Jeg kunne ikke
Indholdsfortegnelse
Praktikken er afbrudt
Jeg har haft ondt i maven hele weekenden, været helt ødelagt af tanker og tudet i telefonen til min bedste ven. Sidst jeg havde det sådan, medførte det en belastningsreaktion og fire uger på psykiatrisk afdeling. Det vil jeg ikke igen. Jeg har derfor afbrudt praktikken her til morgen. Jeg vil gerne afprøves i hoved og den anden ende, men det skal ikke gå ud over mit helbred igen. Jeg er trods alt blevet klogere.
Problemstillinger
Det største problem har været at finde rundt:
- I butikken, der er så enormt stor og slet ikke til at få overblik over
- På lageret, hvor alle pallerne ligner hinanden og
- Til og fra stationen til personaleindgangen. Jeg har ikke klaret det nogen af de seks gange uden at måttet spørge mig for flere gange og uden at løbe rundt på en parkeringsplads som Palle alene i verden. Jeg fandt den aldrig af mig selv.
Det næststørste problem har været hukommelsen: Hvordan skulle jeg nogensinde kunne huske, hvor den røde Salami ligger, hvis den ikke ligger der, hvor tabletten viser, den skal ligge, eller hvor den økologiske persille står, når der ikke er en eller anden form for opmærkning af, hvor den skal stå.
Med til hukommelsesproblemet hører min fornemmelse af, at jeg kun huskede 10 pct. af, hvad E forsøgte at lære mig. Det er en meget ubehagelig følelse. Jeg følte mig fuldstændig lost og langsom.
Julehandlen: Jeg frygtede allerede for julehandlen. Hvis man har det sådan i starten af oktober, når man lige er startet, er der noget galt. Så går det ganske enkelt ikke.
Mødet med den næstkommanderende
Jeg tog derud i morges til arbejdstids begyndelse med beklædningen i tasken. Chefen havde desværre en fridag, så jeg bad om at tale med den næstkommanderende, der sad i møde, men jeg kunne vente i kantinen og det gjorde jeg så, mens maven teede sig – dog på et lavere niveau for beslutningen var jo truffet. Vi mødtes, og det blev et kort møde, for egentlig var der jo ikke så meget at tale om. Han sagde, at de selvfølgelig ikke var interesserede i at have medarbejdere, der ikke trivedes.
Kontakten til jobcenteret
Da det er jobcenteret, der har formidlet kontakten, skulle de selvfølgelig også have besked. Sagsbehandleren har ferie, men hans kollega er også fin at tale med. Jeg orienterede ham om, hvordan landet ligger, og hans forslag var, at jeg selv kontaktede Salling Groups HR-partner. Vi drøftede ikke det, der egentlig også interesserer mig en del: nemlig hvad kommer dette til at koste mig i kroner og ører? Men det må koste, hvad det vil; jeg har tilstrækkelig ofte vægtet ussel mammon højest. Det er slut med det.
Salling Groups HR-partner
Der gik nogle timer, inden jeg fik fat i hende, men hun var utrolig sød og forstående. Hun endte med at konkludere, at hvis man havde kognitive problemstillinger, er Bilka i Hundige nok ikke lige stedet, man skal sendes hen.
Sidst på ugen eller i starten af næste uge vil hun begynde at lede efter et mindre sted til mig baseret på den læring, der er kommet ud af dette ophold. For jeg vil jo gerne arbejde og gerne for Salling Group, men jeg er nødt til at passe på mig selv.
Selvværdet
En oplevelse som denne gør selvfølgelig, at selvværdet får endnu en tak nedad. Kan jeg snart noget? På den anden side kan jeg ikke komme i betragtning til pension, i det alle muligheder ikke er udtømt, som det så smukt hedder i lovsproget. Med det menes fx, at fleksjobs helt ned til tre timer skal være forsøgt. Kort sagt alt skal være forsøgt, og det har jeg jo ikke.
Måske peger pilen ikke på pension men så i hvert fald på noget varigt og stabilt, som jeg kan klare. Jeg har startet et utal af steder siden januar 2016. Jeg er træt af at være ny og blive afprøvet. Jeg er så evigt træt af det.
Puslespil
Nu, hvor jeg er færdig med at orientere Gud og hver mand, vil jeg gå ind til min nye og stilfærdige hobby: puslespil
Selvfølgelig skal du ikke arbejde i Bilka. Det er da skudt vildt over målet. Godt du fik det stoppet i tide. Og der er dejligt at læse, at hende den søde fra HR-partner gerne vil finde et bedre egnet sted til dig. Og så gør det vel ikke noget, det ligger lidt tættere på Hvidovre…
@ Mette
Ja det må meget gerne ligge tættere på Hvidovre, for det andet tog godt og vel en time hver vej.
Du har ret: det var skudt vildt over nålet, men hvad gør man ikke, når man gerne vil vise, at man gerne vil arbejde. Det er spændende om hende fra HR-partner kan finde noget bedre egnet. Det skal i hvert fald ikke være noget stort og det skal ikke være noget med stress, for det kan jeg simpelthen ikke klare.
Jeg synes, det er godt, at du har reageret prompte på, at det ikke gik. Det er jo netop ikke formålstjenligt, at du bliver nedbrudt af disse praktikker gang på gang. Det er de ikke værd, ja, intet er det værd.
Uden at være alt for bagklog, synes jeg måske nok, at det var forudsigeligt, at det måtte gå sådan. Som jeg før har fortalt dig, handler jeg ikke i Bilka, fordi det er mig umuligt at finde rundt i sådan et h* Lvede. Derfra kan jeg så extrapolere til, hvordan det ville være for _dig_ at arbejde der. Tro det eller lad være! 🙂
Men hvis det nu er supermarkedsvejen, du skal, så er der sikkert også overskuelige muligheder.
@ Henny
Jeg er også næsten stolt af at jeg fik sagt fra i tide. Den ildsprudlende kugle af angst gjorde sit. Og min kontaktperson i Distriktspsykiatrien siger, at det er reel angst, da det kan udfolde sig på mange måder.
Du har ret – det var forudsigeligt, men det kom sådan bag på mig, at jobsamtalen ikke var en egentlig jobsamtale, men at alle agerede som om, jeg var ansat på forhånd. Næste gang får piben en anden lyd.
Jeg tror på, at du kan ekstrapolere 🙂 Det er et helvede, når man ikke engang kan finde til og fra stationen. Så får selvværdet et knæk.
Det står uklart for mig om det er supermarkedsvejen jeg skal gå, men det er der jobcenteret har en god kontakt, men de har nu også noget andet godt i ærmet, som vi skal tale om på fredag. Det er noget, jeg kan overskue.
Der er ikke noget at sige til, at du er træt. men det var da godt, at du selv så skriften på væggen i tide. Hyg dig med puslespillet 🙂
@ Eric
Det glæder mig at blive mødt med forståelse. Ja når man allerede nu frygter julehandlen, er der altså noget galt. Og jeg skal ikke indlægges igen p.g.a. et job. Hvis der skal være en næste gang, skal det være p.g.a. sygdommen i sig selv.
Tak – jeg hygger mig allerede. Der er gået lidt sport i det med puslespillene. Lige nu sidder jeg med noget, som jeg slet ikke kan finde ud af, men det er jo det, der er sporten.