Ny identitet
Indholdsfortegnelse
Overvejelser om en ny identitet
Engang i sidste uge skrev jeg et indlæg, jeg kaldte “Indlagt igen”, og Lene K. C. skrev en kommentar. Begge dele er forsvundet fra jordens overflade; jeg forstår ikke hvorhen. Gemt er vel gemt. Nu kunne jeg godt tænke mig, at denne blog snart ville køre stabilt.
Jeg er hjemme hos mig selv for at tømme postkassen og gøre et par andre småting.
Jeg har været indlagt siden den 23. juli med depression. Jeg nåede at være hjemme i 1½ uge, før det gik galt igen. De har kigget på medicinen men vil ikke røre ved den, da de synes, det ser rigtigt ud. De har tildelt mig seks gange ECT, og jeg har det som om, jeg er et andet menneske, end da jeg kom.
Når jeg ser en læge igen, vil jeg foreslå, at de lægger tre ture oveni til stabilisering, så jeg ikke skal komme rendende igen 1½ uge efter. De fysiske rammer derude er virkelig dårlige, men der er både hjerterum og husrum, der opvejer tresengsstuerne. Medarbejderne forekommer mig at være virkelig dygtige.
Til møder i Psykiatrifonden
I dag har jeg været til to møder i Psykiatrifonden og jo bedre jeg lærer mine kontakter derude at kende, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg er begavet med en erhvervspsykolog og en erhvervsrådgiver, og de ved, hvor de vil henad. Psykologen Anette Friis var ude i noget med, at det jo er hele min tilværelse, der er væltet rundt; det er ikke “kun”, at jeg er blevet syg. Det er ikke “kun”, at jeg har mistet mit job, jeg har også mistet store dele af hukommelsen… der kommer til at gå nogle år med at få det hele etableret igen.
På en eller anden måde skal jeg finde en ny identitet, for jeg plejede at arbejde så meget, at der ikke var plads til andet i livet. Det kan blive noget af en øvelse.
Der skal findes en virksomhedspraktik
Psykiatrifonden vil nu gå i gang med at finde en virksomhedspraktikplads til mig. Jeg har selv et første bud, som er hos en tidligere forretningsforbindelse, og ham (Martin) skal vi ud at tale med den 18. august. Han er nu hos Atea.
Erhvervsrådgiveren Jane Hansen skal med nærmest for at sikre, at jeg ikke lover for meget, for Martin kender mig jo fra gamle dage, og vil automatisk stille op med de gamle forventninger, og intet ville være lettere end at respondere på dem.
Jeg tror selv på, at det er vigtigt at komme i gang med den praktikplads hurtigt, for jeg får det ikke bedre af at gå hjemme og trille tommelfingre – tvært imod. Jeg vil gerne arbejde!
Hvordan finder man en ny identitet?
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det med den nye identitet, men jeg er ikke i tvivl om, at det er i den retning, det skal gå. Et eller andet må der ske, og så må jeg håbe på, at min sygdom falder til ro.
Det kan ikke blive ved at gå sådan her, hvor jeg har været indlagt syv gange siden 5. juni 2014. Nå jeg kigger på alle de år, jeg har været syg (siden 2003), er der tale om, at det det seneste år er eksploderet til et nærmest vanvittigt niveau; sådan kan det ikke blive ved. Noget må der ske.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.
Ved du hvad, Hanne, jeg er helt vildt glad for at læse dit indlæg her. Jeg var oprigtigt nervøs for, at du ikke var her mere, så det var godt, din erhvervspsykolog tog beslutningen om indlæggelse.
Tak for din søde besked Mette L.
Det indlæg bliver så ikke skrevet. Selve eksistensen af det ville indebære en alvorstung beslutning, som jeg trods alt endnu ikke har truffet. Det var måske det, jeg blev klar over mens jeg skrev og ubevidst kom til at gøre et eller andet, så det forsvandt ud i cyberspace. Jeg har intet imod at være åben omkring ting, der kun angår min egen person, men jeg er nødt til at værne om andre. Også selv om jeg pt. er stjernetosset, pissehamrende sur på vedkommende. Du har sikkert en god fantasi. Connect the dots!
Det er så surt med indlæg, der bare forsvinder! Jeg bliver lettere hysterisk, når det sker for mig ind i mellem.
Om andre kan man trods alt ikke skrive, man må holde sig til sig selv.
Et eller andet sted tror jeg, at du er ved at se din vej ud af den nuværende situation. Når du har så meget sygdomsindsigt, at du selv kan se, hvornår du bør være indlagt, så er du kommet langt. Det er også meget positivt, at du har mødt nogle kompetente medarbejdere hos Psykiatrifonden, og at du har tillid til dem. Det er bestemt ikke nemt at få et fleksjob i disse tider, aviserne er jo nærmest fulde af, hvor svært det er, men med så gode folk i dit hjørne skulle du have en god chance. Selv har jeg søgt og fået bevilliget en måneds orlov uden løn. Der er sådan set ikke noget i vejen med hverken arbejdet, kursisterne, ledelsen eller noget af det andet, men jeg kunne bare ikke få det til at spille sammen med privatsfæren, der er mildt sagt kaotisk for tiden. Men når vi kommer til september og oktober er jeg til rådighed igen, og forhåbentlig arbejder jeg de to måneder, så jeg kan få mit efterlønsbevis. Når jeg først har det i baglommen, tror jeg, at jeg vil kunne slappe lidt af og få lidt mere ud af livet igen. Undskyld, at jeg bruger dit kommentarspor til det her, men jeg tænkte, at det hører med. Min historie var jo ellers ved at være ret forkromet, var sygemeldt i over 2 år, i praktik i 10 måneder, og så – mirakel – fik jeg et rigtigt menneskearbejde, som jeg efter bedste evne har bestridt i et halvt år. Men jeg har været nede med stress før, og jeg ved udmærket, hvordan vejskiltene ned til det hul ser ud. Jeg skal forsøge at undgå det.
Jeg har i øvrigt siddet og skrevet på et meget langt indlæg på min egen blog. Tror, jeg havde over 1400 ord, og så lige pludselig var hele l’rtet væk. Jeg tror normalt ikke på tegn fra højere styrelser og den slags, men jeg har dog ladet mig overbevise om, at det indlæg ikke skulle skrives.
@ Henny
Dine kommentarer er velkomne!
Jeg glæder mig til at læse om, hvad det er, der sker i din privatsfære, som ikke passer godt med dit arbejde. Det må da være seriøst, når du ellers er så tæt på efterlønnen.
Som jeg skrev til Kristine, kan jeg ikke selv tage æren for indlæggelsen; den skal erhvervspsykologen have.
Det er gode folk i Psykiatrifonden, og jeg har fuld tillid til dem. Jeg har også givet dem lov til at hente oplysninger direkte herfra for det er meget nemmere.
Hvor er det synd for dig, at dit lange indlæg bare forsvandt ud i den blå luft. Du må op på hesten igen!