Indlæg

/16 Kommentarer/i , , /af , ,

En god søndag

Kirken: Jeg startede med at holde mit løfte til mig selv: Jeg stillede vækkeuret, stod tidligt op og gik i kirke, og det var skønt at være der igen. Der er en tryghed og ro, som jeg kan mærke er god for mig. Jeg kan godt lide, at jeg ved, hvordan gudstjenesten vil forløbe, hvornår man står op og sidder ned osv. Alle de faste ritualer føles rare.

Pia Sundbøll holdt en fin prædiken over næstekærlighedsbuddet. Hvem er vores “næste” og hvad kan vi bruge begrebet til i dag? Svaret er i følge Pia, at alle mennesker er vores næste; der er grund til at vise kærlighed til alle mennesker i vores nærhed. Det er måske ikke lige sådan til at forstå, men jeg tror, der er noget rigtigt i det.

Under nadveren spille vores organist Vibeke en af mine yndlingssalmer “Hil dig frelser og forsoner”, som er dejlig og enkel. Egentlig forbinder jeg den med pinsen, men det er nok ikke rigtigt forstået.

Prøvetur: Det er i morgen jeg starter på virksomhedspraktikken, og jeg har sommerfugle i maven. For at være sikker på at kunne finde vej i industrikvarteret Lautrupparken og ikke komme for sent (det ville være en katastrofe), tog jeg simpelthen en prøvetur. Cyklen med S-togene og så cykle fra Malmparken Station. Det viste sig at være let at finde, men jeg kan godt lide at have visheden om, at jeg kan finde vej, og at det tager 40 minutter. Så er det ikke det, der skal holde mig vågen i aften.

Bloggen: Og så skal jeg have fat på min udbyder for at få noget hjælp til det pludseligt opståede problem med, at bloggen er uendeligt længe om at loade. Oplever du også det? Hvis jeg fx vil svare på en kommentar eller gemme et indlæg kan det tage flere minutter, og det er ikke holdbart. Jeg har ikke selv foretaget nogen ændringer, så bolden må ligge hos udbyder.

God søndag til dig og dine!

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik

Hos Psykiatrifonden

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik.

I dag har jeg været hos Psykiatrifonden til møde inden starten på virksomhedspraktikken på mandag, som jeg er både spændt på og nervøs for.

Jo mere jeg lærer dem at kende hos Psykiatrifonden, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg føler mig på alle måder i trygge hænder der – ja det gør jeg faktisk i hele systemet (Distriktspsykiatrien, afdeling 808 mv.). Jeg kan på ingen måde klage over den hjælp, jeg får, og det gør jeg da heller ikke.

Min erhvervsrådgiver har på mine vegne kontaktet Center for Specialundervisning af voksne (CSV) og forklaret problemerne med hukommelsen. Jeg har selv prøvet at få fat på dem, men det lykkedes ikke. Hun har givet dem mit CPR-nummer og mit telefonnummer, og på et eller andet tidspunkt vil jeg blive ringet op med henblik på en samtale, hvor de skal vurdere, om de kan gøre noget for mig. Det kan blive spændende.

Jeg er helt med på, at det sikkert vil inkludere træning fra min side, men det er også helt okay; ingen ting kommer jo af sig selv, og jeg spiller naturligvis gerne med. Jeg har fx lige siddet og lavet en liste over de problemer, jeg oplever i det daglige, som jeg kan tage med til dem:

Problemer i dagligdagen

  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.

Vi talte lidt om, hvorvidt det så var forkert parallelt at bede Distriktspsykiatrien om en henvisning til Hukommelsesklinikken, men det mente hun ikke.

Virksomhedspraktikken

Resten af samtalen gik så mest på starten på virksomhedspraktikken på mandag. Som nævnt i indledningen er jeg både spændt og nervøs. Vi talte om, at jeg skal have en ny “målepind” frem. Det nytter ikke, at jeg kommer med den gamle målepind, for så skal jeg da nok knække nakken.

Vi starter forsigtigt med 2 * 3½ time pr. uge i de første to uger, og herefter evaluerer vi, hvordan det er gået. Der bliver udfordring nok i bare at komme ud ad døren og afsted, komme inden for døren, sagt hej til kollegerne, hvor er mit skrivebord, få tændt computeren, begynde at få lidt styr på opgaverne osv. Det dur ikke, at jeg stiller større krav til mig selv, end min nye chef gør.

Erhvervsrådgiveren fortalte, at vi til mødet derude havde brugt en del tid på at tale om kognitive problemer. Det kan jeg imidlertid ikke huske. Men Martin (chefen) er i hvert tilfælde opmærksom på det, og det er godt.

Jeg er klar over, at jeg i denne post har gentaget mig selv fra tidligere poster, men det var nu lige, hvad der lå mig på sinde.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemme igen 3

Hjemme igen 3

Jeg er hjemme igen 3

Så er jeg atter hjemme hos mig selv, og det er helt rart.

På Kronborg til opera

I går tilbragte Ingelise, som jeg har lært at kende på afdelingen, og jeg det meste af dagen ved Kronborg Slot med at lytte til opera. Sangerne havde hård konkurrencen, for vinden stod lige lukt ind i deres mikrofoner, og de kunne næsten ikke overdøve vinden. Det var en skøn oplevelse; de sang om kap med vinden, og de ville ikke give op. Alligevel måtte de give op efter en times sang, hvilket var ærgerligt, for der var de lige kommet i gang. Vi havde en kæmpe taske med mad med og vi spiste os igennem al ventetiden – det var alt sammen så lækkert! Selve operaen var lækker, og det var internationale stjerner, der stod foran os. Jeg har altid syntes, det var lækkert med nogle stjerner, der kan deres kram.

Da vi endelig kom tilbage til afdelingen igen, gik vi direkte i seng og sov til langt op ad den lyse morgen. Det havde været en anstrengende dag/aften.

Den foreløbigt sidste ECT-behandling

Jeg fik den foreløbigt sidste ECT-behandling i går og var ret medtaget. Jeg havde ikke styr på, hvad der stod hvor og havde ikke styr på, hvad der skulle anbringes hvor, men tror nok jeg fik det.

Ingelise mente, at jeg var mere medtaget i går end de andre dage – og for mig var der egentlig bare at konstatere, at jeg var helt ved siden af mig selv. Jeg måtte konstatere, at jeg ikke havde styr på mig selv, og at alting var ved siden af mig selv. Og jeg kunne ikke genkende mig selv. Langsomt begyndte jeg at blive mig selv; men ubehageligt var det.

ECT er trods alt en ret indgribende foranstaltning, og nu har jeg fået i alt 33 behandlinger – gad vide hvor mange man kan tåle?

Jeg har fået lovning på vedligeholdelses-ECT, som går ud på, at jeg kommer ambulant hver 3. uge, overnatter en gang, får en behandling og derefter tager hjem, når jeg er vågnet op igen. Det skulle jeg jo nok kunne tåle. Jeg er spændt på, om det kan holde depressioner og manier væk. Det kunne være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre.

Til samtale hos Atea om en virksomhedspraktik

På tirsdag skal jeg til samtale om en virksomhedspraktik på 13 uger i koncernen “Atea”, der er kendt fra pressen, fordi de er rodet ind i den bestikkelsessag, der kører p.t. Det er jeg ret ligeglad med.

Jane Hansen fra Psykiatrifonden skal med, fordi hun skal sikre, at jeg ikke sidder og lover for meget. Martin, som vi skal tale med, kender mig fra gamle dage, og han kender den gamle Hanne, der arbejdede i døgndrift. Ham skal vi have til at love at kende den nye Hanne, der arbejder på nogle mere fornuftige tidspunkter. Jeg vil meget gerne yde en indsats, men der skal også være fornuft i det.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Ny identitet

Ny identitet

Overvejelser om en ny identitet

Engang i sidste uge skrev jeg et indlæg, jeg kaldte “Indlagt igen”, og Lene K. C. skrev en kommentar. Begge dele er forsvundet fra jordens overflade; jeg forstår ikke hvorhen. Gemt er vel gemt. Nu kunne jeg godt tænke mig, at denne blog snart ville køre stabilt.

Jeg er hjemme hos mig selv for at tømme postkassen og gøre et par andre småting.

Jeg har været indlagt siden den 23. juli med depression. Jeg nåede at være hjemme i 1½ uge, før det gik galt igen. De har kigget på medicinen men vil ikke røre ved den, da de synes, det ser rigtigt ud. De har tildelt mig seks gange ECT, og jeg har det som om, jeg er et andet menneske, end da jeg kom.

Når jeg ser en læge igen, vil jeg foreslå, at de lægger tre ture oveni til stabilisering, så jeg ikke skal komme rendende igen 1½ uge efter. De fysiske rammer derude er virkelig dårlige, men der er både hjerterum og husrum, der opvejer tresengsstuerne. Medarbejderne forekommer mig at være virkelig dygtige.

Til møder i Psykiatrifonden

I dag har jeg været til to møder i Psykiatrifonden og jo bedre jeg lærer mine kontakter derude at kende, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg er begavet med en erhvervspsykolog og en erhvervsrådgiver, og de ved, hvor de vil henad. Psykologen Anette Friis var ude i noget med, at det jo er hele min tilværelse, der er væltet rundt; det er ikke “kun”, at jeg er blevet syg. Det er ikke “kun”, at jeg har mistet mit job, jeg har også mistet store dele af hukommelsen… der kommer til at gå nogle år med at få det hele etableret igen.

På en eller anden måde skal jeg finde en ny identitet, for jeg plejede at arbejde så meget, at der ikke var plads til andet i livet. Det kan blive noget af en øvelse.

Der skal findes en virksomhedspraktik

Psykiatrifonden vil nu gå i gang med at finde en virksomhedspraktikplads til mig. Jeg har selv et første bud, som er hos en tidligere forretningsforbindelse, og ham (Martin) skal vi ud at tale med den 18. august. Han er nu hos Atea.

Erhvervsrådgiveren Jane Hansen skal med nærmest for at sikre, at jeg ikke lover for meget, for Martin kender mig jo fra gamle dage, og vil automatisk stille op med de gamle forventninger, og intet ville være lettere end at respondere på dem.

Jeg tror selv på, at det er vigtigt at komme i gang med den praktikplads hurtigt, for jeg får det ikke bedre af at gå hjemme og trille tommelfingre – tvært imod. Jeg vil gerne arbejde!

Hvordan finder man en ny identitet?

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det med den nye identitet, men jeg er ikke i tvivl om, at det er i den retning, det skal gå. Et eller andet må der ske, og så må jeg håbe på, at min sygdom falder til ro.

Det kan ikke blive ved at gå sådan her, hvor jeg har været indlagt syv gange siden 5. juni 2014. Nå jeg kigger på alle de år, jeg har været syg (siden 2003), er der tale om, at det det seneste år er eksploderet til et nærmest vanvittigt niveau; sådan kan det ikke blive ved. Noget må der ske.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.