden, så jeg bare stod og tudede udenfor rådhuset.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *