Indlæg

, ,

Bloggens fødselsdag

Bloggen fylder år

Jeg undskylder på forhånd for alle stavefejlene men pga. medicin, ser jeg pt. meget dårligt, og stavekontrollen fanger ikke alt.

Det er i dag 13 år siden, det først indlæg kom til verden i 2005. Indlæggene fra 2005 og 2006 er dog slettede, da de ikke klarede de mange omflytninger mellem webhoteller, platforme CMS’er og you name it. Nu er jeg på WordPress med temaet Enfold, og her bliver jeg.

Min verden ser en del anderledes ud end dengang; der er vendt op og ned på meget, men på mange måder ser den egentlig bedre ud.

Op- og nedturene

Det er en del af den bipolare lidelse, det er faktisk det i sig selv, at man tager op- og nedturene. Det er gudskelov længe siden, jeg har haft en depression, for det er slemt, bl.a. fordi det ‘eraser’ store dele af hukommelsen. Det ved man fra forskningen gennem mange år. Og fordi det eneste, jeg ønsker, er at finde en måde at komme herfra på. Det tærer endnu mere på psyken, og så er ringen sluttet.

Hukommelsen: Jeg har egl. tit tænkt på, at jeg formentlig ofte gentager mig selv her på bloggen. Jeg orker bare ikke at læse baglæns for at se, hvad jeg allerede har skrevet om. I må leve med genudsendelserne..

Bedre end før

Jeg har tid! Tid til at øve mig på fx

  • Webudvikling. P.t. sidder jeg og laver en side for en veninde med nogle teknikker, jeg ikke har prøvet før. Det er i et vist omgang ‘try and error’, men det morer nu en gang mig.
  • Være webmaster for letsupport.dk.
  • Billedbehandling med GIMP, der på fornemste vis har afløst min oldgamle Photoshop CS6 (PS). Jeg synes, jeg hurtigere er blevet venner med GIMP end jeg nogensinde blev med med med PS.
  • Avanceret Excel.
  • Og bliver glad hvis nogen kan bruge min sans for detaljer til fx korrekturlæsning.

Fremtid

At jeg har tid, betyder ikke, at jeg sidder og glor ind i væggen. Fx er det næste, der skal på plads, en præsentationsvideo på ca. to minutter som fleksjobmenneskerne nede på jobcenteret kan placere i en database, som jeg ikke tror på, men så har jeg da forhåbentlig skilt mig lidt ud.

Jeg har lavet et såkaldt ‘storyboard’, og jeg har prøvet en 4 – 5 gange, men hvis det skal være meningsfyldt også for mig selv, kan jeg ikke få det ned under ca 02:30 minutter. Gider en arbejdsgiver se og lytte så længe? Men hvordan kan man fortælle om fortid, nutid og forventninger på to minutter?

Ingen mennesker ved, hvad fremtiden vil bringe, men for mig er det sikkert, at nu kunne jeg allerhelst i hele verden tænke mig et fast fleksjob, jeg kunne have, til jeg skal på pension om 15… år (eller måske 12). Jeg orker ikke kontinuerligt at skulle sælge mig selv hver dag i tre måneder. Af og til kunne det være dejligt bare at træde ind af døren på jobbet. Hente kaffen. Tænde maskinen og gå i gang i stedet for hele tiden at skulle være overskudsagtig, glad, robust, udadvendt, smilende, hjælpsom, venlig osv. Nogen gange er det bare rart ikke at skulle spørge, hvad printeren hedder.

Jeg kommer næppe uden om at tage en praktik eller to elle tre, før det lykkes, men det har jeg sagt ja til, for jeg vil i gang, og jeg vil vise, at jeg vil i gang. Man må gerne være strategisk, selv om det bare drejer sig om et fleksjob.

Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke kan arbejde på det samme niveau som jeg kunne tidligere, men rent tidsmæssigt, har jeg fået et liv forærende;  så nu er der tid til ‘at juice’:

 

 

 

 

,

Handicappet?

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Jeg har i dag været til møde med min fleksjobkonsulent, hvor jeg primært sad og tudede; jeg udstillede mig selv, men så så han, hvem jeg også er.

De fleste kæmper for en førtidspension, men jeg kæmper imod en førtidspension. Efter hans opfattelse er det heller ikke der, vi er.

Han er sød og forstående og finder genveje. Hvidovre Kommune er en god kommune at bo i.

Han foreslog, at vi starter med en virksomhedspraktik og sideløbende bliver ved at søge efter et fleksjob. Indledningsvist var jeg ikke rigtig med på det og sagde, at jeg ville tænke over det til i morgen. I løbet af mødet kunne jeg alligevel mærke, at det er den rette vej at gå, og det gør vi så.

En praktik vil muligvis kunne vise mig, at jeg stadig kan noget. Sikker er jeg dog ikke.  For måske at blive klogere på, hvad jeg stadig kan, har vi aftalt, at jeg laver en samling stikord til i morgen, som han kan bruge til at kigge efter stillingsopslag ud fra. Det er en god plan, og måske er det lettere at finde en praktik end et egl. fleksjob? Og måske er det bedre at overraske opad end nedad?

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Et af mine problemer er mangel på overblik, så han forslog uden videre, at jeg kan få “Personlig assistance” efter ovennævnte lovs kapitel 3. Det er endnu en udgift for kommunen!

§ 6. Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.

Stk. 2. Den personlige assistent skal bistå personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til.

Af pjecen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) – Specialfunktionen job og handicap –  fremgår det, at “Den personlige assistents opgaver kan fx være: Særlig personlig støtte til fx struktur, overblik og kvalitetssikring af opgaver.”

Jeg synes, det er trist at være nået hertil, men når det nu endelig er, vil jeg gerne tage i mod tilbuddet. Det er da et forsøg værd.

Er jeg handicappet?

Tjah det er jeg jo nok i et eller andet omfang, og der er vel en grund til, at JØP for snart et par år siden fandt, at jeg er ⅔ invalid; men det er svært at erkende, at det bliver værre og værre. En ven siger det råt for usødet, og jeg bliver ked af det, men det bliver aldrig som før, og jeg kan ikke arbejde som jeg kunne end ikke på et reduceret timetal.

Min fleksjobkonsulent har også set “Mr. Jones” med Richard Gere i hovedrollen som bipolar. Og derfor forstod han præcis, hvad jeg mente, da jeg beskrev scenen, hvor Mr. Jones sparker alle dørene i konservatoriet op: han vil se alt det, han ikke kan mere! Jeg kender det, og da jeg så den en aften på 808, slukkede jeg ved den scene. Jeg kunne ikke udholde den.

I går opdaterede jeg min FAQ om bipolar. Omkostningerne i blot psykiatrien er nu oppe på er nu oppe på ca 1 mio. kr. Og regner man det hele med, er vi oppe på 1,7 mio. kr. Og så jubles der over, at “vi” har fået 100 mio kr. “forærende” på finansloven for 2019 ff. Der skal så bare 100 af min slags til…

,

Møde med Morten

Det er meget betryggende at lære Morten Endahl mere og mere at kende. Det er min oplevelse, at han er dygtig. Vi supplerer hinanden fint, for han er alt det ekstroverte, jeg er introvert.

Jeg synes, han respekterer mig for den jeg er. Og jeg er jo lidt sær, det ved jeg udmærket godt. Det er en helt anden fornemmelse, end når jeg taler med ham i kommunen. Han er flink nok, men der føler jeg mig mere som et nummer i rækken: En fleksjobmedarbejder der skal “anbringes”. Og det kan jeg ikke leve med. Det er godt nok et fleksjob, men jeg har altså kompetencer i behold!