Hesten

Op på hesten igen!

Nu er begivenhederne i FKN kommet lidt på afstand efter nogle svære dage, hvor jeg har befundet mig en hel del under min kugledyne, der har gjort underværker. Erfaringen siger mig – langt om længe – at det går over. Og det gør det så lige så langsomt, og det er jeg taknemmelig over. Det vigtigste er ikke at gå i panik. Det skal nok gå alt sammen…

Jeg har hørt den seneste lydfil med psykologen et par gange. Vi kom i fællesskab frem til nogle fine konklusioner, som kan opsummeres til, at det ikke er min “skyld”, og at jeg måske må videre nu. Jeg vil gerne et sted hen, hvor jeg ikke hele tiden skal bevise mit værd. Jeg har lidt af et dogme, der hedder “Jeg er ikke blevet dum af at være blevet syg”. Det er sådan set ikke fordi, jeg vil hævde mig selv, men jeg er ikke blevet en dårlig medarbejder; jeg kan bare ikke performe mere end de 15 timer om ugen.

At overskue?

Psykologen og en nær ven siger, at jeg ikke behøver at kunne overskue fremtiden; det er jeg glad for, for det kan jeg heller ikke. Kunsten er at tage et ting ad gangen. Det er bestemt ikke min stærkeste side, men jeg lytter til dem, jeg stoler på dem, og jeg gør mit bedste. Jeg har kontaktet forskellige, der kan hjælpe mig med den forestående proces, og mere kan jeg næppe gøre lige nu, hvor Danmark holder ferielukket.

Ikke som i Matador

Jeg rykker ikke tilbage til start som i Matador (brætspillet – ikke TV-serien). Der er mange ting, der er faldet på plads siden januar 2016:

• Diagnosen.
• Medicinen.
• Arbejdsevnen.
• Økonomien.
• Boligen.

En ny NGO?

Jeg går og tænker på, om det nu virkelig skal være en ny NGO, jeg skal ud i; og jeg er i tvivl. Jeg har elsket FKN, men der er også ting der, jeg ikke har brudt mig så meget om. Disse ting har jeg ikke så meget lyst til at se gentaget i en anden organisation. På den anden side set, skal jeg ikke tilbage til staten, for det kan jeg næppe holde til. Efter 23 år der, ved jeg, hvad jeg taler om. Måske skal det være en privat virksomhed? Jeg er sådan set åben for hvad som helst.