, ,

Alternativt arbejdsmarked

Genbrug

Der er muligvis ved at opstå en jobmulighed i den afdeling i Folkekirkens Nødhjælp, der hedder Genbrug. Det betyder ikke, at jeg skal stå i en genbrugsbutik, for det hverken kan eller vil jeg. Jeg skal ned at tale med chefen på mandag. Indtil videre aner jeg ikke, hvad det går ud på, men det er også næsten ligegyldigt.

Sune har et par gange spurgt: “Hvad er vigtigst: et sted at være eller lønnen?”. Jeg har hver gang svaret “Et sted at være”. Jeg er ham taknemmelig for, at han gør et stort benarbejde.

Det alternative arbejdsmarked

Hvis de skal ansætte mig i Genbrug, skal det være så billigt som muligt for dem. De kan slippe med at betale for en time om ugen. Det har jeg tjekket med kommunen.

Umiddelbart klingede det lidt af moderne slavehandel. Det er det, jeg kalder for det alternative arbejdsmarked.

Dette arbejdsmarked består af:

  • Fleksjobs
  • Aktivering
  • Skånejobs
  • Virksomhedspraktikker
  • Løntilskudsjobs
  • 225 timer om året, jfr. kontanthjælpsloftet
  • Og der er sikkert flere, jeg kan bare ikke lige finde dem

Disse jobtyper tilbyder man mennesker, der hænger med det yderste af neglene i kanten af arbejdsmarkedet. Enhver på kanten vil sige ja til alt dette næsten uanset vilkårene. Siger man ikke ja, får man sikkert også bøvl med kommunen.

Apropos kommunen består dialogen på Jobnet primært af trusselsbreve, der lister alle sanktionerne og nævner alle de ydelser, jeg kan miste. Når jeg så spørger fleksjobkonsulenten, hvordan jeg skal forholde mig til disse breve, er svaret, at det skal jeg ikke tage mig af… Det er selvfølgelig rart nok, men hvordan i alverden skulle jeg vide det? Det forekommer mig at være temmelig uprofessionelt.

Og hvad svarer jeg så?

Efter en kort samtale med min erhvervsrådgiver fra Psykiatrifonden, er der ingen tvivl om, at jeg skal sige “ja tak” til stort set hvad som helst. Og det skal jeg fordi:

  • Folkekirkens Nødhjælp er verdens bedste arbejdsplads
  • Jeg kender organisationen og en stor del af kulturen
  • Kollegerne i HR er hjælpsomme og “fremkommelige” og hvorfor skulle de så ikke være det også nede i Genbrug?
  • NGO-verdenen er ny for mig, men rummer alt det, jeg gerne vil med et job på de præmisser, jeg nu engang har
  • Det er langt bedre for min psykiske habitus at blive et sted, hvor jeg kender kulturen end at skulle “starte forfra” i en ny organisation. Det har jeg ganske enkelt ikke kræfter til lige nu. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gå rundt og sige “Hej jeg hedder Hanne”.

Og så siger jeg pyt til alt det med hvem, der betaler hvilke/hvor mange timer. Jeg kan leve af det, der kommer ud af det, og det er fuldstændig ligegyldigt for mig, hvor pengene kommer fra.

Til slut er der så det med en bagkant: Selvfølgelig ville jeg langt foretrække noget uden bagkant, da det er hårdt hele tiden at skulle tænke på, hvad man gør næste gang, kontrakten løber ud. Det giver meget indre uro. Men jeg siger ja stort set uden skelen til kontraktens rækkevidde – ja måske er tre måneder lidt vel lidt, men det må kunne forhandles.

Jeg er glad for at have erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden i ryggen. Hun stillede det klarere op, end jeg selv kunne.

Nu mangler jeg bare  at finde ud af, hvad det går ud på og om jeg er kompetent til det 🙂

10 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Hvad enten det er det ene eller det andet, er det vel en fordel, hvis det er noget, du kan bruge, og som samtidig kan bruge dig. Lad os se, indtil videre håber vi.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du har fuldkommen ret, og der er du og Psykiatrifonden enige. Jeg håber så, jeg kan leve op til krav og ønsker, hvad det så end går ud på. Jeg synes, dette her tærer hårdt på kræfterne. Lige nu føler jeg mig slidt ned.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg håber, du får et tilbud, som du kan sige ja til, også selv om det evt. bliver på en tidsbegrænset kontrakt. Det skal de fleste andre mennesker jo også finde sig i, i hvert fald i starten. Det er jo gerne sådan, man får startet. Jeg har selv været vant til en raket bestående af: Dag-til-dag-ansættelse efterfulgt af en tremåneders kontrakt, efterfulgt af en “ubegrænset” kontrakt, dog sådan at det først er, når man er på ubegrænset kontrakt, man begynder at oparbejde sit opsigelsesvarsel. Men det var selvfølgelig “normale” betingelser.

    Jeg må sige, at hvis det generelt er sådan, at virksomhederne kan få en medarbejder i 15 ugentlige timer og så kun betale for en, så er jeg nok en anelse forarget. Især, når det drejer sig om en kvalificeret og veluddannet arbejdskraft som dig, Hanne. Men lige i tilfældet dig og FKN skal jeg holde det nede på lavt blus, fordi du så gerne vil have det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du og jeg er fuldstændig enige i det med forargelsen! Jeg synes, det ligner en slags moderne slavehandel, og det skaber situationer, hvor man som medarbejder er skubbet helt op i ringhjørnet med angst for ikke at kunne blive i virksomheden. Jeg synes, virksomhederne får det alt alt for let, og de kan skalte og valte, som de vil, fordi medarbejderen vil gøre alt for at forblive der. Nu tror jeg godt nok, at FKN vil behandle mig godt, og at de tager det sociale ansvar på sig, og gør de ikke det i “Genbrug”, kan jeg gå til Sune, som viser mig megen venlighed. Jeg stoler ganske enkelt på ham. Han har en fortid i forsvaret, og der behandler man åbenbart folk ordentligt.

      Når jeg alligevel vil sige ja tak til stort se hvad som helst, er det fordi jeg elsker FKN, og fordi kommunen har oplyst, at de ikke jagter mig, bare jeg har en lønnet time pr. uge. Men jeg synes, det er et sindssygt system, som ikke burde være tilladt. Det er da ren omgåelse af alle regler, men OK: en smutvej. Herudover siger Psykiatrifonden “Go for it”, og dem har jeg stor tillid til.

      Jeg har nu aldrig oplevet det med at starte med tidsbegrænsede kontrakter og efterhånden arbejde mig op til det uopnåelige nemlig en fastansættelse. Jeg har altid fået en “rigtig” kontrakt fra dag 1.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Jeg er godt klar over, at forholdene for andetsprogsundervisere har været det rene wild west. 😉 Faktisk arbejdede jeg på daglejervilkår fra 85-93. Efterhånden fik man hård hud på nervesystemet. Det var meget nyttigt de 3-4 gange, vi alle sammen blev fyret, fordi det skulle i nyt regi. Plus alle de gange, der var aktivitetsnedgang, og vi skulle i prikkerunder. Nej, det var ikke for børn, og jeg er glad for, at jeg ikke skal leve med det længere.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Pu ha hvor lyder det bare frygteligt! Jeg havde aldrig klaret sådanne vilkår. Jeg er imponeret af dig. Otte år på daglejervilkår… Jeg synes virkelig ikke, man kan tilbyde sine medarbejdere den slags. Og hvordan skulle man kunne forlange/forvente solidaritet på den måde?

          Svar
  3. mia
    mia says:

    Så kommer arbejdsmarkedskonsulenten lige med en rettelse 🙂
    – det hedder altså ikke det alternative arbejdsmarked.
    Det, du taler om har sin helt egen betegnelse: Det rummelige arbejdsmarked og defineres således:

    “Det rummelige arbejdsmarked skal sikre, at der er plads til alle på de danske
    arbejdspladser – også personer med nedsat arbejdsevne eller svagere forudsætninger.
    Rummelighed på arbejdsmarkedet er et bredt begreb, som især udtrykker forventning
    om, at arbejdspladserne giver plads til personer, som ikke i alle
    tilfælde kan leve op til fremherskende krav om præstationer eller normalitet.
    Målgruppen omfatter en bred kreds af personer, som har svært ved at opnå eller
    fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan fx være på
    grund af nedsat arbejdsevne, fysiske eller psykiske handicap, mangel på
    grundlæggende sproglige eller kulturelle kundskaber samt meget lange perioder
    med ledighed eller sygdom.”

    Det med genbrug lyder som en god mulighed for dig, fordi du også har brug for at få opfyldt nogle etiske mål i din dagligdag. Så jeg krydser fingre og tager dig endnu engang med i min aftenbøn.
    Pøj-pøj med det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Du må have brugt et nyt brugernavn, siden din kommentar skulle godkendes.

      Det er fint, du fortæller, det hedder rummeligt og ikke alternativt. Jeg er ikke gået efter den teknisk set korrekte terminologi men efter, hvordan jeg oplever det. Virksomhederne får nogle meget gunstige betingelser, jfr. at FKNs Genbrug kan få mig i 15 timer pr. uge men betale for en time. Har de et tilbud, siger jeg dog ja uanset hvad. Det er så moderne, og det er misbrugt, men her vil det være en Win – Win-situation.

      Det, der ligger i definitionen, ser rigtig fint ud.

      Du har ret i det med etikken. Jeg kalder det for værdier, men jeg tror, vi er enige alligevel.

      Tak.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *