Indlæg

,

Jeg kunne ikke

Praktikken er afbrudt

Jeg har haft ondt i maven hele weekenden, været helt ødelagt af tanker og tudet i telefonen til min bedste ven. Sidst jeg havde det sådan, medførte det en belastningsreaktion og fire uger på psykiatrisk afdeling. Det vil jeg ikke igen. Jeg har derfor afbrudt praktikken her til morgen. Jeg vil gerne afprøves i hoved og den anden ende, men det skal ikke gå ud over mit helbred igen. Jeg er trods alt blevet klogere.

Problemstillinger

Det største problem har været at finde rundt:

  • I butikken, der er så enormt stor og slet ikke til at få overblik over
  • På lageret, hvor alle pallerne ligner hinanden og
  • Til og fra stationen til personaleindgangen. Jeg har ikke klaret det nogen af de seks gange uden at måttet spørge mig for flere gange og uden at løbe rundt på en parkeringsplads som Palle alene i verden. Jeg fandt den aldrig af mig selv.

Det næststørste problem har været hukommelsen: Hvordan skulle jeg nogensinde kunne huske, hvor den røde Salami ligger, hvis den ikke ligger der, hvor tabletten viser, den skal ligge, eller hvor den økologiske persille står, når der ikke er en eller anden form for opmærkning af, hvor den skal stå.

Med til hukommelsesproblemet hører min fornemmelse af, at jeg kun huskede 10 pct. af, hvad E forsøgte at lære mig. Det er en meget ubehagelig følelse. Jeg følte mig fuldstændig lost og langsom.

Julehandlen: Jeg frygtede allerede for julehandlen. Hvis man har det sådan i starten af oktober, når man lige er startet, er der noget galt. Så går det ganske enkelt ikke.

Mødet med den næstkommanderende

Jeg tog derud i morges til arbejdstids begyndelse med beklædningen i tasken. Chefen havde desværre en fridag, så jeg bad om at tale med den næstkommanderende, der sad i møde, men jeg kunne vente i kantinen og det gjorde jeg så, mens maven teede sig – dog på et lavere niveau for beslutningen var jo truffet. Vi mødtes, og det blev et kort møde, for egentlig var der jo ikke så meget at tale om. Han sagde, at de selvfølgelig ikke var interesserede i at have medarbejdere, der ikke trivedes.

Kontakten til jobcenteret

Da det er jobcenteret, der har formidlet kontakten, skulle de selvfølgelig også have besked. Sagsbehandleren har ferie, men hans kollega er også fin at tale med. Jeg orienterede ham om, hvordan landet ligger, og hans forslag var, at jeg selv kontaktede Salling Groups HR-partner. Vi drøftede ikke det, der egentlig også interesserer mig en del: nemlig hvad kommer dette til at koste mig i kroner og ører? Men det må koste, hvad det vil; jeg har tilstrækkelig ofte vægtet ussel mammon højest. Det er slut med det.

Salling Groups HR-partner

Der gik nogle timer, inden jeg fik fat i hende, men hun var utrolig sød og forstående. Hun endte med at konkludere, at hvis man havde kognitive problemstillinger, er Bilka i Hundige nok ikke lige stedet, man skal sendes hen.

Sidst på ugen eller i starten af næste uge vil hun begynde at lede efter et mindre sted til mig baseret på den læring, der er kommet ud af dette ophold. For jeg vil jo gerne arbejde og gerne for Salling Group, men jeg er nødt til at passe på mig selv.

Selvværdet

En oplevelse som denne gør selvfølgelig, at selvværdet får endnu en tak nedad. Kan jeg snart noget? På den anden side kan jeg ikke komme i betragtning til pension, i det alle muligheder ikke er udtømt, som det så smukt hedder i lovsproget. Med det menes fx, at fleksjobs helt ned til tre timer skal være forsøgt. Kort sagt alt skal være forsøgt, og det har jeg jo ikke.

Måske peger pilen ikke på pension men så i hvert fald på noget varigt og stabilt, som jeg kan klare. Jeg har startet et utal af steder siden januar 2016. Jeg er træt af at være ny og blive afprøvet. Jeg er så evigt træt af det.

Puslespil

Nu, hvor jeg er færdig med at orientere Gud og hver mand, vil jeg gå ind til min nye og stilfærdige hobby: puslespil

Go to Bilka

Første dag på jobbet: virksomhedspraktikken

6.197 skridt for bare at have været på arbejde i 3½ time. Det er godt, benene ikke fejler noget som helst.

J, der er min chef, tog pænt imod og sørgede for, at jeg fik uniformen (t-shirts og en alt for kropsnær bluse med påtrykt “Bilka to go”) og overlod mig herefter til E, der skulle tage sig af mig i dag. E er det sødeste og mest pædagogiske menneske, jeg har truffet længe. Det var i fordums tider og med andre opgavetyper og andre steder, at hele afdelingen var samlet til morgenkaffe, når der kom en ny medarbejder.

Vi startede med at tage en vogn, som hun allerede havde gjort klar med tablet og det hele, så vi kunne køre direkte ud i butikken og starte dagens arbejde.

Opgaven er: servicere de kunder, der, inden kl. 10:00, har afgivet bestilling enten på PC eller appen, og som skal kunne hente varerne fra kl. 14:00 og frem. Et eller andet sted har jeg læst, at 15.000 varer er omfattet af to go-ordningen.

Varerne plukkes direkte fra hylderne i  butikken, og tabletten viser for det meste, hvor varerne befinder sig. Alligevel vil der gå et stykke tid, før jeg vil føle mig sikker på at kunne finde de rigtige varer, hvilket selvfølgelig er uhyre væsentligt. Kunderne skal kunne stole på, at de får de rette varer, når de handler hos os. E er meget opmærksom og tjekker hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Brød, frugt og grønt

Varerne skal være i tip top stand, og der er en standard for, hvor længe fx brød skal kunne holde sig (antal dage efter bedst før-datoen), efter det er gået ud af butikken. Vi plukker det bedste, vi kan finde, og det er lige før, man får bedre varer af at handle via Bilka to go end ved selv at gå i butikken. Konceptet er genialt.

De små tips

E forklarede mig også alle de små tips og tricks, der er for at tablettens sensor lyser grønt eller bare gult. Lyser den gult, er man lige med, det vil sige, man har puttet en passende mængde varer i kasserne i forhold til den tid, man har brugt. Lyser den grønt, har man gjort det (for) godt, og lyser den rødt, er man bagud. Det har jeg nu tænkt mig at tage stille og roligt den første tid. Jeg vil være langt bagud, og det må jeg så være. Jeg siger til mig selv, at jeg har tre måneder til at lære det ordentligt.

Jeg ville nok helst have været foruden de små tips og tricks forstået på den måde, at jeg foretrækker at starte med at lære hovedreglerne og derefter prøve at lære undtagelserne. Jeg synes ikke, jeg kan rumme det hele på en gang, måske på dag ti.

Tilbage på lageret

Da “plukkeriet” var færdigt, gik turen tilbage til udgangspunktet, hvor varerne blev lagt i plastikposer, inden poserne blev stillet pænt i kasserne igen. Kasserne skulle på reoler, og E, der er en spinkel lille kvinde, svingede med største lethed selv de tungeste kasser op over hovedhøjde.

Hun behøver ikke gå til fitness – men det gør jeg nok.

 

Mulige muligheder

Lidt i spil

Jeg var i jobcenteret i dag, og han havde såmænd fundet noget, vi kan gå videre med; i hvert fald tale med arbejdsgiver, hvis jobbet stadig er i spil. Der er godt nok kun tale om fem timer ugentligt, men skulle det blive en mulighed, tager jeg også det. Når man er uden for arbejdsmarkedet, er det vanvittig svært at komme ind igen, og det måske i sær med en diagnose. Så må man tage hvad som helst, også selvom det ligner daglejeri.

Jeg har presset jobcenteret hårdt på maven, så de ikke er i tvivl om mit mål: helst et fleksjob dernæst en ulønnet praktik. Jeg skal være i gang. Jeg skal have noget til CV’et og jeg skal vise, at jeg både kan og vil. Og med hensyn til kan: Jo længere man er udenfor jo mere bliver man i tvivl om, om man overhovedet kan noget. Det er derfor, jeg skal ind igen.

Min sagsbehandler mener, vi er meget tæt på et fleksjob nu. Han er nu mere optimistisk, end jeg er, men det er jo ham, der har erfaringen. Så jeg lytter.

Omstrukturering

Kommunen omstrukturerer så de reducerer ‘Jobservice’ fra fem årsværk til tre. Så min gode sagsbehandler skal op at lave kontanthjælpssager. Øv – nu var jeg lige blevet så begejstret for ham; men den næste er jo sikkert også sød! Man skulle tro, det var meget vigtigt at bringe borgere i job; men selvfølgelig skal kontanthjælpssagerne også behandles. Jeg ærgrer mig bare.

Den anden mulighed

Den anden mulighed er umanerligt luftig indtil videre, men det faglige indhold kunne være være så fedt. Tidsperspektivet er et par måneder, men jeg venter gerne.