Indlæg

,

Jobparat?

Arbejdsprøvning

Forløbet hos Psykiatrifonden er det, der tidligere kaldtes arbejdsprøvning og som nu hedder… ja hvad er det nu? Pyt med hvad det hedder, det vigtigste er indholdet. I den kommende uge skal vi høre om “Arbejdslivet” og jeg har smugkigget lidt på slideshowet:

Et godt arbejdsmiljø kendetegnes ved:

  • Indflydelse – på eget arbejde
  • Mening i arbejdet – sammenhæng og formål
  • Relevante informationer – om vigtige ændringer
  • Støtte – fra ledelse og kollegaer
  • Belønning – løn, karriere, anerkendelse
  • Krav – passende kvantitativt/udfordrende kvalitativt

Det kan vi vist alle skrive under på – på den måde er mange af de slides, der bruges, lidt overflødige, men repetition er selvfølgelig altid godt, og jeg sætter mig ned og suger til mig, for jeg vil jo gerne videre. Jeg er spændt på, om Sisse også har en alternativ tilgang til dette modul. Det er spændende, når det er hende, der underviser, de andre er for monotome.

Jeg har talt med både min erhvervsrådgiver og min erhvervspsykolog om, hvorvidt jeg nu er “jobparat”. Når jeg trisser rundt i mine egne små cirkler, og kan tage pauser, når det passer mig, og hvile når det passer mig, føler jeg mig vældig parat og kan koncentrere mig i timevis; men når jeg tænker på et konkret job med udefrakommende krav, bliver jeg bekymret for ikke at kunne følge med, for ikke at være tilstrækkeligt oppe på beatet og for ikke at slå til. Jeg frygter at være blevet “udygtig”.

Jeg har indset, at jeg aldrig bliver projektleder igen, og at jeg sikkert heller aldrig bliver supporter igen. Det er rigtig ærgerligt, for det er jeg faktisk god til, og jeg kan godt lide de roller. Stressniveauet er bare for højt, og højt stressniveau er ikke godt for manierne – og sikkert heller ikke for depressionerne. Specifikt for projektledelse gælder det, at man skal kunne overskue mange opgaver/projektdeltagere/ledelser mv. på een gang, og det går nok heller ikke mere. Mit mål er jo at forblive så rask, som jeg nu kan blive og ikke ryge ud i en af de to poler igen, men at forblive med at balancere midt imellem dem.

Jeg spørger selvfølgelig mig selv, hvad jeg så egentlig kan, og der er dage, hvor konklusionen er, at jeg “ingenting” kan, og det er ret nedslående og gør mig bekymret. Andre dage – som i dag – synes jeg nu nok, jeg stadig er til noget.

Ro på: Det igangværende forløb skal jo netop belyse, hvad jeg så egentlig kan og ikke mindst hvor mange timer pr. uge, jeg kan levere.

Ovenstående skal afklares i en 13 ugers virksomhedspraktik, som jeg er meget spændt på. Den kommer desværre ikke i gang før til august, da de siger, at det er umuligt at få fat i ledere og HR-folk i juli. Det generer mig at skulle vente, men det er dem, der har erfaringerne, og det må jeg lytte til. Jeg er måske ved selv at have fundet praktikstedet, idet en tidligere forretningsforbindelse kontaktede mig i en helt anden anledning. Jeg greb chancen og tilbød ham gratis arbejdskraft i 13 uger. Han har inviteret til et møde, men det kunne vi (erhvervsrådgiveren og jeg) ikke med to dages varsel. Jeg har lagt besked på hans svarer og sendt ham en mail, og så håber jeg på, han vender tilbage.

Målet er et fleksjob, og alle de fagpersoner, der er involverede i sådan en sag, er enige i, at det er vejen frem. I Hvidovre Kommune skal man imidlertid passe på ikke at komme til at levere mere end 16-18 timers arbejde pr. uge, for så anses man for “for rask” til et fleksjob. Det er lidt paradoksalt, at man ikke må præstere, det man kan og så få suppleret op fra kommunen. En ting er da sikkert, og det er, at jeg ikke skal op over de 18 timer, for jeg vil ikke miste muligheden for at få tilkendt et fleksjob, når jeg nu ikke kan magte det normale arbejdsmarked mere. Erhvervsrådgiveren skyder på 15-16 timer, og det lyder jo meget fornuftigt.

Virksomhedspraktik

Jeg er startet hos Statens It i onsdags, og jeg har fire uger til at lave dokumentation på et It-projekt under implementering. De er enormt søde og fremkommelige, og siger at ingen spørgsmål er dumme, og har øje for, at jeg befinder mig i en helt ny verden. De er hele tiden omkring mig, og har endda flyttet rundt på deres skriveborde, for at jeg skulle komme til at sidde centralt. Alt i alt fantastisk og over al forventning.

Jeg ville bare ønske, at min indlæringskurve var stejlere, og at jeg kunne optage alt det, de fortæller mig, i en større hast. Herregud jeg er jo nødt til at have forklaret forskellen på en tyk og en tynd klient, og VAN og LAN står heller ikke klart for mig. Jeg er havnet et sted med 240 specialister udi IT, der er vant til – på højt niveau – at betjene 10.000 kunder dagligt. Organisationen er høj-effektiv og jeg er meget imponeret over, hvad de kan yde.

Jeg håber, jeg kan yde mit bidrag.

,

Mens vi venter

Mens vi venter på jobcenteret får godkendt min virksomhedspraktik…

Statens It har udfyldt den relevante blanket og sendt den af sted. Nu er meldingen fra Koncern HR, at der kan gå op til 14 dage inden godkendelsen er på plads. Når jeg selv taler med jobcenteret, siger de, at de kan gøre det fra dag til anden. Hvad skal man tro? Jeg er jo bare interesseret i at komme i gang så hurtigt som muligt, men vi når det næppe til den 18. marts, der ellers var den aftalte dato.

I mellemtiden er jeg blevet klogere på, hvad jeg præcist skal lave:

  • Driftdokumentation for et it-projekt, der er under implementering,
  • Påbegynde udarbejdelse af en drejebog til brug for nye kunder, der skal have samme it-system,og
  • Lave projektopfølgning for aktiviteter i projektplanen.

Det er lige noget for mig, da jeg er en rigtig god “afslutter”. Jeg er ikke særlig visionær elle særlig kreativ, men hvis andre har udstukket rammer og retningslinier, er jeg rigtig god til at sørge for, at vi når målene. Mine skibe bliver altid sejlet i havn.

Jeg vil kunne udnytte min mangeårige erfaring som projektleder, for jeg ved en masse om at lave projektopfølgning. I det hele taget vil jeg kunne udnytte de fleste af mine kompetencer i praktikken, og derfor er jeg så ivrig efter at komme i gang.

,

Netværk

Jubiiii – der er noget, der lykkes!

Jeg har altid hørt, at de fleste jobs besættes via netværk, men har altid tænkt, at det nok ikke var noget for mig, da mit netværk ikke er så stort. Ved nærmere eftertanke har det nu nok normal størrelse, fx har jeg 100 personer i mit professionelle LinkedIn-netværk og 189 venner på Facebook.

Men: En af dem jeg i sin tid var souschef for i Den Sociale Sikringsstyrelse, læste min seneste blogpost “Desperat eller hvad?”, som jeg også lagde et link til på Facebook, og han så det på selve Facebook, og kunne bruge en medarbejder til arbejdet med dokumentation og governanceprincipper i Statens It. Det er ganske enkelt en drøm.

Nu er det så faldet endeligt på plads med en 4-ugers virksomhedspraktik. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg skal starte, for de skal lige have alt det praktiske på plads, så der er en pc med de rigtige adgange, en konkret beskrivelse af hvad jeg skal lave osv. Jeg skal arbejde med på et stort projekt F2 Cloud J, de arbejder med, og mere ved jeg faktisk ikke endnu. Det gør heller ikke noget, jeg er rede til hvad som helst og kan yde fra dag 1, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det passer mig meget dårligt at stå udenfor arbejdsmarkedet.

Når man er i virksomhedspraktik, skal man stadig skrive de obligatoriske to ansøgninger pr. uge, være til rådighed for arbejdsmarkedet (tænk hvis det også var til rådighed for mig!) og trykke på den forhadte grønne knap på Jobnet hver uge. Det skal jeg selvfølgelig også nok gøre, for jeg er jo interesseret i et fast job, så truslen om at havne på kontanthjælp kan ophæves.; men bare dette at komme i gang giver et stort rygstød. Så kan jeg i det mindste skrive i mine ansøgninger, at jeg er i en tidsbegrænset ansættelse i Statens It.

For Søren hvor er det bare en masse tilfældigheder, der nærmest skal falde over hinanden: Jeg skriver et blogindlæg, poster linket på Facebook, Markus læser det og Statens It har brug for en medarbejder, og chefen accepterer Markus’ ide. Jeg kunne have skrevet ansøgning på ansøgning uden at have opnået tilnærmelsesvist det samme. På en eller anden måde er det ikke rimeligt, men jeg er bare kisteglad for den åbning, der er opstået.

Opdatering: Jeg googlede lidt og fandt dette, det ser godt nok spændende ud!