Præster
Jeg omgås af naturlige årsager mange både nuværende og forhenværende præster: 3 – 4 i Hvidovre Kirke og min tidligere SIND-bisidder Bodil. Jo mere jeg lærer dem at kende, jo større respekt får jeg for deres “håndværk”, uddannelse, dannelse, viden og evner som samtalepartnere. Mette fra psyk., som også er 25 pct. i Hvidovre Kirke, og jeg har lange samtaler, og vi kommer vidt omkring: Hvordan det nu går med mig og så de teologiske emner. Hun er en fantastisk samtalepartner, og jeg glæder mig altid til vores møder. Hvis man nu kan kalde det de “personlige samtaler”, så kan jeg i disse samtaler mærke, at hun har haft sin gang på psyk. i mere end 15 år. Hun forstår, hvis jeg siger, at jeg har haft en rigtig dårlig dag eller er bange for ikke at slå til på arbejdet. Og det er ikke bare rygklapperi men også relevant modspil. På mange måder modvirker disse samtaler ensomheden og er med til at skabe gode dage.
Der er så mange ting i og omkring kirken, hvor jeg ikke føler mig videre velfunderet eller ligefrem uvidende, og der er meget, jeg gerne vil have afmystificeret. Jeg bryder mig ikke om en kirke med “mystiske” hændelser, og jeg vil gerne kunne forstå, hvad det er, der foregår og hvorfor. Jeg har vist skrevet det før, men jeg forstår godt de mennesker, der dumper ned midt i en højmesse søndag kl. 10 og ikke fatter noget som helst. Noget af det kan man lære sig ved at bruge kirken jævnligt, andet bliver man nødt til at spørge om eller læse sige til.
Når der skal ansættes en ny præst, skal hver udvalgt kandidat holde en såkaldt prøveprædiken på ca. 30 minutter. Herefter kommer den egentlige ansættelsessamtale på en times tid – den ligner alle de andre ansættelsessamtaler, jeg har holdt gennem mit arbejdsliv, bortset fra at vi har forberedt ca. 20 spørgsmål af teologisk karakter, som alle kandidater skal igennem. Vi har lige ansat en ny præst, så vi har lige været hele møllen igennem med fire kandidater.
Det er selve menighedsrådet, der beslutter, hvem de vil ansætte. Præsterne bliver i bogstaveligste forstand sendt uden for døren, når der skal stemmes, hvilket i øvrigt er skriftligt og hemmeligt. Som lægmand synes jeg slet ikke, jeg kan gennemskue hele den teologiske side af sagen, herunder indholdet af prøveprædikenen, og det tror jeg ikke, jeg er ene om ikke at kunne. Fx skrev stort set alle 20 i deres ansøgninger, at de var grundtvigianere – det stod ikke soleklart for mig, hvad det konkret betyder for Hvidovre Kirkes dagligdag. Jeg er kommet til den konklusion, at det burde være præsterne, der træffer beslutningen om, hvem skal ansættes og menighedsrådet, der sendes uden for døren. Det er trods alt også præsterne, der skal have en ny kollega, som de skal kunne samarbejde med. Hvorfor det er omvendt ved jeg ikke.
PS: I dag tog Mette og jeg turen gennem en masse spændende kirkehistorie, og jeg tog også en masse noter, fordi jeg gerne ville skrive om noget af det her, men jeg kan ikke få mine skriblerier til at give mening. Men der er stikord som: Tidehverv, fætrene Langballe og Krarup, Luther, Grundvig, senmiddelalder, gode gerninger efter frelsen, helgener, der havde “overskydende” gode gerninger, vi skylder Gud livet, fordi han har givet os det, man kan ikke give noget væk, man ikke selv har fået, mission = synd og efterfølgende glædeligt budskab, Gud lukker os ind i Paradiset uanset om vi har gjort det gode hele tiden. Og der er mere …
Selvfølgelig er det rart, hvis præsterne kan samarbejde, men det er helt klart menigheden – og dermed menighedsrådets medlemmer, der skal finde og vælge lige netop den præst, som de synes passer til netop den menighed i netop den kirke i netop det sogn. Hvis præster ansatte præster, kunne det hurtigt blive meget indspist. Og hvis der er noget, man ikke forstår, hvorfor så ikke spørge? Det ville da have været helt fint at spørge kandidaterne, hvordan de selv mente, det ville få indflydelse på deres præstegerning, at de var grundtvigianere.
Og forresten: I havde da vel ikke 20 kandidater til samtale og prøveprædiken??
@ Fruen i Midten
For nu at tage det sidste først: Nej vi havde ikke prøveprædikener og samtaler med mere end fire jfr. “Vi har lige ansat en ny præst, så vi har lige været hele møllen igennem med fire kandidater.” 🙂
Du kalder det “indspist”, men jeg kalder det “kvalitetssikring”, så vi bliver nok ikke rigtig enige på det punkt 🙂 Jeg er til gengæld fuldstændig enig med dig i, at vi kunne have spurgt til det med at være grundtvigianer og dets indflydelse, men igen så sidder jeg tilbage med følelsen af, at det måske kun er mig, der ikke ved det, fordi jeg ikke er stærk nok i teologi; måske ved alle andre, hvad det betyder?
Hm, jeg læser vist indlæg som en anden læser … 🙂 Og hvad så, hvis det kun var dig, der ikke vidste det? Man kan ikke vide alting, men som medlem af en bestyrelse eller et råd synes jeg faktisk, det er ens pligt at spørge ind til det, man ikke ved eller forstår. Jeg sad selv i skolebestyrelse en kort overgang, og jeg spurgte og spurgte, for jeg ville ikke finde mig i ikke at kende/forstå præmisserne for det, der blev besluttet.
@ Fruen i Midten
Det med at læse sådan lidt hurtigt, kender jeg godt 🙂
Du har helt ret mht. til det med at spørge til det jeg ikke ved. Det vil jeg lægge mig på sinde. For det første må jeg kunne være sej nok til at stå alene med min uvidenhed. For det andet tror jeg heller ikke i virkeligheden på, at jeg er mere uvidende end de andre.
Det er du garanteret ikke. Altså mere uvidende 🙂
@ Fruen i Midten
Mange tak!
Jeg synes det er spændende at høre om det arbejde I gør i menighedsrådet. Jeg har egentlig aldrig tænkt over før det med ansættelser. Egentlig er det vel menighedsrådet, der er arbejdsgiver og dermed er præsterne medarbejdere på lige fod med organist, graver og sognemedhjælpere. Vi har blot ofte en tendens til at tænke på præsten som lederen i kirken.
@ Lene
Super at du kan lide posterne om menighedsrådet. Det er med årene blevet noget, der ligger mig meget på sinde. Jeg føler et stort tilhørsforhold til kirken.
Du har fuldstændig ret i, at det er menighedsrådet, der er arbejdsgiver, og derfor foregår ansættelserne af præsterne også som beskrevet. Mit ærinde er egl. bare at sige, at jeg synes ikke, at medlemmerne af MR er kompetente til det, da det er præsterne, der har den teologiske indsigt. Jeg er godt klar over, at jeg kan lægge mig ud med mange med dette synspunkt 🙂