Jeg kunne ikke
Praktikken er afbrudt
Jeg har haft ondt i maven hele weekenden, været helt ødelagt af tanker og tudet i telefonen til min bedste ven. Sidst jeg havde det sådan, medførte det en belastningsreaktion og fire uger på psykiatrisk afdeling. Det vil jeg ikke igen. Jeg har derfor afbrudt praktikken her til morgen. Jeg vil gerne afprøves i hoved og den anden ende, men det skal ikke gå ud over mit helbred igen. Jeg er trods alt blevet klogere.
Problemstillinger
Det største problem har været at finde rundt:
- I butikken, der er så enormt stor og slet ikke til at få overblik over
- På lageret, hvor alle pallerne ligner hinanden og
- Til og fra stationen til personaleindgangen. Jeg har ikke klaret det nogen af de seks gange uden at måttet spørge mig for flere gange og uden at løbe rundt på en parkeringsplads som Palle alene i verden. Jeg fandt den aldrig af mig selv.
Det næststørste problem har været hukommelsen: Hvordan skulle jeg nogensinde kunne huske, hvor den røde Salami ligger, hvis den ikke ligger der, hvor tabletten viser, den skal ligge, eller hvor den økologiske persille står, når der ikke er en eller anden form for opmærkning af, hvor den skal stå.
Med til hukommelsesproblemet hører min fornemmelse af, at jeg kun huskede 10 pct. af, hvad E forsøgte at lære mig. Det er en meget ubehagelig følelse. Jeg følte mig fuldstændig lost og langsom.
Julehandlen: Jeg frygtede allerede for julehandlen. Hvis man har det sådan i starten af oktober, når man lige er startet, er der noget galt. Så går det ganske enkelt ikke.
Mødet med den næstkommanderende
Jeg tog derud i morges til arbejdstids begyndelse med beklædningen i tasken. Chefen havde desværre en fridag, så jeg bad om at tale med den næstkommanderende, der sad i møde, men jeg kunne vente i kantinen og det gjorde jeg så, mens maven teede sig – dog på et lavere niveau for beslutningen var jo truffet. Vi mødtes, og det blev et kort møde, for egentlig var der jo ikke så meget at tale om. Han sagde, at de selvfølgelig ikke var interesserede i at have medarbejdere, der ikke trivedes.
Kontakten til jobcenteret
Da det er jobcenteret, der har formidlet kontakten, skulle de selvfølgelig også have besked. Sagsbehandleren har ferie, men hans kollega er også fin at tale med. Jeg orienterede ham om, hvordan landet ligger, og hans forslag var, at jeg selv kontaktede Salling Groups HR-partner. Vi drøftede ikke det, der egentlig også interesserer mig en del: nemlig hvad kommer dette til at koste mig i kroner og ører? Men det må koste, hvad det vil; jeg har tilstrækkelig ofte vægtet ussel mammon højest. Det er slut med det.
Salling Groups HR-partner
Der gik nogle timer, inden jeg fik fat i hende, men hun var utrolig sød og forstående. Hun endte med at konkludere, at hvis man havde kognitive problemstillinger, er Bilka i Hundige nok ikke lige stedet, man skal sendes hen.
Sidst på ugen eller i starten af næste uge vil hun begynde at lede efter et mindre sted til mig baseret på den læring, der er kommet ud af dette ophold. For jeg vil jo gerne arbejde og gerne for Salling Group, men jeg er nødt til at passe på mig selv.
Selvværdet
En oplevelse som denne gør selvfølgelig, at selvværdet får endnu en tak nedad. Kan jeg snart noget? På den anden side kan jeg ikke komme i betragtning til pension, i det alle muligheder ikke er udtømt, som det så smukt hedder i lovsproget. Med det menes fx, at fleksjobs helt ned til tre timer skal være forsøgt. Kort sagt alt skal være forsøgt, og det har jeg jo ikke.
Måske peger pilen ikke på pension men så i hvert fald på noget varigt og stabilt, som jeg kan klare. Jeg har startet et utal af steder siden januar 2016. Jeg er træt af at være ny og blive afprøvet. Jeg er så evigt træt af det.
Puslespil
Nu, hvor jeg er færdig med at orientere Gud og hver mand, vil jeg gå ind til min nye og stilfærdige hobby: puslespil
