Puslespil
Indledningsvist: Mange tak til Lene for det inspirerende indlæg “Hvordan finder man en ny identitet?”
P.t anser jeg mit liv som en art puslespil med 1.000 brikker, der alle er faldet på gulvet. Selve temaet for puslespillet er mangefarvet og ret kompliceret, men også pænt, når det er lagt. Historien er, at jeg er i gang med at samle nogle brikker op og få dem sat sammen til noget, der ligner det rigtige motiv. Det vil nok tage noget tid, men opgaven synes ikke længere fuldstændig umulig efter mødet i rehabiliteringsteamet. (Jeg er stadig glad.)
Jeg har talt meget med psykologen om det, man kan kalde “transformationen” fra det gamle liv til det nye liv. Der er meget, der skal ændres; det synes lidt overvældende, og lige nu har jeg ikke kræfterne til det. Eller måske rettere sagt: Jeg prioriterer anderledes og fokus er andetsteds: FKN. På den anden side side kan jeg mærke, at det med indstillingen langsomt er ved at gå op for mig, og at der begynder at falde ro på. Så skønt!
Motivet på puslespillet skal være et andet eller brikkerne skal samles på en anden måde? Hrm… måske et helt andet puslespil? Det er jeg ikke rigtig blevet klar over endnu. Man kan vælge at anskue det negativt og mene, at alt er tabt på gulvet. Jeg tager – i hvert fald lige i dag – de positive briller på og tænker, at jeg står med en unik chance for at samle puslespillet på en ny måde. Alt er pludselig muligt inden for de rammer mit helbred og min kommende indkomst nu engang sætter. Jeg kan designe mit liv, som jeg vil. Det er vel ikke så mange forundt? jo måske hvis man i god tid jobstopper som Ellen har gjort det, men ellers kører mange rundt i “hamsterhjulet” til den dag, de går på pension.
Jeg er i gang med at kigge på hvilke frivillige aktiviteter jeg har lyst til og kan magte. Jeg har stor lyst til arbejdet i kirken. Fx har jeg i dag fået en forespørgsel, om jeg vil komme og tage billeder til en eller to af konfirmationerne. Selvfølgelig vil jeg det; det er en god afgrænset lille opgave på en time, måske to og så sikkert efterfølgende billedbehandling. Altså går der en dags tid (jeg er ikke så hurtig til det med billedbehandlingen). Jeg har skrevet til den pågældende præst, at jeg altid gerne vil hjælpe, og at hun bare skal henvende sig. Herudover er der et par længerevarende opgaver i kirken, jeg gerne vil gå ind i. Det kan give noget kontinuitet i mit liv og et samarbejde med dejlige mennesker.
Puslespillet afhænger naturligvis meget af, hvordan alting ser ud i FKN. Men indtil videre samler jeg brikkerne uden tanke på, at kontrakten kun løber i 10 måneder eller evt. kun til 31. december 2016, det står nemlig ikke klart for mig, så jeg har spurgt til det i dag.
Lenes indlæg hed “Hvordan finder man en ny identitet?”. Min situation er nøjagtig den samme så blogland er et skønt, inspirerende og udviklende sted at færdes.
Et puslespil er en god sammenligning til ens liv.
Livet er nemlig et stort puslespil, hvor nogle brikker pludselig, af en eller anden årsag, må kasseres. Når en brik forsvinder, må man prøve at erstatte den, og det er så det du er i gang med.
Nu er det ikke fordi jeg på nogen måde kan sammenligne mit liv med dit, men jeg har gennem årene fundet mange ny brikker i mit liv, nogle gange selvvalgt, men andre gange er det udefra kommende ting, der har ødelagt puslespille. Jeg tror du selv er inde på noget af det rigtige, nemlig at du før har viet hele dit liv til dit arbejde. Jeg har altid spredt mig vidt. Jeg kan slet ikke lade være med at prøve nye ting af.
@ Pia
Det glæder mig, du kan lide sammenligningen. Jeg er også selv helt godt tilfreds 🙂
Det er slet ikke så let det med at finde de nye brikker, eller evt. et nyt puslespil, men jeg forsøger, og nogle dage er der mere fremdrift end andre.
Hvis de nye brikker kommer af sig og selvvalgt, er det slet ikke så tosset. Der er for mig ingen tvivl om, at der skal sadles om og det alvorligt. Det kommer dog ganske af sig selv, for jeg kan ikke arbejde, som jeg gjorde førhen. For mig gælder det vist om at finde mig godt til rette i FKN og så ellers finde andre ting at fylde i mit liv.
Det er da skønt for dig, at du altid har spredt dig vidt. Det, tror jeg, er rigtig sundt, hvis man ellers har sindet til det.
Mon ikke 90% (+ – et eller andet) af puslespillet er samlet – og om resten så helt passer ind er ikke godt at vide. Måske kan de stumper sættes sammen på en måde så motivet bliver en lille smule anderledes, men bedre end det ellers ville være blevet. Som jeg ser det er du i gang med en stille og rolig proces, hvor du både bevæger dig fra a mod b og firer på noget der ikke længere virker.
@ Jørgen
Mange tak for din kommentar. Jeg havde også håbet på, at du ville kommentere, da du har den psykologisk baggrund.
90 pct. – det er da ikke så tosset! Jeg tror, du har ret i, at puslespillet vil blive bedre, end det ellers ville have været. Det er nok også rigtigt, at det er en stille og rolig proces. Lige i disse dage tror jeg på det, og det er ikke så ringe.
Små skridt og en brik ad gangen til dit nye puslespil, så kan det kun blive et smukt motiv både inde og ude, ikke?
@ Kisser
Også tak for din kommentar. Jo da – jeg tror, det bliver pænt 🙂
Ja, det kan jo være problematisk med de brikker! 😉
I mine rehabiliteringsforløb er jeg også flere gange stødt på den forestilling, at sygdom indebærer identitetstab. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg køber den. Man kan blive tæsket så grundigt, at man glemmer, hvad der er op og ned, det er jeg med på, men jeg tror, at identiteten er derinde bagved et sted. Nu er jeg heller ikke en af dem, der mener, at hele identiteten er forankret i arbejdslivet. Hvis det er tilfældet, er der i hvert fald noget galt.
Jeg tror, man skal regne med at man er den, man er på godt og ondt. Der er stadig nogle valg at træffe, men basis er nok den samme.
@ Henny
Tak for din kommentar! Jamen så er der noget galt – men det ved jeg godt 🙂 For mig er der gået 23 år med at pleje karrieren og ikke ret meget andet. Det er nok derfor, det er vanskeligt at finde ud af, hvad der skal ske i stedet, altså samle puslespillet på ny eller evt. finde et helt andet puslespil. Jeg har nok glemt, hvad der er op og ned.
Lige i disse dage går jeg og tænker, at det er en spændende proces – andre dage kan jeg slet ikke overskue det. Men sådan er det jo, det går op og ned, og det gør det for alle mennesker. Jeg øver mig lidt på – efter aftale med min gode læge i DPC – at tænke over, hvad der er helt normale udsving og hvilke, der er sygdomsrelaterede.
Du har formentlig ret i, at basis er den samme, men der kan være mere eller mindre, der skal igennem transformationsprocessen.
Ja nogle gange bliver alle livets brikker smidt på gulvet..
Det er gode og fine overvejelser du gør dig i forhold til at få samlet brikkerne op og sat sammen til at andet billede. Jeg krydser fingre for at du finder din identitet og får skabt dig et godt liv. 🙂
@ Inge
Tak for din søde kommentar! Jeg har lige læst dit seneste indlæg (men er ikke nået til at kommentere endnu) – og det med brikkerne kender du/I vel egentlig også bare på en anden måde?
Dagene er op og ned, men lige i dag har jeg det sådan, at det nok skal blive et fint nyt puslespil = en ny identitet og et godt liv.