, , , , ,

Eventuelt

Kontorfællesskab?

Søndag faldt jeg over KBHBASE, da jeg ledte efter noget helt andet, nærmere bestemt hvem en WordPressdesigner havde leveret hjemmesider til. De skriver sådan om sig selv:

KBHBASE er et kreativt og udviklende kontorfællesskab for designere, arkitekter, byggefolk og kreative iværksættere.

 

Jeg sendte dem en kort præsentation, mit CV og en anbefaling, og egentlig regnede jeg ikke med at høre noget som helst. Bare et skud i tågen. Jeg skrev:

Kære KBHBASE

Ved et tilfælde faldt jeg over jeres flotte hjemmeside, og jeg skriver til jer, fordi jeg tror, vi kan få et værdifuldt samarbejde.

Jeg tilbyder mig som en slags “altmuligmand” for en eller flere af virksomhederne i jeres kontorfællesskab. Jeg er især skarp på sproglige opgaver fx korrekturlæsning, på webservices og på al mulig software. I har specialisterne, og jeg kan tilbyde den sidste finish på utallige ydelser.

Mit tilbud til en eller flere af jer er, at I betaler for én times arbejde men får 15 timers arbejde. Denne mulighed bygger på en aftale med Hvidovre Kommune, hvor jeg er tilkendt et fleksjob efter psykisk sygdom. Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps hovedkvarter i København og har været rigtig glad for det. Organisationen har desværre ikke flere opgaver, og min kontrakt udløber til årsskiftet. Det er ikke min natur at læne mig tilbage og se, hvad der sker. Derfor undersøger jeg allerede nu markedet.

Jeg vedlægger mit CV og en udtalelse fra min tidligere chef i Folkekirkens Nødhjælp. I disse dokumenter vil I blandt andet se, at min uddannelsesmæssige baggrund er en juridisk kandidateksamen fra 1990, en 23-årig karriere i staten med henholdsvis resultat- og økonomistyring og ledelse af større IT-projekter. Udtalelsen fra min tidligere chef taler vist for sig selv.

Med disse få ord håber jeg at have skabt en interesse hos en eller flere af jer, så vi kan få en snak i løbet af kort tid.

Anette (psykologen) har flere gang haft talt om, at jeg kunne virke i den slags landskab, hvor flere mindre firmaer kunne deles om mig fx fire/fem/seks psykologer, der havde behov for lidt lækre og opdaterede hjemmesider. Af den grund turde jeg byde ind på det.

Hun har banket ind i hovedet på mig, at der er to ufravigelige krav:

  1. Fastansættelse da jeg nu skal have noget stabilitet.
  2. Eget kontor da udefrakommende støj er for stressende for mig. Bipolar lidelse og stress passer overhovedet ikke sammen.

Respons

De skrev – til min store overraskelse – tilbage i dag. Det lyder rigtig godt:

Tak for din henvendelse,

Vi syntes dit tilbud lyder meget interessant,

Vores bekymring er om vi kan levere arbejde nok som er interessant for dig.

Vi har en hjemmeside der skal holdes ved lige samt profiler på facebook og Linkedin som også skal holdes ved lige og gerne have nogle opdateringer løbende.

Derudover vil der være mulighed for at hjælpe nogle af firmaerne på kontoret med for eks. deres hjemmesider, tekster og andre lignede opgaver. Vi kan måske også finde andre praktiske opgaver.

Uden at bruge meget tid på at forklare vores set up vil jeg tilbyde at du kommer forbi og ser stedet, får en kop kaffe og så kan vi snakke om mulighederne hvis det fortsat har din interesse.

Vi har aftalt at tage en snak i morgen formiddag. Det glæder jeg mig vældig meget til, da deres mail rammer mine kernekompetencer og ditto interesser. Det kunne da være så fedt…

10 Svar
  1. Anna
    Anna siger:

    Tillykke, Hanne. Jeg har arbejdet som virksomhedskonsulent i nogle år i en større kommune i Danmark med udplacering af ledige i fleksjob. Du er nødt til at melde klart ud, at du har behov for en fastansættelse og eget kontor til første samtale, så der kan ske en forventningsafstemning med det samme. Rent erfaringsmæssigt ved jeg, at de krav, du har med, kan være svære at opfylde for de fleste arbejdsgivere, da de fleste i dag arbejder i innovative kontorfællesskaber, hvor en vis larm og snak er normalt. Jeg ønsker dig det bedste.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anna

      Du har ret i, at det er svært – det forventer jeg også! Jeg synes bare, at der nu må komme orden på mit arbejdsliv (igen). Og det med støjen er rigtig vigtigt. Jeg har prøvet at dele kontor med en kollega i tre uger; jeg kunne ikke lave noget, når hun fx talte i telefon. Hvis problemet er uoverstigeligt, og hvis vi i øvrigt “vil hinanden”, har jeg tænkt mig at tilbyde, at jeg i en overgangsperiode af og til kan arbejde hjemmefra. Psykologen flår mig da, hvis jeg går på kompromis med kravene 🙂 Spøg til side: Hun har forstand på det, hun taler om, så jeg retter mig efter hende, ellers kan det jo være ligegyldigt at komme hos hende.

      • Anna
        Anna siger:

        Hej Hanne. Jeg ønsker for dig, at det vil lykkes, men jeg er også bare nødt til at give dig en realistisk fornemmelse af, at det er en svær mission, som du er ude på i forhold til dine ufravigelige krav, som jeg godt forstår. Jeg har tidligere arbejdet i tværfaglige teams med sygemeldte borgere, som også gik til psykolog, hvis forståelse og fornemmelse for arbejdsmarkedets aktuelle sammensætning og behov kunne ligge på et meget lille sted. De fik “tudet ørerne” fulde af, at de skulle have skånehensyn i form af enekontor, ro, hjemmearbejde o.s.v. Det var råd og vurderinger, som jeg oplevede, som værende meget ensidige og som i sidste ende, ikke kom vores borgere til gode på nogen måde, da det blev umuligt for dem og os at finde arbejde og praktik, hvor de kunne blive ansat. Så psykologens “gode” råd og vejledninger kom i sidste ende til at spænde gevaldigt ben for de planer, som både borgere og vi havde i forhold til ansættelse nogen steder. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, da arbejdsgiverne ikke kunne og ville honorere kravene om ro, fastansættelse, ene kontor og hjemmearbejde.

        Jeg kunne foreslå dig, at du bragte mit perspektiv op til i forhold til psykologen, når du skal til næste samtale. Jeg har trods alt 7 års erfaring som virksomhedskonsulent i en stor kommune i Jylland, hvor jeg har haft mere end 400 forløb med borgere, der skulle ansættes i fleksjob.

        Jeg ønsker dig alt det bedste.

        • Anna
          Anna siger:

          Hej Hanne. Jeg ønsker for dig, at det vil lykkes, men jeg er også bare nødt til at give dig en realistisk fornemmelse af, at det er en svær mission, som du er ude på i forhold til dine ufravigelige krav, som jeg godt forstår. Jeg har tidligere arbejdet i tværfaglige teams med sygemeldte borgere, som også gik til psykolog, hvis forståelse og fornemmelse for arbejdsmarkedets aktuelle sammensætning og behov kunne ligge på et meget lille sted. De fik “tudet ørerne” fulde af, at de skulle have skånehensyn i form af enekontor, ro, hjemmearbejde o.s.v. Det var råd og vurderinger, som jeg oplevede, som værende meget ensidige og som i sidste ende, ikke kom vores borgere til gode på nogen måde, da det blev umuligt for dem og os at finde arbejde og praktik, hvor de kunne blive ansat. Så psykologens “gode” råd og vejledninger kom i sidste ende til at spænde gevaldigt ben for de planer, som både borgere og vi havde i forhold til ansættelse nogen steder. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, da arbejdsgiverne ikke kunne og ville honorere kravene om ro, fastansættelse, ene kontor og hjemmearbejde.

          Jeg kunne foreslå dig, at du bragte mit perspektiv op til i forhold til psykologen, når du skal til næste samtale. Jeg har trods alt 7 års erfaring som virksomhedskonsulent i en stor kommune i Jylland, hvor jeg har haft mere end 400 forløb med borgere, der skulle ansættes i fleksjob. I forhold til støj på enekontor har jeg selv haft samme problem som dig. Jeg kan med fordel anbefale høretelefoner fra Bose. De tager al larm og støj.

          Jeg ønsker dig alt det bedste.

        • Laila
          Laila siger:

          Hej Anna

          Jeg oplever, det er social lovgivning og arbejdsgiverforhold, der er noget i vejen med, hvis ikke hensynstagen, fleksibilitet og rummelighed er værdier, man arbejder efter.
          At reducere terapi til ´at få tudet ørerne fulde med´, synes jeg er en nedvurdering, både af psykologer, og af en stærk proces, som patienter ansvarligt går igennem for at få bedre liv og der i blandt et bedre arbejdsliv, hvor de bliver klogere på deres nye ændrede situationer, og hvad der fungerer for dem.
          Derudover er det min oplevelse, at patienter/klienter ikke er et tomt kar, som psykologer kan hælde fyld ned i. Sådan som man også så på skolelærere og elev processer – engang. Men det er længe siden. Psykolog/patient/klient forhold i dag, er først og fremmest en ansvarlig, dynamisk proces – hjælp til selvhjælp.
          Jeg har arbejdet i mange år som pædagog indenfor sygepleje. Da jeg blev invalid af en muskel/hjerne sygdom var jeg i 3 arbejdsprøvninger. Jeg valgte – i stedet for mit elskede men krævende sygepleje – at arbejde på forskellige billedkunstværksteder (på skoler) og blev mødt med stor rummelighed. Der var også ansat flexjobbere på samme arbejdspladser og jo, de havde mulighed for hjemmearbejde, ro og ene rum – når de havde behov for det.
          Så de findes derude. De arbejdspladser. Jeg håber, du bare klør på, Hanne.

          Jeg er glad for, at du skriver, de virker for dig, høretelefoner, Anne. Men for mig – til privatbrug – har jeg prøvet nogle – og udviklede en tinnitus tilstand af det. Som varede i et år. Så det er ikke ´bare lige sådan´. Selvom det kan være et yderst nødvendigt redskab for dem, som kan tåle det, i forskellige arbejdssituationer – i korte intervaller.

          Jeg tror på dig, Hanne. Jeg tror på, at du finder et godt job, og når du engang er faldet på plads med det. Tror jeg på, du kan opfylde dine andre drømme. Hen af vejen. Og en ting af gangen. Om det er højskole, en bog – uanset. Du er en stærk fortæller. Bliv ved med at være det<3
          Min erfaring siger mig, at nogle drømme skal udleves, andre er med os til at bære os igennem livsperioder, fra én til en anden – og så forsvinder de igen. Og alt er som det skal være.

          Og tak Anne, for din indsigt. Jeg tror, det må være krævende – og dejligt – for jer, jobkonsulenter, at arbejde med mange forskellige menneskers virkeligheder. Og skulle samstemme det hele.

          Med varme hilsner til jer begge fra Laila

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Kære Laila

            Hvor er det bare et fint, afbalanceret og nuanceret svar, du har skrevet til Anna! Det kunne jeg ikke jeg ikke have gjort, og derfor har jeg ikke selv svaret. Jeg har ikke så meget lyst til at kriges på skrift på min blog.

            Jeg stoler 120 pct. på min psykolog, som jeg har kendt siden marts 2015. Hun har haft mange klienter med bipolar lidelse, så når hun og min tidligere erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden skriver og siger, at jeg har behov for rolige omgivelser, ja så mener de det, og de har hele deres faglighed bag sig.

            Jeg kæmper for at bringe mit liv på fode igen, for det gik i stå i sommeren 2013. En stor del af dette er at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og at udrette noget – helst noget der er vigtigt for virksomheden. Lige p.t. laver jeg idiotarbejde, og det føler jeg mig ærlig talt for god til. Jeg har en lang uddannelse og 23 års erfaring med komplekse opgaver og projekter. Tiden i FKN har vist mig, at sagtens kan arbejde, når jeg har de rette betingelser.

          • Anna
            Anna siger:

            Tak for din respons, Laila. Du har ret i, at jeg kunne have valgt et andet udtryk end “få tudet ørerne fulde af”. Når jeg læser det igen, kan jeg godt se, at det kan lyde nedværdigende, hvilket bestemt ikke var meningen. Du beskriver og uddyber relationen mellem patient og psykolog på en fin og uddybende måde, hvilket er en vigtig vinkel i dette arbejde.

            Hanne, jeg er bestemt ikke ude på “at kriges” på din blog. Jeg beklager, hvis det er det indtryk, mit indlæg efterlod. Jeg prøvede blot at give dig nogle andre perspektiver på din jobsøgning i forhold til, at minimere risikoen for, at det ikke vil lykkes dig at finde et job med de skånehensyn du beskriver. Jeg har stor respekt for psykologers faglighed i forhold til at tage patientens perspektiv og holde fast i den vurdering, de har i forhold til, hvilke skånehensyn, der skal tages i forhold til dig. Min erfaring er blot ,at dine skånehensyn er svært forenelige med den type af arbejdsopgaver, du varetager, i rigtigt mange virksomheder. Du kan vælge at tage disse erfaringer til dig eller ej. Det er jeg jo ikke herre over, og det skal jeg heller ikke være.

            Der er stor forskel på rummelige pædagogiske arbejdspladser (som Laila beskriver det), hvor der er plads og rummelighed til at rumme andre fleksjobbere og hvor arbejdets sammensætning, miljø, kultur er væsentligt anderledes end på de arbejdspladser, hvor du, Hanne, søger fleksjob.

            Det bliver sidste ord fra mig i dette indlæg, da jeg har givet mit besyv med. Jeg håber, at du kommer til at være den undtagelse, som jeg aldrig mødte i mit tidligere arbejde som virksomhedskonsulent.

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Anna

            Det med “at kriges” var nu mest vendt mod mig selv, forstået på den måde at jeg følte mig ret stødt, og hvis jeg uden videre svarede dig, ville det være en krigserklæring. Og det ville jeg ikke.

            Jeg stoler fuldt ud på psykologen, og føler ikke behov for at “bragte mit perspektiv op til i forhold til psykologen”. Hun har meget stor erfaring med bipolar lidelse, så selvfølgelig lytter jeg til hende.

          • Michelle
            Michelle siger:

            Jeg ved ikke om det er med vilje, at jeg ikke kan svare direkte forlængelse af denne tråd efter Annas indlæg til dig. Har du lukket tråden der? Hvis ja, så må du fjerne mit indlæg, hvis det var meningen, at du ville slutte dialogen der.

            Jeg fik bare lyst til at skrive, at jeg synes, at det er super ærgerligt, at du vælger at blive stødt over de vinkler, som Anna skriver til dig. Når jeg læser dem, kan jeg ikke se, at det er fornærmende. Ærligt og ligefremt, ja. Ikke som de andre indlæg i denne tråd, som primært responderer på den måde, vi mennesker ofte foretrækker, anerkendende og op støttende.

            Som jeg læser det, har Annas indlæg nogle oplysende vinkler på din jobsøgning, hvor hun har gjort sig nogle brugbare erfaringer med, at de krav, som du har i en kommende ansættelse, kan være svære at få til at gå op med virksomhedens muligheder og måder at arbejde på. Hvorfor bliver du stødt og fornærmet over det?

            Og ikke nok med det, i dit sidste svar, gør du grin med Annas lille sproglige fejl, hvor hun skriver “bragte” i stedet for “bringer”. Det er da ikke særligt pænt gjort. 🙁

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Michelle

            Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her.

            Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om du skriver til Laila eller til mig, så jeg prøver mig lidt frem. Er jeg helt galt på den, må du byde ind med noget bedre.

            Intet er lukket. Alle kan stadig kommentere.

            Jeg korrekser på ingen måde Anna. Jeg citerer hende: “Jeg kunne foreslå dig, at du bragte mit perspektiv op til i forhold til psykologen, når du skal til næste samtale”, og af den grund er “bragte” korrekt.

            Annas vinkler er generelt set rigtig fine, men min psykolog kender mig bare meget bedre end sådanne generelle betragtninger.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.