Tag Archive for: Aahuset

,

Stjernemos

Stjernemos

Den danske salmebog, nr. 787 vers 1

Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Når man kommer væk fra den urbane lysforurening, kan man se stjernemosen, hvis/når man går ud på terrassen for at ryge. Det er smukt. Jeg kan ønske mig tilbage til at kunne se mere stjernemos og vandre i al slags vejr.

Jeg bor i byen, det har jeg gjort i 38 år, jeg elsker mit København med alle tilbuddene, men realiteten er, at jeg ikke bruger dem. Det er minimum ti år siden, jeg har været i biografen, da jeg ikke kan holde al folks raslen med papirposerne, lugten af lakridsstænger og sjasken med Colaerne ud. I realiteten kunne jeg lige så vel sidde foran min computer i Østermarie…

Jeg har været på Bornholm, og besøge de mennesker, jeg holder af derovre. Anledningen var et lille oplæg og en fortælling om et beskedent website til Aahuset i Aakirkeby. Siden kan ses her – og det er bare mit første udkast. Måske vil de noget helt andet: http://aahuset.stegemueller.dk/ Der mangler en hel del drøftelser, før formålet er defineret, og det er ret svært at lave en hjemmeside, før man ved, hvad den skal bruges til. Hvis de kan finde nogle penge (og det kan de sikkert ikke, jeg kender menighedsråd ret godt), kan der muligvis være en beskeden jobmulighed i det. Det kunne være dejligt. Og lidt er bedre end ingenting.

Den danske salmebog, nr. 29 vers 1

Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold –
du himmelbuens Herre.

Når månen er fremme, og det var den alle dagene, ligner den et himmelsejl, så vi kom i tanke om denne dejlige salme.

Lidt billeder

Billederne herunder yder ikke naturen dens rettelige respekt. Det er specielt gået ud over bølgerne ved Vang. En gang imellem kunne det være rart med et rigtigt spejlreflekskamera, for telefonen slår ikke altid til. Men hvem slæber på et Nikon D40 nu om dage? Helt outdated behøver jeg vel ikke være?

 

Stjernemos

Stjernemos

,

Securitas

Securitas

Dag et

Jeg tog i dag hul på endnu en virksomhedspraktik – denne gang hos Securitas. Jeg synes efterhånden, det er temmelig træls at skulle ses an igen, igen, igen. Det startede i januar 2016 i Folkekirkens Nødhjælp, så igen samme sted i januar 2017, så Nordsjællands Portcenter og nu tre eller fire uger hos Securitas. Jeg håber så inderligt, at dette er sidste gang. Jeg orker ikke at blive vejet og fundet for let endnu en gang.

Det er ufatteligt vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været/er tæt på at falde ud af det. Jeg skal konstant bevise, at jeg stadig er noget værd. jeg piber og synes, det er anstrengende.

Jeg prøver at huske mig selv på, at jeg kan stadig kan noget. Men det kan være svært at blive ved at tro det.

Afarter af tryghed

Dagen er gået med en generel introduktion og præsentation af Securitas’ ydelser. De tænker godt: det starter med den vagttjeneste, vi alle kender: en mand i uniform og store solide støvler. Han skaber tryghed.

Konceptet rummer også en masse andre former for tryghed, som fx et abonnement på, at Securitas kommer og hjælper ældre mennesker tilbage i sengen, hvis der er gået en alarm fra gulvet, eller Securitas tager sig af mennesker, der er ramt af stress. Omdrejningspunktet er tryghed. Jeg tænker, at de er utrolig dygtige strateger.

Ventet og velkommen

Sloganet “Ventet og velkommen” stammer fra psykiatrien, nærmere bestemt på akutmodtagelsen i Glostrup. Er der noget, man ikke er der er det “ventet og velkommen”, og egl. er det jo et noget sært slogan. Er man ventet, er der jo nærmest tale om et tilbagefald, og det kan ikke være målet med behandlingen. Og velkommen er man bestemt ikke der. Jeg kender bedre steder! jeg “hører til” på 808 på Hvidovre!

Lederen havde sat hele dagen af til at tage sig af mig. Det var utrolig fint, og hun er utrolig sød. Stille og rolig. En ting ad gangen.

Det hele går – vist nok – ud på at skille den enkelte kontrakt ad og fodre de relevante systemer med de oplysninger, de forskellige afdelinger har behov for. Altså: Er der en ny kontrakt med et firma, skal informationerne distribueres til de relevante aktører. Det kan være noget så banalt, som at den enkelte vagt skal tage højde for den nye kunde, når han planlægger sine runderinger.

I morgen

Det var fint at forlade huset 14:45 i dag. Jeg kunne alligevel ikke rumme mere. Vi har aftalt, at det er i morgen er mig selv, der sidder ved tastaturet. Det er mit eget forslag, idet jeg lærer bedst ved at have fingrene i suppedasen. Det bliver spændende. Kan jeg overhovedet huske det mindste alt det, hun forklarede i dag? Jeg håber, men sikker er jeg ikke. Der er fem hovedregler og 25 undtagelser.

Og så noget helt an det: hjemmesideværk

Ivar på Bornholm er rodet ind i noget med menighedsrådet. Rådet driver et hus, og dette hus har behov for en hjemmeside, og den har jeg selvfølgelig sagt, at jeg gerne vil være webmaster for. Siden er ret simpel, og det er dejligt at kunne stå for en side, der er mindre kompleks end de øvrige, jeg har fingrene i. Den findes her. Hvad synes du?

Jeg pusler fortsat med logoet. Den slags er der selvfølgelig tusind meninger om. Jeg har første gang prøvet at købe noget hos Fiverr. Jeg har valgt noget til 25 USD og med levering inden for 24 timer. Man skal udfylde noget med målgruppe, og det er egl. slet ikke så let. Nu venter jeg på, at logoet kommer, og så må vi tage den derfra.