,

Securitas

Securitas

Dag et

Jeg tog i dag hul på endnu en virksomhedspraktik – denne gang hos Securitas. Jeg synes efterhånden, det er temmelig træls at skulle ses an igen, igen, igen. Det startede i januar 2016 i Folkekirkens Nødhjælp, så igen samme sted i januar 2017, så Nordsjællands Portcenter og nu tre eller fire uger hos Securitas. Jeg håber så inderligt, at dette er sidste gang. Jeg orker ikke at blive vejet og fundet for let endnu en gang.

Det er ufatteligt vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været/er tæt på at falde ud af det. Jeg skal konstant bevise, at jeg stadig er noget værd. jeg piber og synes, det er anstrengende.

Jeg prøver at huske mig selv på, at jeg kan stadig kan noget. Men det kan være svært at blive ved at tro det.

Afarter af tryghed

Dagen er gået med en generel introduktion og præsentation af Securitas’ ydelser. De tænker godt: det starter med den vagttjeneste, vi alle kender: en mand i uniform og store solide støvler. Han skaber tryghed.

Konceptet rummer også en masse andre former for tryghed, som fx et abonnement på, at Securitas kommer og hjælper ældre mennesker tilbage i sengen, hvis der er gået en alarm fra gulvet, eller Securitas tager sig af mennesker, der er ramt af stress. Omdrejningspunktet er tryghed. Jeg tænker, at de er utrolig dygtige strateger.

Ventet og velkommen

Sloganet “Ventet og velkommen” stammer fra psykiatrien, nærmere bestemt på akutmodtagelsen i Glostrup. Er der noget, man ikke er der er det “ventet og velkommen”, og egl. er det jo et noget sært slogan. Er man ventet, er der jo nærmest tale om et tilbagefald, og det kan ikke være målet med behandlingen. Og velkommen er man bestemt ikke der. Jeg kender bedre steder! jeg “hører til” på 808 på Hvidovre!

Lederen havde sat hele dagen af til at tage sig af mig. Det var utrolig fint, og hun er utrolig sød. Stille og rolig. En ting ad gangen.

Det hele går – vist nok – ud på at skille den enkelte kontrakt ad og fodre de relevante systemer med de oplysninger, de forskellige afdelinger har behov for. Altså: Er der en ny kontrakt med et firma, skal informationerne distribueres til de relevante aktører. Det kan være noget så banalt, som at den enkelte vagt skal tage højde for den nye kunde, når han planlægger sine runderinger.

I morgen

Det var fint at forlade huset 14:45 i dag. Jeg kunne alligevel ikke rumme mere. Vi har aftalt, at det er i morgen er mig selv, der sidder ved tastaturet. Det er mit eget forslag, idet jeg lærer bedst ved at have fingrene i suppedasen. Det bliver spændende. Kan jeg overhovedet huske det mindste alt det, hun forklarede i dag? Jeg håber, men sikker er jeg ikke. Der er fem hovedregler og 25 undtagelser.

Og så noget helt an det: hjemmesideværk

Ivar på Bornholm er rodet ind i noget med menighedsrådet. Rådet driver et hus, og dette hus har behov for en hjemmeside, og den har jeg selvfølgelig sagt, at jeg gerne vil være webmaster for. Siden er ret simpel, og det er dejligt at kunne stå for en side, der er mindre kompleks end de øvrige, jeg har fingrene i. Den findes her. Hvad synes du?

Jeg pusler fortsat med logoet. Den slags er der selvfølgelig tusind meninger om. Jeg har første gang prøvet at købe noget hos Fiverr. Jeg har valgt noget til 25 USD og med levering inden for 24 timer. Man skal udfylde noget med målgruppe, og det er egl. slet ikke så let. Nu venter jeg på, at logoet kommer, og så må vi tage den derfra.

6 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Spændende med det nye sted, Securitas. Om ikke andet får du et indblik får du et indblik i, hvordan de fungerer. Mht. websiden ser den da fin ud. Måske ville den vinde visuelt ved at flytte det lille billede forneden op til højre i toppen, men den må du vurdere.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja det er spændende, og jeg håber, jeg slår til. Jeg er altid usikker på, om jeg er god nok. Men sådan er jeg, og det er ikke Securitas’ skyld.

      Det lyder spændende med at flytte det lille billede op. Jeg er åben for alle forslag. Er din tanke, at det skal vises til højre for menupunkterne? Jeg tror ikke, jeg er helt med på, hvad du mener.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Du må jo tage praktikken som en oplevelse. Hvis det er noget for dig og omvendt, så vil det vise sig, hvis ikke, er det videre til næste frø. Kun få af dem viser sig at være kongelige, ved du. Kan det ikke hjælpe dig at tænke, at det ikke kun er dig, der skal måles og vejes? Det er jo et match, du leder efter, og derfor er det i lige så høj grad virksomheden og de opgaver og arbejdsbetingelser, den kan give dig, der skal vurderes.

    Hjemmesiden ser fin og enkel ud, ikke så meget pjat med det. Lige, hvad man vil forvente af sådan en side. Der er jo ikke tale om nogen natklub.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg kan godt lide din tanke om frøerne! Jeg er denne gang uhyre opmærksom på, at det er en gensidig “seen hinanden an”. I relation til Nordsjællands Portcenter var jeg bare så forhippet på at komme i gang igen, at jeg glemte/ikke turde at mærke efter i mig selv. Det har jeg så lært! Indtil videre er jeg glad og positiv, men også lidt overvældet over alt det nye. Lederen er virkelig super sød og tålmodig.

      Næh Aahuset bliver nok ikke en natklub. Jeg tror deltagerne er gået i seng på det tidspunkt, hvor den slags løber af stablen. 🙂

  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er da en fin hjemmeside. Særligt synes jeg det er fint at loget mv skifter størrelse. Der er ingen grund til at komplicere enkelhed, men måske kan der kome lidt mere gang i brugen af huset hvis hjemmesiden lægger mere op til det.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak! Jeg har, fsva logoet, har jeg prøvet at kontakte et website, der er specialister i at designe logoer. Jeg er spændende på hvilke muligheder, de har anvisninger af henninger. Jeg har bedt dem forholde mig til, at vi både er et hus for menigheden og samtidig er et hus velkomne for alle, der kan vedhjælpere i den forbindelse.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.